Matr. Nr. 8b,
Klitmøller.
KØBEKONTRAKT.
Underskrevne Huse jer Peder Chr. Bunk af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Carl Dragsbæk, sammesteds, en Del af den mig ifølge tinglæst Skøde tilhørende Ejendom Matr. nr. 8 af Klitmøller i Vester Vandet Sogn af Hartkorn 2 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb., med paastaaende Ladebygning med mur- og sømfast Tilbehør, for en Købesum af 6000 Kr. og paa følgende Betingelser og Vilkaar:
1.
Det Solgte udgør alt Sønden for Landevejen med Undtagelse af Stuehus og Stald med noget dertil hørende Jord efter Aftale, samt den østlige Del af Arealet Nord for Landevejen, saaledes som det er aftalt imellem os. Overtagelsen sker straks, og staaer det Solgte herefter for Køberens Regning og Risiko, ligesom Køberen herefter betaler forfaldne Skatter og offentlige Afgifter af det Solgte.
2.
Købesummen betales kontant, men uden Renter, saasnart Skøde kan meddeles. Udstykningen paabegyndes snarest og Omkostningerne herved, samt ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes med Halvdelen af hver af os. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning af Frdng. 25 Januar 1828.
Jeg Huse jer Carl Dragsbæk indgaar paa nærværende Handel.
Paa Tro og Love ansættes Værdien i Handel og Vandel lig med Købesummen.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
Klitmøller, d. 4 Marts 1918.
P. K. Bunk Carl Dragsbæk
Til Vitterlighed: S. Bjerregaard N. I. Mortensen
- - - - - - - - - - - - -
SKØDE.
Da Købesummen i Henhold til ovenstaaende Købekontrakt 6000 Kr. nu er afgjort og berigtiget, dels ved kontant Betaling og dels paa anden Maade, saa skøder og endelig overdrager jeg Peder Christian Bunk af Klitmøller herved til Køberen, Husejer Carl Dragsbæk, sammesteds, den foran solgte og afhændede Ejendom, der nu ved Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 1. Juli d. A. er skyldsat under Matr. Nr. 8b Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, for Hartkorn 2 Skp. 0 Fdk. ½ Alb. med sammes rette Tilliggende og Tilhørende og med paastaaende Ladebygning, og skal bemeldte Ejendom herefter være Carl Dragsbæk tilhørende som hans fuldkommen lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig og under mit Vanhjemmelsansvar efter Loven, idet bemærkes, at der paa Matr. Nr. 8, hvorfra den herved solgte Ejendom er udstykket, hviler en uudslettet Pantegæld, stor 500 Kr. efter Obligation fra Jesper Bunk til Peder og Jens Nikolaj Kløvborg, læst 4. Oktbr. 1864, hvorom Retsanmærkning frafaldes.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.
Klitmøller, d. 30. Juli 1918.
P. K. Bunk
Til Vitterlighed: Niels Kr. Jensen Anders Thingstrup
Paategnes til Thinglæsning. Appr. 1/7 18. Ikke særskilt vurderet.
Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1917 inkl.
Thisted Amtstue, den 5. August 1918.
Mortensen
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 6. August 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 4/1507.
Kort forevist.
A. Conradt Eberlin