Danmark på film

Film fra Hanstholm under Besættelsen 1940-1945.

____________________________________________________________

 

Barakbyen i Ræhr 

Barakbyen ved Ræhr med den tvangsevakuerede befolkning fra Hanstholm og omegn.
Også billeder af tyskernes biograf til 1600.
1946. 0:44 minutter.

 

Krigens spor rundt om Hanstholm

Rundt om Hanstholm strækker sig milelange tankspærringer, pigtrådshegn og løbegrave. Minefelterne er så godt som rensede - heldigvis kan fårene ikke læse. Falske uskyldigt udseende klitter skjuler enorme ammunitionslagre og kanonstillinger af beton i flere etager. Landskabet er fyldt med disse spor efter krigen.

1946, min 8:16

 
Hanstholm reservat og den forladte by

1946, 1:54 min, Stum

Det store reservat ved Hanstholm på ca. 5000 hektar er så godt som uberørt af besættelsestiden. Kun skærer en betonvej en hæslig stribe gennem landskabet, og minefarer lurer i klitterne. Hanstholm by er helt død - her findes landets største befæstningsanlæg.


Fæstningen Hanstholm

1945, 2:26 min, Stum

Ved molen og fra havet i Hanstholm syner det ikke af noget, men under klitterne strækker sig uendelige rækker af pigtråd og minebælter. En diskret nedgang i klitten fremtryller underjordiske haver ved mandskabsbunkerne. En af de store afstandsmålere ses i funktion. Dybt under jorden har selve fæstningen eget moderne elektricitetsværk. Godt kamufleret i kæmpeklitterne findes fæstningens fire kæmpekanoner, kaliber 38 cm.

 

Hanstholm by 1945

1945, 0:47 min, Stum

Fiskerbyen Hanstholm ligger øde hen, beboerne lever i flygtningelejren ved Ræhr. På en husgavl ses en tegning af en engelsk tank.