Mejeribrugets historie
fra Vang-Tvorup sogne
1872 – 1980
Af Svend Sandal
Tvorups første mejeri var gården Søndergaard, som ligger på Rodalsbakke 27 i Tvorup. Den ejedes af gårdejer Poul Christensen, som blev gift 1859.
I 1872 byggede han et nyt stuehus til Søndergaard og indrettede et mejeri i vestenden. Han ansatte en mejerske til at lave smør; selv stod han for driften.
I 1885 måtte han som kautionist overtage et mejeri i Hørdum, som han så måtte overtage driften af, og af den grund forpagter han mejeri og gård ud til en hr. R. Granskov.
I kontrakten står der, at der er et antal køer til mejeriet. Mejeriet er indrettet på at drives som fællesmejeri, og ejeren er pligtig til:
at indestå for at forpagteren daglig kan erholde mindst 1300 pund mælk af gårdens og af fremmedes køer under forudsætning af
at han lader køre med to vogne efter mælk i omegnen inden for en cirkel, draget med en radius af en længde af en halv mil rundt om mejeriet, og
at han betaler mælken med mindst 14 øre pr. kande.
Forpagtningen var på 10 år til 1895, Men det ser ud til at forpagtningen løber til 1898.
Af inventar, der hører til mejeriet, er der flg.:
1 opretstående dampmaskine
1 centrifuge af mærket Burmeister & Wain
1 ostebalje med lyre
1 vægt med lodder
17 mælkekølere
3 sier
2 kærner
4 baller
I 1898 bliver Søndergaard sat til salg sammen med mejeriet, samt fødegården i Vest-Tvorup, Tvorupvej 28. Så Poul Christensen må have været en dygtig mand: ejede to gårde, mejeri samt jord i Vang og Vangså!
Det var der en ung mejeribestyrer på 29 år i Ulfborg, der havde fået kendskab til; så han rejste til Tvorup. Men Søndergaard med mejeri var for dyrt for ham, så i stedet for købte han den billige gård i Vest- Tvorup. Jorden var meget dårlig, hvorimod jorden til Søndergaard var førsteklasses.
Den unge mands navn var:
Rasmus Carlsen, født 4. sept. 1869 i Barrit v. Horsens, død i Tvorup 1934.
Han var gift med Ingeborg Marie Kirstine Østerby, født 1879 i Tim, død 1955 i Tvorup.
Rasmus Carlsen var ved landbruget; 20 år gammel – 1889 – ville han ”lære mejeri”, (som det hed dengang). Først var han på Hedensted mejeri, senere Båstrup. Så var han soldat, kom derefter på Ladelund Mælkeriskole. Efter skolen kom han på Kildevæld, er en tid der som mejeri-vikar. 1897 blev han mejeribestyrer på Ulfborg A/M 1897.
Hvorfor han kun var mejeribestyrer i så kort tid, vil mange nok undre sig over, men det var en tid, der var meget interessant for unge bønderkarle. Var de først blevet mejeribestyrere, ville mange gerne selv eje et mejeri.
Selv digteren Jeppe Aakjær var begejstret for den ny tid, og mejeristerne var han en stor beundrer af: De fløjtede og sang – der var fart over dem. Han var jo vant til at se bønderkarlene ude på landet gå roligt og sindigt efter ploven. Men nu var det pludselig maskinerne, der bestemte farten: en ny tid var over landet! En sommerdag i juli 1888 lå han bag et dige ved Jebjerg mejeri og skrev en sang til mejeristernes pris. ”Mejeristsangen” blev det første digt Aakjær fik trykt 1897.
Ved gården i Vest Tvorup byggede Rasmus Carlsen et nyt mejeri, som fik navnet ”Fremtidshaab”.
Der var 76 leverandører til mejeriet; de havde 300 køer.
Der var en 13 m dyb brønd. Kloakvandet udnyttedes ved overrisling.
Medarbejderne lønnedes med 600 kr. pr. år.
Man brugte Flora Danica mælkesyrer.
Mejeriet havde en 14 m høj firkantet skorsten.
Af maskiner var der: dampkedel, decimalvægt, forvarmer, pasteurer, ring-køler, Alfa-Laval centrifuge. Kærneælter og flødetønde.
Der anvendtes kul og petroleum.
Carlsens offentlige hverv: formand for Tvorup-Vang sogne i Den alm. Brandforsikring for Landbrugere.
Medlem af Vang-Tvorup sogneråd 1907 – 1913
Medlem af skolekommissionen siden 1907
Rasmus og Ingeborg fik 9 børn: 3 drenge og 6 piger. Den første var en dreng; han døde 5 uger gammel.
I 1923 blev Vang-Tvorup A/M oprettet. Hvorfor? – Der kan jeg kun fortælle, hvad Karen Carlsen (datteren) har fortalt mig.
Karen sagde, at hendes far var ved at være træt af det meget arbejde med både mejeriet og gården; og da ingen af de to drenge ville være mejerister, så ville han have det afhændet. Det fik han så ikke, og som følge af disse omstændigheder blev Vang-Tvorup Andelsmejeri så oprettet.
Vang-Tvorup A/M
blev oprettet 1923 under medvirken af arkitekt Chr. Foged, Thisted. Det startede sin virksomhed 5. april 1924.
Brandforsikring 110.000 kr.
Ejendomsskyld 20.000 kr.
Antal leverandører 129 med 600 køer;
deraf var 4 med over 20 køer, 29 med 4 køer, resten derunder.
Maskiner og inventar:
Reduktase prøvekasse
Exact indvejningsvægt
2 Buaas udvejningsvægte
Smørvægt
Diskvægt
3 Buaas pasteurer
Sabro køleanlæg
Alfa centrifuge
Silkeborg kærne
Ålborg Skibsværft kedel
Alliance dampmaskine
Luftpumpe
Vandfilter.
Fyring med træ
Elektrisk belysning.
Der anvendtes 75% fortinnede og 25 % aluminiums transportspande.
Mejeriet anvendte handels-syre (Flora Danica). Fløden syrnedes i bassin. Mejeriet havde eget laboratorium.
Mælken afregnedes efter fedtenheder.
Der solgtes 500 kg smør til leverandører, 174 kg til bysalg, resten gik til eksport.
Mælkemængden:
1927/28: 1,17 mill. kg.
1928/29; 1,30 mill. kg
1929/30: 1,49 mill. kg.
Personale:
bestyreren + 1 mejerist, 1 elev og 7 mælkekuske.
Regnskabsåret gik fra oktober til oktober.
5.april 1924 var første dag for det nye Vang-Tvorup A/M.
Mejeribestyrere
Mejeriets første mejeribestyrer var Frederik Buus, f- 30. 09. 1893 i Bjørnholm sogn, gift 6. 01 1924 med Nanna Johanne f. Jensen. De havde to sønner og en datter. Sønnerne blev begge uddannet som mejerister.
Kristian Frederik begyndte sin uddannelse på
Strandby A/M 1908 – 1911, derefter
Auning A/M 1911 – 1914,
Birkhøj A/M 1914 – 1915, så
soldat i 1915 – 1917 og derefter
Vitskøl Kloster A/M 1917 1918
Ladelund Mælkeriskole 1918 – 1919
Nyhaab Hørdum 1919
mejerivikar i Thisted Amtskreds 1919 – 1923 og i
Vang-Tvorup 1923.
Buus opsagde sin stilling til fratrædelse 1. april 1962 efter at have bestyret mejeriet godt og dygtigt i 38 år. Han var da 69 år gammel.
Jeg blev så Vang-Tvorup A/Ms sidste mejeribestyrer. Jeg kendte Buus godt, og vi havde et godt forhold til hinanden. Buus flyttede til Nykøbing. Han kom tit og besøgte os. Og når jeg fortalte ham, hvad jeg ville have lavet i mejeriet, sagde han altid: ”Hvad siger bestyrelsen?” ”De siger det er i orden.” Så sagde han: ”Du er ikke helt tåbelig, Sandal,” Han kunne godt se, at mejeriet trængte til en omgang.
Stillingen som mejeribestyrer opslås
Efter at Buus havde opsagt sin stilling, vedtog bestyrelsen at opslå den ledige stilling til besættelse d. 1. april 1962.
Vi var 75 mejerister, der søgte stillingen. Jeg blev den heldige, der blev valgt. Jeg fik telefonisk besked d. 12. januar om at komme til Vang for at underskrive kontrakten. Men i februar blev kontrakten ændret til tiltrædelse d. 1. marts.
Jeg hedder Svend Sandal, f. 23. april 1934 i Ølstrup, Ringkøbing Amt. gift 8. marts 1958 med Jytte f. Nielsen.
Min uddannelse:
1. nov. 1948 på Ølstrup A/M 1948 – 50
Tånning A/M 1950 – 52
Elkjærslund A/M 1952 – 54
Soldat 1954 – 55
Videmark A/M 1955 – 57, dog afbrudt med et ophold på Hadsten Højskole 03.11.56 – 31.04.57.
Ladelund Mejeriskole 01.09.57 – 01.05,58
Videmark A/M 1958 – 62.
Mejeribestyrer på Vang-Tvorup A/M 01.03.1962 – 1980.
Mejeriet var i 1962 slidt ned – med undtagelse af en ny Alfa centrifuge fra 1961.
Dampkedlen var den samme som i 1923; men den kan holde i 100 år. Den blev trykprøvet hvert 4. år, således som det var lovbefalet.
Men efter 19 år havde jeg og de forskellige bestyrelser fået mejeriet i en god standard.
Fra 1962 og til 1978 var der stigende mælkemængde – fra 2,2 mill. kg til 3,2 mill. kg i 1978. Derefter faldende mælkemængde til 2,8 mill. kg i 1980. Så bestyrelsen og jeg kunne se, at der skulle gøres noget!
En fornuftig bestyrelse vedtog at levere deres mælk til A/S Plumrose. Og en fornuftig leverandørkreds bakkede det op på en generalforsamling.
Så Vang-Tvorup A/M lukkede og slukkede efter 57 år på en god og værdig måde. Det kan jeg sige, som har set så mange mejerier, der er blevet i centraliseringens hellige navn. Mange har det kostet penge at nedlægge. Vang-Tvorup leverandørerne kostede det ikke penge; de fik penge - til stor tilfredshed for mig og den dengang siddende bestyrelse.
Af maskiner havde vi i 1980:
2 stk. rustfri tanke à 8000 l og 2 stk. à 3000 l
1 pasteuriserings-anlæg for sødmælk og fløde
1 Alfa centrifuge
1 keglekærne
1 flødebassin
Diverse rustfri pumper
Køleanlæg
Dampkedel
1 tankvogn 8000 l, Scania Vabis 50 Super, som Arne Christensen i Vang var chauffør på. (Arne fortsatte med at køre i nogle år for Plumrose i Thisted.)
Og i 10 år var Jørgen Carlsen en daglig medhjælper i mejeriet. Jørgen var en af Rasmus Carlsens sønner fra Fremtidshaab Mejeri i Tvorup.
Undertegnede fik stilling som afdelingsleder på en stor fiskeindustri i Hanstholm, hvor jeg var i 14 år, indtil jeg gik på pension.
Det var så godt 100 års mejeribrugs-historie for Vang-Tvorup sogne, der begyndte som et eventyr og sluttede, som et eventyr helst skal slutte: godt!
-----------------------
Anvendelsen af mælk er lige så gammel som menneskeslægten og fremstillingen af mælkeprodukter er ikke ret meget yngre. I hvert fald berettes der i 1. mosebog, kap.18 om, at Abraham beværtede sine gæster i Mamrelund med fløde og mælk. Og i 1. mosebog, kap. 32 nævner Moses i en sang, at Gud har givet Israel smør af køer og mælk af får.
Ost nævnes første gang i 1. Samuels bog, kap.19, hvor der fortælles at David blev sendt til Sauls krigslejr med brød til sine brødre og med 10 ferske oste til høvedsmanden.
At fremstille smør og ost var et kvinde-arbejde. De produkter, der kunne produceres i de små landbrug, var af ringe kvalitet.
Men efterhånden fandt bønderne ud af at samle sig om mælken fra flere ejendomme og lade kvinderne fremstille smør og ost. Det betød en bedre kvalitet og købmanden betalte en højere pris for bøndernes produkter.
Det bevirkede at Det kongelige Landhusholdningsselskab i 1835 tilrettelagde en to-årig mejerske-
uddannelse. Denne uddannelse blev opretholdt i 40 år til 1875.
Men i 1875 kom der mere gang i det nye: der kom dampmaskinen og centrifugen. Der blev brug for mere muskelkraft, og mændene begyndte at blive interesseret i mejeribruget. Kvinderne var ikke særlig interesseret i mændenes indtrængen. Så der stod i nogle år svære stridigheder om magten i mejeriet! Den sidste bastion kvinderne tabte var smørkammeret, hvor smørret produceredes.
Mændene havde sejret, de overtog magten, og deres titel kunne jo af gode grunde ikke være ”mejerske”, så deres titel blev ”mejerister”.
Mange forblev at være mejerister, men andre havde ønsker om at blive mejeribestyrere eller mejeri-ejere.
Da andelsmejerierne skød op som paddehatte rundt om i landet, ville alle bønderkarle ”lære mejeri”, som det hed dengang. Mange tilbød at de ville arbejde gratis et halvt år, - ja somme tider et helt år -, for at få en læreplads.
Mange af de første mejeribestyrere var blevet gift med en mejerske, og de glemte aldrig deres erhverv som mejerske – og den position, de havde haft i samfundet.
Jeg taler af erfaring, for jeg var i lære hos en ældre mejeribestyrer, og hans kone havde været mejerske. Og når jeg havde lavet smør til udstilling, så skulle hun altid ud at smage på det. Og enten godkendte hun det - eller forkastede det. Det første halve år var jeg lidt bange for hende. Hun var en bestemt dame, men jeg kom til at kunne lide hende, - og mejeribestyreren satte jeg stor pris på.
Da jeg selv fik plads som mejeribestyrer på Vang-Tvorup A/M var de de første, der ringede til mig og ønskede tillykke.
Det var jo en mejerists ønske at blive mejeribestyrer. Først stod man fire år i lære og gik på handelsskole, og det var vanskeligt for mange af de mejerister, der ikke havde realeksamen, eller et 5 måneders ophold på Hadsten højskole, som havde en afdeling med de fag, som mejeristerne havde brug for. Et sådant højskoleophold var virkelig til stor gavn for mejeristerne.
Derefter var der 8 måneder på mejeriskole. Der var to mejeriskoler: Ladelund og Dalum på Fyn.
Så var man kvalificeret til en mejeribestyrerplads. Der var også mange, der kun tog den 4-årige læretid, - og så havde de ingen chance for at blive mejeribestyrere. Men selv med fuld uddannelse var chancerne små.
Da jeg var færdiguddannet var vi 160 mejerister det år, der skulle ud at søge mejeribestyrerpladser, og i årene derefter var det noget lignende.
Af de 160 på de to skoler i 1958 var der 12, der blev mejeribestyrere. Til en mejeribestyrerplads var vi altid mellem 75 – 150 ansøgere. Som følge deraf var der mange mejerister, der søgte over i andet erhverv, når de opgav at blive mejeribestyrere - eller fik andre interesser.
Der var mange, der blev kæmnere, ledere af fjernvarmeværker, bogholdere, revisorer m.m.