Matr.nr. 53c,Klitmøller
Krovej 18.
11/5 1907. Lejekontrakt fra Christiane Madsen Brandi til Villads Jensens enke Ane Jensen paa et stykke jord af matr.nr. 53a i 49 aar fra 1. Maj 1907.
Ane Jensen (f.o.1849-1908) var enke efter Villads Jensen og de boede paa matr.nr. 51, Krovej 7. Ane Jensen byggede hus paa det lejede grundstykke.
25/5 1908. Skifteudskrift læst som adkomst for Ane Jensens arvinger Jens Andersen, Johanne Marie og Niels Christian Jensen paa samme lejeret.
15/7 1908. Skøde fra ovennævnte arvinger med kurator paa samme lejeret med bygninger til:
Peder Hausgaard Frost (1860-1941), gift med Constance Anine Mortensen (1865-1905). Han var fisker og landmand og de boede tidligere paa matr.nr. 57.
Sammen med dem boede deres tre børn, Inger Marie Frost (1890-1971), Peder Konge Frost, f. 1894, og Peter Harald Frost (1897-1950). Sidstnævnte flyttede 1935 til Thyborøn.
7/6 1916. Skøde fra Anders Chr. Clemmensen til Peder Hausgaard Frost paa matr.nr. 53c.
4/9 1941. Arveudlægsskøde fra medarvinger til:
Peder Konge Frost, Han var sømand og opholdt sig en del aar i Australien og Amerika. Da han i 1920erne vendte tilbage til Klitmøller blev han fisker.
Han er ugift og bedst kendt som Peder Hausgaard.
*******
LEJEKONTRAKT.
Imellem underskrevne Husmand Lars Christian Clemmensens Enke Christiane Madsen Brandi i Klitmøller og Husmand Villads Jensens Enke Ane Jensen oprettes herved følgende Lejekontrakt:
A.
Jeg Christiane Madsen Brandi erkjender at have bortlejet til Ane Jensen et stykke Jord af min Ejendom Matr. No. 53a Klitmøllerhuse i Vester Vandet sogn, paa hvilket Jordstykke hendes Hus staar og som strækker sig mod Nord indtil Skjellet, imod Vest 10 Alen fra Gavlen, imod Syd 21 Alen fra Husets Side og mod øst 10 Alen af Gavlen, samt iøvrigt paa følgende Vilkaar.
1 og 2.
Lejetiden er 49 Aar fra 1. Maj d.A. at regne. Lejeafgiften er betalt med 100 Kroner engang for alle.
3.
Ejerinden forbeholder sig den Gjødning der samles ved Huset i Lejetiden.
4.
Lejeretten maa ikke overdrages til andre end Lejerindens Børn uden Samtykke af Jordstykkets Ejer.
4.
Naar de 49 Aar ere forløbne skal det lejede fraflyttes og Pladsen nydeliggøres.
6.
Ejeren af Jorden er forpligtet til til enhver Tid at skaffe Lejerinden eller hvem hun berettiget overdrager Lejeretten kjørende og gaaende Færdsel til og fra det Lejede.
B.
Jeg Ane Jensen har indgaaet nærværende Kontrakt, som jeg forpligter mig til at opfylde skadesløst. Retsanmærkning frafaldes ved Thinglæsning.
Udstedt i Klitmøller, den 11. Maj 1907.
Christiane Madsen Brandi Ane Jensen
Til Vitterlighed
Chr. N. Eyber Bole Brandi
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 14. Maj 1907 og indført i Pantebog No. 35 Fol. 369.
********
Skøde
Vi underskrevne Jens Andersen Jensen, Johanne Marie Jensen og Niels Chr. Jensen af Klitmøller med vor beskikkede Kurator, Strandfoged Poul Chr. Odder af Klitmøller, der som eneste og myndige Arvinger have overdraget Dødsboet efter vor den 21 Marts 1908 afdøde Moder Ane Jensen Klitmøller, erkender herved at have solgt og afhændet ligesom vi herved skøde og overdrage til Herr. Peter Hausgaard Frost af Klitmøller, den os ifølge Adkomst, der thinglæses samtidig hermed tilhørende Lejeret til et Grundstykke af Ejendommen Matr. No. 53a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn paa 49 Aar fra 1. Maj 1907 at regne tilligemed den paa det lejede Grundstykke værende Husbygning for en Købesum af 550 Kr. skriver Fem Hundrede og Femti Kroner, og da Køberen har fyldestgjort os for den akkorderede Købesum, saa skal den solgte Husbygning og Lejeret fra nu af tilhøre ham, med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet bemærkes, at Køberen skal respektere Bestemmelserne i Lejekontrakt af 11. Maj f.A., at Ejerinden af den bortlejede Ejendom har meddelt Samtykke til Fremleje, til P.H. Frost, samt at Køberen selv maa afholde alle Udgifter ved dette Skødes Thinglæsning.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast
p.t. Thisted den 15 Juli 1908.
J.A. Jensen. - Johanne Marie Jensen. - A.C. Jensen
Som Kurator Poul Chr. Odder
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen den 1. September 1908 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 169.
Kuratorbeskikkelse forevist.
Bloch.
Underskrevne Kristiane Madsen Brandi Enke efter Lars Kr. Klemmensen i Klitmøller i V. Vandet Sogn tilstaar herved, ligesom jeg ogsaa herved for mit Vedkommende tillader, at den Lejekontrakt, som jeg under 1. Maj 1907 oprettede med Villads Jensens Enke, Ane Jensen, maa være gyldig og gælde ogsaa naar Huset overgaar i Leje til Fisker Peder Hausgaard Frost af Klitmøller.
Klitmøller d. 1. April 1908.
Kristiane Madsen Brandi
Til Vitterlighed
Svend Frost P. Laurits Jørgensen
*********
Skøde
Underskrevne Husejer Anders Chr. Clemmensen af Klitmøller sælger, skøder og overdrager herved til Peder Hausgaard Frost, sammesteds, den mig ifølge Skøde, thinglæst 17’ Februar 1914 tilhørende Parcel skyldsat under Matr. N. 53c af Klitmøller i Vester Vandet Sogn uden Hartkorn, og da Købesummen 50 Kr. er betalt kontant saa skal bemeldte Parcel med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Peder Hausgaard Frost tilhørende som hans retmæssige Ejendom med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Det bemærkes, at nærværende Skøde afløser Lejekontrakt af 11’ Maj 1907, thinglæst 14’ s.M. der ifølge Skøde thinglæst 1’ September 1908 er overført til Køberen, og kvitteres bemeldte Lejekontrakt saaledes samtidig til Udslettelse af Pantebogen og begæres udslettet.
Køberen betaler alle af Parcellen gaaende Skatter og offentlige Afgifter, der herefter opkræves, ligesom han betaler alle Omkostninger ved nærværende Skøde.
Retsanmærkning frafaldes om, at nævnte Lejeret er behæftet med 200 Kr. ifølge Obligation, thinglæst 1’ September 1908.
Jeg Peder Hausgaard Frost af Klitmøller, modtager nærværende Skøde.
Da Parcellen ikke selvstændig er vurderet til Ejendomsskyld fastsættes herved paa Tro og Love dens Værdi i Handel og Vandel lig med Kjøbesummen.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast.
p.t. Thisted, den 7’ Juni 1916.
A. C. Clemmensen P. Hausgaard Frost
Til Vitterlighed: S. Bjerregaard Jens Chr. Jensen
Ikke særskilt vurderet. Skatterne er betalt indtil Oktober.
Matr.nr. 53c - Huset i vinteren 1985:
Huset på matr.nr. 53c omkr. 1930.
Pas, P.K. Frost.
Pas, P. K. Frost
Legitimationskort, P. Konge Frost.
Legitimationskort P. Konge Frost.