Kjærkbakvej 18
Matr. nr. 63g
Klitmøller


Huset stod oprindelig i Kvadderkjær paa matr. nr. 14b.
19/2 1901 købte Johannes Hansen matr. nr. 2b og 14g. Han var født 1859 i Ballerum og blev 1879 gift med Caroline Andersen, der var født 1850 i Thingstrup. De boede en tid i Bleghule og Heltborg, men i 1901 kom de til Klitmøller og købte matr. nr. 2b og 14g i Kvadderkjær. I 1906 flyttede de til matr. nr. 49c paa Krovej, som de solgte i 1910. Samme aar købte de matr. nr. 2a, 14b og 70. Johannes Hansen var fisker og arbejdsmand. I 1918 solgte han ejendommene med undtagelse af huset paa matr. nr. 14b, som han nedbrød og genopførte paa parcellen matr. nr. 63g, Kjærkbakvej nr. 18, som han havde købt 22/6 1918.
1/1 1924 solgte han huset paa matr. nr. 63g til:
Poul Poulsen Nystrup (1897-1974), der var gift med Mariane Nystrup (1899-1979). Poul Poulsen Nystrup var fisker.
I 1980 solgte arvingerne huset til:
Søstrene Karen Christensen og Inger Clausen fra København. De benyttede huset til sommerhus.
I 1986 solgte de huset til:
Henrik Bygholm i Frederikshavn.

********

Skøde
Underskrevne Husejer Chr. Krogh Pedersen af Klitmøller sælger, skøder og overdrager herved til Johannes Hansen, sammesteds, den mig efter tinglæst Adkomst sammenholdt med Udstykning af 14. Maj d.A. tilhørense Byggegrund, skyldsat under Matr. Nr. 63g af Klitmøller i Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn, og da Købesummen 200 Kr. er betalt kontant, saa skal nævnte Parcel med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Johannes Hansens retmæssige Ejendom med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
Køberen udreder herefter af Parcellen gaaende Skatter og offentlige Afgifter og betaler Omkostningerne ved nærværende Skøde.
Jeg, Johannes Hansen af Klitmøller, modtager nærværende Skøde, og paa Tro og Love fastsætte vi herved Parcellens Værdi i Handel og Vandel lig med Købesummen.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast
Klitmøller, den 22. Juni 1918.
Johannes Hansen Christen Krogh Pedersen

Til Vitterlighed
Magnus Lauridsen Kristen Frøkjær Christensen

Paategnes til Thinglæsning Appr. 14/5 18. Ikke særskilt vurderet.

Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1917 inklusive.
Thisted Amtstue, den 25. Juni 1918.
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herrders Ret Tirsdagen, den 2. Juli 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 4 Fol. 1243
A. Conradt-Eberlin

Matrnr 63g Huset set fra nordst i 1979

Huset set fra nordøst i 1979

Matrnr 63g Huset set fra syd i 1922

Huset set fra syd i 1922