Matr.nr. 42, Klitmøller.

Sølimitsted nr. 53.

Folketælling 1787 nr. 50.

Matr.nr. 42 benævnes 1788: Jordlæst hus tilhørende V. Vandet kirke. Denne ejendom laa ud til havet, lige syd for lade- og lossepladsen, en ideel beliggenhed. for en skipper og skudeejer. I 1600-tallet var fæsteren:

Christen Olufsen, kaldet store Christen Olufsen. Han var husmand og kirketjener, d.v.s. fæster, under V. Vandet kirke og betalte 20 sk. i landgilde.

Kop- og Kvægskat 1678: Gl. Christen Olufsen, 2 Tienstfolch, 1 Kou, 4 Faar og Lam.

Christen Olufsen eller Olesen døde o. 1687 og stedet blev overtaget af 2 sønner:

Jens Christensen Olesen ved havet (1650-efter 1719), gift med Ingeborg Christensdatter (1652-1719). Han var husmand og ejede 1/3 part i en sandskude, var fæster under V. Vandet kirke og betalte i landgilde 2 m.

Ole Christensen ved havet (1643-1724) var ugift og boede sammen med søsteren Maren Christensdatter ved havet. Han var fæster under V. Vandet kirke og betalte i aarlig landgilde 1 m. 4 sk.

Fattigvæsens protokol for Vester og Øster Vandet:

”1724, 23 Decbr. døde en af V. Vandets fattige, nemlig Ole Christensen ved Klitmøller og som hand icke efterlod sig noget til sin liigkiste eller andet til sin begravelse, er der d. 21 Januar 1725 udtaget af Bøssen til hans liigkiste 10 Mark og til hans liiglagen 3 Mark.!”

Fæstet overgik til:

Anders Nielsen Poulsen (1697-1775), der i 1731 blev gift med Christence Mortensdatter Broe (1700-1732). I 1733 blev han gift i Rær kirke med Maren Pedersdatter Møller (1703-1780). Han var husmand, skipper og skudeejer, fæster under V. Vandet kirke, hvortil han betalte 3m. 8 sk. i aarlig landgilde. Han ejede part i sandskuden “St. Peder”.

I 1771 overgik fæstemaalet til sønnen:

Niels Andersen Møller (1743-1807), gift med Johanne Poulsdatter Brandi (1751-1805). Han var husmand, skibstømrer, skipper og rheder for tre skibe: Galeasen “Niels et Johanne”, sandskuden “Methea” og skonnerten “Arken”, alle bygget i Klitmøller. Hans to sønner og tre svigersønner var alle skippere og rhedere. Ejendommen blev overtaget af sønnen:

Poul Nielsen Møller (1784-1845), ogsaa kaldet Brandi. I 1813 var han selvejer. Han var husmand, strandfoged og skibsbygger. Blev gift første gang 1808 med Christiane Nielsdatter Broe (1779-1841) og anden gang 1843 med Sidsel Christensdatter Toft (1801-1876) fra Nebel Havreland. I 1839 var hartkornet 0-0-1-13/4.

28/4 1842 udstedte Poul Nielsen Møller skøde til Vester Vandet sogns fattigvæsen paa et vaaningshus i Klitmøller med 10 alen omkring af umatr. jord, det halve af gaardspladsen og brønden for 190 rd. sølv.

26/5 1842 udstedte Poul Brandi lejekontrakt til Helene Thomasdatter paa 3 fag af et ladehus i 40 aar.

Sidsel Christensdatter Toft blev 1846 gift anden gang med:

Niels Jensen Blach (1807-1898), der overtog Poul Nielsen Møllers del af matr.nr. 42. Han var husmand og sømand.

10/2 1851 tegnede Niels Jensen Blach brandforsikring paa huset:

“Et Hus ejes og beboes af Niels Jensen Blach. Stuehuset i Øst og Vest 12 Fag 9½ Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, klinede Vægge beklædt med Brædder, Loft over 12 Fag og Straatag, indrettet til Beboelse for 3 Familier med 3 Kiøkkener og Bryggers, forsvarlig Skorsten og Ovn. Blev taxeret til 150 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.”

30/1 1869. Skøde fra Niels Blach til Dorthea Marie Momtoft paa 2 Fag Hus paa Matr. Nr. 42 i Klitmøller og fri Adgang til Brønden, samt lejet for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus.

Ifølge folketællingen i 1880 boede Niels Jensen Blach hos Peder Christian Pedersen Hausgaard paa matr.nr. 32.

Kirkebogen for V. Vandet:

1898, 12 Juli, døde Niels Jensen Blach, forhv. Sømand, Enkemand, Fattiglem, anbragt i Thisted Købstad, født i Klitmøller, 91 Aar, begr. V. Vandet 15 Juli.

22/12 1876 solgte Niels Jensen Blach matr.nr. 42 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Krogh Brandi (1847-1893), der druknede under stormfloden 1893 sammen med tre andre fra Klitmøller. Anders Krogh Brandi var gift med Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901).

12/12 1882 købte Anders Krogh Brandi matr.nr. 44 og flyttede dertil. Huset paa matr.nr. 42 blev nedrevet i 1890.

28/6 1901 mageskiftede Karen Kirstine Brandi Kjær matr.nr. 42 og 44 med Julius Lyhne Andersen, der boede paa matr.nr. 11c.

Julius Lyhne Andersen (1863-1948) var født i Krik og gift med Ane Marie Mortensen (1872-1933). Han var murer.

Under II verdenskrig blev grunden overtaget af den tyske værnemagt.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa 42a med andel i 76 og 44a i henhold til lov 377-1946 Paragr. 2.

21/7 1949. Skøde fra Finansministeriet til fabrikant G.W. Schmidt, Roskilde, paa nr. 42a, 44a og 45c.

Vurdering til ejendomsskyld 1945.

Matr.nr. 42a. Beslaglagt af den tyske værnemagt.

Matr.nr. 42b. Ejer: Købmand A.P. Andersen, Thisted.

Matr.nr. 42d. Ejer: Fru Olga M. Thomsen, “Amerika”, Thisted.

Annonce i Thisted Amts Avis d. 7/6 1839:

Undertegnede har i Sinde underhaanden at sælge sit iboende Sted i Klitmøller, med Stedet følger Handelsret, som er frikjendt og udbetalt.

Klitmøller den 4de Juni 1839

Poul Brandi

Skibstømmermand.

********

SKIØDE.

Undertegnede Tømmermand Poul Brandi af Klitmøller tilstaar og herved vitterlig gjør, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhænder til Vestervandet Sogns Fattigvæsen det mig tilhørende og iboende Vaaningshus i Klitmøller Bye, nordenfor Aaen, med alt hvad som hører til bemeldte Bygning og er Muur- og nagelfast, med Grund hertil 10 Alen Grund rundt om Huset af dets umatriculerede Ejendom, det halve af Gaardspladsen og Brønden. Alt for den betingede Kjøbesum 190 rd. rede Sølv, samt paa følgende Vilkaar:

a. det Solgte modtager Kjøberen i Besiddelse til 1ste May næstkommende.

b. Bekostningen med dette Skjødes Udstedelse og Tinglæsning er for Kjøbers og Sælgers fælleds Regning.

Og da nu Kjøberen, Vester og Øster Vander Sogneforstanderskab, har betalt mig den accorderede Kjøbesum saaledes som formeldt, saa skal det herved Solgte herefter tilhøre bemeldte Sogns Fattigvæsen med samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har været Ejer deraf.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.

Skrevet i Thisted den 28 April 1842.

Poul Brandi

Til Vitterlighed

Chr. Larsen                         L.B. Søndergaard

Læst ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 2 Aug. 1842.

Nellemann

Protocolleret Folio 639

Faye

Nota: Sælger har ingen tinglæst Adkomst til det herved Solgte.

Thisted d. 2 Aug. 1842.

Faye

*******

SKJØDE.

Jeg underskrevne Husmand Niels Blak af Klitmøller, Vestervandet Sogn, tilstaar og herved vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til velagte Pige Dorthea Marie Momtoft den Huslejlighed i Vesterenden af det mig efter Skiftebrev af 2 August 1845 tilhørende Hus i Klitmøller Matr. No. 42, navnlig den Lejlighed eller Stue, som hidtil har været beboet af Karen Poulsdatter Drasbæk og som bestaar af 2 Fag Hus, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd.

Og da nu Kjøberinden, formeldte Dorthea Marie Momtoft, har fyldestgjort og betalt mig den imellem os akkorderede Kjøbesum 15 Rdl., nævner Femten Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved ovennævnte Tvende Fag Huslejlighed herefter at være hendes lovlige og retmæssige Eiendom og er jeg pligtig at hjemlede hende det Solgte efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev.

Ligeledes tilstaar jeg herved at have modtaget betalt af velagtede Pige Dorthea Marie Momtoft for Afbenyttelse af en Gang i østerenden af den af mig til hende Solgte Stykke Hus i Alt for hendes Livstid 2 Rdl, nævner to Rigsbankdaler Rigsmønt, imod at hun bekoster en Dør anbragt ved Siden af Gangen indtil mit Hus.

Til Bekræftelse under min Haand i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, den 30 Januar 1869.

Niels Blak

Til Vitterlighed

N.A. Frost     B. Pedersen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 11/3 1873.

*******

VIELSE ATTEST.

Anno 1846 d. 12 Juli - skriver atten hundrede og fyrgetyve og Sex d. 12 Juli - blev Niels Jensen Blak og Enkekonen Sidsel Christensdatter Brandi af Klitmøller efter foregaaende Tillysning ægteviede i V. Vandet Kirke.

Dette attesteres herved i Overensstemmelse med V. Vandet Kirkes Ministerialbog under Haand og Embedssegl.

Agerholm Præstegaard 20 Juli 1846.

S. Mikkelsen

Præst

Denne Attest bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa det min ovennævnte Hustru Sidsel Kristensdatter Brandi tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 13/4 Alb., uden særskilt Glskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76.

Det bemærkes:

1,  at min Hustru og foregaaende Ejere mangler tinglæst Adkomst paa nævnte Ejendom.

2,  at der af den fornævnte Ejendom ved Skjøde af 28 April 1842, læst 2 August s .A., fra Poul Brandi er afhændet til Vester Vandet Sogns Fattigvæsen det paa bemeldte Ejendom værende tidligere Vaaningshus med Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden.

3,  at der ved Lejekontrakt af 26 Maj 1842, læst 21 Juli 1846, er bortlejet paa 40 Aar til Pigen Helene Tomasdatter og Arvinger 3 Fag Hus med Ret til at benytte Brønden, samt Kjørsel til og fra Huset.

4,  at jeg ved Skjøde af 30 Januar 1869, læst 11 Marts 1873, har afhændet til Pigen Dorte M. Momtoft 2 Fag Hus af den paa Ejendommen værende Bygning, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd, saa og lejet hende for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus, samt

5,  at Ejendommens Værdi er 880 Kr.

Klitmøller, den 16 September 1876.

Niels Jensen Blak

********

SKJØDE.

Underskrevne N.J. Blak vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Anders Krog Brandi det mig ved Vielsesattest af 20 Juli 1846 hjemlede og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 13/4 Alb. uden særskilt Glskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76 for Kjøbesum 880 Kr., skriver otte hundrede og otti Kroner.

Da Kjøberen A. Krog Brandi har betalt mig Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Jorder, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet det bemærkes:

a,  at foregaaende Ejere mangler tinglæst Adkomst paa det Solgte.

b,  at der af den fornævnte Ejendom ved Skjøde af 28 April 1842, læst 2 August s.A. fra P. Brandi er afhændet til V. Vandet Sogns Fattigvæsen det paa bemeldte Ejendom værende tidligere Vaaningshus med Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden.

c,  at der ved Lejekontrakt af 26 Maj 1842, læst 21 Juli 1846, er bortlejet paa 40 Aar til Pigen Helene Thomasdatter og Arvinger 3 Fag Hus med Ret til at benytte Brønden, samt Kjørsel til og fra Huset.

d,  at jeg ved Skjøde af 30 Januar 1869, læst 11 Marts 1873, har afhændet til Pigen D.M. Momtoft 2 Fag Hus af den paa Ejendommen værende Bygning, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd,

saavel lejet hende for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus, hvilket Kjøberen holder sig efterrettelig og hvorom Retsanmærkning frafaldes.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 22 Decbr. 1876.

N.J. Blak

Til Vitterlighed

C. Thomsen                        Erik Peder Nielsen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting den 9/1 1877.

********

KONTRAKT,

imellem underskrevne E.P.N. Krogh af Klitmøller og Niels J. Blak af Klitmøller.

Jeg, E.P.N. Krogh forpligter mig herved til i 8 - otte - Aar fra 1 Novbr. 1876 at regne, at give ovennævnte N.J. Blak en god og forsvarlig Underholdning og Ophold i Forening med mig og min Familie, bestaaende af Føde, Klæder, Husly, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleje og Opvartning, samt at betale ham aarlig 8 Kr., Halvdelen hver 1 Maj og 1 Novbr., 1ste Gang den 1 Maj d.A., imod at der fra 1 Novbr. 1876 at regne aarlig afhentes en Sum af 100 - et hundrede - Kroner i de 800 - otte Hundrede - Kroner, som jeg herved erkjender, at han har leveret mig.

Denne Kontrakt er iøvrigt indgaaet paa efternævnte Betingelser og Vilkaar:

1.

Hvis N.J. Blak ikke maatte blive tilfreds med at bo hos mig og nyde sin Underholdning, da er han berettiget til med 14 Dages Varsel, at opsige nærværende Kontrakt til Ophævelse og at bortflytte fra mig, og hvis jeg ikke maatte blive tilfreds med at have N.J. Blak hos mig, da er jeg berettiget til med ½ Aars Varsel at opsige Kontrakten og hvorefter han er pligtig til at bortflytte fra mig, alt uanset Kontrakten ellers er indgaaet paa 8 Aar.

2.

Saalænge N.J. Blak er hos mig, svarer jeg ingen Rente af de mig laante 800 Kr. eller af det deraf til enhver Tid resterende Del, derimod er jeg pligtig til uden Opsigelse at udbetale N.J. Blak saavel fornævnte Rentebeløb som det Restbeløb af 800 Kr., der maatte være tilbage, efter at der fra disse 800 Kr. er draget 100 Kr. aarlig, regnet fra 1 Novbr. 1876, i den 11 Juni eller 1 Decbr. Termin, der følger nærmeste ½ Aar efter at han er bortflyttet.

3.

Dersom N.J. Blak flytter bort fra mig inden Udløbet af de 8 Aar, da er jeg berettiget til at afkorte ham i Restbeløbet det Beløb, som jeg idag har udlagt for nærværende Dokument og et af ham oprettet Testamente med 19 Kr. 78 Øre.

4.

Til Sikkerhed for de ommeldte 800 Kr. eller den deraf til enhver Tid resterende Del pantsætter jeg herved med 1 Prioritet og Panteret det mig ved Vielsesattest af 14, læst 18 Decbr. 1860, hjemlede og i Agerholm beliggende Hus med Jorder Matr. No. 28 af Hartkorn 4 Skp. 2 Alb., Glskat 2 Rd. 54 Sk., Bygningens Forsikringssum og al af Pantet gaaende Leje, Indtægt, Avl, Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd, i hvilken Henseende den nævnte Dokument alene bliver at tinglæse.

5.

Naar N.J. Blak flytter bort fra mig, er det en Selvfølge, at han maa medtage de ham tilhørende Løsøregjenstande.

Jeg, N.J. Blak, vedstaar herved, at have indgaaet dette Dokument paa de anførte Betingelser og Vilkaar.

For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at den aarlige Underholdning anslaas til 100 Kr., der for 8 Aar udgjør 800 Kr.

Under vore Navne vidnesfast

E.P.N. Krogh                      N.J. Blak

m.f.P.

*******

MAGESKIFTESKJØDE.

Underskrevne Karen Kirstine Brandi, enke efter Husmand Anders Krogh Brandi af Klitmøller, erkjender herved, at have mageskiftet og solgt til Husmand Julius Lyhne Andersen sammesteds følgende mig ifølge samtidig hermed tinglæst Adkomst tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:

a.  Huset Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 13/4 Alb., uden særskilt Gammelskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76 og

b.  Huset Matr. No. 44 af Hartkorn 2 Skp. 1½ Alb., Gammelskat 42 Øre.

tilligemed de paa disse Ejendomme værende Bygninger og disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Komfurer, Kakkelovne og Grubekjedel, samt al udendørs Besætning. Alt af Værdi 2050 Kr.., skriver to Tusinde og femti Kroner, hvoraf 250 Kr. for det medfulgte Løsøre, imod den bemeldte Julius Lyhne Andersen ifølge Skjøde af 19. Juli 1896, tinglæst 8. Septbr. s.A., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Husejendom Matr. No. 11c uden Hartkorn og Gammelskat, med paastaaende Bygninger og disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Kakkelovn, Komfur og Grubekjedel, ansat til Værdi 950 Kr., og en Byttesum af 1100 Kr., skriver et Tusinde og et Hundrede Kroner, samt iøvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Ombytningen af de mageskiftede Ejendomme har allerede fundet Sted og de staa saaledes fra nu af for den ny Ejers Regning og Risico i enhver Henseende, imod at han i Ildebrandstilfælde hæver Assurancesummen

2.

Vi frigjør gjensidig de af os solgte Ejendomme for alle af samme gaaende og forinden 1. April d.A. forfaldene Skatter og Afgifter.

3.

Byttesummen berigtiges derved, at Julius Lyhne Andersen i 11. Juni Termin d.A. betaler mig kontant en Sum af 400 Kr. og for Resten 700 Kr., der forrentes med 4% p.a. fra 11/6 d.A., udsteder han samtidig dermed til mig en som for Umyndiges Midler Klausuleret Panteobligation med oprykkende Prioritet næstefter saa stort et Laan, som han til den Tid har erholdt i de ham solgte Ejendomme med Leje, Interesse, Avl og Afgrøde, Gjødning, Besætning, Inventarium, Avlsredskaber og Assurance.

4.

Naar Byttesummen er berigtiget ere vi pligtige til at meddele hinanden anmærkningsfrit Skjøde paa de mageskiftede Ejendomme og at hjelme hinanden disse paa lovlig Maade, dog at Skjøderne maa indeholde Bemærkning om, at et Vaaningshus paa Matr. No. 42 ved Skjøde af 28. April 1842, læst 2. August s.A. er afhændet til Vester Vandet Fattigvæsen tilligemed Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden, samt at den samlede Ejendom Matr. No. 11 er bebyrdet med en Veiservitut.

5.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skjøderne med Affattelse, Stempling og Thinglæsning udredes med Halvdelen af hver af Parterne.

6.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25. Januar 1828.

Underskrevne Julius Lyhne Andersen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Under vore Navne vidnesfast.

Klitmøller, den 20. Februar 1901.

Karen Kirstine Brandi        Julius Lyhne Andersen

m. f. P.

Til Vitterlighed

J.M. Frost      Mads Jensen

SKJØDE.

Da Kjøberen Julius Lyhne Andersen har fyldestgjort mig for Byttesummen, saa skulle de solgte Ejendomme Matr. No. 42 og 44 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Andel for Matr. No. 42 i Matr. No. 76 samt Bygninger fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel idet bemærkes, at et Vaaningshus paa Matr. No. 42 ved Skjøde af 28. April 1842, læst 2. August s.A. er afhændet til Vester Vandet Fattigvæsen tilligemed Grund og 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det Halve af Gaardspladsen og Brønden.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 28. Juni 1901.

Karen Kirstine Brandi

m. f. P.

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.

C.A. Dragsbæk                   I.C. Brandi

Læst 2/7 1901.

*******

Gjenpart.

Udsl. No. 73 2/7 1901.

Aflysningspaategning paa Skjøde fra Niels Jensen Blak til Anders Krog Brandi af Klitmøller, Vester Vandet Sogn dat. 22/12 1876, læst 9/1 77. –

I Henhold til vedlagte Præsteattest hvorefter Dorthe Marie Momtoft af Klitmøller er afgaaet ved Døden den 17’ Januar 1893, begæres den hende ifølge forannævnte Skjøde af 30’ Januar 1869, læst 11’ Marts 1873 tillagte Brugs- og Beboelsesret af Kapitalværdi 10 Kr. udslettet af Pantebogen. –

p.t. Thisted den 28’ Juni 1901.

Julius Lyhne Andersen

Genpartens Rigtighed bekræftes. –

Herredskontoret i Thisted den 10/8 1901.

******

DOM

Udi Sagen anlagt af forrige Præst Hesselberg i Snedsted contra Anders Nielsen Møller i Klitmøller, afsagt den 7de Martii 1809.

Ved Stævning af 20de September 1808 saggiver hr. Hesselberg, den Tid Præst i Snedsted, Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi for en Fordring han havde paa disses afdøde Fader for leveret Kornvahre i Aaret 1806, den Tiid var Anders Nielsen, som har vedkiendt sig at være Debitoer for Hesselbergs Tilgodehavende, fangen i Engeland , og kunde ikke forsvare sin Sag, hans Kone Dorthe Christensdatter har tilligemed Laugværge indgivet til Retten et Indlæg af 6te December 1808, hvorefter hendes Mand bliver Hesselberg skyldig 91 rd. 2 mk. 4 sk., som hun med Laugværge har tilbudet uden videre Lovmaal og Dom at udbetale. Hesselberg har hverken i Stevningen eller ved Sagens incommination fremmet noget, hvoraf kunde sees og erfares, hvormeget hans tilgodehavende var. Den 2de November f. A. møder han for Retten og mundtlig tilfører Protocollen, at hans Regnings Indhold var saaledes:

For leveret 83 Td. Byg og 12 Td. Havre tilkom ham efter Capitels Taxt for 1806 Aars Afgrøde, som var 20 mk. for Byget og 12 mk. for Havren, og at ham derpaa var betalt 200 rd., endvidere har han paastaaet sig tilkiendt Renter fra Nytaar 1807 til Betaling skeer og i Process Omkostninger 30 rd., giøres nu denne Beregning efter de fremsadte Data, saa bliver Fordringen saaledes: 83 Td. Byg a 20 mk. er 276 rd. 4 mk. og 12 Td. Havre a 12 mk. er 24 rd., som er gandske overensstemmende med Indstevntes Regning, ligesom og at derpaa er betalt 200 rd., hvad der da har bevæget Hesselberg til at anlægge Søgsmaal ere ikke let at udgrunde, kuns hans sædvanlige Trættelyst og haab at beviise ved Proces, den han selv fører, maae ventelig være Motiverne, men da der er Ret for enhver som søger den, saa bør saadan Trættekiærhed ikke skade den uskyldighed eller komme den til Besvær, som mindelig vil rette for sig. Hesselberg er tilstaaet Capitels Taxt, han bør ey nyde Capitels Maal en Fr. paa Tønden, især da han ikke ved nogen Contract kan afbevise denne Paastand. Processens Omkostninger bliver at ophæve, derimod bør han nyde Renter af alt det han beviislig faaer tilgode, og da Hesselberg ikke har modtaget den af lndstevnte fremlagde Regning uagtet han dertil har været forundt Henstand og Opsættelse nok, saa bliver efter denne Regning i Følge L: 14-30 at kiende og dømme:

thi Kiendes for Ret: Indstevnte Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi bør til forrige Præst i Snedsted Hesselberg betale 91 rd. 2 mk. 4 sk. med Renter fra Nytaar 1807 indtil Betaling skeer, Processens Omkostninger ophæves. Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Affærd efter Loven.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Brøndlund

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 7de Martii 1809

testerer          O.G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg, B33D-92, side 57b, 58a.

******

AUCTION

over Tømmerlast, Løsøhre, Huusgeraad, Sængeklæder, Ind og Udboe afgangne Skipper Niels Andersen Møller Stærvboe ved Klitmøller tilhørende, som agtes bortsolgt Torsdagen den 5te Marts 1807.

I Daglig Stuen.

Et Bord og en Skammel

2de lenne Stole

2 Røde Stole

2 Sielpude hynder

Kruses gudelig Betragtning

1 Bibel

2 gl. Huuspostil

1 do. paaTysk

1 Dansk do

3 Bondt Bøger

1 Geografie

et Bondt Tydske Bøger

2 gode Bøger

4 Bondt Bøger

4 Tomstokke

2 Messing Tobaks Doser

2de Pibe Rører med Hoveder

3 Saxer

1 Spølskole med Ragelse

1 Kruus og 1 gl. Lygtde

1 Trow

1 stor Spølskole

4 mindre do.

9 Blaae og hvide Tallerkener

4 Hviide Do.

1 Tind Kruus med Log

1 Blæk Kruus

1 Fad

1 Steen Kruus med Log

en Firkandted Karaffel

8 Brendeviins Glas

Et Øll Glas

1 Messing strygjern med 2 Bolter

2 storre Messing Lysestager

2 mindre Do.

2 Tind Do.

2 lyse Saxer

Et Spansk Rørsstok

En Alentræe

1 Messing Morter med Støder

1 Muusfælde

1 Pot og 1 Pæl og Halvpotmaal

1 Sølv Lommeuhr

½ Dosin Knive og Gaffeler

1 Par Polerred Do.

8 Horn Spiiseskeeder

Sængeklæder.

5 Dyner med Fjer

1 Dø. uden Fjer

3 lange hoved Puder

1 kort Do.

2 korte Do. uden Overtræk

2 korte hoved Puder med Overtræk

4 Vadmels Vaahr

1 gammel Dyne

I Væster Stuen

1 Liden Bord

2 Træestoele

2 læder Do. med Sæde

1 Lænestoel

1 graa Mahelet Vinge Bord

I Øll Kammeret

1 Nye Halv Tønde

1 Do. Do.

1 Rød Gryde

4 Sorte Fladsker

1 Jern Vægt, Skoller med Loder

1 Skoele og 1 Otting

1 Otting

1 Træetragt

1 tom Anker

1 Blik Tragt

1 Tind Fad Vægtig 61/4 pund

1 Tind Fad Vægtig 41/4 pund

1 Do. Do.

2 mindre Do. Vægtig 53/4 pund

1 Øll Anker

1Kober Tragt

3 Skiægemænd

2 Øll Krukker

I Sængekammeret

1 Hænge Kompas

1 Sæng med Jerses Omhæng

2 Dyner med Fjer

2 Dyner uden Fjer

1 kort Hovedpude med Betræk

1 lang Do. Do.

1 Lang Do. uden Betræk

1 Lagen

1 Do.

1 Sænge Dækken

2de Gardiner

1 liden Speyel

1 Porcelæns Kruus med Sølv log

I Meel Kammeret.

1 Timse

1 Meel Tønde med laag

1 Do. Do.

2de Løebe

3 mindre Do.

2 Gode Skiib Skokke

1 Dyne Vaar

1 Træe Sælde

1 Hæggel

1 Skriver Taule

1 Tom Otting

2 Teyner

1 Fiirkanted Flaske og Træeskolle

1 Loft Trappe

Paa Loftet.

4 Teyner

1 Fierding med loeg

4 Træeskoller

1 Bærkar

1 Krukke med Terpentin Olie

5 stk. mælke Kar, 4 a 5 potter

Truge med 5 pund uld

2de Kasser og 1 Troue

4re Kasser

2 Ottinger med Loege

1 Skomager Skrin

2 Sillegarn

2de Garn Vinder

2de Lyys Kasser

2de Skibs Vinnever med glas

1 Mæsing Komfyhr Vog 7 pund

2de Piibe Riiver

1 stk. Talling 11 pund

4 stk. Do. 6 pund

3 stk. Do. 10 pund

2 stk. Do. 7 pund

1 Lisp. 12 pund Hør og Blaar

4 pund uld

1 gi. Kiste uden laag

1 Dyne med Fier

1 Dyne med Fier

1 Do. Do.

1 Do. uden Fier

9 Hovedpuder

3 Parykker

2de loden Skind

12 smaae Nattrøyer

I Øster Stuen.

Et lang Fuer Bord

1 Halv tønde

2 korte Hovedpuder med Betræk

1 Lang og 1 kort Do.

1 Lagen

1 Vadmels Vaar

2 Bænke

I Fremmerset.

1 Jern Ildklemme

1 Trefoed og en Riste

1 Kaffe Qværn

1 Fyyr Bækken

4 Fade

1 Lygt og 1 Thee Dose

5 stk. Tiin Talerkener

10 Slagte Knive

1 Puuster

1 Jern Pande

1 Kober Kastrolle 1½ pund

1 Køber Kastrolle 2 pund

1 Køber Handkiedel

1 stor Kober Kiedel 1 lisp, 6 pund

1 Blik Kaffe Kande

1 Mæsing Thee Kiddel 2 pund

1 Kobber Do. 2 pund

1 Do. Do. 1½ pund

1 Kober Pande 2½ pund

1 Jern Gryde

4 leer Gryder

1 par qværne i Bing

2 Bærkare

3de Spande

2 Kahr

1 Klæder Trug

3 smaae Do.

_______________________

Matrnr 42 Kort

Kort

Matrnr 42 Karen Kirstine Brandi Kjær 1845 1901

Karen Kirstine Brandi Kjær 1845 1901

Matr.nr. 42 - Kort:

Udsnit af kortet 1813. Til venstre ses matr.nr. 42 og derover matr.nr. 77, som var lade- og losseplads.

Matr.nr. 42 - Karen Kirstine Brandi Kjær 1845-1901:

Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901).