Vestermøllevej 20
Matr.nr. 38d, 38m, 38z
Klitmøller.
Huset blev bygget i 1890 af Martin Mortensen (1855-1941), gift 1882 med Johanne Marie Jørgensen (1856-1934). Han var sømand, fisker, vognmand og landmand. Var i mange aar ansat ved redningsvæsenet og virkede som klog mand paa egnen. De boede først paa matr.nr. 51b, Krovej. I 1893 købte de matr.nr. 36, den gamle Østermølle, og den 23/12 1893 solgte de matr.nr. 38d og 11b til:
Otto Dragsbæk (1866-1942), der var skomager og fisker, gift med Vilhelmine Kirstine Ekmann (1873-1951), født i Hasselager.
14/9 1900. Skøde fra Otto Dragsbæk til bestyrelsen for Indre Missionen i Klitmøller paa matr.nr. 38e.
7/2 1935. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til Otto Dragsbæk paa matr.nr. 38z.
1/5 1952. Skøde fra Otto Dragsbæks arvinger paa matr.nr. 38d, 38m, 38z til:
Søren Josefsen (1884-1980), gift med Mathilde Marie Josefsen (1882-1969), begge fra Vangsaa, hvor de levede det meste af deres tid. Han var landbruger og fisker, ansat ved redningsvæsenet.
1980. Ejer: Søren Josefsen.
******
SKJØDE
Underskrevne Jens Mortensen Frost af Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Strandfoged Martin Mortensen sammesteds, to mig ifølge Skjøde af 16de Marts 1870, thinglæst 29de s.M., og 9de Januar 1869, thinglæst 19de s.M., tilhørende Jordiodder af Matr. No. 38c i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn og Matr. No. 11 sammesteds, som nu ifølge Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 10de Februar 1892 ere ansatte henholdsvis under:
Matr. No. 38d, Hartkorn 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. ½ Alb., Gl.skat 1 Øre
Matr. No. 11b, Hartkorn 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 0 Alb., Gl.skat 0 Øre
alt for den imellem os betingede Kjøbesum 100 Kr., skriver Et Hundrede Kroner.
Og da Kjøberen, bemeldte Strandfoged Martin Mortensen, nu har berigtiget Kjøbesummen, skal han for Eftertiden eje og besidde det Solgte, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indestaaes for Vanhjemme1.
Det bemærkes, at Matr. No. 38c, hvorfra Matr. No. 38d er udstykket, ifølge Udstykningsapprobation af 30te April 1859 skal forenes med anden belejlig liggende Ejendomsjord, at Vederlaget for Præstetienden er ansat til 1/8 Fdk. Byg pr. 1 Fdk. Hartkorn, og at der paa den oprindelige Matr. No. 38c hviler en Lejekontract mellem Jørgen Brandi Møller og Skræderfrimester Anders Poulsen eller Pedersen Brandi, oprettet 2den, læst 14de Juni 1859 paa 50 Aar fra 11te s.M. at regne, angaaende et Jordstykke af bemeldte Parcel, hvilken skal respecteres.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted den 19de Juni 1893.
J.M. Frost
Til Vitterlighed
Oluf Lykke Chr. Christensen
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 11/7 1893.
:Matr.nr. 38d - Huset i 1984: Huset på matr.nr. 38d i 1984. Huset var tidligere, ligesom udhuset, i røde sten.
Matr.nr. 38d - Otto Dragsbæk på fiskeri:
Forrest fra venstre Otto Dragsbæk, derefter Otto Madsen, Anton Josefsen, Martin Konge og Peter Munk Madsen.