Matr. nr. 58

Klitmøller

Sølimitsted nr. 43.

Folketælling nr. 63F

I matriklen 1688 havde ejendommen nr. C.12 og htk. Var 0-0-2-0.   Ejeren var Kongen og fæsteren hed:

Anders Olufsen Dragsbech (o. 1641-1724), der var skipper og skudeejer.

Kop- og Kvægskat 1678:

Anders Dragsbech og hans Hustrue, 1 Pige, 1 Kou, 1 Ungnød, 10 Faar og Lam, 1 Svin.

Anders Olufsen Dragsbech var gift med Maren Larsdatter (1644-1722). Deres datter:

Helle Andersdatter Dragsbech (o. 1679-1740) overtog fæstet. Hun var ugift og i V. Vandet kirkebog staar følgende:

“1712, 24 Juli fød Helle Andersdatter Drasbech ved Møller hendes uægte Barn Ane, dbt. 26 dito. Udlagt som Barnefader Lars Pedersen tienendes hos Thomas Graversen i Thisted.”

Hun var fæster under Nebel gods og den næste fæster blev:

Lars Jepsen (1707-1780), der 1736 blev gift med Anne Christensdatter Krog (1701-1760). I kirkebogen for V. Vandet:

”1780, 8 Juni døde Lars Jepsen ved Klitmøller meget hastig, da hand gik ud af sin Dør, og da hand falt om blev indbaaret i Sengen, gav kun 4 Aandedræt, begr. 14 ejusd. i sit Alders 73 Aar.”

Deres datter, Bodil Larsdatter (1741-1798), blev gift med:

Jens Enevoldsen Holler (1742-1812), der var født paa gaarden Holler i V Vandet. Han var husmand og søfarende og fæster under Niels Thorup. Stedet blev derefter overtaget af Jens Enevoldsen Hollers søn:

Peder Jensen Holler (1776-1817), ogsaa kaldet Enevoldsen.

Han fik 1798 skøde paa ejendommen, og var saaledes den første selvejer. Omkom paa havet sammen med 3 andre mænd fra Klitmøller, ”da de var ude at fiske.” Han blev 1798 gift med Anne Marie Christensdatter Krogh (1765-1830), der 1821 solgte ejendommen til:

Christen Jensen Broe (1793-1849), ogsaa kaldet Kløvborg eller Møll. Han blev 1821 gift med Mariane Nielsdatter Brandi (1797-1834) og havde Anne Marie Christensdatter Krogh paa aftægt i huset. Datteren, Dorthea Christensdatter Møll (1824-1894) blev gift med:

Jens Andersen (1817-1875) fra Vorring.

21/1 1846 fik han skøde paa ejendommen med htk. gl. takst 0-0-2-0, ny takst 0-0-3-³/₄. Han var husmand og tømrer.

21/10 1848 tegnede han brandforsikring paa huset:

”Nr. 1261-1. Et Huus ejes og beboes af Tømmermand Jens Andersen. Stuehuuset i Øst og Vest 21 Fag 10 Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, Bindingsværk med Muur og beklædt med Fjeld, Loft over 13 Fag og Straaetag. Indrettet til Bryggers og Kiøkken med Vinduer og Døre, Dagligstue, Gang, Storstue, Lade og Stald. Blev taxeret til 300 Rdl.

Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.

24/2 1880 udstedte Dorthe Christensdatter Kløvborg skøde paa matr. nr. 58 til sønnen:

Jens Christian Jensen (1847-1918). Han var landpost og gift med Johanne Marie Poulsen (1852-1929) fra Vigsø.

1/10 1903. Skøde fra sognepræst Peder Chr. Pedersen til Jens Christian Jensen paa parcel nr. 1f af Agerholm Præstegaard.

I skødet fra Dorthe Christensdatter Kløvborg var forbeholdt fri bolig til sælgerinden.

I 1916 købte Jens Christian Jensen huset matr. nr. 36g paa Ørhagevej, hvortil ægteparret flyttede.

15/12 1915 solgte Jens Christian Jensen matr. nr. 58 og 1f med bygninger til:

Christen Jensen, der var tømrer.

29/4 1922 solgte Christen Jensen matr. nr. 58 og 1f til:

Martinus Thinggaard Christensen. Han flyttede til V. Vandet og 7/8 1926 solgte han ovennævnte ejendomme til:

Harald Christensen, der allerede 5/10 1926 solgte ejendommene til:

Niels Skaarup.

7/7 1927 skøde fra Niels Skaarup til:

Peder Christian Jensen paa samme ejendomme.

24/9 1929. Fogedudlægsskøde til:

Christen Boll Jensen Goul (1887-1968) gift med Karen Marie Boll (1889-1976).

Huset paa matr. nr. 58 blev nedrevet o.1940 og ikke genopbygget.

Chr. Bon Jensen Goul og hustru flyttede til matr. 8a paa Skaksvej og d. 7/3 1944 solgte de matr. nr. 58 til:

Chr. Langgaard Pedersen.

7/4 1945 solgte han matr. 58 til:

Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.

Vurdering til ejendomsskyld:

1945. Matr. nr. 58, Klitmøller. Jens Frost Larsen, 0-0-3-³/₄.

Ejendomsskyld 1000, Landbrug.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:

58a. Landmand Jens Frost Larsen.

*********

Fra min barndom i Klitmøller

Af MARTIN JENSEN

MIT BARNDOMSHJEM[1]) lå i den nordlige del af Klitmøller, aller yderst mod øst, næsten for sig selv, et meget gammelt og forfaldent hus, som min fader, Jens Christian Jensen[2]), købte af sin moder, Dorthe Christensdatter Møll[3]), - det var også hendes barndomshjem. Prisen for huset med besætning var ca. 1000 kr., som skulle forrentes og afdrages til faders 7 søskende samt til bedstemoder, der skulle bo på aftægt i den østre ende af huset. Det var i 1879, denne handel fandt sted.

I dette gamle Klitmøllerhus blev jeg født i 1887, og jeg husker ret tydeligt, hvorledes huset så ud og var indrettet, før det, da jeg var 6 år gammel, blev helt forandret. Efter hukommelsen har jeg prøvet at tegne en skitse af husets grundplan (se side 407), og selv om der naturligvis er mangler ved den, er den nok i hovedsagen rigtig. Huset forekommer vel nutidsmennesker noget aparte, men sådan var flere af de helt gamle huse i Klitmøller indrettet. Som andre enlængede huse lå det i retning øst-vest med beboelsen mod øst, længst væk fra den barske vestenvind.

I det gamle hus gik man ind ad yderdøren med træsko på, og på de slidte, skurede trægulve i gang og dagligstue var der strøet sand. Loftshøjden var sådan, at en voksen mand af almindelig højde kunne stå ret, i hvert fald mellem bjælkerne. Dørene var lave, de havde de almindelige mål i sådanne gamle huse, 2 alen 11 tommer, så der var et ret stort stykke mur over dørene. Malingen var en egen slags rødt, som man endnu undertiden kan se på gamle møbler. Bordet og den faste bænk i dagligstuen var også i det rødlige. Det var nu mest sovekammeret, vi var i, der var der også fast bænk foruden nogle få stole, men jeg mindes ikke, om der i det hele taget var maling på disse møbler, den var vist slidt af. I sovekammeret var der to senge, den ene gik med halvdelen ind i ”udskåret”. I nordsiden fandtes en lille bilæggerovn med træfod. I køkkenet var det meste af gulvet ler, resten brændte sten. Bryggerset havde flade havsten til gulv, men her var ikke stor gulvflade, da bagerovnen tog størstedelen af pladsen, især da der også skulle være plads til fladtørv både bagom og på den modsatte side af ovnen. Der kom vi børn imidlertid sjældent, for der boede ”Højser”[4]), som var alle børns skræk, men når vi ikke så den vej, men straks tog sigte på bedstemoders kamre, var det hele ikke så farligt, dog foretog man sig ikke den slags udflugter efter mørkets frembrud.

På den anden side yderdøren og gangen var storstuen, uden andet indbo end en dragkiste, et bord og et skab. Det var med storstuen som med dagligstuen, de havde ingen særlig anvendelse til daglig, kun den ene alkove i dagligstuen blev benyttet til sovested for et par børn. Moder vævede en del til hjemmebrug, og så havde væven plads enten i dagligstuen eller storstuen. Fra storstuen var der dør til laden og herfra igen indgang til stalden, der havde 2 båse til, køer, men ingen til heste. Fra laden var der opgang til loftet over storstuen, men der måtte vi børn ikke så gerne komme, for loftsbrædderne var ikke så solide, som ønskeligt var, men det var nu en oplevelse at komme derop, for der lå mange rare ting, bl.a. en del koseletøj, - der må jo være brugt køer som trækkraft engang i tiden.

Malingen udvendig var mest grøn, men det var vist fra en forholdsvis nyere tid. Muren for stuerne var gulkalket, det øvrige var næsten uden kulør. Taget var af rugstrå, flere steder lagdelt med lyng for at spare på rughalmen. En del af tagspærerne nærmest skorstenen var sorte, som om der engang i tiden havde været lyre.

Bag bryggersdøren havde en tregrenet greb sin plads, undtagen en del af sommeren, når fader arbejdede i klitten. Så blev den sat på en bakke ret nord for huset, og der blev anbragt en stor trøje på den, som kunne ses over store strækninger af heden. Så vidste fader, at det var tid at komme hjem. Vi havde nemlig ikke andre ure end faders lommeur, og det kunne moder ikke saa godt undvære, det var til stor nytte, selv om den lange viser manglede.

Da jeg var 6 år gammel, blev den gamle stald og lade nedrevet, og der blev bygget nyt stuehus i stedet. Samtidig blev de gamle stuer omdannet til stald og lade. 14-15 år senere skete der igen en ombygning, men det var nu egentlig en skam med det byggeri, for der var måde med, hvor godt det nye blev. I 1915 blev mit barndomshjem solgt til en mand fra et andet sogn for 3800 kr., og derefter var det jævnligt i handelen. Omkring 1940 blev huset nedrevet, og der blev ikke bygget noget nyt på grunden.

Pasningen af besætningen var mest overladt til moder og os børn, vi var 4, og jeg var nr. 3. Der var 2 køer og nu og da en kalv samt 18-20 får.

Faders arbejde bestod i begyndelsen i at grave fladtørv og slå lyng i klitten, desuden tog han arbejde på gårdene i Vester Vandet. Daglønnen var under al kritik, men meget af det blev betalt i naturalier, såsom halm og hestearbejde, og det var der hårdt brug for, da der jo skulle sås meget, selv om avlen var lille. Tre dage om ugen gik min fader til Thisted for vor nabo, Niels A. Frost[5]). Denne kørte post, men da der ikke var nok at køre med hver dag, lejede han fader til at gå turen hveranden dag. Posten skulle frem daglig, også til Øster og Vester Vandet, dog skulle der ikke dengang udbringes post til hvert hjem, den skulle aflægges et par steder i hver by, navnlig i skolerne. Så skete der en stor forandring, idet der fra omkring 1890 skulle være ombæring i hver by. Foruden postkøringen fik Niels A. Frost ombæringen i Klitmøller, og fader fik ombæringen i Vester Vandet for en løn af omkring 200 kr. årlig.

Kort tid efter afløstes Niels A. Frost af svigersønnen, den her på egnen meget kendte og evnerige Niels Immersen Mortensen[6]). Niels A. Frosts ejendom blev overdraget en anden svigersøn, som havde fiskekørsel til Thisted. Han lejede min fader til at være fiskekusk, når det var havvejr, og postruten i Vester Vandet blev da ved disse lejligheder og mange andre overladt til min 12-årige broder og mig. Vi gik fra Klitmøller ved 16-tiden og var ved brevsamlingsstedet hos Anders Kirk Vilsbøll[7]) i Vester Vandet en god time senere. Så kom Niels Immersen Mortensen med post fra Thisted, og den bragte vi så omkring til gårdene. Når vi var to om det, kunne vi være færdige og hjemme ved 20-21-tiden.

Da min broder var 14 år, kom han hjemme fra, og derefter var jeg ene om postruten, når fader havde andet arbejde for. Fader blev imidlertid svagelig med tiden, men jeg kunne også godt klare det alene, jeg var jo 12 år og godt bevandret fra 7-årsalderen, da jeg begyndte at følges med fader omkring i hans distrikt. Fra først af gik det sådan til, at fader gav mig post til et par steder ad gangen, og så skulle jeg træffe ham igen på et tredie sted. Spændende var det så, om Kr. Svanborgs[8]) frygtede gase var at se, eller om Bjerregaards 3 store jydske tyre var optaget af at æde eller stod og så efter mig.

Om sommeren var det ingen sag, for da var der så mange ting, der var en glæde for barnets sind og øje. Der kunne også hænde mere alvorlige ting, som f.eks. når der skulle være sognerådsmøde hos Anders Kirk, den mangeårige formand og brevsamler i Vester Vandet. Disse stoute, sortklædte sognerådsmedlemmer, nogle med høj hat og gul kæp, - de kunne stemme ens sind til en ærefrygt, som ingen senere har formået at skabe mage til.

Om vinteren var det jo mørkets gerning, undertiden med regn og slud, og det var ikke rart at være gennemvåd i mange timer eller stå og vente på det tredie sted, indtil fader kom, selv om det var i præstegården, hvor jeg kunne stå ved hushjørnet og betragte de 2 oplyste vinduer med malerier på rullegardinerne, - der var vist et juletræ på det ene - en herlighed, som kun fandtes dette ene sted i distriktet. Så var det en lettelse, når jeg kunne høre fader hoste i det fjerne, hvor ked jeg end ellers var af, at han hostede. Og når man var så våd og kold, var det særlig rart at komme hjem til moder og få skiftet tøj og få noget at spise. Til trods for, at vi var meget fattige, fik vi altid rigelig og god mad, men fattigdommen kunne ellers ikke skjules for os børn, medens mine forældre bedre kunne skjule den udadtil.

Skoleundervisningen i Klitmøller var efter den tids forhold god. Jeg har gået i skole hos 11 lærere i min skoletid, de var ikke alle lige dygtige, men det skal indrømmes, at når jeg lærte for lidt, var det ingenlunde lærernes skyld. Vi drenge havde så mange interesser, som gik foran, og vi kunne have lært meget mere, dersom vi havde sat noget mere ind på det. Min broder og enkelte andre afveg dog fra denne regel. De var meget flittige, men de havde til gengæld i vore øjne en næsten utilgivelig fejl, de duede nemlig ikke til at slås. Der kunne godt læres noget, selv om de ydre rammer var primitive.

Vi havde forgang sammen med læreren de første år, men det blev efterhånden utåleligt for læreren, for der var på dette tidspunkt over 100 børn. Så blev der til stor lettelse for læreren bygget en forgang til den modsatte ende af skolestuen, og også for os børn var lettelsen mærkbar. Nu kunne vi bedre gå lige ind i skolestuen med sneklamper ved træskoene og glide i midtergangen mellem de 2 rækker bænke helt op til lærerens plads. Bænkene var lange, vist med plads til 10-11 stykker. I bordpladerne var der med kniv skåret dybe bogstaver i en uendelighed. Bordpladerne blev senere vendt, og det var en stor fremgang. Så blev det strengt forbudt at skære med kniv i bordene. De ældste skårne bogstaver var sikkert meget gamle.

En lille tid derefter blev der bygget en ny skolebygning noget sønden for den gamle, og der skulle også være en lærer mere, da der var over 100 børn. Nu er det hele fornyet igen med en stor, moderne skole, som det hører sig til i vor tid, og lærerboliger i den bygning, hvori det gamle før lå, Jeg har somme tider tænkt på, at der var et fag, der blev lagt særlig vægt på, nemlig geografi. Det var nok, fordi de fleste drenge skulle ud at sejle, når de kom ud af skolen. Det var dog ikke således med mig, jeg har aldrig været på havet for at fiske og har ikke sejlet til søs. Heller ingen af min nære familie var særlig interesseret i havet og det, der foregik dér, undtagen når der strandede et skib, eller redningsbåden skulle ud. Så var alle Klitmøllerboerne meget optaget i sindet og var til stede så vidt gørligt. Vi i den østlige ende af byen kom dog næsten altid for sent.

En årligt tilbagevendende begivenhed var forstrandsauktionen, som afholdtes i april måned, hvor alt det ilanddrevne gods blev solgt, og der var meget. I lang tid derefter kørte landboerne, somme tider i små karavaner, efter gods, planker, brædder og vrag og meget andet. På selve auktionsdagen strømmede folk til fra nær og fjern, alle skulle have noget. En del havde også andet ærinde, såsom køb af små kalve, og måske kunne de få første bud på små lam, når disse hen på sommeren skulle sælges, Vi børn fik lov at gå hen på pladsen, hvor der var opstillet et stort telt. Vi måtte ikke gå ind, og vi kunne heller ikke være der, da der var fyldt til trængsel, men vi kunne da høre, hvor højrøstede de var derinde.

Et stykke tid efter sådanne auktionsdage kom regningen fra herredskontoret på det, der var købt, og der var næsten ikke et hjem i postdistriktet, som ikke fik en regning. Jeg tror ikke, der kom så mange breve til Vester Vandet hele året som ved denne lejlighed, så der var noget at hjælpe fader med, når alle disse breve skulle bringes ud. Når vi drenge - mest én ad gangen - hjalp fader med at gå post, var det ingenlunde noget enestående. Mangen landpost brugte at lade børnene og somme tider konen gå rundt med posten og så selv tage andet arbejde, der var mere vellønnet, en utænkelig fremgangsmåde nu til dags. Efter julemærkets fremkomst 1904 tiltog brevene meget i antal. Før den tid fik almindelige mennesker mindre post om julen end ellers. Med hensyn til aviser var der somme tider 3-4 familier fælles om et eksemplar.

I 1905 fik min fader endelig afsked fra posttjenesten, efter at han i lange tider ikke havde taget del i omdelingen, og der kom så bud til mig, om jeg ville fortsætte indtil videre. Jeg fortsatte, og det kom til at vare i 46½ år. Jeg fik i de første 3 år 450 kr. om året i løn, hvorefter det gik op til 550 kr. Tager jeg drengeårene med, har jeg på en måde arbejdet ved postvæsenet i 58 år, hvorfor jeg da også bedst kendes under navnet Martin Post. Når jeg tænker tilbage på de mennesker, jeg i alle disse år har bragt post til, mindes jeg 2 generationer, som er gået i deres grav, og en tredie, som er stærkt på vej.

(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1955, side 404-414)

***********

SKØDE.

Niels Aars i Thisted sælger og skiøder hermed til Velædle, Velærværdige og Høiædle Hr. Peder Riber, Sogne Præst for Øster og Vester Vandet Menigheder, et Huus i Klitmøller i bemelte Vester Vandet Sogn beliggende, som beboes af Lars Jepsen og jeg mig efter Skiøde af 28 Decbr. 1761 af Hr. Langballe i Hiardemaal tilkiøbt haver, ansat for Hartkorn 2 Alb., hvilket Huus med tilliggende Grund og Eyendom, samt alt anden Rettighed og Herlighed, som dertil nu ligger og af Arilds Tiid tillagt haver, Velbemelte Hr. Riber og Hans Arvinger efterdags skal være til fuldkommen Eyendom og Brug, siden han mig derfor efter Accordt fornøyet og betalt haver. Thi kiendes jeg og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed der til eller udi at have, men derimod skal dette mit Skiøde være Ham og Hans Arvinger goed Hjemmel og Adkomst paa forbemelte Huus og Eyendom. Til Bekræftelse under min Haand og Forseigling med tienstlig Begiæring til de Velfornemme Handels Mænd her i Byen Sr. Jens Rasmussen og Sr. Christen Knakkergaard, at de til Vitterlighed vil underskrive og forseigle.

Thisted d. 8de Juni 1762.

N. Aars

Efter Begiæring til Vitterlighed underskriver og forseigler.

J. Rasmussen                       C. Knakkergaard

Publiceret for Retten paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8de Juni 1762.

Skiøde Bogen indført fol. 232.

Peter Lübecker

************

SKIØDE

Da jeg undertegnede Anne Marie Christensdatter Krogh i Klitmøller, formedelst Alderdom og Skrøbelighed, ei længere kan bestyre mit iboende Huus, saa haver jeg med sund Fornuft og frie Villie, samt Slægts og Venners Samtykke, solgt ligesom jeg herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Karl Christen Jensen Kløvborg i Klitmøller og hans Arvinger, mit efter Skiøde til min Sal. Mand Peder Jensen Holder af 29 Novbr. 1798 og Skiftebrev af 11 Juli dette Aar tilhørende og iboende Huus i Klitmøller med sit tilhørende Jord og Ejendomme, staaende for Hartkorn 2 Fdk., samt mit Ind og Udboe, levende og dødt, fast og løst, alt for den Summa 600 Rdl. N.V., er Sex Hundrede Rigsbankdaler Navneværdi eller 480 Rdl. Sølv, paa følgende Vilkaar:

1.

Benævnte Kiøber Christen J. Kløvborg modtager strax Huset med Ind og Udboe, undtagen en Seng bestaaende af 2 Dyner, 2 Puder, 1 Lagn, og 1 Ulden Vaar, som efter min Død mine Arvinger tilhører.

2.

Envidere nyder jeg Anne Marie Christensdatter Krogh for øvrige Levetid i bemeldte Huus frit Huus og Ophold, med daglig Føde, samt venlig og Kiærlig Pleie, og efter Døden en christelig og anstændig Jordefærd.

3.

Fornævnte Ophold er af de 2de herved tilstædeværende Vitterligheds Mænd vurderet til aarlig Beløb 25 Rdl. N.V., er Fem og Tyve Rigsbankdaler Navneværdi, som bliver i fem Aar 125 Rdl. N.V. eller 100 Rdl. Sølv, og Begravelses Omkostninger til 20 Rdl. Sølv.

Og da Kiøberen nu har betalt mig Kiøbesummen, Sex Hundrede Rigsbankdaler Navneværdi, saa meddeles ham herved dette mit Skiøde til tryg Hiemmel og Adkomst paa bemeldte Huus og underliggende Jorder og Eiendomme med Ind og Udboe, saa jeg eller mine Arvinger ingen mere Ret eller Rettighed dertil haver, men skal i et og alt tilhøre Christen Jensen Kløvborg og hans Arvinger, som rigtig kiøbt og redelig betalt, det bekræftes herved i undertegnede Vidners Overværelse under mit Navn og Segl.

Klitmøller den 14 Juli 1821.

Anne Marie Christensdatter Krogh

med paaholden Pen

Til Vitterlighed

Christen Jespersen              Jens Pind

At der om denne Handel intet skrivtlig Document før dette har været oprettet mellem os eller nogen paa vores Vegne, hvilket paa Forlangende under vores Eed bekræftes.

Datum Ut Supra

Christen Jensen Kløvborg

Anne Marie Christensdatter Krogh

Christen Jensen Kløvborg har i Anledning af dette Skiøde givet til Vester og Øster Vandet Fattigkasse To Rigsbankdaler i Sedler.

Agerholm Præstegaard den 23 Juli 1821.

C.B. Carstensen

Stedets Præst.

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 31 Juli 1821.

testeret Lützhøft

Protocolleret af Toft.

Documentet, som er læst i sit hele Omfang, er betalt Dommeren med 1 Rdl. 66½ Sk. Sølv, Skriveren 3 Rdl. 67 Sk., 20 proc. 1 Rdl. 7½ Sk., er 6 Rdl. 45 Sk. Sølv.

Nota: Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotokols udvisende bemærkes, at Sælgerinden har ingen tinglæst Adkomst paa det herved Solgte.

Thisted den 31 Juli 1821.

Toft

Af Amtstuens Qvittering, dat. 30 Juli 1821, sees ½ proc. betalt med 3 Rdl. 72 Sk. Sedler og Tegn.

Efter dittos Attest af do. Dato hæfter ingen Restance af Skatter m.m. paa det solgte til April Qvartals Udgang 1821.

***********

PANTEOBLIGATION.

Jeg underskrevne Husmand Jens Andersen af Klitmøller erkjender herved at være skyldig til afdøde Skipper Peder Christian Pedersen eller Kløvborgs Sønner Peter Pedersen Kløvborg og Jens Nicolai Kløvborg, begge af Klitmøller, den Sum 200 Rdl. skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hver med det halve, hvilken Kapital jeg herved forpligter mig til skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 December Termin, god Betalingstid, hvortil samme er halvt Aar forud lovlig opsiges, og imidlertid svarer jeg deraf aarlig i Renter 4%, som erlægges paa rette Vedkommendes Bopæl eller Opholdssted hvert Aars 11 December Termin og ligeledes god Betalingstid. Til Sikkerhed for denne Kapital med Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig efter Skjøde af 21 Januar 1846 tilhørende og iboende Hus i Klitmøller med Bygninger og tilliggende Ejendomme Matr. No. 58 af Htk. 3 Fdk. ³/₄ Alb., Glskat 44 sk., tilligemed Besætning og Inventarium, Avl og Afgrøde paa Mark eller i Hus, Leje og Interesse, samt i Ildvaades Tilfælde det Pantstilledes Assurancesum. Skulde jeg lade Pantet forringe eller paadrage det Restancer af Skatter eller Renter, da skal Kapitalen strax og uden Opsigelse være forfalden til Udbetaling og saavel da som om Kapitalen betales efter Opsigelse, underkaster jeg mig i Tilfælde af Søgsmaal den i Fr. 25 Jan. 1828 forskrevne hurtige Retsforfølgning og bemærkes det derhos, at Renten for første Gang erlægges i December Termin 1874 for et halvt Aar.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.

Skrevet i Thisted, den 6 Jan. 1874.

Jens Andersen

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og dateringens Rigtighed.

S.C. Sørensen                     J.C. Bang

*********

GJENPART

af Paategning paa Skjøde med Aftægt fra Dorthea Christensdatter Kløvborg af Klitmøller til Jens Christian Jensen sammesteds, dat 24 Februar 1880, thinglæst 30 Marts i A. og indført i Pantebogen

No. 23 Side 181.

Paategningen er saalydende:

Da Dorthea Christensdatter Kløvborg eller Møll af Klitmøller i Følge vedlagte Dødsattest er afgaaet ved Døden, bedes de hende ved nærværende Dokument tillagte Præstationer og Rettigheder, samt den betingede frie Bolig i det Hele udslettet af Pantebogen.

Thisted den 6 Juni 1896.

For Vedkommende

A.F. Nørgaard

Sagfører

Den vedlagte Dødsattest er saalydende:

Kirkebogen for Klitmøller Kirkedistrikt i Vester Vandet Sogn udviser, at Dorthea Christensdatter Møll, Enke efter forhenværende Tømrer Jens Andersen i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Datter af Christen Jensen Kløvborg og Hustru Mariane Nielsdatter Brandi af Klitmøller, er død i Klitmøller d. 1 September 1894 og begravet paa Vester Vandet Kirkegaard d. 9 September 1894, hvilket herved attesteres.

Vandet Præstegaard d. 24 Februar 1896.

P. Petersen

Sognepræst for Vandet Pastorat.

At ovennævnte Dorthea Christensdatter Møll er identisk med Dorthea Christensdatter Møll Kløvborg attesteres ligeledes.

Agerholm Præstegaard d. 1 Juni 1896.

P. Petersen

Sognepræst for Vandet Pastorat.

********

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer Jens Christian Jensen af Klitmøller erkender hermed, at have solgt og afhændet til Christen Jensen af Hundstrup, den mig ifølge Skøde, thinglæst 30 Marts 1880 og 13 Oktbr. 1903 tilhørende Husejendom i Vester Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. Nr. 58 i Klitmøller, Hartkorn 3 Fdk. ³/₄ Alb.

