Thorsted Kommuneskole

Af Aage Visby

Forordningen fra 1739

I forordningen om ”Almueskoler på Landet” kan vi læse, at børn allerede fra seks års alderen skulle begynde med lærebogen: ”Troens Grund og Salighedens Vej, Orden og Måde efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes Lære”. Og videre i forordningens ord om, at børnene skulle ”Ej alene anføres til at opfatte den bogstavelige Mening af den fornødne Troens Artikler, men endog opmuntres til den levende Kundskab, og bringes til sand Hjertets og Sinds Forandring”.                      

Der opstod i visse gejstlige kredse med Sjællands biskop, Chr. Worm, i spidsen, en bekymring for, om det var ”Vold mod Barnets Sind”. Men barnesindets krinkelkroge var en lukket verden for pietisterne, og deres overbevisning om troens undergørende virkning var så stærk, at bekymringen blev fuldstændig overhørt af Chr. 6. og hans nærmeste rådgivere i kirkelige spørgsmål.

Forordningen om ”Almueskoler på Landet” var en stor udfordring for de involverede parter - ikke mindst børnene. Den indførte for første gang bestemmelser om den almindelige undervisningspligt, og allerede tre år senere, i 1742, underskrev skoleforstanderskabet for Hundborg Herred en såkaldt ”Bestemmelse over Skolers Indretning i Sjørring og Thorsted Sogne”, og ”Protokol over Skoleværk i Sjørring og Thorsted Sognes Menigheder”.   Der blev ansat en skoleholder (omgangslærer), der skulle undervise børnene i Thorsted og Skårup, som kom til at udgøre et skoledistrikt. Da der var tre gange så mange børn i Thorsted som i Skårup, valgte man den ordning, der var mest logisk, nemlig at skoleholderen skulle undervise tre måneder i Thorsted og en måned i Skårup.

Når der så forholdsvis hurtigt kom gang i den almindelige undervisning i Sjørring og Thorsted sogne, skyldes det ikke mindst en dygtig præst og senere provst, Johannes Vogelius Steenstrup, der havde en fortid som rektor ved latinskolen i Nykøbing M. inden sin ansættelse som sognepræst i Sjørring og Thorsted sogne i 1735. Sognepræsten havde ansvaret for, at undervisningen blev udført i henhold til ”Forordningen om Undervisningspligt”.

Johs. W. Steenstrup var en nidkær, from og begavet mand, der ofte blev rost af sin biskop, B. Brorson, i Aalborg. (B. Brorson var bror til Ribebispen, H. A. Brorson, der mere end nogen anden gennem sin salmedigtning har levendegjort den pietistiske bevægelse). 

Den forhenværende rektor formåede med sin baggrund som underviser nok mere end de fleste på den tid at knytte pietismen og den gryende oplysningstid (troen og fornuften) sammen, og ved hjælp af dygtige og indsigtsfulde skoleholdere i Sjørring og Thorsted sogne at give børnene en god, from og kristelig undervisning. Det var nok mere undtagelsen end reglen, at man på landet havde dygtige skoleholdere, ofte var det mænd med et handicap, f. eks. soldater, der ikke mere kunne klare feltlivets strabadser, og mennesker uden større faglige og pædagogiske forudsætninger. Men i Sjørring og Thorsted sogne var det anderledes, her var skoleholderne også dygtige undervisere, der ligeledes blev rost for deres undervisning af biskop Brorson. Desværre er det ikke lykkedes at fremskaffe yderlige oplysninger, der kan fortælle om de enkelte skoleholdere i Thorsted-Skaarup skoledistrikt. (Vi skal helt frem til 1828 for at have en nogenlunde beskrivelse af den nyansatte lærer i Thorsted, Chr. Jensen).

