Matr.nr. 45c, Klitmøller.

5/6 1904. Skøde fra Ludvig Møller (Klitmøller kro) til Martin Nidolf Jensen paa parcel matr.nr. 45c i Klitmøller. Martin Nidolf Jensen byggede hus paa parcellen. I 1913 flyttede han til Elsted.

26/3 1913 solgte han huset til:

Bodil Kirstine Jørgensen (1869-1946), født Frost, der 1900 blev gift med Jørgen Peter Jørgensen, De startede et bageri paa matr.nr. 52b, Krovej 24. I 1901 solgte de bageriet og flyttede til Fjerritslev, hvor Jørgen Peter Jørgensen døde i 1913. Efter mandens død flyttede Bodil Kirstine Jørgensen tilbage til Klitmøller.

Under krigen blev huset nedrevet af den tyske værnemagt og ikke senere genopbygget.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa matr.nr. 45e i Henhold til lov 377-1946 Paragr. 2.

1965. Ejer: Niels Justesen M. Nielsen.

******

Skjøde

Underskrevne Gjæstgiver Ludvig Møller erkjender herved at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Martin Jensen en fra den mig ifølge Skjøde af 30’ Marts 1888 tinglæst 10’ April s.A. tilhørende Ejendom Matr. No. 45b, Klitmøllerhuse By i Vester Vndet Sogn udstykket Parcel der ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 19de Marts d.A. er skyldsat under Matr. No. 45c for Hartkorn ½ Alb., Gammelskat 3 Øre for en Kjøbesum af 20 Kr. – skriver Tyve Kroner, og da jeg er gyldestgjort herfor saa skal den solgte Parcel fra nu af tilhøre bemeldte Martin Jensen med alle Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel idet bemærkes at der med den solgte Parcel følger Ret for Ejeren deraf til fri Færdsel og Vejfart over min tilbageværende Ejendom Matr. No. 45b med en farbar Vej til Landevejen.

Retsanmærkning om Pantegjæld paa Matr. No. 45b frafaldes

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 5’ Juni 1904.

Ludvig Møller

Til Vitterlighed

Poul Christensen Odder

Julius L: Andersen

Paategnet til Thinglæsning

Thisted Amt, den 17’ December 1904.

P.A.V.

K. Karner.

Fm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 20’ December 1904 og indført i Pantebog No. 33 Fol. 582.

 

Matrnr 45c Huset i 1910Matr.nr. 45c - Huset i 1910:

Det hvide hus til højre er matr.nr. 45c i 1910. Til venstre ses Klitmøller kro.

Matrnr 45c Huset o 1915

Huset på matr.nr. 45c omkring 1915. I baggrunden til venstre ses sømærket.

Matrnr 45c Bodil

Bodil Kirstine Jørgensen, f. Frost.