Matr. Nr. 1f af Agerholm Præstegaard Hartkorn 1 Fdk. ¼ Alb.

med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, Avl, Afgrøde, Gødning og Avlsredskaber, al udvendig Besætning, samt den til Ejendommen hørende Andel i Vandet Mejeri, idet undtages fra Handelen 1 Bede, 1 Lam, 4 Tdr. Kartofler, 5 Høns og det løde Tømmer. Tømmer, der er lagt op til Lad medfølger, og angaaende det paa Ejendommen værende Ildebrændsel er Parterne enige.

Iøvrigt er Handelen indgaaet paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Ejendommen overtages af Køberen den 1. November i aar, men staar det Solgte allerede fra i dag af for hans Regning og Risiko i Ildebrandstilfælde, saaledes at han oppebærer Assurancesummerne til anordningsmæssig Anvendelse mod at opfylde nærværende Købekontrakt. Sælgeren betaler alle af Ejendommen gaaende Skatter og offentlige Afgifter, der forfalder inden Overtagelsesdagen, medens Køberen betaler hvad der forfalder nævnte Dag og senere.

2.

Købesummen, der udgjør 4400 Kr., berigtiges paa følgende Maade:

Køberen betaler kontant paa Overtagelsesdagen et Beløb af          500 Kr.

og ligeledes kontant Decbr. Termin d. A.                                      1500 Kr.

medens han samtidig med Handelens Berigtigelse ved Skøde

for Restkebesummen                                                                      2400 Kr.

udsteder til mig med 1. Prioritet i det Solgte en 4 %

rentebærende Obligation, der skal henstaa uopsigelig fra

min Side i to Aar fra December Termin d.A. at regne, dog

ikke ved Ejerskifte.

3.

I December Termin d.A. berigtiges Handelen ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at der hviler ¹/₆ Bankhæftelse paa Præstegaardens Jorder. Sælgeren forbeholder sig Mælke og Overskudspenge indtil Overtagelsesdagen.

4.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes med Halvdelen af hver af Parterne, medens Køberen alene bekoster Obligationen paa 2400 Kr. Køberen forrenter først Købesummen fra December Termin i aar.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn, 25 Jan.1828.

Medunderskrevne Christen Jensen af Hundstrup indgaar paa nærværende Købekontrakt, som jeg forpligter mig til at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

p.t. Thisted, den 24. Septbr. 1915.

Jens Christian Jensen          Christen Jensen

Til Vitterlighed

S. Bjerregaard                     Johs Brock

Reg. Nr. 147/1910. Vurderingssum 3600 Kr.

Thisted Amtstue, den 25 Septbr. 1915.

Mortensen

SKØDE.

Da Købesummen nu er berigtiget, dels ved kontant Betaling af 2000 Kr. og dels ved Udstedelse af Obligation til mig for 2400 Kr., saa skøder og overdrager jeg underskrevne Husejer Jens Christian Jensen af Klitmøller herved til Christen Jensen af Hundstrup den solgte Ejendom i Vester Vandet Sogn:

Matr. Nr. 58 i Klitmøller, Hartkorn 3 Fdk. ³/₄ Alb.

Matr. Nr. 1f af Agerholm Præstegaard Hartkorn 1 Fdk. ¼ Alb.

med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, Besætning m.v., som nævnt i Købekontrakten, og skal det Solgte herefter være Christen Jensen tilhørende, som hans retmæssige Ejendom, med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det har tilhørt mig, idet indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at der hviler ¹/₆ Bankhæftelse paa Agerholm Præstegaards Jorder og er tidligere Adkomstmangel til 1f.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

p.t. Thisted, den 15 December 1915.

Jens K. Jensen

Til Vitterlighed

S. Bjerregaard                     Johs Brock

Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.

Thisted Amtstue, den 16 Decbr. 1915

Mortensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 21 Decbr. 1915 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3 Fol. 354.

A. Conradt Eberlin