Om Hanstholm



Det mørke Jylland og neon-landet

Thyboer til lysfest i hovedstaden

Af Flemming Skipper, Lokalhistorisk Arkiv

NeonlandetHANSTHOLM: Dilettant-skuespillerne fra Hanstholm var i København i november 1937 for at opføre Johan Skjoldborgs skuespil 'Slægten' i Statsradiofonien - som Danmark Radio dengang hed. Og som en af dem udtalte til dagbladet Politiken var det ikke hver dag, de kom til hovedstaden, så de havde taget deres koner og kærester med. Og når man kommer fra en egn, hvor det var mere end sparsomt med vejbelysning, var det mildt sagt en omvæltning at stå badet i lyset fra det natlige reklamebombardement.

1930´erne var neonreklamernes gyldne årti. De skyder sig op de steder i storbyen, hvor livet udfolder sig efter mørkets frembrud. Richhusets neonbelysning på Rådhuspladsen var 'Nattens Dronning' og kunne tage pusten fra de mest blaserte. Det samme med forlystelsescentret National på Vesterbrogade.

Og så lyste 'Limfjords Østers' pludselig op i gadebilledet. Med kongekrone oven i købet. Så var man alligevel ikke helt fortabt.

'Bliv velbarberet og morgenglad - sig skægget farvel med et Raadvad Blad' stod der bøjet i farvelysende neon et andet sted. Den merkantile lyrik lod sig villigt bøje.

København var blevet en storstad - som New York, London og Paris. Det sagde de selv, københavnerne. Thyboerne troede dem hellere end gerne.

Det hele fik en brat afslutning. 8. september 1939 blev der lukket for strømmen. En krig var brudt ud. Nu skulle der spares på energien.

Det var i 1920-30´erne, reklame med inspiration hentet i det amerikanske for alvor slog igennem i Danmark. Og en af de fremmeste inden for den ekspanderende branche med kvikke bemærkninger, letpåklædte piger og hurtige penge var en thybo: Eric Conradt-Eberlin, søn af den sidste kongevalgte borgmester i Thisted. Han var en mand med for mange jern i ilden og hertil en stor historiefortæller. En god kombination.

Det havde vennen, Jacob Paludan, gavn af, da han i 1920´erne sad på kroen i Hanstholm og baksede med romanen om havnebyggeri m.m. i Hanstholm. Fugle omkring Fyret blev dens titel.

Det var på samme kro en halv snes år senere, at Hanstholm-dilettanterne slog de folder, der førte dem til Statsradiofoniens mikrofoner.

Til slut et par oplysende bemærkninger: De fik de første gadelygter hængt op i Hanstholm så sent som i 1957. Til gengæld taler Jacob Paludan i et essay fra 1928 om "det hvide lys", dels fra husene, dels åbenbart en form for projektørbelysning på byggepladsen ved havnen. Og så har de jo fyret, ikke at forglemme. Man fanges af fyrets kredsende blink deroppe fra den høje klint. Disse blink der skifter med mørke, så mørk som mørket nu kan blive i en nordlys sommernat. Således har fyret sendt sine signaler siden indvielsen i 1843. På Paludans tid kunne man i klart vejr stå en mil borte og finde en enøre i vejsporet. Står der i hans roman Fugle omkring Fyret. Den er fra 1925. Læs den!

Hanstholm og fyret har altid haft en særlig fascination. Således også for nævnte Eric Conradt-Eberlin, da han skulle lokke vennen Paludan til Thy og mulighederne i landet mod Nordvest til den store roman om natur og mennesker, havnebyggeri, de nye tider, det moderne, over for det gamle og naturbundne liv: "Der er dejligt ved Hanstholm, alt hvad Hjertet kan begære af Hav og Sol og saa i Tilgift Verdens 3 største Fyr, hvis Lys kan ses i Norge i klare Nætter". Hanstholm Fyr har ikke den samme styrke i dag, men ellers er alt ved det gamle i det nye Hanstholm med hav og sol.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler