Mads Postsvej 9
Matr. nr. 62
Klitmøller
I 1769 var Anders Andersen Møll (1702-1782) fæster af et hus i Klitmøller tilhørende Faddersbøl gods. Han var søn af Anders Madsen Bagge og hustru Dorthe Christensdatter Dragsbech, var skipper og skudeejer og første gang gift med Maren Christensdatter (1700-1743). Anden gang var han gift med Kirsten Andersdatter Skræder (1720-1783), der var datter af Anders Nielsen Skræder og hustru Ane Christensdatter. Han nævnes i toldregnskaberne 1743-1746 med part i sandskuden ”Sct. Peder”. Efter Kirsten Andersdatter Skræders død overgik fæstet til:
Mogens Nielsen (1755-1825), der 4/4 1783 fik fæstebrev af Faddersbøl gods, senere kom fæstet under Nørhaagaard. Han var søn af Niels Mogensen og hustru Dorethe Lauridsdatter og blev 11/11 1783 gift med Anne Michelsdatter (1745-1811). Mogens Nielsen var søfarende.
24/6 1800 solgte Mogens Nyborg af Nørhaagaard ejendommen til Mogens Nielsen for 99 rd.
Mogens Nielsens datter, Dorthe Mogensdatter (f. 31/5 1784) blev 1813 gift med Morten Pedersen Kløvborg (1784-1847), kaldet Søe, søn af Peder Andersen Søe og Inger Pedersdatter Dragsbech. Han var husmand og fisker og den 19/3 1822 købte han stedet af Mogens Nielsen for 100 rdl. sølv. Hartkorn af 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-11/4.
En datter, Ane Kirstine Mogensdatter Kløvborg Søe (f. 1819), blev 1847 gift med:
Peder Pedersen Skaarup (1805-1879) fra Vester Vandet. Han var husmand og arbejdsmand. Den 1/5 1848 købte han stedet af Dorthe Mogensdatter for 100 rdl. med aftægt til sælgerinden.
I 1855 tegnede Peder Pedersen Skaarup brandforsikring paa huset:
”Nr. 1454/3: Et Huus eies og beboes af Peder Pedersen Skaarup. Stuehuuset i Øst og Vest, 17 Fag 10 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels murede, deels klinede Vægge, beklædt med Brædder, Loft over 8 Fag og Straaetag, indrettet til Lade, Stald, Bryggers, Kiøkken med forsvarlig Skorsten, Ovn og Loft, Dagligstue, Gang, Storstue, blev taxeret til 400 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn Forsikret”.
11/5 1866 solgte Peder Pedersen Skaarup et stykke jord, der fik matr. nr. 62b, til Anders Christensen Hede (der boede pan matr. nr. 40b), hartkorn 0-0-0-3/4.
14/3 1882 solgte Ane Kirstine Mortensen Kløvborg matr. nr. 62a til:
Jens Hyldgaard Andersen (1846-1917) fra Hinding. I skødet er betinget aftægt til sælgerinden med 1. prioritet i ejendommen med bygning, lejeindtægt, sæd til afgrøde, besætning, ind- og udbo samt assurance.
Jens Hyldgaard Andersen blev 1885 gift med Mariane Jensen (1850-1919).
26/4 1898 købte han matr. nr. 5, der blev sammenlagt med matr. nr. 62a. Huset paa matr. nr. 5 blev nedrevet.
6/7 1917 solgte Mariane Jensen ejendommene til:
Jørgen Jørgensen Slavensky (1884-1966), søn af Lars Christian Jørgensen og hustru Trine Sørensen.
Han var søfarende, fisker og husmand, gift med Inger Nielsen (1890-1937), der var datter af Christen Nielsen og hustru Kirstine Jensen. De flyttede til matr. nr. 11a i Klitmøller og den 4/3 1929 solgte de matr. nr. 62a og 5 til:
Johannes Nielsen (d. 1995), broder til ovennævnte Inger Nielsen. Han var fisker og landmand, blev 1934 gift med Anna Hausgaard Krogh (1906-1987), datter af Jens Andersen Krogh og hustru Mette Hausgaard.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 62c: Ejer Husejer Martin Andersen.
Matr. nr. 62d. Ejer Arbejdsmand Julius Nielsen.
Matr. nr. 62a. Sammen med 5a med flere.
**********
AUCTIONS FORRETNING.
over afgangne Kiersten Andersdaatter, Sal. Anders Andersen Mølls Efterleverske ved Klitmøller.
