matr. nr. 39
Klitmøller
Sølimitsted nr. 5
Folketælling 1787 nr. 32F.
Matr. nr. 39. En hovedlod paa begge sider af aaen med bebyggelse syd for aaen, beliggende sydøstligst mod Qvaderkjær. Kaldes fra gammel tid: “Ved Broe” “Brokjær” og nu Aabo, fordi der gik en bro over aaen. Herfra har Broe-slægten i Klitmøller sit navn. I matriklen 1688 har stedet nr. C.7.
Ifølge matriklen 1664 var fæsteren:
Anders Nielsen Broe (o. 1630-1699), ogsaa kaldet Bagge. Htk. 0-2-2-2. Stedet tilhørte Nystrup gods, senere Peder Bendixen i V. Vandet, og var det største i Klitmøller. Han var husmand, skipper og skudeejer, og i klagen til Kongen 1665 var han den eneste af de 16 mænd, der selv kunde underskrive. Var gift med Giertrud Mortensdatter Kløvborg (1631-1717). Deres datter, Christence Andersdatter Broe (1670-1698), blev 1691 gift med:
Jens Jensen Broe (1649-1710) kaldet Hundborg, der overtog fæstet under Peder Bendixen, men blev selvejer i 1702. Han var husmand og skudeejer. Blev gift 2. gang 1699 med Zidsel Christensdatter (1677-1752). Hun blev 2. gang gift med:
Peder Pedersen Søe (1671-1746) kaldet Broe, der ved giftermaalet overtog ejendommen. Han var husmand, skudeejer og skipper. Deres datter, Bodil Kirstine Pedersdatter Søe (1714-1765), enke efter Enevold Berthelsen i Holler, blev 1749 gift med:
Christen Olufsen Dragsbech (1716-1786) kaldet Broe, der overtog stedet efter svigerfaderen. Han var skipper og skudeejer, en velstaaende mand, der ejede flere huse i Klitmøller. Blev gift 2. gang i 1766 med Birgitte Pedersdatter Dragsbech (1738-1821). Christen Olufsen Dragsbech døde i 1786. og aaret efter giftede enken sig med:
Niels Christensen Thorup (o. 1747-1820), der var tilflytter. Han overtog ejendommen. Som den eneste i Klitmøller kaldes han bonde og husmand og har haft noget landbrug, men ejendommen var ogsaa en af de største i Klitmøller. Han var tillige skipper og har sikkert ogsaa ejet skudeparter. Der var ingen børn i ægteskaberne.
19/12 1812 indgik Niels Thorup kontrakt med en brodersøn af Birgitte Pedersdatter Dragsbech, Peder Christian Christensen Dragsbech, hvorved han overlod sit ind- og udbo m.m. løst, samt om sit ophold og pleje m.v. for 3000 rd.
Peder Christian Christensen Dragsbech (1783-1815) blev 1813 gift med Mette Cathrine Michelsdatter (1787-1865). Hun blev 1815 gift anden gang med Christen Christensen Bach.
8/7 1814 solgte Peder Christian Christensen Dragsbech stedet til broderen:
Lars Christian Christensen Dragsbech (1788-1848), der 1815 blev gift med Anna Cathrine Jensdatter Broe (1795-1873). Han var husmand og skudepartejer. I skødet er betinget, at Niels Thorup skal have ophold i huset.
Matriklen 1839:
Matr. nr. 39, Klitmøller. Ejer Lars Christensen Dragsbæk, gl. Htk. 0-3-3-1½ rettet til 0-4-1-2½, nyt Htk. 0-5-0-1½.
9/9 1831 blev huset brandforsikret:
Nr. 714: En Gaard, ejes og beboes af Lars Christian Dragsbech.
a. Stuehuuset i Nord 18 Fag 9 Al. dyb, deels Eeg og deels fyrre under Tømmer, fyrre over Tømmer, deels Muurede og deels klinede Vægge og Straaetag, indrettet fra vesten af til 2 Kamre, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken og Bryggers, Sove Kammer, Spiese Kammer. I 11 Fag er fielle Gulv og Loft over 14 Fag. I Huuset er fornøden Vinduer og Døre samt 2 Bielæggere, samt en Indmuuret Kobber Kiedel paa 1 Td. og en do. paa 1/4 Td. 2 forsvarlige Skorstene og Bagerovn af brændte’ Sten.
Taxeret til n.v. 515-60 er Sølv 500 Rd.
b. Det Vester Huus 13 Fag 9 Al. dyb, deels Grundmuure, og deels
fyrre under Tømmer med Leer Vægge, fyrre over Tømmer
og Straaetække, indrettet til Tømmer Huus, Karle Kammer,
Salt Kammer og Lade, med Loft over hele Huuset.
Taxeret til n.v. 206-24 er Sølv 200 Rd.
c. Det søndre Huus 20 Fag 10 Al. dyb, deels Eeg, deels fyrre
under Tømmer, fyrre over Tømmer, klinede Vægge og Straaetag,
indrettet til Loe, Lade, Stald, Fæe og Faarehuus, med Loft over 6 Fag.
Taxeret til n.v. 309-36 er Sølv 300 Rd.
1000 Rd.
Forsvarlig mod Ildsfare og tilforn forsikret.
Matriklen 1844:
Matr. nr. 39, Klitmøller. Ejer og Bruger Lars Christensen Dragsbech, gl. Htk. 0-4-1-2½, nyt Htk. 0-5-0-1½.
Desuden en Englod i V. Vandet nr. 41, nyt Htk. 0-0-0-11/4.
16/7 1856. Skifteretsattest, der viser Anna Cathrine Jensdatter Broe at sidde i uskiftet Bo efter Lars Christensen Dragsbech, læst som hendes Adkomst paa blandt andet et Hus i Klitmøller, gl. Htk. 4 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb.
Lars Christian Christensen Dragsbech druknede under fiskeri paa havet sammen med to andre.
31/7 1873. Skifteretsattest som Adkomst for ovennævnte Enke Ane K.J. Broes Arvinger paa samme Hus i Klitmøller, nu ansat under:
Matr. nr. 39 i Klitmøller 0-5-0-1½
Matr. nr. 41i V. Vandet 0-0-0-11/4
Halvpart af matr. nr. 73
i Klitmøller 0-0-2-0
Anpart i nr. 76 i Klitmøller 0-3-1-2½.
4/8 1873. Skøde fra ovennævnte arvinger til Lars C.C. Dragsbæk og Ane C.J. Broes søn:
Jens Larsen Dragsbech (1824-1891) kaldet Jens Bro. Han var ugift og søsteren Birgitte Larsen Dragsbech var husbestyrerinde for ham.
23/4 1883. Skøde fra toldforvalter Bolvigs enke Ingeborg Bolvig til Jens Broe Larsen Dragsbech paa tredieparten og samejeretten i 5/8 parter i en aalegaard i vandkanalen fra Nors sø til huset for Nebelgaards ejendom.
11/8 1891. Skifteretsattest som adkomst for Jens Larsen Dragsbæks arvinger til samme trediepart.
15/10 1892. Auktionsrettens skøde paa matr. nr. 39 i Klitmøller, nr. 41 i V. Vandet, halvpart i nr. 73 og anpart. i nr. 76.til:
Martin Jensen (1869-1945), gift med Inger Nielsen (1870-1944).
8/7 1912. Skøde fra Ø. og V. Vandet sogneraad til Martin Jensen paa matr. nr. 63c i Klitmøller.
Martin Jensen og hustru flyttede til Ørhagevej og d. 30/12 1915 solgte han matr. nr. 39a og 41 med dertil hørende andel i matr. nr. 76 samt matr. nr. 63c til:
Chr. Larsen (1855-1930) kaldet Malle. Han var gift med Karen Marie Nielsen (1863-1938).
26/6 1918. Deklaration mellem Chr. Larsen og Niels Jensen om at førstnævnte herefter er eneejer af matr. nr. 73b.
Chr. Larsen og hustru flyttede til matr. nr. 9a og d. 31/3 1920 solgte de matr. 39a, 63c, 73b i Klitmøller og matr. nr. 41 i V. Vandet samt de til 39a og 41 hørende andele i nr. 76 til sønnen:
Jens Frost Larsen.
27/12 1921. Skøde fra Carl Dragsbæk til Jens Frost Larsen paa Matr. nr. 48d, 60b og 74b i Klitmøller.
31/12 1925. Deklaration hvorved Jens Frost Larsen forpligter sig og efterfølgende ejere af matr. nr. 33c (parcel af 33a), 2a, 70 14b, 39a, 63c, 2b, 73b, 48d, 60b, 74b Klitmøller samt nr. 7e og 41 i V. Vandet by til at behandle disse 13 matr. nr. som en samlet ejendom i overensstemmelse med lovgivningens forskrifter om landbrugsejendomme.
25/7 1922. Skøde fra Carl Dragsbæk til Jens Frost Larsen paa matr. nr. 33c.
9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen matr. nr. 39a, 2a, 14b, 33c, 48d, 60b, 63a og 70 med Andele for matr. nr. 39a, 2a og 14b i matr. nr. 76 til:
Peder Konge Mortensen (1886-1975), der havde en maskinfabrik i Aalborg. I 1933 havde han købt matr. nr. 2b, 14g, 73b og 74b af Jens Frost Larsen og han tilbragte hver sommer i huset paa matr. nr. 14g. Som bestyrer af ovennævnte ejendomme blev først ansat Anton Kjeldsen fra April til August 1941 og derefter Peter Kanstrup gift med Agnete Kanstrup.
Efter Peder Konge Mortensens død arvede sønnen Per Konge Mortensen ejendommene og solgte disse, med undtagelse af matr. nr. 14g, til:
Knud Krabbe i Skinnerup.
1981. Samme Ejer.
*******
I skiftet efter Jens Jensen Broe (Hundborg), der døde 8/5 1710, er bl.a. angivet:
Dernest blef fremlagt Adkomst bref paa dend Sal. Mands iboende boelig som staar i Matriculen for htk. 0-2-2-2 af dato 15 April 1702 saaledes lydende:
Kiendes jeg Peder Bendixen i Vester Vandet og hermed Vitterlig giør, at saasom Velbyrdige sal, frue Christence Dyre til Nystrup haver til min sal. formand Povel Salmandsen hans hustrue og Arfvinger Pandtsadt og forleent et huus ved Klitmøller kaldet Brou som Anders Nielsen da iboede, og om Jens Jensen Hundborg eend meere dend Sal. frues Pandte og forleenings bref af Dato 18 December Aaret 1664 om formælder, Saa haver jeg hermed Transporteret og overdraget, saa som jeg hermed Transporterer og overdrager til bemelte Jens Jensen Hundborg og hans Arfvinger deed huus ved Brou som hand selfrere iboer med ald dend rette Grund og Eiendom, samt Herlighed og Rettighed, saavidt jeg efter dend Sal. frues Pandt og forleenings bref kand være berettighed, hvorefter forn. Jens Jensen og hans Arfvinger samme huus maa gjøre sig saa Nøttig som han bedst veed og kand, dog icke førend jeg ved Døden ere af gangen, meens imidlertid saalænge jeg lever, Huuset mig at tilhøre og Jens Jensen at Svare mig sig huus penge med ald anden rettighed, og i saa Maade hand alt retter sig efter sit fæstebref, som hand eller hans Arfvinger icke haver at sælge samme huus saalænge jeg lever.
Des til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand underskrevet og med signette fortrøcht og Venlig ombedet agtbare og Velfornemme Mænd Michel Langball og Søren Andersen Vester Diærnes dette med Mig til Vitterlighed underskrive og forseigle.
Datum Vester Vandet 15 April Anno 1702.
P. Bendixen
Til Vitterlighed
M. Langball Søren Andersen
Læst paa Hillerslef Hundborg Herredsting . . . . . . . Anno 1702.
Samme dag protocolleret.
P. Berring
Skiftet findes i Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol B1 A side 129.
********
SKIØDE.
Jeg underskrevne Niels Thaarup boende ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, Thyeland, Giør vitterligt, at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg hermed sælger, skiøder og afhender fra mig og mine Arvinger til min Kones Brodersøn Peder Christensen Drasbech og hans Arvinger vores iboende Huus og Sted, tillige med Engen ved Sandodde, som jeg har i Fælledskab med Jeppe Wiilsbøll og et Stk. Heede kaldet Fruerhole, som jeg har tilfælleds med Christen Draxbechs Arvinger. Hvilket alt staar for Hartkorn 4 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. Thi skal forommeldte mit iboende Sted med alle sine paastaaende Bygninger, Jord og Ejendomme, Fællig intet i nogen Maade undtagen, som den tilhøre og have tilhørt, ligesom vi selv ejer den, saavelsom Engen ved Sandodde og det omtalte Stk. Heede paa Fruerhole følge Kiøberen meerbemelte Peder Christian Draxbech og hans Arvinger til fuldkommen Ejendom for den akkorderede Summa 1900 Rdl., skriver 1900 Rdl. d. C. og som Peder Christensen Draxbech har betalt mig denne Summa, saa frasiger jeg mig og mine Arvinger al Ret og Rettighed til oven anførte Ejendomme og skal jeg hjemle Kiøberen for alle og enhvers Tiltale i alle Maader.
Dette til Bekræftelse haver jeg og forseglet, saa og formaaet min Sognepræst hr. Provst Eeg og Velædle hr. Johannes Berik i Vandetgaard til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Klitmøller den 18. Decbr. 1812.
N. Thorup
Til Vitterlighed underskriver
Berek N. Eeg
At intet skrivtligt Document, skrivtlige Conditioner, om det Kiøb er forfattet, det kan vi om forlanges med Lovens Eed bekræfte.
N. Thorup P.C. Draxbech
Til Vestervandet Fattigvæsen er givet af dette Skjøde 2 Rdl. tilstaaer
N. Eeg
KONTRAKT.
Imellem Niels Thorup og Peder Christian Draxbech.
Da jeg Niels Thorup boende ved Klitmøller har af Dato 18. Decbr. d. A. skjødet og afhændet mit iboende Huus til min Kones Søster Søn Peder Christian Drasbech, saa overlader jeg ham tillige samtlige vores Besætning, Ind og Udboe, bestaaende af Sengeklæder, Boeskab, Kiædler baade i Grue og øvrige kortsagt alt Tin, Kaaber og Messing, Kakkelovne, Kiøkken Tøj, der er alt hvad jeg eje inden Døre, Sølvet allene undtagent, som jeg reserverer mig selv til Bestemmelse. Uden Døre: Kreature, Fæe og Faar, Bæster, alt Levendes i Stædet befindes, saa og Gaards Redskab, Harve og Ploug og hvad der behøves til Drift og Gaards Brug, samtlige alt Slags Træfang af Kar og Spande og hvad i Udhuusene eller paa Rahnerne og Lofterne maatte findes, intet i nogen Maade undtagen, paa følgende Vilkaar:
1. Betaler han mig til førstkommende Snapsting 3000, skriver 3000 Rdl.
2. Nyder min Kone og jeg vores nødtørftige Ophold hos Peder Christian Drasbech saalænge vi lever og gaaer til hans Bord med dem og faaer vor Føde ligesom de selv faaer den og spiser.
3. Skulle nogen Dispute indløbe og vi skulle forlange det, da skal Peder Christian Drasbech skaffe os frie Kammer med fornøden Sengeklæder og Seng, et Bord og 2de Stoele, det Uhr der staar i vor Dagligstue, hvilket alt efter vores Død tilhører Peder Christian Draxbech, men bliver allene til Afbetienning saalænge vi lever og om fornødent skulle giøres, og i slig Tilfælde vores Mad i vort eget Kammer, fornøden Tilsyn og Pleie, samt god Omgang i Sygdoms Tilfælde, en Kakkelovn med Ildebrand og Lys.
4. Skulle det skee at vi hellere, naar vi fik vort eget Kammer, vilde have noget Mælk til vores Føde, da skaffer Peder Christian Drasbech os aarlig en nyebærende Koe at malke og 4 Faar til vore Klæder.
5. Skulle vi en Gang ville rejse af Bye, dog ej i Sæde eller Bjergnings Tid, eller til Kirke, da nyder vi af Peder Christian Draxbech frie Befordring.
Alle denne ovenstaaende Contracts Postviis forfattede Vilkaar tilstaaer jeg Peder Christian Dragsbech at have indgaaet med min Farbroder Niels Thorup og forbinder mig i alle Deele at holde mig efterrettelig. Til Bekræftelse have vi begge som Kontraherende denne Kontract underskrevet og forseglet, samt ombedet 2de Mænd som overværende ved denne Kontracts Slutning med os til Vitterlighed at underskrive og forsegle. Klitmøller dend 19. Decbr. 1812.
N. Thorup P.C. Draxbech
Til Vitterlighed
N. Eeg Chr. C. Krogh
******
Jeg underskrevne Niels Christensen Thorup af Klitmøller Bye Vestervandet Sogn under Thisted Amt, tilstaaer og hermed for alle vitterliggiør, at have solgt og afhændet ligesom ieg herved fra mig og mine Arvinger sælger, skiøder og aldeeles afhænder til velagte Mand Christen Jespersen herved Klitmøller Bye følgende mig hidtil tilhørende Kirke Tiender, nemlig:
a. Kirke Korntiende af Gaarden Holler eller Holdershauge i Væstervandet Sogn, som nu beboes af velagte Jens Pallesen og staaer for Hartkorn 2 Tdr. 6 skpr. 3 fkr. ½ Alb. Denne, Tiende, som sidst er tilskiødet Enevold Bertelsen er jeg bleven Ejer af ved at ægte afg. Christen Olesen Draxbechs Enke Birgitte Pedersdatter i Klitmøller. Det nævnte Skiøde er dat. 3 Januar 1739.
b. Kirke Korn Tiende af en Gaard i Agerholm i Væstervandet Sogn, som nu beboes af velagte Lars Christensen Agerholm og staaer for Hkr. 3 Tdr. 5 skpr. 3 fkr. 0 Alb. Denne Tiende er under 28 Octbr. 1777 tilskiødet afg. Christen Olesen Draxbech i Klitmøller og ved at ægte dennes Enke Birgitte Pedersdatter er jeg bleven Ejer af samme. I det nævnte Skiøde er denne Tiende ansat for Kirketiende Hkr. 4 skpr. 2 fkr. 11/5 Alb.
c. Kirke Korn og Qvægtiende til velagte Mand Peder Nørgaards eiende og paaboende Gaard i Hinding, der staaer for Hartkorn 2 Tdr. 1 skp. 3 fkr. 2 Alb., samt ligeledes Kirke Korn og Qvæg Tiende af Anders Malles Steds Hkr. 1 Td. 2 skpr. 2 fkr. ½ Alb. i bemeldte Hinding, hvilket alt er mig tilskiødet af fornævnte Peder Nørgaard under 6 August 1816,
alt for den imellem os mundtlig akkorderede Kiøbesumme 375 Rbd. Sølv.
Og da nu Kiøberen Christen Jespersen har betalt mig Kiøbesummen Tre Hundrede Halvfierdesindstyve og Fem Rigsbankdaler Sølv, saa er det ieg herved meddeler ham dette mit lovlige Skiøde til en tryg Hiemmel og Adkomst paa de under a, b, og c nævnte Tiender, hvilke han og Arvinger, upaaanket af nogen nu eller i Tiiden, maae eje og sig saa nyttig og fordelagtig giøre, som Lov og Anordninger tilholder, og bliver ieg Hiemmels Manden for Salget. Skatter og alle andre Byrder og Udgivter af hvad Navn nævnes kan, som skal svares og Udredes af de solgte Tiender overtager præstere Kiøberen fra Dato af uden mindste Udgivt for mig eller Arvinger, da Tienderne fra benævnte Tid skal være Kiøberen og Arvinger tilhørende med alle deres Herligheder og Rettigheder. Saaledes udstæder ieg dette mit Skiøde under mit Navn og Segl i Overværelse af undertegnede gode Mænd, som jeg har ombedet at ville underskrive til Vitterlighed.
Klitmøller den 18 April 1820
Det attesteres i Anledning af indbenævnte Handel, at der hverken imellem os eller andre paa vores Vegne har været oprettet enten Kiøbekontrakt, skrivtlige Conditioner eller noget som helst slags skrivtlig Dokument, det kan vi om forlanges med Eed bekræfte, og vorder herved stadfæstet med vores Underskrivter.
Datum ut Supra.
Christen Jespersen
Aar 1820 den 18 April indfandt sig Cancellieassessor Peter Georg Toft, som Notarius publicus i Hillerslev Hundborg Herreder efter foregaaet mundtlig Reqvisition mig i Klitmøller hos Lars Christian Draxbech, for der at imodtage Erklæring af dette Skiødes Udstæder, betræffende om Dokumentet i et og alt indeholder hans rette Villie og saaledes i alle Dele stadfæstes og bekræftes som Retsgyldigt. Jeg forefandt hos benævnte Lars Christian Draxbech Skiødets Udstæder Niels Christensen Thorup, der boer hos og nyder nogen Aftægt af førstnævnte. Nærværende Skiøde, der ikke vel efter den oprindelige Bestemmelse kan underskrives af Udstæderen, som er rørt paa den høire Side og Arm, blev da af mig for ham tydeligen oplæst Ord til andet, saaledes som det her foran er affattet, hvorefter han bekræftede med fuld Bevisthed og tydelig Indsigt, at dette Skiøde i alle Deele skal være gyldigt og Retskraftigt som sandfærdigt og hans rette Villie.
Saaledes passeret i Overværelse af notarial Vidnet Christen Olesen Steentoft bekræftes under mit Navn og Embeds Segl.
P.G. Toft
Som testes
C. Steentoft
Christen Jespersen har i Anledning af dette Skiøde betalt til Vandet Fattigdistrikt Een Rigsbankdaler i Sedler, tilstaaer
Agerholm Præstegaard d. 28de April 1820.
C.B. Carstensen
Sognepræst til Vester og Øster Vandet.
Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 23 Maii 1820 testerer
Lützhøft
Protocolleret Fol. 345 af Toft.
Nota: Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende har Sælgeren ingen tinglæst Adkomst paa det under Litra A og B Solgte.
Thisted den 23 Maii 1820.
Toft
*******
SKJØDE.
Vi underskrevne eneste og myndige Arvinger efter vor Moder og Svigermoder Lars Kristian Drasbæks Enke Ane Kathrine Jensdatter Broe af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, nemlig:
Niels Christian Larsen Dragsbæk, Inger Marie Larsdatter Dragsbæk, Jens Larsen Dragsbæk, Birgitte Larsdatter Dragsbæk, Kristen Larsen Hau paa min Hustru Kristine Larsdatter Dragsbæks Vegne, Kirstine Marie Larsdatter Dragsbæk, vedstaa herved, at have solgt og afhændet, ligesom vi herved sælge, skjøde og aldeles overdrage til vor ovennævnte Medarving Jens Larsen Dragsbæk de os ved Skifteattest f.M. hjemlede Ejendomme, nemlig:
a, et Hus i Klitmøller af gl. Hartkorn 4 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., nu anført for nyt Hartkorn, saaledes:
Matr. No. 39 i Klitmøller 5 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb. (Glskat
Matr. No. 41 i Vester Vandet 0 Skp. 0 Fdk. 11/4 Alb. ( 3 Rdl. 78 Sk.
Halvpart af No. 73 i Klitmøller 0 Skp. 2 Fdk. 0 Alb. Glskat 48 Sk.
Anpart af No. 76 sammesteds 3 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb.
b, Anpart eller Andel i Klitmøller Byes Konge- Korntiende.
c, Kongekorntiende af efternævnte Ejendomme i Kjelstrup By, Hillerslev Sogn, nemlig:
Matr. No. 11a af Htk. 1 Td. 5 Skp. 3 Fdk. ½ Alb.( ejes af Lars
Matr. No. 11d af Htk. 0 Td. 5 Skp. 0 Fdk. 13/4 Alb. (Nielsen i
Matr. No. 11g af Htk. 0 Td. 0 Skp. 21/4 Alb. (Kjelstrup
Matr. No. 11e af Htk. 1 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 1 Alb. ejes af Agent Verner.
Matr. No. 11f af Htk. 0Td. 0 Skp. 0 Fdk. 2 Alb. ejes af Kr. Frandsen i Kjelstrup
Matr. No. 11h af Htk. 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 13/4 Alb. ejes af Kristen Nielsen i Kjelstrup
Matr. No. 11i af Htk. 0 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 0 Alb. ejes af Simon Jensen i Kjelstrup
Matr. No. 27 af Htk. 0 Td. 0 Skp. 1 Fdk. 13/4 Alb. ejes af Henrik Chr. Jensen i Kjelstrup.
d, den i Ejendommen værende Besætning og Bohave, for Kjøbesum 2500 Rdl., skriver to Tusinde og fem Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.
Da Kjøberen Jens Larsen Dragsbæk har fyldestgjort os for Kjøbesummen, saa erklærer vi herved ingen videre Ret at have til de under a, b, c og d anførte Ejendomme og Ejendele, men de skulle herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed vi har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel.
Under vore Navne vidnesfast.
Klitmøller den 4de August 1873.
Niels Christian Larsen Dragsbæk Inger Marie Larsdatter Dragsbæk
Jens Larsen Dragsbæk Birgitte Larsdatter Dragsbæk
Kristen Larsen Hau Kirstine Marie Larsdatter Dragsbæk
Til Vitterlighed
Mads Christensen
P.C. Hausgaard
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 27/1 1874.
********
Harald Clausen, Borgmester og Byfoged i Thisted Købstad, Herredsfoged og Skriver i Hillerslev-Hundborg Herreder samt Auctionsdirektør i bemeldte By og Herreder. R. af Dbr.
Gjør vitterligt: At efter passeret eneste Auction, afholdt den 23de October 1891 efter Begjæring af de privatskiftende myndige Arvinger efter Jens Larsen Drasbæk af Klitmøller og efter Conditioner, som ere befundne overensstemmende med Frn. 11 September i833, samt efter at det af Sagfører Lyhne af Thisted i Commission for Ungkarl Martin Jensen af Vester Vandet gjorte højeste Tilbud af 5150 Kr., skriver Fem Tusinde, Et Hundrede og halvtredsindstyve Kroner, er approberet og fornødent Samtykke til Skjødets Udstedelse foreligger - tilskjøder jeg herved i Embeds Medfør samt i Overensstemmelse med de om Auctionsvæsenet gjældende Regler nævnte Ungkarl Martin Jensen af Vester Vandet de afdøde Jens Larsen Dragsbæk eller dennes Dødsbo tidligere tilhørende Ejendomme og Tiendeparter, saaledes som disse nærmere ere beskrevne i de i ovennævnte Auction af 23de October 1891 fremlagte Conditioner, nemlig:
a. et i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder, skyldsatte saaledes:
Matr. No. 39 i Klitmøller By, 5 Skp. 1½ Alb.(Gl skat 7 Kr. 62 Øre
Matr. No. 41 i V. Vandet By, 0 Skp. 11/4 Alb. (
med dertil hørende Andel i Fælleslodden Matr. No. 76 i Klitmøller af Hartkorn 3 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. uden særskilt Gammelskat.
b. Halvparten af Lodden Matr. No. 73 i Klitmøller af Hartkorn 2 Fdk. 0 Alb. Gammelskat 1 Kr. samt
c. en Fjerdedel af Klitmøller Byes Konge-Korntiende med Undtagelse af Tienden til Matr. No. 12a, 12c, 47, 32, 13 m.f1. af Hartkorn i alt 1 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 23/4 Alb., der er solgt og herved bemærkes,
at Boet eller Arvingerne i oftbemeldte Jens Larsen Dragsbæks Dødsbo ikke paatage sig nogen Hjemmelsansvar med Hensyn til Anparten i Klitmøller Byes Kongekorntiende, og skulle de foran under a - c beskrevne Ejendomme og Tiendeparter fra nu af tilhøre bemeldte Martin Jensen med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed de tidligere have været ejede af Jens Larsen Drasbæk, dog uden Hjemmelsansvar for Auctionsretten.
Til Bekræftelse under min Haand og Embedssegl.
Herredscontoret i Thisted den 15 October 1892.
Clausen
Læst 25/10 1892.
********
SKØDE
Undertegnede Boelsmand Martin Jensen af Klitmøller sælger, skøder og endelig overdrager herved til Husmand Chr. Larsen af Klitmøller de mig i Følge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendomme, skyldsatte under:
a. Matr. Nr. 39a Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Hartk. 5 skp. 11/4 Alb.
b. Matr. Nr. 41 V. Vandet By, Vester Vandet Sogn, Hartk. 0 Skp. 11/4 Alb.
med dertil hørende Andel i Fælledslodden Matr. Nr. 76 i Klitmøller af Hartk. 3 skp. 1 Fdk. 2½ Alb.
c. Halvparten af Lodden Nr. 73 i Klitmøller, V. Vandet Sogn af Hartk. 2 Fdk.
d. En Fjerdedel af Klitmøller Byes Kongekorntiende med Undtagelse af Tienden til Matr. Nr. 12a, 12c, 47, 32, 13 m.fl. af Hartk. 1 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 23/4 Alb., men hvorved bemærkes, at Sælgeren ikke paatager sig noget Hjemmelsansvar med Hensyn til Anparten i Klitmøller Byes Kongekorntiende
e. Matr. Nr. 63c af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, for Hartk. 13/4 Alb. med paastaaende Bygninger, med mur- og sømfast Tilbehør, herunder Kakkelovne, Komfurer og Grubekedler, al udvendig Besætning af levende og døde Ting, Avl og Afgrøde samt Gødning.
Handelen er iøvrigt indgaaet paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
1 De solgte Ejendomme er alt overtaget af Køberen, for hvis Regning og Risiko de fra Dato staar, hvorfor Køberen ogsaa i Ildebrandstilfælde hæver det Solgtes Assurancesummer.
2. Alle af de solgte Ejendomme fra Overtagelsen forfaldne Skatter og Afgifter betaler Køberen.
3. Købesummen er 11500 Kr., skriver Elleve Tusinde, Fem Hundrede, der er berigtiget dels ved at Køberen overtager den i Ejendommen indestaaende Gæld til Kreditforeningen i Viborg, stor 3600 Kr., hvorved bemærkes, at det paa denne Gæld Afdragne og Reservefondsanpart tilfalder Køberen og dels paa anden Maade.
4. Alle med Handelen forbundne Papiromkostninger betales med Halvparten af hver af Parterne.
Og da jeg Martin Jensen er fyldestgjort for Overdragelsen, saa skal de solgte Ejendomme herefter tilhøre Køberen som hans retmæssige Ejendom med de samme almindelige Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed de har tilhørt mig, hvorhos indestaas for Vanhjemmel ifølge Loven, og idet bemærkes, at Matr. Nr. 39a og 41 udgør en samlet Ejendom, og at Klitvæsenet har tilladelse til Anlæggelse af en Vej.
Jeg Chr. Larsen vedstaar, at have indgaaet foranstaaende Handel paa de anførte Betingelser og Vilkaar, samt idet bemærkes, at den overdragne Tiende, der er afløst, ingen Værdi har.
Saaledes udstedt vidnefast.
Thisted, den 30. December 1915.
Som Sælger Som Køber
Martin Jensen Chr. Larsen
Til Vitterlighed om Underskrift og rigtig Datering
A. Gade B. Christensen
Vurderingssum 7000 Kr.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.
Thisted Amtsstue d. 31. December 1915
Mortensen Fm.
Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 18. Januar 1916 og indført i Pantebogen for Hillerslev Herred Nr. 3/452.
A. Conradt-Eberlin
Gården Aabo i 1982
Aabo i 1920 Svend Dragsbechs billede
Broen ved Aabo i 1982
Madskab