P. Madsensgang 19
Matr. nr. 43b
Klitmøller

Huset er antageligt bygget af Lars Christian Dragsbæk paa lejet grund.
Lars Christian Dragsbæk (1858-1931) var fisker og blev 1890 gift med Andrea Jensen (1859-1920).
De mageskiftede med Carl Christian Nielsen, der boede paa matr. nr. 27.
Carl Christian Nielsen (Justesen) var gift med Else Marie Jensen, der var enke efter Niels Mikkelsen Krogh (matr. nr. 27).
30/12 1899. Skøde fra Morten Pedersen (matr. nr. 43) til Carl Christian Nielsen paa parcel matr. nr. 43b med bygninger.
19/12 1938 solgte Carl Christian Nielsen matr. nr. 43b til:
Svend Olaf Eriksen. Denne solgte 31/3 1941 huset til:
Martin Lyhne Andersen, der var matros og gift med Anna Munk Andersen.
5/7 1956 mageskiftede Martin Lyhne Andersen med svigerfaderen Niels Munk Andersen, der boede paa matr. nr. 18.
30/7 1956 solgte Niels Munk Andersen huset til:
Erik Skinhøj, Klampenborg. Huset blev derefter benyttet til sommerhus.

1981. Samme ejer.

******

LEJEKONTRAKT.
Imellem undertegnede Husmand Morten Pedersen af Klitmøller som Ejer og Sømand og Fisker Lars Christian Dragsbæk af Klitmøller som Lejer oprettes herved følgende Lejekontrakt.
Jeg Morten Pedersen bortlejer herved til L. Chr. Dragsbæk for et Tidsrum af 49 Aar fra d. 1. September d.A. at regne et Jordstykke 50 Alen lg. i Syd og Nord og 30 Alen lg. i Øst og Vest, beliggende op til den udlagte Vej, som fører mod Nord fra Anders Chr. Frosts Hus, af den mig ifølge Skjøde af 2. April 1881, læst 5. s.M., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 43 af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. Gammelskat 31 øre paa følgende Betingelser og Vilkaar.

1.
Lejeren maa i Lejetiden bruge det lejede Grundstykke efter eget Godtbefindende, dog ikke til Upligt.

2.
Lejeafgiften, der udgjør en Sum af 20 Kroner for hele Lejetiden, er mig kontant betalt.

3.
Fremleje er tilladt og jeg betaler Skatter og Afgifter af det lejede Grundstykke.

4.
Skulde Lejeren eller senere Ejer af det lejede Grundstykke ønske at erholde dette som Ejendom, da er jeg eller senere Ejer af Ejendommen forpligtet til uden Vederlag at meddele ubehæftet Skjøde paa det lejede Grundstykke, men Omkostningerne saavel ved Skjødets Udstedelse og Tinglæsning som ved Ejendommens Udstykning bekostes af Lejeren, alt imod derfor at betale mig eller senere Ejere af Ejendommen en Kjøbesum af 10 Kr., skriver ti Kroner.

5.
Den Gjødning, som af Lejeren samles ved det Hus som opføres paa det lejede Grundstykke, tilhører Ejeren af Ejendommen saalænge Lejeforholdet vedvarer. Gjødningens Værdi ansættes til 1 Kr. aarlig.

B.
Jeg Morten Pedersen erkjender herved at have indgaaet denne Kontrakt og forbinder mig til prompte at efterkomme samme i alle dens Ord og Punkter.

Retsanmærkning om, at der paa Ejendommen Matr. No. 43 hviler Pantegjæld bedes udeladt.
Under vore Navne vidnesfast.
Klitmøller d. 6. Marts 1890.
Som Ejer som Lejer
M. Pedersen L.C. Dragsbæk

Til Vitterlighed
O. Hausgaard E. Bak

Læst 8/11 1892.

Matrnr 43b Huset i 1984Matr. nr. 43b-1: Huset på matr. nr. 43b i 1984.

Matrnr 43b Carl Christian Nielsen i 1928

Matr. nr. 43b-2: Carl Christian Nielsen i 1928.