Ramus Steensen Deres Kongelig Mayestæts Bestalter VirckeIig Justitz Raad, Lands Dommer i Nørre Jylland, Byefoeged i Thisted, Samt Herreds Foeged for Hillerslev Hundborg Herreder. Søren Würnfeld Deres Kongelig Mayestæts Bestalter Bye og Herreds Skriver i bemelte Bye og Herreder.
Giøre Vitterligt, at Aar 1783re dend 3die April blev efter vedkommende Begiæring foretaged offentlig Auction udi Stærvboen efter afg. Kiersten Andersdaatter, Sal. Anders Andersen Mølls Efterleverske ved Klitmøller ifølge de udstæde og paa behørige Stæder Publicerede Placater, hvoraf Een lyder som følger:
PLACAT.
Herved Bekiendtgiøres, at Torsdagen dend 3die April førstkommende om Formiddagen Kl. 10 Slett bliver udi Stærvboen efter afg. Kiersten Andersdaatter, Sal. Anders Andersen Mølls Efterleverske ved Klitmøller foretaged og holdet offentlig Auction over Stærvboens Løsøhre og Boehave, saasom Borde, Stoele, Kiiste, Tiin, Kaaber, Jern Fang, Tønde, Fierding og Ottinger, samt Tree Kahr item Fruentimmer og Senge Klæder, 1 Jern Bielægger Kachelovn, 1 Koe og nogle Faar med videre, som sammestæds skal bortsælges. Thi ville Liebhaberne altsaa bemelte Tiid og Sted indfinde dem, da Auctions Conditioner der nærmere skal vorde Bekiendtgiort.
Thisted, d. 22de Marty 1783re.
Dernæst blev fra Skifte Forvalteren Hr. Kiærulf til Faddersbøl og Nørhaaegaard til Auctions Retten overlevered de af ham selv skriftlig Forfattede Auctions Conditioner, hvilke bleve læste og lyder som følger:
CONDITIONER,
Hvorefter Auctionen foretages og fuldføres efter afg. Kiersten Andersdaatter, Sal. Anders Andersen Mølls Efterleverske ved Klitmøller saaleedes:
1.
Den Kiøbende imodtager strax efter Hammerslaget det tilslagne uden nogen videre til og Ansvar enten af Auctions Retten eller Skifte Forvalteren.
2.
Skulle nogen usuficant sig melde, saa bliver der icke reflecteret paa deres giorte bud og det næst forhen giorte Bud skal staae ved Magt.
3.
Pengene Betales 4de Uges Dagen, som kand blive 1ste May næstkommende til Kiærulf paa Nørhaaegaard.
4.
Udebliver nogen med Betalingen til fastsatte Tiid, skal Hillerslev Hundborg Herreders Ting være deres Rætte Forum i hvad Rett de end sortere under og der liide Dom til skadesløs betaling.
Efter saadan Conditioner bedes Auctionen fremmed.
Nørhaaegaard den 3die April 1783re.
G. Kjærulf
Læst og Publicered paa Auctions Stædet d. 3die April 1783 test.
Vürnfeld
Paa disse Conditioner Auctionen tog sin fremme, da der blev forretted som følger:
*********
KØBEKONTRAKT.
Underskrevne Husejer Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller tilstaar og erkender herved til Fisker Jørgen Jørgensen Slavensky, sammested, at have solgt og afhændet den mig ifølge Adkomster, thinglæste 26 August 1898 og 21 Marts 1882, tilhørende Ejendom beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. Nr. 5 for Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og
Matr. Nr. 62a for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. ½ Alb.
med den til sidstnævnte Matr. Nr. hørende Andel i Matr. Nr. 76, sammesteds, med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, samt al udendørs Besætning af levende og dødt, samt den til Ejendommen hørende Andel i Vandet Mejeri, idet fra Handelen er undtaget en paa Matr. Nr. 62a liggende Husbygning, med underliggende Grund, samt et Areal af 6 Alens Bredde rundt omkring bemeldte Husbygning, samt Sælgerens Indbo og alle Hønsene og endelig noget løst Tømmer, der er oplagt som Lad i Laden.
Handelen er iøvrigt indgaaet paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
1.
Overtagelsen sker den 10 April d.A., men staar i det Solgte allerede fra i Dag af for Køberens Regning og Risiko i Tilfælde af Ildsvaade, saaledes at han i saadant Tilfælde hæver Assurancesummerne, imod strax at opfylde nærværende Købekontrakt.
2.
Omkostningerne ved Udstykningen af den formeldte fra Handelen undtagne Parcel bekostes af Sælgeren og er Køberen uvedkommende, medens Omkostningerne iøvrigt er fælles.
3.
Købesummen, der er akkorderet til 8000 Kr., skriver Otte Tusinde, afgøres ved kontant og skadesløs Betaling af hele Beløbet, uden Renter i 11. Juni Termin d.A.
4.
Overskud og Mælkepenge af den i Handelen medfulgte Mejeriandel tilfalder Sælgeren indtil Overtagelsen, medens de derefter tilfalder Køberen.
Skatter og Afgifter af Ejendommen, der fremtidig forfalder, udredes og tilsvares af Køberen.
Naar Købesummen, som meldt 8000 Kr., i Juni Termin d.A. er berigtiget meddeles der Køberen Skøde paa det Solgte, hvilket Skøde kun maa indeholde Bemærkning om, at en tidligere Ejer har manglet thinglæst Adkomst til Andelen i Matr. Nr. 76.
Jeg underskrevne Jørgen Jørgensen Slavensky tilstaar at være indgaaet paa foranstaaende Købekontrakt, som jeg forpligter mig til at opfylde i alle dens Ord og Punkter.
Paa Tro og Love fastsætter vi Køber og Sælger i Forening den faste Ejendoms Værdi i Handel og Vandel til 4500 Kr.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.
p.t. Thisted den 2. April 1917.
Jørgen Jørgensen Slavensky
Jens Hyldgaard Andersen
Til Vittelighed
Jens Chr. Jensen S. Bjerregaard
Vurderet sammen med Matr. Nr. 27b Vester Vandet til 4500 Kr. Thisted Amtstue, den 12. April 1917.
Mortensen
********
SKØDE.
Mogens Nyeborg af Nørhaaegaard giør Vitterlig, at jeg ved Kiøbe Contract af 10de December 1798 haver solgt og afhændet, Ligesom jeg og herved endydermeere sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen frie Ejendoms Ret efter Loven, et mig tilhørende umatriculeret Huus af Faddersbøl gods, beliggende i Vestervandet Sogn, Klitmøller Bye, Hillerslev Herred, Thisted Amt, til Mogens Nielsen, der hidtil har besiddet det som Fæster, og hans Arvinger, til Kiøbesumma 99 Rd. D.C. Og da Kiøberen, velbemeldte Mogens Nielsen, nu udi indeværende Aars Viborg Omslags Termin haver betalt mig den forbemeldte Kiøbesumma, halvfemsindstyve og Nie Rigsdaler Dansk Courant med Renter, saa kiendes jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte urnatriculerede Huus og Ejendom, men samme skal, som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme, Ejendele og Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligge og lovlig bør ligge og saaledes som jeg har ejet og Kiøberen besiddet det som Fæster, være og forblive bemelte Mogens Nielsens Ejendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligter efter Loven at hiemle ham.
Til Bekræftelse haver jeg dette mit udgivne Skiøde selv egenhændig underskreven og forseglet i undertegnede Vitterligheds Vidners Overværelse.
Nørhaaegaard den 24de Juni 1800.
M. Nyeborg
Til Vitterlighed underskriver:
Kærulf Chr. Andersen
Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte- og Skiøde Protocolls Udvisning findes intet til Hinder for dette Skiødes læsning.
Thisted d. 29 Julii. 1800.
Brøndlund
Fremlagt, læst og Publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 2 September 1800.
Brøndlund
**********
SKIØDE.
Jeg underskrevne Mogens Nielsen boende ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn tilstaaer herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger, til Morten Pedersen Kløvborg i Klitmøller og hans Arvinger, mit forhen ejende og iboende Huus i bemelte Klitmøller Bye beliggende og den sin tilhørende umatrikulerede Ejendomme, Mark, Eng og felleds Rettigheder, saaledes som det ved Skiøde af Hr. Proprietair Mogens Nyeborg til Nørhaaegaard under 24de Juni 1800 selv ejet og haft haver, ialt for den akkorderede Kjøbesumma 100 Rbd. Sølv, siger Et Hundrede Rigsbankdaler Sølv, og da Kiøberen i Dag har betalt mig den fulde akkorderede Kjøbesumma, saa kjendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte Huus og Ejendomme, men samme maae og skal tilhøre bemelte Kjøber og hans Arvinger, som en Lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom og skal hiemle ham samme efter Loven frie og frelst for hver Mands Lovlig Tiltale.