Også Johannes Vogelius Steenstrup søn, Michael Vogelius Steenstup, der afløste sin far i præsteembedet i 1774, viste forsat stor interesse for skolesagen. De efterfølgende sognepræster i embedet, Fries og Fabricius var ligeledes meget optaget af, at børn og unge fik en bedre undervisning og uddannelse. Det var i øvrigt i pastor Fabricius’ embedstid, at ”skolehuset” i 1828 blev opført.

Forordningen fra 1814

I ”Anordningen for Almue- Skolevæsenet på Landet i Danmark” fra 1814, var religionsundervisningen, om ikke drivkraften, så forsat en afgørende faktor, hvor indledningen slutter med afsnittet: ”Det er med Overbeviisning om disse prøvede Grundsætningers Fasthed og med glad Forhaabning, at deres troelige Anvendelse skal udbrede sand Religiøsitet og fremkalde borgerlige Dyder, at Vi herved allernaadigst befale følgende i Henseende til Almue-Skolevæsenet paa Landet i Vort Rige Danmark”. Underskrevet Frederik 6.

Forordningen fra 1814 fik dog ikke den helt store betydning for Sjørring og Thorsted sogne, hvor der allerede var en god og regelmæssig undervisning. I folketællingen fra 1801 kan vi se, at omgangslæreren i Thorsted-Skaarup skoledistrikt på det tidspunkt hed Jens Jensen Kaagaard, og i 1818 var Chr. Spanggaard omgangslærer i distriktet. Lønnen var 32 Rbd. om året, der blev udbetalt med 8 Rbd. om sommeren og 24 Rbd. om vinteren. Så undervisningen i sommerhalvåret må have været noget begrænset.

Skolegangen om sommeren blev yderligere begrænset af 1814 forordningens ord om, at ”Forældre og Huusbonder” havde ret til at holde arbejdsduelige børn hjemme – tre uger i ”Sædetiden” (foråret) og i fire uger ”fra Kornhøstens Begyndelse”.   Få år senere blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden.

Det første ”skolehus” i 1828

Thorsted og Skårup skoledistrikt fik sit første såkaldte ”Skolehus” i 1828. Huset blev bygget på et jordstykke nord for Ndr. Thorstedvej lidt nordvest for den nuværende Ndr. Thorstedvej 2.  Gårdmand og sognefoged Niels Pedersen Raun, der boede, hvor nu Hjardalvej 4 er beliggende, blev af amtsskoledirektionen udnævnt til skolepatron. For at blive valgt til skolepatron skulle man være en større ”Jordbesidder” med mere end 30 tønder hartkorn. Da de største gårde i Thorsted og Skaarup skoledistrikt havde mindre end 10 tønder hartkorn, skulle amtsskoledirektionen, efter at have indhentet personlige oplysninger, udnævne en af sognets ”Hæderlige Gårdmænd” til skolepatron. Og Niels Raun blev valgt trods det, at han var en af sognets mindre ”Jordbesiddere”, men sikkert en af de mest indsigtsfulde og begavede mænd i sognet. For sognepræsten var det vigtig, at skolepatronen var skrive- og regnekyndig og tillige en person med regnskabsindsigt og organisatoriske evner, men med valget af Niels Raun havde pastor Fabricius sikkert fundet den rigtige person.

Han blev dermed den ansvarlige i skoledistriktet, der sammen med amtskoledirektionen og Sjørring og Thorsted sognes skolekommission skulle forestå skolebyggeriet, føre regnskab med nybyggeriet og være den lokal ansvarlige for, at omkostningerne ved skolens opførelse og senere drift blev retfærdig pålignet i distriktet. 

Niels Raun var ejer af det jordstykke, hvorpå skolehuset blev bygget, dog skulle hans nabo, Jens Christian Jensen (nu Hjardalvej 15), ”afstå en Husgrund” for at få adgang til en brønd. Jens Christian Jensen og endnu en nabo, Jens Pedersen Skaarup ”Kirkely” (nu Hjardalvej 30), hjalp med den mere praktiske del af projektet, som de lagde heste og vogne til.

