Hørdum i Billeder

Hørdum i billeder skyldes en ide af en gammel hørdumdreng, Herluf Munkholm, søn af murer Carl Munkholm og Magda, født Søndergård. De fleste billeder vil bære datoerne 29. august og den 10. oktober 2001. Grundet sin kones sygdom blev ægteparret ikke færdig med projektet. Efter aftale med Herluf har den herboende del af ”Historiegruppen af 2003” fuldført affotograferingen af huse, ejendomme og gårde i Hørdum indtil Koldby byskilte.

Nyhåbsvej 21 beskåretHerluf har, så langt hukommelsen rækker, noteret, hvem der har boet i husene, og gjort nogle noteringer om folk, han mindes. Vi vil så vidt muligt respektere disse optegnelser og føje til, hvad vi har i vores eget lokalarkiv. Men vi vil i forståelse med Herluf undlade enkelte nærgående notater, som så kun vil være at finde i det personlige album, som opbevares hos Jonna og Steen Munkholm, Tårnvej 14, Hørdum.

Historiegruppens kontaktperson til Herluf er en anden gammel hørdumdreng, forhenværende sadelmager i Hørdum, Carl Pedersen, Aulum.

Herluf skriver: ”Dette til minde om husene med deres beboere som jeg husker det fra min barndom. Jeg er født i Hørdum på Nyhåbsvej 21 i 1931. Var der til 1947, hvor jeg kom i lære i Hassing Brugsforening indtil 1951, hvor jeg rejste til København”.

Se: Hørdum i Billeder

 Materialet her er lavet af Herluf Munkholm og hans kone. Det er kun, da hans kone bliver syg, at han får hjælp af "Historiegruppen" til de sidste billeder. De fuldførte affotograferingen af huse, ejendomme og gårde, som det kan ses i forordet.
Historiegruppen er de personer der udgav "En duft mellem hav og fjord" (1993).
Vagner Skårup, Jens Jørgen Krogh, Elna og Chr. Rohr Pedersen, Johanne Hågård, Egon Johansen og Rose Klausen.
Mona Rasmussen har bidraget med oplysninger fra 2021. Disse er tilføjet billedoplysningerne i kursiv. Mona har også været kontakten til Lokalhistorisk Arkiv og bidraget til digitaliseringen af materialet.

___________________________________________________________________________________________________ 

En erindring fra det allerældste Hørdum

Uddrag af en erindring af Jens Peder Pedersen, født 19.04.1856.
Maler og bosat i Hørdum fra 1885.
Forfatteren er kunstneren bag dette prospekt af Hørdum.

... Jeg blev i den tid forlovet med Kirsten Andersen og blev gift 1884 den 14. maj. Og derefter arbejdede noget for mig selv frem til 5. maj 1885, da vi flyttede til Hørdum – og begyndte som maler i Hørdum. Der var forfærdeligt dårlig med arbejde her på pladsen. Der var kun tre huse foruden stationsbygningen og vogterhus, og det var kroen og bageren og en lille købmandsforretning. Og jeg havde ingen bekendtskaber ud over de mennesker, jeg havde lært at kende hos min faster i Thy i foregående 3 år, hvor jeg da malede for maler Aalkær i Struer. Af disse, som jeg kendte bedst og som lovede mig deres støtte, var stationsforstander Madsen Nielsen Tandrup, murer Overgaard, tømrer Poul Østergaard. Men det kneb svært med at holde balance mellem indtægter og udgifter. Men jeg vidste, hvad jeg var gået ind til, da jeg blev gift, nemlig at være en forsøger for min kone og vores børn. Og det ville jeg så v idt det var mig muligt, opfylde. Jeg tog da fat på alt forefaldende arbejde, når jeg ikke havde noget at male. De første åringer var der meget sporarbejde på banen. Og når jeg ikke var på banen, så pumpede jeg vand i vandcisterne, og det var jeg ene om. Men det er noget af det værste arbejde, jeg har haft og fik kun lidt i løn. Men desuagtet blev jeg ved dermed i flere år. Det var de kontante kroner, der var så meget værd for mig. Jeg har stået og pumpet både juleaften og nytårsaften til langt ud på natten for at … (her stopper teksten pludselig)

Hrdum St 1885

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler