Matr. nr. 61
Klitmøller

Sølimitsted nr. 40.

Folketælling 1787 nr. 76.

Huset tilhørte i 1700 tallet Raastrup gods, og den første fæster, vi kender navnet paa, var:

Christen Christensen Krogh (o.1655-o.1712), der var skipper og strandfoged ved Klitmøller søndre strand. Han blev gift første gang 1686 med Bodil Michelsdatter Blach (o.1664-1705) og anden gang 1711 med Maren Erichsdatter (1659-1740).

Paa grund af daarlige tider for skudehandelen maatte Christen Christensen Krogh i 1699 sælge sin trediepart i den skude, han havde sammen med Niels Skinderup og Peder Andersen, men han fortsatte med at sejle som styrmand paa andre skuder. Efter hans død overgik fæstet til enken, der i 1731, mod aftægt i huset, overlod dette til:

Niels Andersen Odde (1699-1772), der fik fæstebrev med Raastrup gods d. 16/7 1731. Han var husmand og fisker, gift første gang med Gurri Andersdatter Langgaard (1689-1743) og anden gang med Anna Christensdatter Frost (1702-1770). Der var ingen børn i ægteskaberne.

Den næste fæster blev:

Jens Nielsen Skræder, f. 1744, der fik fæstebrev 12/9 1770 mod aftægt til Niels Andersen Odde. Jens Nielsen Skræder var første gang gift med Inger Andersdatter Møll, f. 1734, og anden gang med Maren Christensdatter Broe (1733-1823).

Jens Nielsen Skræder er aabenbart død før 1776, for dette aar nævnes hans enke som fæster. Ægteskabet var barnløst. Maren Christensdatter Broe blev anden gang gift med:

Svend Jensen Brandi (1755-1842), der overtog fæstet. Han var søfarende. Heller ikke i dette ægteskab var der børn. Fæstet overgik til:

Jens Christian Nielsen Brandi (1783-1817), der i 1813 var selvejer. I 1814 blev han gift med Mette Marie Pedersdatter Søe (1778-1855), kaldet Kløvborg. Jens Christian Nielsen Brandi var husmand. Mette Marie Pedersdatter Søe blev anden gang gift med:

Christen Olesen Møll (1780-1830), der saaledes blev ejer af stedet. Han var søfarende, sad i engelsk fangenskab i 1808. Ifølge matr. var hartkornet i 1818: Gl. htk. 0-0-2-0 og nyt htk. 0-1-2-23/4. Efter folketællingen 1845 boede Mette Marie Pedersdatter Søe i huset, men ejeren af dette var:

Christen Christensen Brandi Hausgaard (1795-1876), der boede paa matr. nr. 13.

Derefter deltes ejendommen i flere parceller og o. 1885 var ejerne:

Matr. nr. 61a: Niels Immersen Mortensen 0-1-0-0. Han boede paa matr. nr. 13.

Matr. Nr. 61b: Anders Kr. Frost 0-0-1-1/4.

Matr. Nr. 61c: Niels Jørgensen 0-0-1-2½.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr. nr. 61 ikke opført med selvstændig bebyggelse.

Matr. Nr. 61a under 13a m. fl.

Matr. Nr. 61c, 13b. Ejer: Chr. Graugaard Andersen.

*********

FÆSTEBREV.

No. 71. Jens Kraft til Raastrup, Kongl. Maist. Bestalte Major af Infanteriet, Kiender at have Stæd og fæst, saasom Jeg og hermed Stæder og fæster Niels Andersen Aad, Barneføed paa Sandaad i Vester Vandet Sogn, Een mig tilhørende huus ved Klitmøller i bemeldte Vandet Sogn, som Sahl. Christen Christensen Krogs Enche sidst i fæste hafde, og til hannem imoed fornøden lifs ophold, og en Skichelig Jordfær efter hendes død / ; Goedvillig overladt og afstanden haferer, hvilken huus med ald detz tilliggende Eiendom, førmeldte Niels Andersen sin lifs Tiid Skal og maa have, nyde bruge og udi fæste beholde, Naar hand inden førstkommende Martini Dag og siden Aarligen betaler huus og Arbejdspenge En Rixdaller, huuset forsvarligen opbygger, og dends Eiendom forbedrer og vedmagt holder, Samt Retter og forretter i andre maader hvis som bør, er mig eller i min fraværelse min beordrede fuldmægtig hørrig og lydig, Og i det Øfrige holder Louen og Kongl. allerunderdanigste forordninger i alle maader efterrettelige, Alt under dette fæstes fortabelse.

Datum Raastrup d. 16 July An. 1731.

Jens Kraft

Ligelydende Original fæstebref haver ieg annammet som Jeg i alle maader lover at holde mig efterrettelige.

Actum ut supra.

Niels Andersen Aaed.