Jens Pedersen Skaarup blev endvidere af amtsskoledirektionen valgt til skoleforstander og skulle dermed varetage tilsynet med undervisningen i den nye skole, som han skulle overvære 1. gang månedlig og derefter skrive sine kommentarer i skoleprotokollen.  Arbejdet som skoleforstander gav også Jens Pedersen Skaarup en række andre pligter: Blandt andet at fordele arbejdet til kørsel med materialer til skolen og dens vedligeholdelse, påse at skolen var i orden og inddrive forfalden gæld til skolen m. m.           

Selve byggeriet blev udført af lokale ”Håndværksmænd” i skoledistriktet. - Der er en mere udførlig beskrivelse af skolehusets indretning i Sigrid Brandi og Orla Poulsens ”Oversigt over Thorsted ejendommenes historie”. 

 Skolesagen havde stor opbakning, og formentlig har langt flere i skoledistriktet deltaget i byggeriet af den nye skolebygning. 

Allerede i 1737 ”foreslog Thorstedmændene de gejstlige myndigheder, at der skulle opbygges et Skolehus vesten Kirken på Fællinggade”, og med den nye skolebygning blev et længe næret ønske om en skole i Thorsted, som afløsning for omgangslærerordningen, opfyldt.

Udgiften til skolebyggeriet måtte Thorsted- og Skårupfolkene selv betale, da Sjørring sogn selv har betalt for opførelsen af Sjørring Skole nogle år forinden, dog havde Thorsted sogn bidraget med 75 Rbd. til en brønd ved Sjørring Skole. Derfor skulle Sjørring sogn nu bidrage med et tilsvarende beløb til opførelsen af skolen i Thorsted. Dokumentet om skolebyggeriet er underskrevet af amtsprovst C. E. Carstensen og formand for amtsskoledirektionen, amtmand G. Faye.

 Med det nye ”skolehus” i Thorsted fik undervisningen af børnene et løft og kom i mere regelmæssige og faste rammer. Dog fik Skaarupbørnene en længere skolevej, indtil der i 1875 blev bygget en ny skole i Skaarup.

Den første lærer ved skolen

Chr. Jensen, der var født V. Vandet og havde fået en 2-årig læreruddannelse på Præstegårdsseminariet i Snedsted, blev ansat som den første lærer ved skolen i 1828 og fra 1840 også som kirkesanger i Thorsted.

Lønnen til den nyuddannede lærer var: En jordlod på 4 tdr. land, levering af tørv og andre små naturalier, 6 tdr. rug, 6 tdr. byg samt 48 Rbd.

Den kontante løn forblev et fællesanliggende for Sjørring og Thorsted sogne

så længe Thorsted og Skaarup skoledistrikt betalte sine ”degnetraver til degnen i Sjørring” (afgift til degnen af det høstede korn ydet i form af kornneg eller som skæpper aftærsket korn) – 1. skæppe = 17,4 l.) . Den gamle ordning ophørte efter nogle få år, og skoledistriktet betalte derefter også lærerens kontante løn.

Som så mange lærere på den tid drev Chr. Jensen også landbrug, dels på det jordstykke som skolen blev bygget på, og som Niels Raun mageskiftede til skoledistriktet i 1834 og dels som ejer af jord beliggende syd for Thorstedvej, som han købte fra 1834 – 1850. Her blev der opført bygninger, der formentlig lå, hvor nu Thorstedvej 127 er beliggende.

Chr. Jensen var en dygtig, og afholdt lærer og kirkesanger i næsten 32 år, idet han fratrådte omkr. 1860. Og at dømme efter hans aktivitet på landbrugsområdet, har han også været en dygtig og interesseret landmand. Chr. Jensen døde i 1862. 

Efter Chr. Jensens død drev hans enke og svigersøn jord og bygninger videre indtil 1876, hvor de solgte til daværende ejer af gården 13a, Jens Pedersen Kjærgaard, der på det tidspunkt var beliggende på Thorstedvej 134, hvor nu Esther Lynge og Leo Poulsen bor. Jens P. Kjærgaard købte jord og bygninger få år inden hans gårds udflytning til dens nuværende adresse, Thorstedvej 127.

Loven om Sogneforstanderskab fra 1841

I 1841 blev loven om sogneforstanderskab vedtaget. ”Skole - og Fattigvæsenet” blev nedlagt som en selvstændig administration, også i Sjørring og Thorsted sogne. Valgbar var de to sognes beboere, hvis man ejede mindst 1 tønde hartkorn (var gårdmand og mindst 25 år gammel), dog var sognepræsten fast medlem (Fabricius indtil 1845 og Madelung 1845-1875). Alle forhandlinger i Sogneforstanderskabet blev ledet og ført til protokols af formanden, dog at det der vedrørte skole- og fattigvæsen var det sognepræsten, der skulle forelægge sagerne og indføre beslutningerne i særlige skole- og fattigvæsensprotokoller. De administrative byrder for sognepræsten blev forøget, og han fik større magt, men også en større berøringsflade med menigheden. Man mente i øvrigt, at omsorg for de fattige, undervisning af børn og unge og forkyndelse af det kristne budskab, hørte sammen. 

 - En gammel ordning om at de største jordbesiddere skulle yde mest (efter hartkornet), blev nogle år efter oprettelsen af sogneforstanderskabet langsomt afløst af en mere retfærdig påligning af skatterne, og sogneforstanderskabet i Sjørring - og Thorsted sogne havde derefter den fælles udskrivning af skat. Lærerlønnen blev også efter få år et fællesanliggende for de to sogne.   

Senere med loven om sogneråd i 1867 blev skole – og fattigvæsenet lagt helt ind under sognerådets administration, dog forblev tilsynet med skolens undervisning fortsat under skolekommissionen med sognepræsten som formand og to stedlige mænd fra sognet.

Senere lærere ved Thorsted Skole                                                                  

Efterfølgeren for Chr. Jensen var en ung lærer, der hed Sandgaard. Han fik en noget kortere tid ved skolen i Thorsted, idet han – uvist af hvilke årsager – kom på kant med egnens befolkning, og forlod sognet efter et års tid.

Sandgaard blev efterfulgt af en lærer Vestergaard, som vistnok blev meget vellidt i skoledistriktet, men alligevel valgte at flytte til Nors Skole efter 4-5 år i Thorsted. Lønnen i den formentligt større skole i Nors, har sikkert været bedre end i Thorsted. Sognepræsten, Madelung, der havde tilsynet med undervisningen i Thorsted Skole udtaler i en anbefaling ”Det er mig en Glæde at udtale mig om Lærer Vestergaard”.  

Den nye lærer og degn i Thorsted fra 1866 blev den kun 20- årige Jens Jespersen, der var født i Hvidbjerg på Thyholm. Han havde en 3-årig seminarieuddanelse fra Ranum Seminarium og var en dygtig og velanset lærer i Thorsted de næste 28 år.

Ranum Seminarium

I 1848 blev præstegårdsseminariet i Snedsted, der var oprettet i 1812, flyttet til et nyopført seminarium i Ranum i Vesthimmerland, og med den hidtidige forstander og sognepræst i Snedsted-Nørhå, pastor Müller, som dets første rektor og samtidig sognepræst i Bjørnsholm-Malle

Det var en velovervejet beslutning, og manglende succes med at uddanne lærerne i de store byer, at seminariet blev placeret på åben mark i Ranum.

De studerende, hvoraf de fleste var fra landet, begyndte allerede på seminariet som 16-årige - med en vis forberedelse af den hjemlige lærer eller præst – og man havde blandt andet på Blågård Seminarium i København gjort den erfaring, at mange af de unge fik ”storbynykker”, og blev aldeles uegnede til at klare en landsbylærers ofte barske vilkår.

Fra begyndelsen i 1848 og indtil der i 1894 blev bygget et seminarium i Nr. Nissum, var Ranum eneste uddannelsessted for lærere i Nord - og Midtjylland.  Seminariet fik således betydning for et stort område, ikke mindst Thy og Mors, og uddannede det første årti næsten en fjerdedel af Danmarks lærere.

Undervisning og landbrug 

Jens Jespersen havde åbenbart også som sin forgænger Chr. Jensen lyst til mere landbrug end det, der tilhørte skolen, for allerede som 25 årig i 1871 købte han gården ”Spanggaard”. Vi ved ikke, hvor meget medhjælp han har haft for også at drive den, men ved folketællingen i 1880 omfattede husstanden foruden Jens Jespersen, hans hustru Kristine Marie og deres tre børn, en voksen karl, en 18-årig tjenestepige, en 12-årig tjenestepige og ifølge skoleprotokoller også en tjenestedreng i sommerhalvåret.

I 14 år var Jens Jespersen aktiv landmand, samtidigt med at han også bestred stillingen som lærer og degn indtil 1885, hvor han solgte ”Spanggaard” til Sjørring-Thorsted Kommune, der indrettede gården til fattiggård.

Min bedstefar, Søren Peter Visby, der begyndte sin skolegang i 1874, har fortalt, at Jens Jespersen ofte om vinteren i det store frikvarter om formiddagen gik om på gården for at fodre færdig. Og nogle gange i lærer Jespersen fravær tumlede børnene så meget rundt på det tørre sandbestrøede gulv i skolestuen, at støvet stod som en tæt tåge, når Jespersen omsider kom tilbage for at påbegynde en ny time.

Kommuneskolen havde i Jespersens første 10 år som lærer et stabilt elevtal på omkring 50. Thorsted Friskoles oprettelse i 1873 med 10-12 børn havde ikke stor indflydelse på elevtallet i kommuneskolen.

Trods et stort engagement i landbruget har Jens Jespersen formentlig også været en dygtig lærer. I en protokol om skolens eksamen i okt. 1873 står der: ”Thorsted Skoles store Klasse fandtes i det hele taget meget vel underviste, og Sangen gik livlig”. Protokollen er underskrevet af to stedlige skolekommissionsmedlemmer ”Hæderlige Gårdmænd”, som der står, og af kapellan for sognepræsten, Emil Fibiger.

Og i en lang årrække blev særlig den store klasse ved eksamen i sang tildelt ”Meget tilfredsstillende”. Derimod har gymnastikken med karakteren ”Nogenlunde tilfredsstillende”, sikkert ikke været det fag, der har haft den højeste prioritet.

Nye skoler i Thorsted og Skaarup i 1875

I 1875 købte Sjørring-Thorsted sogneråd en lille landejendom med 3-4 ha.  (Det sted, hvor Thorsted Skole har været beliggende, indtil den blev nedlagt i 1962, (nu Sdr. Thorstedvej 14).  Samme år blev der opført en ny skolebygning vest for denne.

Jens Jespersen fortsatte som lærer ved den nye skole og kom dermed til at bo som nærmeste nabo til ”Spanggaard”. 

Skaarup fik også sin egen skolebygning i 1875, og skoledistriktet blev delt, og sammen med, at friskolen fik flere elever, medførte det en næsten halvering af børnetallet i Thorsted Skole.

Fra midten af 1880’erne steg elevtallet atter til 25-35.

I 1890 lod Sjørring-Thorsted Kommune opføre en ny lærerbolig nær den nye skolebygning fra 1875, og det oprindelige stuehus til ejendommen blev nedrevet.

Jens Jespersen har åbenbart savnet at have sit eget landbrug, for i 1892 købte han en lille gård øst for skolen (nu Sdr. Thorstedvej 4), men fortsatte som lærer til sin død som 48-årig i 1894.

Jens Jespersen og hans hustru Kristine Marie f. Hobolt ligger begravet på kirkegården i Thorsted.

Mere undervisning og mindre landbrug

Ved Jens Jespersens død i 1894 blev den seminarieuddannede lærer Bredahl ansat, men rejste til Skyum Skole allerede efter et år. Bredahl blev afløst af lærer Chr. Petersen, der ligesom Jens Jespersen havde tre års uddannelse ved seminariet i Ranum, og var lærer ved skolen i de følgende 12 år indtil 1907.

I forbindelse med Chr. Petersens ansættelse, og særligt med den nye skolelov i 1899, kom der flere fag ind i skolen, og ifølge overenskomsten med Sjørring - Thorsted sogneråd skulle Chr. Petersen undervise 36 timer ugentlig ”bag Katederet”.

Om det var manglende tid eller lyst til landbruget, er ikke oplyst, men Chr. Petersen bortforpagtede i hvert fald skolejorden - den jord der tilhørte lærer – og degneembedet. Skolejorden blev i 1929 solgt til Jens Chr. Jensen – nærmeste nabo mod øst (nu Sdr. Thorstedvej 4).

Allerede inden Chr. Petersens ansættelse var gymnastikundervisningen sat i mere faste rammer med en ”Autoriseret Lærebog for Gymnastikundervisning”, der kom i 1883. Og i et særskilt ”Gymnastikprotokol for Borger – og Almueskoler” kunne inspektøren skrive sine kommentarer ved de to årlige kontrolbesøg.

Det fremgår af omhyggeligt førte protokoller, hvorledes gymnastikken blev indøvet. En kolonne i bogen omhandler endvidere friluftslege, boldspil og skarpskydning. Men skarpskydning har der dog næppe været tale om, selvom der til gymnastikundervisningen på Ranum Seminarium var ansat udkommanderede befalingsmænd, der også underviste seminarieeleverne i skarpskydning.

Gymnastikprotokollen med kommentarer var i mange år og sidst i 1919 underskrevet af inspektør Brydegaard.

Der var ingen gymnastikundervisning i vinterhalvåret indtil 1904, hvor forsamlingshuset blev bygget som nærmeste nabo til skolen. Det gav endnu et løft til gymnastikundervisningen, som herefter har haft 50 timer årlig fra jan. til nov.

Sangundervisningen fik også i 1899 en særlig status med ”Plan for Sangundervisning i Folkeskoler på Landet”.

Også ved undervisningen i sang blev der ført en særskilt protokol, hvor der hvert år omhyggeligt blev indført de salmer og sange, som børnene havde indøvet i hhv. lille – og store klasse i det forgangne år. I 1901 21 salmer og 25 sange. Et vist kendskab til noder krævedes også af børnene. – De salmer og sange som var indøvet, havde en påfaldende lighed med dem, vi sang i min skoletid 50 år senere. 

Sangundervisningen blev dog i modsætning til gymnastikken eksamineret af sognepræsten. Om Thorsted Skole og dens lærer 1895 – 1907, Chr. Petersen, har sognepræst G. Madelung i protokollen skrevet følgende: ”Ved Eksamen 23. april 1901 fandtes Børnene i Thorsted Skole livlige, frimodige og særdeles vel underviste”.

Der blev udarbejdet undervisningsplaner, ført en nøjagtig skema over skolens undervisningsmaterialer, antal lærebøger med forfatternavne og nyanskaffelser blev tilført. Antal skoledage og feriedage var nøje skemalagt (der var ingen sommerferie, men fire ugers høstferie og senere i efteråret ferie når kartoflerne skulle tages op). Der blev opsat mål for det, børnene burde lære i de to klasser, og det fremgår tydeligt, at religionsundervisningen har været højt prioriteret. Alt sammen blev det ført ind i en protokol og godkendt af skolekommissionen og sognerådet.     

Et eksempel på undervisningsplanen i ældste klasse i sommeren 1901 og vinteren 1901 – 02. (Hertil kom et vist antal timer for lille klasse).

I Chr. Petersen tid som lærer var elevtallet nogenlunde stabilt med 30 – 35 børn, og var det fortsat i en årrække.

Chr. Petersen efterfulgtes af L.M. Eriksen i 1907, men han rejste allerede igen i 1910 og blev afløst af Carl W. Poulsen. Han var en dygtig, samvittighedsfuld og afholdt lærer ved skolen i de følgende 19 år, indtil han i 1929 blev afskediget på grund af, at han med sin familie var konverteret til katolicismen, og dermed - efter de daværende regler – ikke egnet som lærer i folkeskolen.

Folkeskolen er siden blevet mere rummelig og liberal.

Skolen flytter i 1929 og nedlagt i 1962

I 1929 blev der bygget skolestue, gang og brænderum til lærerboligen, og det gamle skolehus blev revet ned. Samme år blev Torsten Balle ansat som lærer og kirkesanger i Thorsted og fra 1951 også som organist i Thorsted Kirke, og med stor dygtighed underviste han de næste 33 år, indtil skolen blev nedlagt i 1962 og børnene flyttet til den nye centralskole i Sjørring.

Efter skolens nedlæggelse købte lærer Balle skolebygningen til familiens private bolig, men fortsatte som kirkesanger og organist indtil sin død i 1979.  I 1985 solgte hans enke, Dorthea Balle, sit hjem gennem de sidste 46 år, og flyttede til Sjørring. Her døde hun i 1989 og ligger sammen med sin mand begravet på kirkegården i Thorsted.

Ved salget af den gamle skole blev skolebørnenes legeplads vederlagsfrit skænket af Dorthea Balle til børnene i Thorsted, og Thorsted Beboerforening blev dannet som ramme for den fremtidige aktivitet på pladsen.

Den er nu indrettet med et lille hus, bålsted, legetårn og boldbane m. m., og bliver flittig brugt af børnene i Thorsted, men også af dagpleje - og børnehavebørn og ikke mindst som samlingssted for beboerforeningens mange aktiviteter.

Skolebygningen står som den oprindelig blev bygget i 1890 og 1929, men nu med nyt tag og indvendig omforandret og restaureret. I 2007 blev bygningen solgt til en ung familie, Charlotte og Torben Ranneris, der har to små børn. 

Resten af historien om Thorsted Kommuneskole kan læses i bogen

 ”Thorsted – et sogn Thy”, der udkom i 2007.  Her er tiden med Torsten Balle som lærer indgående omtalt i flere artikler, blandt andet har Maren Andersen skrevet en fin artikel om sin far som lærer ved skolen.

Efterskrift

Dette er kun et lille udpluk af kommuneskolen i Thorsted’s historie og baggrund.

Der er skrevet mere om nogle perioder end om andre, dels fordi jeg har bestræbt mig på at berette om de forandringer og fremskridt, der er sket, og dels fordi mit materiale ikke altid har været fyldestgørende.

Når der er fortalt om forhold, der ikke direkte vedrører kommuneskolen i Thorsted, har hensigten været at belyse skolens historiske baggrund i et lidt bredere perspektiv.                                         

Desværre mangler der en mere personlig fremstilling af skolens lærere, som kunne have gjort beretningen om Thorsted Skole mere levende og spændende. Men det er ikke lykkedes mig at finde frem til kilder, der kunne kaste lidt mere lys over de enkelte læreres historie.

Til sidst tak til Sigrid Brandi for hjælp til at læse de gamle korrespondance - og kladdebøger (kopibøger) fra præsteembedet i Sjørring og Thorsted sogne.

Kilder

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred årg. 1945 og 1994.

Oversigt over Thorsted’s ejendomme af Sigrid Brandi og Orla Poulsen.

Bogen, Thorsted – et sogn i Thy.

Oplysninger fra internettet.

Politikens Danmarkshistorie, bind 9.

Korrespondance og kladdebøger (kopibøger) fra præsteembedet i Sjørring og Thorsted sogne 1737 – 1860.

Protokoller fra kommuneskolen i Thorsted 1860 – 1930