Dets til Bekræftelse Vidnesfast under min Haand og Segl.
Klitmøller den 19 Marts 1822.
Mogens Nielsen
med paaholden Pen
Som Vitterligheds Vidner
C. Nordentoft M. Brandi
At ingen Kiøbekontract, skrivtlig Conditioner eller nogen anden saadan Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet dette Kiøb betræffende, vil vi om forlanges med Eed bekræfte.
Datum ut supra
Mogens Nielsen med paaholden Pen
Morten Pedersen Kløvborg
I Anledning af dette Skiøde er givet til Vester og Østervandet Fattigkasse Een Rigsbankmark i Tegn.
Agerholm Præstegaard den 21de Marts 1822.
C.B. Carstensen
Sognepræst
Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 4de Marts 1823 testerer
Lützhøft
********
Skjøde
Underskrevne Ane Kirstine Mortensdatter, Enke efter Huusmand Peder Pedersen Skaarup af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller det mig ifølge Adkomst som tinglæses samtidig med nærværende Skjøde tilhørende. I Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Hus med Bygninger og Jorder ansatte under Matr. No. 62a for Hartkorn 1 Skp. ½ Alb. Gammelskat 40 Øre hvorunder hører Andel i Matr. No. 76, samt at min Besætning, Ind- og Udbo, for Kjøbesum 400 Kroner, skriver fire Hundrede Kroner samt i øvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:
1.
Saalænge jeg lever er Kjøberen og senere Eiere af den herefter afhændede Eiendom forpligtede til at yde mig en god og forsvarlig Underholdning af Føde, Klæder, Huusly, Lys, Varme, Vadsk, Reenlighed, Pleie og Opvartning Alt saaledes som jeg hidtil har været vant til og ligesom han selv med Familie nyder denne, hvorhos han efter min Død er forpligtet til at besørge og bekoste min hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug imod som Vederlag derfor at beholde mine Efterladenskaber. –
Kjøberen og senere Eiere ere endvidere forpligtede til saalænge jeg lever aarlig at udbetale mig en Sum af 10 – er ti – Kroner som betales mig med en Fjerdedel hvert Aars 1 Januar, 1. April, 1 Juli og 1 Oktober forud for det kommende Fjerdigaar.
2.
Den min efter foranstaaende Post tilkommende Aftægt og Underholdning, sikkres mig med 1 Prioritets Panteret i den herved afhændede Eiendom med Bygninger, Leie, nIndtægt, Sæd, Avl, Afgrøde, Besætning, Inventariom og Avlsredskaber samt Assurance. –
Da Jens Hyldgaard Andersen har fyldestgjort mig for den betingede Kjøbesum ved at overtage og tilsvarer den mig paahvilende løse Gjæld saa skal den ovenbeskrevne Eiendom fra nu af tilhøre med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpliogtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel idet det bemærkes at foregaaende Eier mangler tinglæst Adkomst til Andelen i Matr. No. 76.
Jeg Jens Hyldgaard Andersen erkjender herved at have indgaaet paa samtlige i foranstaaende Skjøde indeholdte Betingelser og Vilkaar og forbinder mig til prompte at opfylde samme i alle deres Ord og Punkter og navnlig erkjender jeg at have indrømmet Panmtsætningen efter Post 2. –
I Søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig den ved Fr. 25. Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes at den for Ane Kirstine Mortensdatters efter foranstaaende Skjøde betingede Aftægt og Underholdning har en aarlig Værdi af 100 Kroner som forhøjet med 5 er 500 Kr.
Begravelsesomkostningerne 100 Kr.
Kjøbesummen 400 Kr.
I alt 1000 Kr.
Under vore Navne vidnesfast
p.t. Thisted den 14 Marts 1882
Ane Kirstine Mortensdatter Jens Hyldgaard Andersen
m.f.P.
Til Vitterlighed efter D-L. 5-1-7
Chr. Skibsted L.A. Bunch
********
SKØDE.
