Matr.nr. 64,
Klitmøller.
Sølimitsted nr. 38.
Folketælling 1787 nr. 41.
Poul Christensen Brandi (1721-1791) var fæster af et hus tilhørende V. Vandet kirke. Han blev 1748 gift med Karen Pedersdatter Skinderup (1718-1794). Poul Christensen Brandi var skipper og efter svigerfaderen, Peder Nielsen Skinderup, arvede han 1/4 part i sandskuden ”Sct. Jacob”.
Deres datter, Karen Marie Pedersdatter Brandi (1759-1815) blev 1786 gift med:
Peder Christensen (1756-1817) kaldet Graversen, der var født i Vangsaa. Han var husmand og fisker, omkom paa havet under fiskeri sammen med 3 andre mænd fra Klitmøller.
Peder Christensen blev 1816 gift anden gang med Bodil Kirstine Jensdatter Skræder (1771-1848), der efter mandens død overtog fæstet som i 1813 tilhørte Peder Andersen Krogh (boede matr.nr. 33).
Matriklen 1844:
Matr.nr. 64, Klitmøller. Ejer Peder Krogh, Bruger Bodil Kirstine.
Nyt Htk. 0-1-0-21/4.
I 1862 tilhørte stedet Otto Nørgaard, som boede paa matr.nr. 33.
I 1885 er ejendommen delt:
Matr.nr. 64a, Klitmøller. Ejer: Otto Nørgaard, 0-0-3-21/4.
Matr.nr. 64b, Klitmøller. Anders Hede, 0-0-1-0.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Ingen selvstændig beboelse paa matr.nr. 64, som er delt i en række mindre parceller.
64b under 1b.
64c under 14d.
*********
PANTEOBLIGAT ION.
Underskrevne Poul Brandi, boende ved Klitmøller, Vester Vandet Sogn, kiendes og hermed Vitterlig Giør, at være skyldig til min Kiære Broder Christen Brandi ved Klitmøller dend Summa 99 Rd., skriver Halvfemtesindstyve og Nie Rigsdahler, som hand mig Laant og forstrackt haver, og af hvilcken Capital ieg Aarlig skal svare 4re pro Cento til hver Snabsting, og efter fierding Aars Opsigelse for Snabsting forpligter ieg for mig og mine Arvinger skadesløs udbetaling af Capitalen med alle sine forfaldne Renter. Og til desmeere forsickring for Velbemeldte min Kiære Broder, som min Creditor, Pandtsætter ieg ham med første Prioritets Ret mine Effecter og Eiendomme af levende og dødt, Ind og Udboe, neml.:
1 Jern Kackelovn, et Bord med Skuffe, et 8te Dags Slagværk, Sex Stoele, trende Sænge med Sex gode Dyhner og Sex Lagner, trende Vadmels Vaar, aatte Hoved Puder, En Sæng i Øster Stuen med trende Dyner, toe Hoved Puder, et par Lagn, et Sænge Tæppe, et Dousin Sølv Skeer, 4 Tin Fade, 1 Dousin Tin Tellerkener, 1 Dousin Hollansk Steen Tallerkener, 1 Chatoll, tvende heel og trende halve Øll Tønder, 1 Kiædel i Grue, 1 liden Kaaber Kiædel, en Messing ditto, 1 jern Gryde, tvende store Kahr, et par Qværner i Bing, 1 Kaaber Caserolle. 1 Do. Pande, 1 Ild Tang, 1 Rist, 1 Jern trefoed, tre Vand Spande, 1 Saae, nogle halve og heel Anckere, tvende Silde Garn, trende Mands store Kroge, tvende Dober og Toug, Sexten Hundrede smaae Kraage, tvende smaae Dober og Toug, 4 lisp. Hamp, 1 Tylt Bord, 4re Kiør, 10 Faar, 4 Vædre, et Skibs Ruff staaende ved Huuset, hvilcke alt som oven anført er levende og dødt skal være min Kiære Broder og hans Arvinger et vist og fast Pandt, som først Prioritered for bemeldte Capital med sine Renter, saa længe samme indestaar hos mig. Min kiærligste Begiæring er, at Velærværdige hr. Eeg, Sogne Præst for Vester og Øster Vandet Menigheder, og min Kiære Broder Peder Brandi, vilde med mig til Vitterlighed underskrive og forseigle. Og tillader ieg gjerne, at denne min Pandte Obligation, uden nogen mig derom given Kald og Varsel, maae Tinglyses og Protocolleres, naar min Kiære Broder Christen Brandi behager.
Dette til Stadfæstelse under min Haand og Seigl.
Klitmøller dend 26de Marty 1781.
Poul Brandi
Efter Begiæring underskriver til Vitterlighed
N. Eeg Peder Brandi
Fremlagt, Læst og Protocolleret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tiirsdagen d. 3. July 1781, test. R. Steensen Sør. Vürnfeld
Matr.nr. 64 a: Matrikelkort over dele af Klitmøller med matr.nr. 64 fremhævet.