Niels Andersen Aad = Niels Andersen Odde (1699-1772)

********

FÆSTEBREV.

Iver Dalsgaard til Raastrup kiendes at have Stæd og. Læst som jeg og herved Stæder og fæster til Velagtbare Jens Nielsen Skræder, Barneføed ved Klitmøller i Wester Wandet Sogn, og udi Hans Maist. Tieneste som Søe Limitte Enroulleret, Et mig tilhørende Huus ved bemeldte Klitmøller som Niels Andersen Odde hidtil i Fæste haft haver og formedelst Alderdom og tilfalden Skrøbelighed til bemeldte Jens Nielsen godvillig opladt og afstanden haver, mod fornøden livs ophold og en Skikkelig Jordefærd efter hands Død, Hvilchet fornævnt huus med ald dets tilliggende Eiendom, fornævnte Jens Nielsen Skræder sin livs tiid maae have, nyde bruge og beholde udi Fæste paa følgende Conditioner:

1.

Huuset som han nu Betræder med forefindende Inden og Uden dørs Boehave uden nogen Infæstning haver han i forsvarlig Stand at passe og holde vedlige tilligemed dettens Eiendorn i følge loven at behandle.

2.

Til førstkommende Martiny Dag, og siden Aarlig saa længe Niels Andersen Odde lever betaler huus og Arbejds Penge Een Rigsdahler, men efter hans Død aarlig Toe Slettedahler, samt til siin tiid og paa sit Sted Ifølge Kongelig allernaadigste Forordninger, at erlægge og betale den allernaadigst paabudne Extra og Salt Skat i Rette tiid for sig og huusets gandske Familie, hvorimed Niels Andersen Odde er indbefattet, samt om nogen videre Extra bliver paabuddent, da og paa egen Reigning at af Clarere samme.

3.

Lover titmeldte Jens Nielsen og Hustrue at omgaaes og forsiune Niels Andersen Odde med fornøden ophold og efter hans Død en kierlig Jordefærd, saaledes som De for gud og hosbonden vil ansvare og være bekiendt. Iøvrigt holder sig Hans Kongelig Maist. allernaadigste lov og Forordninger i alle Maader efterrettelig. Beviiser Hosbonden eller i Hans fraværelse sin beordrede tilbørlig Lydighed, alt under dette sit Fæstes fortabelse.

Datum Raastrup den 12 Sept. 1770.

I. Dalsgaard

Ligelydende Original Fæstebrev haver ieg undertegnede annammet som ieg i alle maader herved Reserherer og forbinder mig at holde og efterleve.

Datum Raastrup ut Supra.

Jens Nielsen Møller.

Kilde: Raastrup Fæsteprotokol.

********

SKIØDE.

Lorentz Christian Schiønning, Borger i Hoved Staden Kjøbenhavn, tilstaaer herved at have solgt, ligesom jeg og hermed Sælger, Skiøder og afhænder Eet mig forhen tilhørende Huus ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn, til Beboeren Velagte Svend Jensen Brandi og hans Arvinger fra mig og mine Arvinger. Hvilket umatriculered Huus med tilliggende Eiendomme af Ager, Mark og Fælled, som dertil med rette ligger og af alders Tiid tillagt haver eller med Huuset følge bør, her efter at tilhøre bemeldte Svend Jensen og hans Arvinger, saa at Hand og de kand benytte sig deraf paa beste og varigste Maade til et fast Ejendom med samme Ret og Rettighed jeg det Selv Ejet og haft haver eller det er mig tilskiødet, uden nogen Undtagelse i alle Henseender og som den derforre accorderede Kiøbe Summa nu efter accordten er bleven betalt med 49 Rd., skriver Fyrgetyve og Nie Rigsdaler og iøvrigt opfyldt Kiøbe Contracten af 23 April 1793, saa erkiender jeg i følge samme for mig og Arvinger ingen ydermeere lod, deel, Rett eller Rettighed at have til fornævnte Huus og tilhørende Eiendom, mens i et og alt at tilhøre Svend Brandi og Arvinger, som et lovlig tilkiøbt Ejendom og for ald vandhiemmel loves og indestaaes forre. Saa maae og dette mit udgivne Skiøde til Tinge læses og Protocolleres uden videre Varsel for mig, naar for godt befindes. Til Bekræftelse haver jeg ey alleene selv underskreven og Forseglet, mens endog til Vitterlighed ombedet nærværende 2de Mænd dette tillige at underskrive.

Datum Raastrup den 14 Juny 1794.

L.C. Schiønning

Til Vitterlighed efter Begiæring.

N. Eeg           P.J. Præstrup

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte og Skiøde Protocolls udviisning findes intet til hinder for dets Skiødelæsning.

Test. Brøndlund

Læst 6/8 1794 inden Hillerslev Hundborg Herreders ting.

Kilde: (L.A. Viborg B 33 D - S P 6)