Da Købesummen nu er betalt kontant, saa skøder og overdrager jeg underskrevne Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller herved til Køberen Jørgen Jørgensen Slavensky den solgte Ejendom, der i Henhold til Udstykningsresolution af 16 Juni d.A. er skyldsat under:
Matr. Nr. 5 af Klitmøller, V. Vandet Sogn, af Hk. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb
Matr. Nr. 62a sammesteds af Hk. 1 Skp. 0 Fdk. ½ Alb.
med den til Matr. Nr. 62a hørende Andel i Matr. Nr. 76 sammesteds, paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, Besætning med videre som nævnt i Købekontrakten, og skal det saaledes Solgte her efter være Jørgen Jørgensen Slavensky tilhørende som hans retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel. Det bemærkes, at der paa Matr. Nr. 62a hviler Vejservitut til Fordel for Matr. Nr. 62c sammesteds.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.
Klitmøller, den 6 Juni 1917.
Jens Hyldgaard Andersen
Til Vitterlighed
S. Bjerregaard Johs. Brock
Paategnes til Thinglæsning 16/6 1917. Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1916 inklusive.
Thisted Amtstue den 7 Juli.
Mortensen
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 10 Juli 1917 og indført i Pantebogen for Hillerslev Herred Nr. 3 Folie 1951. Kort forevist.
A. Conradt Eberlin
*********
Thisted Dagblad 25/5 1994
En mand - en epoke
Af Erik Farmann
Den mand, der her står i solen foran staldlængen til sin gård i Klitmøller, repræsenterer en epoke. En epoke, der sluttede for få dage siden.
Da han blev født i 1905, var der hverken appelsiner, radio, TV, gadelygter, halv-nøgne turister, surfere, grillpølser, spiritusbevilling eller knallerter i Klitmøller. Der var sand og får; spredte gårde og huse og små kuttere, der stod ud fra den åbne strand, når det var havvejr. Det var en tid, da mennesker - ligesom de huse de byggede og boede i - var en del af den egn, de var blevet til i; en del af naturen. De hvilede i sig selv, tæt knyttet jorden; næsten formet af vinden og sandet og havet.
Og manden på billedet er en glad mand, en velbjerget og respekteret mand, en elsket mand. En mand, der som gammel stadig har en åben nysgerrighed over for alt, hvad der omgiver ham.
Blev ikke elektriker
Johannes Nielsens far var fisker. Selv ville han helst være noget så fremmedartet som elektriker; men familie andre steder i landet frarådede: om få år ville hele Danmark have fået indlagt elektricitet, og så ville alle elektrikerne blive arbejdsløse. Så bette Johannes blev ikke elektriker, selv om han var nysgerrig af natur, og mekanik og strøm og opfindelser var noget, der lå til ham. Så i stedet blev han taxachauffør i Klitmøller. Hentede og bragte folk i al slags vejr ad de smalle, sandede og humpede veje. Det var i 1930’erne: 2 kroner for en Thistedtur.
Men besættelsen kom med tyske soldater og antiluftværnskanoner lige uden for døren og med brændstofmangel. En tid kørte taxaen ved hjælp af gasgenerator; men efterhånden gik fortjenesten op i røg, og folk på egnen måtte undvære deres hyrevogn. For Johannes havde efterhånden fået fem piger og en dreng, og der skulle mad på bordet. Så blev han omsider fisker.
Det vil sige - selv om han kom til at leve, og leve godt af fiskeriet resten af sit liv og tilbringe mange dage, uger og år på dækket af en kutter, blev han aldrig en af de fiskere, der om aftenen gik op på havbakken for at tage kending af vejr og vind og sø og regne ud, hvor fisken sandsynligvis ville gå næste dag. Den sans og den lyst havde Johannes ikke; men der var masser af arbejde i ham og en egen form for humor, der gjorde ham elsket og respekteret og altid god at have med i det anstrengende liv til søs. Og så var han altid fuld af gode idéer, altid parat til at prøve noget nyt.
Kæmpen ”Klitmøller”
I kompagniskab med andre fik han bygget en trækutter på 45-50 tons - efter datidens forhold en ren kæmpe. ”K1itmøller” hed den naturligvis og havde hjemme i Thyborøn, for den var alt for stor til at gå ud fra stranden.
Sammen med sin makker fiskede Johannes rødspætter langt nordpå i det kolde Barentshav og solgte dem i Aberdeen. Det var lige efter krigen, og i England havde de alt dét, vi ikke havde i Danmark: Tyggegummi, kaffe, chokolade, legetøj, gummisko og damestrømper af silke. Johannes kom hjem til jul med det hele. Forbi den engelske tolder, der græd af medlidenhed over mandens mange små børn, som ventede derhjemme uden tyggegummi og alle de andre af civilisationens velsignelser.
Men fiskeriet i almindelighed var sløjt i de tider, og på et tidspunkt gik ”Klitmøl1er” på grund og stod fast ud for Island i mange dage, og Johannes’ makker var nær druknet, da de i jollen skulle ro en line ud til en hjælpende kutter. Til sidst kom de fri; men hjemme igen solgte de båden.
Vestkystens kuttere har som regel tætte, nære og solide navne: ”Stella”, ”Marie”, ”Nordstjernen”, ”Jylland”, ”Dannebrog”. Johannes blev efter tur parthaver i de to sidste, og indtil Hanstholm Havn blev åbnet i 1967, og Klimøllerfiskerne flyttede bådene nordpå, stod han og de andre fiskere fra lejet hver morgen tidlig ud fra bugten - hvis vejret ikke var helt på tværs - og landede som regel igen ud på eftermiddagen. Sommetider var lasten fuld af fisk, andre gange en enkelt kasse.
Fandt på og fandt op
Det kunne være hårde tider for Anna derhjemme, som ud over seks børn passede det landbrug, som altid hørte med til fiskeriet. Men hun kendte til det hele fra barn. Hun var ud af en gammel Klitmøller-slægt: var en Hausgaard og også et af de mennesker, der ikke gjorde et nummer ud af at arbejde hårdt.
Samtidig med fiskeriet og lammeslagtningerne og korndyrkningen blev Johannes ved med at finde på og finde op. En længe af gården var hans værksted, og få fik lov til at komme derind. For blev der flyttet rundt med noget, vidste han jo ikke længere, hvor noget lå; kasserne med nye patentskruer, kasserne med brugte-men-så-gode-som-nye patentskruer, kasserne med tidligere skæve, nu udrettede søm, træskafter til river og spader, udslidte transformatorer, seks traktordæk, otte leer og gud ved hvor mange dåser med maling, antirustmaling og forlængst neutraliseret myregift.
Her opfandt han et vandingsanlæg til kyllinger, som blev styret af et gammelt vækkeur. Han fik bare ikke tid til at lave en stoppeanordning; så fjerkræet var nær afgået ved døden ved drukning. Og her konstruerede han en bro, der blev monteret bag på kutteren ”Klitmøller” med rækværk og det hele. Herfra kunne man komme til at harpunere den store, dyre tunfisk, der fulgte i halen på de store sildestimer. En både god og indbringende opfindelse.
Han fiskede til han blev 70 og boede på sin gård til han døde. Rundt om i lyngbakkerne kunne han se de huse, hvor flere af hans børn har bosat sig. Som nye kartofler omkring den gamle; den der har givet dem næring og kraft.
Vi moderne mennesker har det med at opfatte vort liv som et projekt, der skal realiseres. Hvis det mislykkes, bliver vi ulykkelige; nogle brækker helt ned på det. Sådan var det ikke for Johannes. Han ville have været elektriker, måske også opfinder. Han havde evnerne og den skæve kreativitet, der skal til; men han fik aldrig uddannelsen og manglede den tålmodighed, der skal til, hvis man skal lære sig det hele fra bunden. Men han levede et langt, godt og rigt liv som fisker og landmand med mange børn og venner og oplevelser, og 88 år gammel havde han kun været syg de ni dage op til sin død - bortset fra engang i 1948, da han havde en grusselig hovedpine. Nej, for ham var livet ikke et projekt, der kunne lykkes eller mislykkes; det var noget, der var her og nu, og det skulle bestyres og bruges så godt som muligt.
Blandt andet derfor tilhørte Johannes Nielsen en anden epoke end vores. En epoke, der blev begravet fra Klitmøller Kirke lørdag efter Kristi Himmelfart, mens havet for en gang skyld var næsten tavst, og solen tindrede over lyngen og åen og de fjerne sandbakker; alt det, som Johannes var en del af, og som var en del af Johannes.
Erik Farmann var journalist på Thisted Dagblad fra 1964 til 1969. Han er nu lektor på Danmarks Journalist højskole.
Huset set fra syd 1915
Besøg ved Johannes Nielsen
Huset i 1982
Matr.nr. 62 - Johannes Nielsen - TD 25-05-1994
