Erindringer fra Snedsted:

"EFTERKRIGSBØRN"

efterkrigsbrnOtte klassekammerater fra Snedsted - alle født 1947-48 udgav en erindringsbog i september 2018. I bogen beskriver de deres opvækst i og omkring Snedsted fra deres fødsel, indtil de forlod Snedsted Skole efter realeksamen. Bogen dækker således tiden fra 1947 til 1965. Hver især fortæller de om familie, det omgivende samfund, begivenheder som havde betydning for dem m.m.. Alle otte forfattere kommer fra forskellige miljøer i Snedsted by og fra landet omkring Snedsted. 
 
 
 
_________________________________
Se herunder optagelserne fra forestillingerne

TEUTONERNE REJSTE PENGENE


”Den duft af gammelradikal gymnastiksal, der hviler over foretagendet, kan ikke skjule, hvad Kulturfonden bliver brugt til – en udvanding af det professionelle kulturbegreb. Når Kulturfonden i samme møde bevilger 350.000 kr. som særstøtte til Gladsaxe Teaters opsætning af ”Odysseen” og en kvart mio. kr. til stationsbyen Snedsted, hvor glade og passionerede amatører vil lave totalteater om teutonerne, er der tale om en højst uheldig forplumring af begreberne”.
 
080103 33Det var direkte tale fra Morgenavisen Jyllands-Postens lederskribent, der ikke havde store tanker om Snedsteds kunstneriske formåen. Laurids Mortensen, der blev en ledende kraft i projektet, replicerede: ”Spørgsmålet er, om det ikke er forsamlingshuskulturen, der skal bygges på. Måske er det alligevel dér, tingene udvikler sig og ikke på Det kongelige Teater”.
Det såkaldte ”Kulturprojekt Teutonernes Rejse” blev et hit og ikke blot i Snedsted, men viden om. Og mens de fleste har glemt, hvad Morgenavisen JyllandsPosten troede, man formåede i Snedsted – ja, så blev teaterprojektet husket, fordi det kun var begyndelsen til et lokalt kulturelt flagskib med Snedsted-folk både ved roret og pumperne.
 
”Teutonernes Rejse” var oprindeligt arbejdstitlen på et 1,2 meter højt og 50 meter langt relief, som lærer og billedkunstner Jørgen Skourup, Thisted, foreslog Snedsted. Men allerede i 1990 forlød det i pressen, at ”Teutonernes Rejse” skulle realiseres som et gigantisk teaterprojekt med et budget på 2,1 mio. kr. Den statslige, men uafhængige Kulturfonden - med højskolemanden Niels Højlund i spidsen – støttede idéen med en kvart mio. kr. og - som det fremgår af aviscitatet - til nogens store forargelse!
 
Den selvejende institution ”Teutonernes Rejse” blev stiftet 22. januar 1992. Projektet blev en bragende succes.
”Teutonernes Triumf i Snedsted” skrev Thisted Dagblad på sin kioskbasker. „Dette er ingen anmeldelse - men en stærk anbefaling til thyboerne om at drage til Snedsted og få en fantastisk oplevelse. Det kan ikke genfortælles, men skal opleves på stedet“, skrev Harry Hjaltelin, og han var kommet helt fra Lønnerup.
To års arbejde med at organisere, samle penge og vække opmærksomhed for sagen blev omsat til otte forestillinger på Snedsteds friluftsscene – og et par opførelser i den sydfranske by Orange, som virkelighedens teutonere passerede undervejs til nederlaget til den romerske hærfører Marius. Projektets tema lå i forlængelse af de bestræbelser, der siden begyndelsen af 1980erne havde engageret Snedsted-borgerne i deres by.
 
Projektets ankermand, Karl Erik Jensen, formulerede det således: „Stoltheden og glæden ved at være bosat i Thy har alle thyboer og tilflyttere. Men ”afviklingsspøgelset” truer vor eksistens, og det er nødvendigt på utraditionel vis at gøre opmærksom på udkantsproblematikken, som i dag bringer området i krise. Risikerer vi, ligesom teutonerne for 2000 år siden, at bukke under i det store Europa, eller er vi i stand til at få noget positivt ud af et nyt, stort indre marked?
 
Er det muligt med et utraditionelt samarbejde og med kulturen som løftestang at løfte en hel egn fra afvikling til udvikling?“ Teksten var af forfatteren Bent Haller, musikken stod Anders Koppel for, og instruktionen var lagt i hænderne på endnu en professionel, Anne Marie Malle Klixbüll, der arbejdede som assistent for Peter Langdal på Betty Nansen Teatret i København. Undervejs erstattede hun Per Brahe, som forfatteren ikke kunne komme overens med. „Den var gal med kemien”, begrundede Bent Haller. Men ellers bestod resten af det 140-200 mand store ensemble af „glade amatører“ fra Snedsted og opland.
 
Kulturfonden var som nævnt hovedsponsor fra begyndelsen. Der blev ikke rejst de ønskede 2,1 mio kr., men det lykkedes dog at skaffe knap 1,1 mill. kr. gennem sponsorbidrag og billetindtægter og dermed bevise, at man kunne mere, end Morgenavisen Jyllands-Posten spåede. I modsætning til forfædrene vendte Snedsteds teutonere tilbage allerede i 1996 med rockoperaen „Ebbe Skammelsen“. Konceptet var det samme: Tekstforfatter og komponist, Johnny Larsen og Lotte Rømer, var hentet „udefra” – og den efterfølgende turné gik til Kecskemet i Ungarn.
I 2000 opførte Snedsted-teutonerne Preben Harris´ og Sebastians bearbejdelse af H. C. Andersens eventyr „Nattergalen“ på friluftsscenen i Snedsted og i Podébrady i Tjekkiet.
(Uddrag af Thisted Købstads Historie, bd. 3, forlaget Knakken, 2003)


I 2003 opførtes "Sangen om sangen om røde kappe"
I 2006 opførtes "Prins Buris og Liden Kirsten"
I 2009 opførtes "Stærke viljer"
I 2012 opførtes "Helvig"


Efter knap 25 år besluttede besluttede en generalforamling i 2016 at lukke projektet
 
 _____________________________
 

Teutonernes Rejse 1993

Optagelse fra TV-MIDT VEST

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prins Buris og Liden Kirsten

 



 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sangen om den røde kappe

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nattergalen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ebbe Skammelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stærke viljer

Helvig alletiders kvinde

 

 

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler