Om Hanstholm



Hanstholm blev filmtosset

LOKALHISTORIE: 'En fisker i Hanstholm' skilte vandene i havnebyen

Af Flemming Skipper, Lokalhistorisk Arkiv

jernstang1

HANSTHOLM: Måske husker du stadig den principielle strid mellem bibliotekarerne og politikerne i Thisted i 1977 om forfatteren Bent Hallers adgang til reolerne på Tingstrupvej - en sag der hurtigt fik læserbreve og lederartikler i aviser at gå på landet over og endte i landsretten. Samme plads i den lokale historie har affæren året efter omkring filmen 'En fisker i Hanstholm' ikke fået, selv om også den blev omtalt viden om. Det var det samme, der var på spil. Vrede over noget, der ikke passede ind i det vedtagne billede af 'virkeligheden'. Hvor det i det første tilfælde var bibliotekarerne og det frie bogvalg, der stod for skud, var det i det andet Statens Filmcentral, skytset blev rettet mod.

Den statslige filmudlejning havde pådraget sig vestkystfolkets mishag ved til undervisningsbrug i skolerne at have købt Jon Bang Carlsens 'En fisker i Hanstholm'. Og der blev samlet 

jernstang2

protestunderskrifter. Initiativtager var Inge Lise Mygind, der 'i al stilhed', som en avis udtrykte det, havde lagt en liste frem i sin mands guldsmedeforretning i Hanstholm Centret. Svend Heiselberg, formanden for fiskeriforeningen, sluttede straks op. Det var en liste, mange ville støtte. Der var dog også mange, der fandt filmen seværdig og den ene hovedrolleindehaver troværdig. Det var en af deres egne. Han navn var Bent Kristensen. Eller Bent Jernstang. Filmens skuespillere var en blanding af amatører - dvs. lokale beboere - og professionelle som Lene Vasegaard. Stålkutteren 'Susanne Vendelbo' og dens besætning var også på rollelisten i en film, der blandede det fiktive og dokumentariske. Den særlige form for iscenesat dokumentarisme, som Jon Bang Carlsen senere udviklede med succes i andre film. Efter at være spillet i biograferne og høstet forholdsvis gode anmeldelser skulle børn og unge nu i skolerne have et indtryk af, hvad et vil sige at være fisker på vestkysten.

Jernstang4

Fra skibet til kroen
"Filmen har mange gode kvaliteter, f. eks. en skildring af det barske liv på havet", erklærer Svend Heiselberg. "Men så er der indlagt en handling, som giver et helt fortegnet billede af livet i fiskerfamilierne. Den stakkels Lene Vasegaard løber som en ung forsømt kone rundt på havnen efter sin mand, mens han sidder på værtshusene og drikker alle sine penge op". Det er også 'filmens filosofi' om, at alle fiskere går direkte fra skibet til kroen, Inge Lis Mygind bl. a. protesterer mod. "Vi, der bor i en fiskerby, ved, at forholdene ikke er, som filmen fortæller".
'En fisker i Hanstholm' beskriver nogle måneder i en fiskerfamilies liv: Bent og Lene er glade for tilværelsen med deres søn på fem år. De arbejder hårdt. Han på en stor stålkutter - hun på filetfabrikken. Sammen drømmer de om flere 'forbrugsgoder'. En dag sker en ulykke på havet. Og Bent er ude på skibet.

Så kort kan det også siges. Historien om Bent Jernstang kræver måske et par linjer mere. Han dukker nemlig hele tiden op i begivenhederne i Hanstholm i 1970´erne. Ligesom i øvrigt Svend Heiselberg. Tilnavnet 'Jernstang' er en helt anden historie, der bliver fortalt i en netop udkommet bog om Thylejren. Det var dét med de unges besættelse af kirken i Hjardemål og en større delegation fiskere fra Hanstholm, der havde sat sig for at få 'besætterne' ud af kirketårnet - når politiet nu var lidt sene i optrækket. Og det var under denne aktion, at den unge fisker fra Hanstholm blev ramt af en jernstang. Det var i 1970.

Jernstang3

 

 

 

I begivenhedernes centrum
Fire år senere bliver han hædret af Carnegiefondet - for anden gang. Bronzemedalje og 2.000 kr. for at redde en ung fisker fra at drukne. I 1971 blev han belønnet med 1.000 kr. for sammen med to andre holmboer at have hjulpet to bevidstløse mænd op fra en kutter med en giftig last af industrifisk. Sammenholdt 

med Hjardemål-affæren (og alt det løse) har vi en mand, der forstod at være i begivenhedernes centrum. Han var et godt bud til hovedrollen til 'En fisker i Hanstholm' – og til også at spille en vis rolle ved Hanstholm Havns 10 års jubilæum i 1977, da filmen blev indspillet on location i Hanstholm. Han kendte det barske liv som fisker. Han var med på Hanstholm-stålkutteren "Hans Jane", da den i slutningen af november 1973 led havari i havneindsejlingen og forliste mod østre tværmole. De seks mand blev bjærget af kran og helikopter. Bent Kristensen havde netop overtaget en tredjedel af kutteren, og forliset skete på hans første rejse.
'En fisker i Hanstholm' er senere blev overspillet på video og står i dag i to eksemplarer på Hanstholm Bibliotek. Vi skal ikke kunne udtale os om, hvor udlånt filmen er, men vi kan konstatere, at begge billed- og kommentarhæfter i kassetterne ikke længere eksisterer. Så en vis interesse har filmen haft. Dens kvalitet i dag består også i det autentiske billede af Hanstholm anno 1977, der foldes ud for den, der vil se det.
Og protesterne til Statens Filmcentral? De blev modtaget med tak og interesse. Mere skete der ikke fra filmcentralens side.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler