Om Hanstholm



Gammel kærlighed og
nyt hotelbyggeri

LOKALHISTORIE: Hotel Hanstholm blev i begyndelsen af 1960´erne karakteriseret som 'et lille led i et større Danmark'


Af Flemming Skipper
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune


kbenhavnhanstholmHANSTHOLM: I 1967 ... hvad kostede et værelse (uden betjening) på et 'bedre' hotel som det få år gamle Hotel Hanstholm? 40 kr.! Og prisen på en middag med fransk bøf, rødvin, dessert og kaffe? 50 kr.! Hvor vi ved det fra? Fra Søndags-BT, et ugeblad 'for hele familien'. I højsæsonen havde ugebladet sendt fem medarbejdere på hver sit hotel. De havde bestilt hver et enkeltværelse med bad, spiste, overnattede, spiste morgenmad ... og skrev deres mening. Og der var valgt fem af en 'god' klasse, som det blev understreget, alle nyere: Tre Falke i København, Hvide Hus i Køge, Prins Hamlet i Helsingør, Atlantic i Århus og altså Hotel Hanstholm.
En avis- og ugebladslæser kan i dag nemt risikere at få sine øjne løbet over ende af alskens forbrugsanmeldelser og ikke kun om hoteller, mad og restauranter med dertil hørende drikkevarer af de fineste mærker. Men dengang - i 1960´erne - var det nye veje, Søndags BT var inde på, da de sendte de fem 'SBT-piger' ud i kongeriget. Og vi skal skynde os at fortælle, at Hotel Hanstholm stod sig godt i konkurrence både med priser, værelsesstandard og betjening.
Men vi skal først tilbage til november 1963. På et tidspunkt, da havnebyggeriet endnu er på begyndelsesstadiet, har civilingeniør Jørgen Glud, København, bragt Hotel Hanstholm frem til rejsegilde. Han er en af de første, der beslutter sig til at lægge en ny virksomhed på Hanstholmen, da det for anden gang er vedtaget at bygge havn ved Danmarks nordvestligste punkt. Et halvt år senere åbner hans hotel med 31 værelser, plads til 62 liggende gæster og til 230 i forskellige restaurationslokaler. Der er fra begyndelsen stor interesse for det nye hotel, kapaciteten slår ikke til, og den første udvidelse bliver bebudet.

Den gamle kærlighed
Jørgen Glud har haft øje for mulighederne i den kommende havneby, men en gammel kærlighed til Thy er den egentlige forklaring på, at den kendte hotelbygger - 'hotelkonge' er der nogen, der endda drister sig til at kalde ham - beslutter at lade et luksushotel opføre ved den thylandske kyst. I sin barndom har han boet et par uger i Klitmøller, og naturen og det voldsomme hav har gjort et så stærkt indtryk, at han mange år senere vender tilbage til egnen som - ja, hotelbygger!
Men det er naturligvis ikke hele forklaringen.
Jørgen Glud er ikke blind for at se mulighederne i det storstilede havneprojekt. Han ser måske endda mere i kraft af, at han ser det hele udefra.
"Det hus, hvorover kransen er hejst, kendetegner mere end en nybygning i almindelighed. Det er et led i en drejning af Danmarks geografiske forhold, både hvad angår erhvervsliv og trafik, ja, endog et led i en udvikling, som går videre end til lokale danske forhold, idet der snart vil være skabt en ny Europavej op gennem Jylland og fra Hanstholm videre til Norge, en vej, der med tiden vil få stor betydning for turismen i Jylland".
Sådan ligger landet, når hotelbyggeren selv skal sige det.
Og som han gør det ved rejsegildet.
1960´erne er en optimistisk tid. 'De glade 60´ere' bliver de senere kaldt. De rykker med over i de første år i 70´erne, indtil en oliekrise sætter en ny dagsorden. Det får også konsekvenser i Hanstholm. Men i 1963 er der højt til himlen og rigelig med luft til visionerne.
"En dag vil havnen være et led i Nordeuropas vareomsætning. Hanstholm Havn vil findes på alle kort og i alle skibslister", spår hotelbyggeren.
"Det er den fremtid, vi har arbejdet på med dette hus. Det er således et lille led i et større Danmark i en verden, der bliver mindre, fordi samfærdslen udvides".

En mærkelig kontrast
web-billedtekst-1-sndags-bt-hotelanmeldelseVi springer nu fire år frem - til 1967. Journalisten fra Søndags-BT er Edel Hildebrandt, der i sin 'anmeldelse' skriver, at det mest bemærkelsesværdige ved Hotel Hanstholm er, at det ligger i Hanstholm: "Man sidder i hotellets restaurant med soft musik i højttaleren, smokingklædte tjenere, fransk bøf og rødvin på bordet og udenfor suser Vesterhavet, den lille, gamle kirke ligger med sine forblæste sømandsgrave, og husene rykker sig sammen for at holde varmen. Det er en mærkelig kontrast".
Så er der værelset. Værelse nr. 108. Det er intet mindre end dejligt: "Udenfor lå Vesterhavet så blåt og så vidtstrakt, som man altid husker det, inden for var der tilpas varmt, møblering i gule og grønne farver og lyst egetræ, askebægrene passede til i farven".
Gennemgangen af værelse og omgivelser slutter med, at alt er upåklageligt rent. Hun får en appetit, der er glubende, efter et par timer langs havet, hun får sin franske bøf knap et kvarter efter bestillingen. "Det var lidt for længe", betror hun sine læsere. Bøffen er stegt næsten igennem, men smager ellers udmærket. Betjeningen udmærket. En detalje fremhæves: Der bliver lagt en ren hvid serviet over fadet efter første servering, så resten kan holde sig varmt. Så er der desserten. 'Husets Tærte'. Det er noget af en tilsnigelse kan man forstå. En lille kagebund med ferskenstykker på. Creme fraiche. Også en tilsnigelse. Men kaffen er dejlig.
Sådan tager verden sig ud set fra bordhøjde en sommerdag 1967 på Hotel Hanstholm.
Søndags BT´s medarbejder er kommet gående til hotellet: "Hanstholm er nemlig fortrinsvis tilgængelig for bilister. Er man ikke det, må man tage toget til Thisted og rutebil det sidste stykke vej. Så bliver man sat af ved vejen til hotellet, og man spørger ikke, om der er en taxi i Hanstholm".
Sådan tager verden sig ud i den blæsende vestjyske virkelighed for den unge københavner. Ikke noget dårligt signalement af Hanstholm anno 1967.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler