Matr. nr. 57
Klitmøller
Sølimitsted nr. 64


Ifølge folketællingen 1787 tilhørte stedet ”Fattig Skolen” og fæsteren var:
Peder Andersen Søe (1730-1801), der var gift med Inger Christensdatter Vandet, f. 1738. Han var søfarende. Efter mandens død rejste enken og deres to børn fra Klitmøller.
Derefter blev sMatr.nr. 57 - Niels Andreas Svendsen Frost Brandi og hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaardtedet overtaget af:
Enevold Jensen Holler (1768-1809), gift med Karen Marie Christensdatter Møll (1757-1844). Efter hans død blev fæstet overtaget af:
Christen Christensen Bedsted fra Agerholm. Han var født i Bedsted i 1770 og blev i 1802 gift med Else Pedersdatter Søe (1767-1828) fra Klitmøller. 22/11 1814 købte han, ifølge auktionsskøde, ejendommen, men solgte den en maaned efter til:
Anders Nielsen Brandi (1771-1853), kaldet Vang. Han blev i 1814 gift med enken, ovennævnte Karen Marie Christensdatter Møll. Han var skipper, men tiderne var ham imod og han døde som almisselem hos Ole Chr. Christensen Brandi paa matr. nr. 6.
9/7 1821 solgte Anders Nielsen Brandi ejendommen til:
Peder Christensen Nordentoft (1799-1874), der blev gift med Ane Jensdatter Broe (1802-1849).
”Slægten Nordentoft”: Ejendommen, der oprindelig var en Fæstegaard, laa ca. 1200 m øst for den nuværende Amtsvejs Nedløb til Stranden ved Lejets gamle Pakhusplads. Den betegnedes efter den nuværende Matrikel som nr. 57 og omfattede en bebygget Hovedlod nordligst for Husene i Klitmøller og en fraliggende Lod i det nordøstre Klitfælled, østen for samme Hovedlod mod det østre Skæl. Desuden hørte til Ejendommen nogle Englodder og 1/74 af Sognets Kærlod ved den vestre Ende af Vester Vandet Sø.
Om Størrelsen af det paa Hovedlodden staaende Hus og dettes Udseende og Indretning kan kun siges, at det var af Egnens sædvanlige Type, laa solret og indeholdt, foruden enkelte Beboelsesrum og Køkken, Bryggers og Bageovn. Besætningen, der fulgte med, talte 2 Køer, 5 Faar og 1 Vædder.
Da Sælgeren og hans Kone imidlertid havde betinget sig at forblive boende som Aftægtsfolk paa Ejendommen, lod P.C. Nordentoft i Foraaret 1822 i Overensstemmelse med en herom sluttet Kontrakt Husets østre Ende forlænge 4 Alen og i denne Tilbygning indrette et Køkken med Skorsten og 1 Kammer med Sengested og Kakkelovn til Brug for de paagældende.”
9/9 1831 tegnede P.C. Nordentoft brandforsikring paa huset:
Nr. 713. Et Sted, ejes og beboes af Skipper Peder Nordentoft.
a. Huuset i øster og vester 21 fag 10 Al. dyb, opført af Grundmuur, med fyrre over Tømmer og Teglhængt, indrettet fra øster ende til en Stue og Kiøkken 3 fag, Brøggers 4 fag, Kiøkken og Sove Kammer og Comtoier 2 fag, Dagligstue og Børne Kammer 2 fag, Gang og Spiese Kammer 1 fag, Storstue og Brændeviin Kammer 7 fag, 2 qvist Kamre 2 fag, Lade 4 fag. I 9 fag er fielle Gulv, og over 14 fag er Loft. I Huuset forneden Vinduer og Døre samt 3 Bielægger Kakkelovne, og en Indmuuret Kobber Kiedel paa 3/4 Tønde. 2 forsvarlige Skorstene af brændte Sten.
Taxeret til n.v. 618 Rd. 72 s. er Sølv 600 Rd.
b. Det vestre Huus 15 fag 10 Al. dyb, opført af
Grundmuur, med fyrre over Tømmer og Teglhængt,
indrettet fra Søndre ende til Meelstue, Material
Kammer i 2 fag, Brøggers 2 fag, Giæste Stald og
Karle Kammer i 2 fag, Heste og Koestald i 3 fag,
Hukkelse Huus og Faarestie i 2 fag. En forsvarlig
Skorsten og Bageovn, over 14 fag er Loft.
Taxeret til n.v. 309 Rd. 36 s., er Sølv 300 Rd.
c. en Qvist i sønder fra Lit. a 3 fag 10 al. dyb,
Grundmuur, med fyrre over Tømmer og Tegltag,
indrettet til 2 Stuer med fielle Gulv, Loft, Vin-
duer og Døre.
Taxeret til n.v. 103 Rd. 12 s. er Sølv 100 Rd.
1000 Rd.
Forsvarlig mod Ildsfare, og ej tilforn forsikret.

24/4 1834 havde P.C. Nordentoft følgende annonce i Thisted Amts Avis:
”Mellem Klitmøller og Thisted er af et Interessentskab foranstaltet et Postbud, som ankommer til Thisted samme Dage, som Posten ankommer og afreiser samme Dags Eftermiddag. Brevene som medfølge, kunne afhentes paa Posthuset, hvor ogsaa Breve til Klitmøller indleveres. Thisted den 19 April 1834.
P.C. Nordentoft

Peder Christensen Nordentoft var købmand, skipper og skudehandler. I 1837 flyttede han til Thisted, hvor han drev en stor købmandsforretning i Østergade. Han vedblev dog i nogle aar at bruge Klitmøller som handels- og ladeplads og holdt i den anledning karl og pige paa stedet og lod ofte den ene af sine skippere, Chr. B. Pedersen, tage ophold der, ikke blot mellem rejserne, men ogsaa om vinteren. I begyndelsen af 1840 holdt han op med at drive handel i større stil fra Klitmøller og den 12/12 1846 solgte han ejendommen til:
Niels Andreas Svendsen Frost Brandi (1812-1895), der 1846 blev gift med Inger Marie Pedersdatter Hausgaard (1817-1893. Han havde købmandsforretning i huset og var desuden skipper, rheder, landmand og havde fragt- og postkørsel til Thisted.
1/5 1847 blev brandforsikringen forandret:
Nr. 1185. Et Sted, ejes og beboes af Skipper Niels Andreas Frost, forhen Peder Nordentoft. Forsikret under No. 3718 for 1000 Rd.
b. det vestre Huus bestaar nu kuns af 9 fag 10 al. dyb, Grundmuur, fyr Overtømmer og Tegltag, indrettet til Stald, Tørvehuus, taxeret til 150 Rd., forhen 300 Rd. er afgang 150 Rd.
c. en Qvist i Syd fra Lit. a, er nu bygget i Nord fra Litr. a.
Taxeret til 50 Rd., forhen 100 Rd., er afgang 50 Rd.
200 Rd.
Forsvarlig mod Ildsfare og nu forsikret for 800 Rd.

I 1855 blev brandforsikringen igen forandret:
Nr. 1542/4. Et Huus ejet og beboet af Skipper Niels Andreas Frost, forsikret under No. 42-42 for 800 Rd.
a. Stueh. i Øst og Vest 600 Rd. uforandret.
b. Det vestre Huus bestaar nu af 20 Fag 10 Al. dyb, Fyrre over Tømmer, grundmuret, Lofter 8 Fag og Tegltag, indrettet til Stald, Karlekammer, Lade og Vognhuus, blev nu taxeret til 400 Rd., forhen 150 Rd. 250 Rd.
c. En Qvist i Syd fra Lit.a, blev nu taxeret til
100 Rd., forhen 50 Rd. 50 Rd.
Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret
for 800 Rd., nu for 1100 Rd.

Aar 1862 d. 2. Aug. foretoges, ifølge Ministeriets Ordre af 23. Juni communiceret i Amtsskrivelsen af 29 f.N., af undertegnede Branddirekteur tilligemed Opmaalingsmanden Løjtnant Klubin og Ole Nielsen Opmaaling af det Skipper Niels Andreas Frost i Klitmøller tilhørende Vaaningshuus.
Huset befandtes at være 36 Alen langt, 10 Alen bredt med en Qvist, der var 2 Alen lang og 8½ Alen bred. Bygningen ere, ifølge forevist Police, forsikret i Thisted Amts Brandforsikring for Landbygninger for 1500 Rd.
O. Mensen L. Klubien

Aar 1879 d. 11. Septbr. opmaaltes det Detaillist N.A. Frost tilhørende Sted i Klitmøller i Vestervandet Sogn. Stedet, der er forsikret i Amtsforeningen for 3000 Kr., befandtes at være 36 Alen lang 91/4 Alen bred med en Qvist, der er 2 Alen lang 8 Alen bred.

**********

Annonce i Thisted Amts Avis:
KLITMØLLER POST.
Fra dette Aars Begyndelse og fremdeles kjører Medundertegnede N.A. Frost hver Onsdag og P.C. Hausgaard hver Lørdag Post mellem Klitmøller og Thisted medtagende Aviser, Breve og Pakker til de nævnte Steder, saavelsom til Vester og Øster Vandet og Skinnerup. Holdepladsen i Thisted er hos d. Her. P.C. Nordentoft og Sønner.
Klitmøller d. 3die Januar 1863.
N.A. Frost P.C. Hausgaard.

N.A, Frost blev en af de sidste skudehandlere og rhedere i Klitmøller. Saa sent som i 1854 fik han bygget skibet ”Haabet” i Thisted, i kompagni med C.B. Hausgaard.
Skibet var beregnet til farten mellem Thisted og Hamborg.

***********

13/3 1856. Skøde fra Otto Nørgaard til N.A. Frost paa:
a. Stedet Hausgaard med umatrikuleret Ejendom (matr. nr. 47)
b. et Hus i Klitmøller, gl. Hartkorn 1 Fjk., der før har tilhørt Kirsten O. Møll og
c. Kongetienden til disse Ejendomme, der nu er ansatte under Matr. Nr. 47.
6/12 1888 solgte Niels Andreas Frost matr. nr. 57, 47, 74 og 48 med kongetiende til matr. nr. 47 med bygninger til sønnen:
Peder Hausgaard Frost (1860-1941), gift med Constance Anine Mortensen (1865-1905). Han var fisker og landmand. Flyttede til matr. 53c.
18/6 1903 solgte Peder Hausgaard Frost ejendommene til:
Niels Christian Nielsen, der 7/7 1906 solgte til:
Peder Olesen.
17/12 1913 solgte Peder Olesen ovennævnte ejendomme til:
Otto Oddershede.
21/3 1919 udsteder Otto Oddershede skøde til:
Anders Chr. Christensen Dragsbæk, tømrermester, der boede paa matr. nr. 56. Købet androg matr. 57a.
19/8 1933 solgte A. Chr. Christensen Dragsbæk matr. nr. 56a og 57a til:
Anna Andrea Jensen, f. Abrahamsen, (1894-1974), f. i Vang, gift med Martin Jensen (1885-1947), fra Skaarup, den 25/11 1941 solgte Anna Andrea Jensen 56a og 57a til:
Christen Korsgaard Nielsen. Han sælger 23/4 1942 de to ejendomme til:
Chr. Rask Christensen.
18/3 1944. Skøde fra Chr. Rask Christensen til:
Anders Peder Andersen Korsgaard (1900-1980), boede først på matr. Nr. 36m, sidst på 51b. Gift med Karen Dahl (1899-1967), paa matr. nr. 56a og 57a.

***********

Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 56a, 56c, 57a. Ejer: Peder Andersen Korsgaard.
Landbrug og Beboelse.
Matr. nr. 57b. Ejer: Poul Nielsen, ubebygget grund. 0-0-0-1½.

o. 1945 blev huset paa matr. nr. 57 nedrevet.
I 1950 ejes matr. 56a, 57a m.fl. af Jens Frost Larsen.
I 1960 ejes matr. 56a, 57a m. fl. af Laurits Pedersen.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
57b. Snedkermester Laurits Pedersen, Lyngby.
57h. Direktør Jørgen Linnet, Thisted.

*********

Udskrift
af
Hillerslev Hundborg Herreders
Skifteprotokol.

Aar 1896 den 2den September blev Hillerslev Hundborg Herrders Skifteret sat paa Herredskontoret i Thisted betjent af den ordinære Skifteforvalter med nedentegnede Vidner, hvor da foretoges
No. 221 – 1895/96
Dødsboet efter Husmand og Skipper Niels Andreas Frost og Hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaard af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, afgaaede ved Døden henholdsvis 19’ Decbr. 1895 og 22’ Marts 1893.
Skifteforvalteren fremlagde en fra de Afdødes eneste og myndige Arvinger modtagen Anmeldelse saalydende:
Til
Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret!
I Continuation af vor Anmeldelse om at Husmand og Skipper Niels Andreas Frost af Klitmøller By i Vester Vandet Sogn er afgaaet ved Døden den 19’ December 1895, anmeldes det herved at de eneste og myndige Arvinger efter ham og hans den 22’ Marts 1893 afdøde Hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaard sammesteds, efter hvem han hensad i uskiftet Bo, er deres i Ægteskabet sammen avlede Børn, nemlig:
1. Datteren Kirstine Marie Frost gift med Christian Pedersen Holler i Klitmøller.
2 Datteren Kirstine Frost gift med Forbjerger Niels Immersen Mortensen i Klitmøller.
3. Sønnen Husmand Peder Hausgaard Frost i Klitmøller og erklære vi underskrevne Christian Pedersen Holler, Niels Immersen Mortensen og Peder Hausgaard Frost herved, at vi overtager og tiltræde Boet til privat Skifte og Deling, idet vi forpligte os til in solidum at tilsvare Boets Gæld og i rette Tid at afgive fornødne Arveanmeldelse. –
Klitmøller, den 1ste September 1896
Christen Pedersen Holler N. I. Mortensen
P. Hausgaard Frost
Der toges til Følge. –
Skifteretten hævet
Clausen

Vidner: Zoll Toppenberg

Udskriftens Rigtighed bekræftes.
Herredskontoret i Thisted den 11te Januar 1898
Clausen

Gebyhr
L 30/11 74 Kr. 0,38
Stempel Kr. 0,30
§ 158 Kr. 0,04
Kr. 0,72
Syvti to Øre

***********

Jeg underskrevne Christen Christensen Bedsted af Wixøe Sogn, Thisted Amt, tilstaaer herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Velagte Mand Anders Nielsen Brandi i Klitmøller og hans Arvinger et mig tilhørende Huus i bemeldte Klitmøller Bye beliggende af Hartkorn 1 Fdk. 2½ Alb. med dets paastaaende Bygninger og tilliggende Eiendomme, Mark og Eng og Fælleds Rettigheder, saaledes som jeg forhen ifølge mit Fæstebrev og siden efter lovlig Auctions Skiøde af 22 Novbr. 1814 selv ejet og havt haver, for den accorderede Kiøbesumma 666 Rd. 4 M., skriver Sex hundrede og Sex og tredsindstyve Rigsbankdaler fire Mark Navne V., og da berørte Kiøber Anders Nielsen Brandi har betalt mig berørte Kiøbesumma 666 Rd. 4 N., saa kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Hus og Eiendomme, men alt maae og skal tilhøre bemeldte Kiøber og hans Arvinger og maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som nu hand som Eier bedst veed vil og kan, upaaanket og upaatalt af mig og mine Arvinger Een for Alle og Alle for Een, som et frie, frelst og uigienkaldelig Kiøb, alt ifølge Anordningerne.
Dets til Bekræftelse med min og 2de Vitterlighedsvidners underskrivt og egen trykte Seil.
Bjerre den 28 Decbr. 1814.
Christen Christensen Bedsted
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed
A.N. Møller Peder J. Kløvborg

At ingen Kiøbekontrakt, skrivtlige Conditioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Christen Christensen Bedsted Anders Nielsen Brandi
Fremviist i Søesessionen 1815. Fischer

I Anledning af dette Skiøde er givet til Vester og Østervandet Fattigkasse Een Rigsbankmark i Tegn.
Agerholm Præstegaard den 9 Julii 1821.
C.B. Carstensen, Sognepræst.
Fremlagt læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 10 Julii 1821.
test. Lützhøft

Nota: Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotokols Udvisende bemærkes: at Sælgeren ikke har ladet læse nogen Hiemmel for sig paa det herved Solgte.
Toft

***********

SKØDE.
Jeg underskrevne Anders Nielsen Brandi, boende ved Klitmøller, tilstaaer herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Skipper Peder Christensen Nordentoft i Klitmøller og hans Arvinger, mit forhen eiende og iboende Huus i bemeldte Klitmøller Bye beliggende, af Hartkorn 1 Fdk. 2½ Alb. med dets paastaaende Bygninger og tilliggende Ejendomme, Mark, Eng og fælleds Rettigheder, saaledes som den ved Skiøde af Christen Christensen Bedsted under 28de Decbr. 1814 selv eiet og havt haver, tilligemed i Jern Bilægger Kakkelovn staaende i Dagligstuen, i Kobberkiedel i Grue, 2 Køer, 4 Faar, 1 Vædder med meere, af hvad som forefindes af levende og dødt, intet undtagen eller mig forbeholden, ialt for den accorderede Kiøbe Summa 400 Rbdl. Sølv, siger Fire Hundrede Rigsbankdaler Sølv.
Og da Kiøberen i Dag har betalt mig den fulde accorderede Kiøbesumma, saa kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus og Eiendomme, men alt maae og skal tilhøre bemeldte Kiøber og hans Arvinger som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom og skal hiemle ham samme efter Lovene frie og frelst for hver Mands Tiltale.
Dets til Bekræftelse vidnes fast under min Haand og Segl.
Klitmøller den 9 Julii 1821.
Anders Nielsen Brandi

Til Vitterlighed
Poul N. Brandi Christen Jespersen

At ingen Kiøbekontrakt, skrivtlig Conditioner eller nogen anden saadan Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet, dette Kiøb betræffende, vil vi om forlanges med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Anders Nielsen Brandi P.C. Nordentoft
I Anledning af dette Skiøde er givet til Vester- og Øster Vandet Fattigkasse tre Rigsbankmark i Tegn.
Agerholm Præstegaard den 9 Julii 1821.
C.B. Carstensen, Sognepræst

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 10 Julii 1821 testerer
Lützhøft
Protocolleret af Toft.

Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes, at Sælgerens Adkomst til indbemeldte Huus af Htk. 1 Fdk. 2½ Alb. ej vedbørlig er legitimeret, efterdi hans Hiemmelsmand, navnlig Christen Bedsted, ikke derpaa har ladet læse nogen Hiemmel for sig.
Thisted den 10 Julii 1821.
Toft

***********

SKØDE.
Jeg Underskrevne Peder Christensen Nordentoft, Kjøbmand og Borger i Thisted, tilstaaer herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger, mit forhen Ejende Huus i Klitmøller Bye beliggende, af gl. Hartkorn 1 Fjk. 2½ Alb., med dets paastaaende Bygninger og tilliggende Ejendomme, Mark, Eng og fælleder, saaledes som det ved Skiøde af 1ste Juli 1821 af Anders Nielsen Brandi er mig tilskiødet, for den Accorderede Kiøbesumma 400 Rdl., siger Fire Hundrede Rigsbankdaler, og da Kiøberen i Dag har betalt mig den fulde Accorderede Kiøbesum, saa kjender jeg for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus, men at det skal tilhøre bemeldte Kjøber og hans Arvinger som en lovlig kjøbt og betalt Ejendom og skal jeg hielme ham samme efter Loven frie for hver Mands Lovlig tiltale.
Dette til Bekræftelse, Vidnefast, under min Haand og Segl.
Thisted d. 12 December 1846
P.C. Nordentoft

Til Vitterlighed
C.B. Hausgaard Poul Chr. Lund.

I Anledning af dette Skjøde er givet 2 Rb Mark til de Fattige, attesteres herved.
Agerholm Præstegaard d. 15 Januar 1847.
Michelsen, Sognepræst.

