Krovej 26
Matr. nr. 50c
Klitmøller



7/12 1908. Skøde fra P. Pedersen Holler til fhv. lærer Mads Smed Andersen, boghandler Søren Christian Aas Andersen og mejerist Otto Nørgaard Andersen paa matr. nr. 50c.
27/9 1909. Skøde fra mejerist Otto Nørgaard Andersen til boghandler Søren Christian Aas Andersen paa hans andel ovennævnte ejendom.
4/9 1915. Skøde fra Mads Smed Andersen som befuldmægtiget paa Søren C. Aas Andersens vegne til:
Christen Christensen Trab fra Vangsaa. Han var fisker og gift med Kirsten Marie Jørgensen.
16/11 1922. Skifteudskrift som adkomst for Chr. Christensen Trabs enke Kirstine Marie Christensen, f. Jørgensen paa samme ejendom.
23/10 1922. Skøde fra Kirstine Marie Christensen til svigersønnen:
Marinus Andersen (1898-1978), fisker, gift med Jørgine Trab (1892-1981).
I skødet til Marinus Andersen er betinget fri bolig paa ejendommen for sælgerinden saa længe hun lever.

********

SKØDE.
Undertegnede P. Pedersen Holler sælger, skøder og aldeles overdrager herved fra mig og Arvinger og under Hjemmelsansvar for os til fhv. Lærer Mads Smed Andersen, Boghandler Søren Kristian Aas Andersen og Mejerist Otto Nørgaard Andersen, alle af Thisted, den fra min Ejendom, Matr. No. 50a Klitmøllerhuse V. Vandet Sogn, ved Landbrugsministeriets Skrivelse af 29. Februar d.A. udstykkede Parcel:
Matr. No. 50c uden Hartkorn
med alt lovligt Tilbehør, for en Købesum af 30 Kr., hvilke Tredive Kroner ere betalt, og skal Matr. No. 50c Klitmøllerhuse herefter være dem tilhørende med de samme Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme.
Til Bekræftelse med min Underskrift vidnefast.
Klitmøller, den 7. December 1908.
Peder Pedersen Holler

Til Vitterlighed
P.C. Nielsen S.P. Sørensen.

********

KØBEKONTRAKT.
Undertegnede pens. Lærer Mads Smed Andersen og Boghandler Søren Kristian Aas Andersen, før af Thisted, nu af Marstal, erkender herved, at have solgt og afhændet til Fisker Christen Christensen Trab af Klitmøller, den os ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom Matr. Nr. 50c af Klitmøller Huse, Vester Vandet Sogn, uden Hartkorn, tilligemed paastaaende Bygninger, disses mur-, jord- og sømfaste Tilbehør, derunder Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kedler. Handelen er iøvrigt indgaaet paa følgende nærmere Vilkaar og Betingelser:

1. Overtagelsen er sket og Køberen udreder fra Dato alle af det Solgte forfaldende Skatter og Afgifter.
2. Købesummen er akkorderet til 1200 Kr., skriver Et Tusinde To Hundrede Kroner og berigtiges saaledes:
a. Køberen overtager, tilsvarer og forrenter fra 11. Juni d. A. den i Ejendommen indestaaende Prioritetsgæld til Husmandskreditforeningen i Aaalborg, stor oprindelig 700 Kr. Hvad der er afdraget paa dette Laan, kommer Køberen tilgode, og denne overtager de med Laanet forbundne staturmæssige Forpligtelser.
b. Restkøbesummen 500 Kr. betaler Køberen kontant og skadesløst den 1. Marts 1915. Dog forpligter Sælgeren sig til, saafremt Køberen ikke kan skaffe dette Beløb tilveje til det anførte Tidspunkt, at indrømme ham Henstand med Betalingen indtil 1. September 1915, mod at svare Renter i et halvt Aar a 4 % p.a.
3. Naar Købesummen er berigtiget, er Sælgeren pligtig at meddele, og Køberen pligtig at modtage anmærkningsfrit Skøde paa det Solgte, der hjemles Køberen med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilhørt os.
4. Omkostningerne ved Udfærdigelse, Stempling og Thinglæsning af Købekontrakt og Skøde udredes med Halvdelen af hver af Parterne.
5. I Søgsmaalstilfælde følges den ved Frd. af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning, og den Part, som i det væsentlige taber Sagen, betaler skadesløse Sagsomkostninger.

Medundertegnede Fisker Christen Christensen Trab erkender, at have indgaaet foranstaaende Handel og Kontrakt, som jeg forpligter mig og mine Arvinger, disse en for alle og alle for en, til at opfylde prompt og i alle Maader skadesløst.

Til Bekræftelse med vore Underskrifter vidnesfast.
Ved Nærværelse i Thisted, den 3. September 1914.
Som Køber Som Sælgere
Christen C. Trab Paa egne og Medejeres Vegne
ifølge Fuldmagt.
M.S. Andersen

Til Vitterlighed
Yde Poulsen Signe Jensen

Skøde udstedt den 4. September 1915.
Vurderingssum 1800 Kr.
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 7. September 1915.

Matrnr 50c Huset i 1984Huset i 1984