Forevist d. 6 Marts 1847.
Læst ved Hillerslev-Hundborg Herreders Ret d. 16 Febr. 1847.
Nellemann

Protokolleret Polio 619.
Gamborg

**********

PANTEOBLIGATION.
Underskrevne Skipper N.A. Frost af Klitmøller erkjender herved, at være skyldig til Kjøbmændene A. og O. Nordentoft i Thisted den Sum 3000 Kroner, skriver tre Tusinde Kroner.
Denne Kapital forbinder jeg herved mig og Arvinger, disse En for Alle for En, til at tilbagebetale til den 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, hvortil samme med ½ Aars foregaaende Varsel fra en af Siderne opsiges til Udbetaling og til, indtil Tilbagebetaling skeer, at forrente med fem procent aarlig fra 11 Juni Termin d.A. at regne, hvilken Rente erlægges med Halvdelen i hver af de nævnte Terminer. Enhver Betaling skal ske skadesløs til mine Creditorer eller denne Obligations rette Ejer paa deres Bopæl og senest den 18 i Terminsmaaneden.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter, lovlige Strafrenter, samt alle i Tilfælde af Opsigelse, Søgsmaal eller andre Retsforanstaltninger medgaaende Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritet følgende mig efter Skjøde af 12 Decbr. 1846 og 13 Marts 1856, tinglæste henholdsvis den 16 Februar 1847 og 24 Marts 1857, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:
a, Huset Matr. No. 57 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 21/4 Alb. uden særskilt Gammelskat, og
b, Stedet Hausgaard med tilhørende umatricullerede Ejendom, samt et Hus i Klitmøller af gl. Hartkorn 1 Fdk., hvilke Ejendomme nu under Matr. No. 47 er ansat for Hartkorn 3 Fdk. 13/4 Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 øre med Anpart Kongekorntiende,
tilligemed de paa disse Ejendomme værende eller fremtidig opførende Bygninger med mur og nagelfaste Gjenstande, al af Ejendommen gaaende Leje og Interesse, den ved Ejendommen til enhver Tid værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium, og i Ildebrandstilfælde i Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummner.
Udebliver Renten over Forfaldstiden, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, da er Kapitalen i ethvert af disse Tilfælde, om min Kreditor fordrer det, at anse som forfalden til Betaling og i ethvert Søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig den ved Pr. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning, ligesom det er vedtagen, at Bestemmelserne i Lov af 29 Marts 1873 paragr. 15 om Udlæg uden Lovmaal og Dom ere anvendelige paa nærværende Gjæld.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted, den 5 Maj 1880.
N.A. Frost

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
Chr. Skibsted L.A. Bunch

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting 11/5 1880.

**********

Underskrevne Niels Andreas Frost af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Søn Peder Hausgaard Frost af Klitmøller følgende mig tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
Matr. No. 57 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat Intet
Matr. No. 47 af Hartkorn 3 Fdk. 13/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 25 Øre
med dennes Anpart i Kongekorntiende samt den til disse Ejendomme udlagte Fælleslod.
Matr. No. 74 af Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 56 øre
Matr. No. 48 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb. Gl.skat Intet
samt samtlige paa disse Ejendomme værende Bygninger og al den mig tilhørende Besætning, Ind og Udbo, Alt for den mellem os betingede Kjøbesum af 2000 Kroner, skrives to Tusinde Kroner, samt iøvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustru Inger M. Pedersdatter Hausgaard leve er Kjøberen og senere Eier af de herved afhændede Ejendomme forpligtede til at yde os eller den Længstlevende af os en god og forsvarlig Underholdning af Føde, Klæder, Husly, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleje og Opvartning, Alt saaledes som vi hidtil have været vante, og ligesom Kjøberen med Famile nyder samme og i Samkvem med dem, hvorhos han efter vor Død er forpligtet til at besørge og bekoste vor hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor at beholde vore Gangklæder.

2.
Skulde min Hustru og jeg eller den Længstlevende af os ikke finde os tilfredse med at nyde vor Underholdning paa den i foranstaaende Post ommeldte Maade, da er Kjøberen forpligtet til aarlig til vor Underholdning contant at udbetale os en Sum af 200 Kroner, skrives to Hundrede kroner, som betales os med en Fjerdedel hvert Aars 1. Januar, 1. April, 1. Juli og 1. Octbr. forud for det kommende Fjerdingaar, og skulde han sælge Ejendommen, da udbetales os contant til vor Underholdning en Sum 300 Kroner, skriver tre Hundrede Kroner, aarlig og vi, eller den Længstlevende af os, have i ethvert af disse Tilfælde Ret til paa den herved afhændede Ejendom, hvor vi finder passende for os, at opføre en Bolig og Ret til at afbenytte Grunden, Bygningen og fornøden Plads derom saalænge vi Begge eller en af os lever, og efter vor Død tilfalder Bygningen vore Arvinger til Deling mellem dem efter Loven, Naar vi flytte ind i den i nærværende Post ommeldte af os opførte Bolig, ere vi berettigede til af Kjøberen eller senere Ejeres Bohave at medtage Alt hvad vi finde at have Brug for, til dermed at føre vor egen Husholdning, og hvilke udtagne Gjenstande, der efter den Længstlevendes Død falder tilbage til den derved solgte Eiendoms Ejer, stedse af ham vil være at holde i god og forsvarlig Stand.

3.
Naar en af os, min Hustru eller jeg, ere afgaaede ved Døden udslettes de efter Post 2 til vor Underholdning betingede Summer af 200 Kr. og 300 Kroner aarlig til henholdsvis 100 Kr. og 150 Kr. aarlig.

4.
Efter vor Død er Kjøberen eller Ejendommens senere Ejere pligtige til at besørge og bekoste vor hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug imod som Vederlag herfor at beholde vore Gangklæder.

5.
Kjøberen og senere Ejere af de herved afhændede Ejendomme ere endvidere pligtige til saalænge min Datter Kirstine Marie Frost lever, at føde for hende et Faar om Vinteren og at græsse samme med Yngel om Sommeren.

6.
De for mig og Hustru samt vor Datter Kirstine Marie Frost efter foranstaaende Poster tilkommende Præstationer og Ydelser sikkres os med Prioritet og Panteret næstefter en Sum af 2000 Kroner i samtlige herefter solgte Ejendomme med Bygninger, Tiendeanpart, Leje, Indtægt, Sæd, Avl, Afgrøde, Besætning, Inventar og Assurance.

7.
Da min Søn Peder Hausgaard Frost har fyldestgjort mig for den betingede Kjøbesum og ved sin Underskrift herpaa erkjender at have indgaaet paa samtlige efter foranstaaende betingede Vilkaar, saa skal de ovenbeskrevne Eiendomme Matr. No. 57, 47, 74 og 48 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Kongetienden til Matr. No. 47, samt de paa Eiendommene værende Bygninger og al min Besætning, Ind og Udbo fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel idet bemærkes:
at der paa Ejendommen hviler en Pantegjæld af 2000 Kroner til Kjøbmændene A. og O. Nordentoft, hvilken Gjæld jeg er forpligtet til skadesløs at indfri senest i 11 Juni Termin 1889,
at jeg mangler thinglæst Adkomst til den herefter afhændede Ejendom Matr. No. 48.

B.
Jeg Peder Hausgaard Frost af Klitmøller erkjender herved at have indgaaet paa samtlige i foranstaaende Skjøde indeholdte Betingelser og forbinder mig herved til prompte at opfylde samme i alle dens Ord og Punkter, og navnlig erkjender jeg at have indrømmet den efter Post 6 betingede Panteret.
I Søgsmaaalstilfælde anvendes den ved Frd. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at de efter foranstaaende Skjøde til N.A. Frost og Hustru samt Datter betingede Præstationer og Ydelser have en aarlig Værdi af 310 Kroner, som
forhøiet med 5 er 1550 Kr.
Kjøbesummen for Eiendommen 2000 Kr.
Ialt 3550 Kr.
men da Eiendommen i Handel og Vandel har en Værdi af 5000 Kr. og Løsøregjenstandene en Værdi af 2000 Kr. er det stemplede Papir forbrugt efter disse Summer.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast.
Klitmøller d. 6 Decbr, 1888.
N.A. Frost P. Hausgaard Frost

Til Vitterlighed
N.I. Mortensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 11/12 1888.

***********

PANTEOBLIGATION.
Underskrevne Huseier Peder Hausgaard Frost af Klitmøller erkjender herved at være skyldig til min Søster Kirstine Marie Frost af Klitmøller den Sum 2000 Kroner, skriver to Tusinde Kroner.
Denne Kapital forbinder jeg herved mig og Arvinger disse Een for Alle og Alle for Een til at tilbagebetale til den 11 Juni og 11 December Termin, hvortil samme med et halvt Aars forudgaaende Varsel fra en af Siderne opsiges til Udbetaling og til, indtil Tilbagebetaling skeer, at forrente med fire procent aarlig, som erlægges med Halvdelen i hver af de nævnte Terminer. Enhver Betaling skal ske skadesløst og senest den 18de i Terminsmaaneden til Kreditor eller denne Obligations rette Eier paa hans Bopæl.
Udebliver Renten over nævnte Forfaldstid, eller dersom det nedennævnte Pant af mig sælges eller fratrædes eller det i nogen Maade i det Hele eller for en Del forringes eller det paadrages Restancer af Skatter og Afgifter, eller de pantsatte Bygninger og Løsøregjenstande ikke holdes Brandforsikkrede til Værdi, er Kapitalen i ethvert af disse Tilfælde, om Kreditor fordrer saadant, strax og uden Opsigelse at ansee forfalden til Betaling.
I Søgsmaalstilfælde er jeg underkastet den med Forord. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning og pligtig til at lide Tiltale og Dom ved den pantsatte Ejendoms Forligskreds og Ret efter Varsel som forinden herreds Mand, forkyndt paa Ejendommen, hvor ligeledes Dommen i Sagen og Kreditors Opsigelse kan forkyndes, alt uden Hensyn til om andet Værnething haves, men iøvrigt er det vedtaget, at de i Lov 29 Marts 1873 Paragr. 15 givne Regler om Udlæg uden Lovmand og Dom ere anvendelige paa nærværende Gjæld.
Idet det bemærkes, at der under Pantsætningen af den nedennævnte Ejendom er indbefattet de nu derpaa opførte og fremtidig opførende Bygninger af ethvert Slags med alt dets Tilbehør af muur og nagelfaste Gjenstande, al af Eiendommen gaaende Leje og Interesse, den ved Ejendommen til enhver Tid paa Mark og i Hus værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer, giver jeg herved Kreditor til Sikkerhed for aldeles skadesløs Betaling af Kapital, Rente, lovlig Strafrente og alle i Tilfælde af Søgsmaal eller andre Retsforanstaltninger, som han til sin Tarv maatte ansee fornøden, oprykkende Prioritet og Panteret næstefter en Sum af 2000 Kroner, som skyldes til Kjøbmændene A. og C, Nordentoft i Thisted, i følgende mig efter Skjøde af Dags Dato som thinglæses samtidig hermed tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:
Matr. No. 57 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat Intet
Matr. No. 47 af Hartkorn 3 Fdk. 13/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 25 Øre
Matr. No. 74 af Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 56 øre
Matr. No. 48 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb. Gl.skat Intet
Med Anpart i Kongetiende til Matr. Nr. 47.
Det bemærkes:
at foregaaende Ejer har manglet thinglæst Adkomst til den pantsatte Eiendom Matr. No. 48 i Klitmøller.
Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast
Klitmøller Decbr. 1888.
P. Hausgaard Frost

Til Vitterlighed for Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
N.I. Mortensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 11/12 1888.

*********

PAATEGNINGFR.
Paa Skjøde fra Niels Andreas Frost af Klitmøller til Peder Hausgaard Frost sammesteds med der i indeholdte Aftægt til Niels Andreas Frost og Hustru Inger M. Pedersdatter Hausgaard samt nogle Ydelser til Kirstine Marie Frost, dateret 6. December 1888, læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 11. December s.A. og indført i Pantebogen No. 26 Fol. 865. Paategningerne ere saalydende:

De Kirstine Marie Frost ved nærværende Dokument tillagte Ydelser kvitteres herved i det Hele til Udslettelse af Pantebogen.
Klitmøller, den 15. Juni 1900.
Kristen Pedersen Holler - i Ægteskab med bemeldte Kirstine Marie Frost.

Underskrevne Kirstine Marie Frost i Ægteskab med Husmand Christen Pedersen Holler af Klitmøller erkjender og vedstaar herved, at have givet mit Samtykke til ovenstaaende Kvitteringspaategning, som jeg herved ratihaberer.
Klitmøller, den 15. Juni 1900.
Kirstine Marie Frost

Da Aftægtsfolkene Niels Andreas Frost og Hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaard af Klitmøller, som vedlagte tvende Dødsattester udvise, ere afgaaede ved Døden, begjæres den dem ved nærværende Dokument tillagte Aftægt og Underholdning i det Hele udslettet af Pantebogen.
Ligeledes begjæres i Henhold til ovenstaaende Kvitteringspaategning af 15. d.M. de Kirstine Marie Frost ved nærværende Dokument tillagte Ydelser i det Hele udslettet af Pantebogen.
Aftægtens og Ydelsernes samlede Kapitalværdi udgjør efter Dokumentet 1550 Kroner.
Thisted, den 18. Juni 1900.
A.F. Nørgaard
Sagfører

************

SKØDE.
Jeg underskrevne Husejer Peder Hausgaard Frost af Klitmøller erkender og vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager til Husejer Niels Christian Nielsen, tidligere af Ørumby, nu ligeledes af Klitmøller, de mig ifølge Skøde af 6. December 1888, tinglæst 11. December s.A., tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:
Matr. No. 57 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat Intet
Matr. No. 47 af Hartkorn 3 Fdk. 13/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 70 Øre
Matr. No. 74 af Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb., Gl.skat 1 Kr. 56 øre
Matr. No. 48 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb. Gl.skat Intet
med Anpart Kongekorntiende til Matr. No. 47, samt tilligemed samtlige paa disse Ejendomme værende Bygninger med disses grund- mur- og sømfaste Appertinentier, derunder indbefattet Kakkelovn, Komfur og indmurede Kedler, alt for den imellem os fastsatte og bestemte Købesum af 4000 Kr., skriver Fire Tusinde Kroner. Da Køberen bemeldte Husejer Niels Christian Nielsen nu i det hele har berigtiget og fyldestgjort mig for Købesummen, som anført 4000 Kroner, dels ved kontant Betaling af 200 Kr., skriver To Hundrede Kroner, for rigtig Afgørelse af hvilket Beløb min Underskrift herpaa tillige skal gælde som Kvittering, dels ved at han uden noget Ansvar for mig overtager, tilsvarer samt fra 11. Juni Termin 1903 at regne forrenter den i de herved afhændede Ejendomme indestaaende til Kreditforeningen i Viborg skyldige Prioritets og Pantegæld, stor oprindelig 3000 Kroner, og dels ved at han for Restbeløbet 800 Kroner under Dags Dato til mig har udstedt behørig Panteobligation, der tinglæses samtidig med nærværende Skøde, saa erklærer jeg underskrevne Husejer Peder Hausgaard Frost af Klitmøller herved ingen videre Ret at have til de forannævnte herved afhændede Ejendomme, nemlig Matr. No. 57, 47, 74 og 48 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, men de skulle fra nu af tilligemed Anpart Kongekorntiende til Matr. No. 47, samt med paastaaende Bygninger med disses grund- mur- og sømfaste Appertinentier, derunder indbefattet Kakkelovn, Komfur og indmurede Kedler, tilhøre Køberen bemeldte Husejer Niels Christian Nielsen, tidligere af Ørumby nu af Klitmøller, som hans lovljge, fuldkomne og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og tilhøre ham med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og besiddet samme, idet indestaas for Vanhjemmel.
Det bemærkes:
at de herved afhændede Ejendomme Matr. No. 57, 47, 74 og 48 som anført ere behæftede med Prioritets og Pantegæld til Kreditforeningen i Viborg, stor oprindelig 3000 Kroner, der overtages og tilsvares af Køberen, saaledes at han tilkommer Afdragene paa bemeldte Gæld samt Andelen i Reservefonden, samt
at foregaaende Ejer har manglet tinglæst Adkomst til den herved afhændede Ejendom Matr. No. 48, og kan Retsanmærkning herom udelades ved Tinglæsningen.
Til Bekræftelse under mit Navn i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.
f.T. Thisted, den 18. Juni 1903
Peder Hausgaard Frost
Til Vitterlighed: A.F. Nørgaard S. Jørgensen
Læst 23/6 1903.

*********

MAGESKIFTESKJØDE.
Undertegnede Niels Christian Nielsen af Klitmøller mageskiftesælger, skjøder og endelig overdrager herved til Husejer Peder Olsen af Kobberø den mig ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. No. 57 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 21/4 Alb.
Matr. No. 47 af Hartkorn 3 Fdk. 13/4 Alb.
Matr. No. 74 af Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb.
Matr. No. 48 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb.
med Anpart Kongekorntiende til Matr. No. 47 med paastaaende Bygninger, med disses mur- og sømfast Tilbehør, herunder Kakkelovne, Komfurer, Grubekjedeler, al udendørs Besætning af levende og døde Ting, Avl og Afgrøde samt Gødning.
Ejendommen er i Mageskiftehandelen ansat til en Værdi af 6000 Kr., Sex Tusinde Kroner, hvoraf 1200 Kr., Tolv Hundrede Kroner, er Vederlag for det medfølgende Løsøre, hvilken Kjøbesum berigtiges paa følgende Maade:
1. Kjøberen overtager den paa Ejendommen hvilende Pantegjæld 3800 Kr., hvoraf 3000 er Kreditforeningsgjæld ......... 3800 Kr.

2. Kjøberen har samtidig hermed meddelt Sælgeren Mage= skifteskjede paa den ham hidtil tilhørende Ejendom, Natr. No. 3b og 22 I Kobbere By, Gjettrup Sogn med Anpart Kongekorn- Kirkekorn- og Kvægtiende med Byg= finger, Besætning etc., hvilken Ejendom i Handelen
er anslaaet til en Værdi af 7000 Kr.
hvoraf dog 1200 Kr. er Vederlag for Løsøre
og hvorpaa hviler Pantegjæld, der overtages
af Sælgeren, ialt 3500 Kr.
igien 3500 Kr.
ialt 7300 Kr.
3. Sælgeren har samtidig hermed betalt kontant 800 Kr.
og udstedt Obligation paa 500 Kr. med Panteret i
Ejendommen Matr. No. 3b og 22 i Kobbere, ialt 1300 Kr.
igjen 6000 Kr.

Og da jeg Niels Christian Nielsen saaledes for Overdragelsen er fyldestgjort, saa skal den mageskiftede Ejendom herefter tilhøre Kjøberen Peder Olsen, som hans retsmæssige Ejendom, med de samme almindelige Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed den har tilhørt tidligere Ejere, hvorhos indestaas for Vanhjemmel ifølge Loven.
Det bemærkes, at foregaaende Ejere har manglet thinglæst Adkomst til Matr. No. 48, hvorom Retsanmærkning ved Thinglæsningen kan frafaldes.
Saaledes udstedt vidnesfast.
Thisted, den 7. Juli 1906.
Som Kjøber Som Sælger
Peder Olsen Niels Chr. Nielsen

Til Vitterlighed
A. Gade C. Bang

Skatterne er betalt indtil April Termin 1906 inklusive.
Thisted Amtstue d. 7. Juli 1906.
Frd. Holm

Læst 10/7 1906.

Matrnr 57ac Kjrbak 17 Hanstholm Posten 29 4 1998

Matrnr 57 Constance Anine Mortensen

Matr.nr. 57 - Constance Anine Mortensen

Matrnr 57 Forrest matrnr 12b tv bagved er det matrnr 57

Matr.nr. 57 - Forrest matr.nr. 12b, t.v. bagved er det matr.nr. 57

Matrnr 57 Niels Andreas Svendsen Frost Brandi og hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaard

Matr.nr. 57 - Niels Andreas Svendsen Frost Brandi og hustru Inger Marie Pedersdatter Hausgaard

Matrnr 57 Peder Christensen Nordentoft

Matr.nr. 57 - Peder Christensen Nordentoft

 

 

Matrnr 57 Peder Hausgaard Frost

Matr.nr. 57 - Peder Hausgaard Frost

Matrnr 57 Skifteprotokol 1

Matrnr 57 Skifteprotokol 2

Matrnr 57 Stenen er sidste rest af huset

Matr.nr. 57 - Stenen er sidste rest af huset

Matrnr 57 Vinkelsti 6c nekrolog TD 8 9 1998