tragedierne

Tragedierne

I ethvert samfund vil der i løbet af 140 år indtræffe ulykker, der er så omfattende, at de må betegnes som tragedier. Nors og Tved sogne er ikke nogen undtagelse herfra, og i kirkebøgernes notater dukker de af og til op. Med års mellemrum eller nogle gange så ofte, at man kan tale om ulykkesår.
En kronologisk fortløbende gennemlæsning af de syv kirkebøger vil give et tydeligt billede af tragediernes omfang og hyppighed, men en sådan total gennemlæsning vil formentlig kun et fåtal læsere foretage. Der er derfor herunder gjort et forsøg på at kategorisere de kirkebogsnotater, der beskriver hændelser, som kan have karakter af tragedier.
Det er tankevækkende, hvor mange tårer, hvor megen fortvivlelse, hvor hjertegribende anråbelser, hvor indædte forbandelser, hvor tunge depressioner og hvor megen elendighed der kan være skjult bag nogle få nedskrevne ord i et kirkebogsnotat. Og tankevækkende, hvad den skrivende præst har gjort sig af overvejelser, i det øjeblik han dyppede gåsefjeren i blækhuset og satte den på papiret. Han må i nedskrivningsøjeblikket have set de involverede for sit indre blik: den sørgende enkemand, den afdøde barselskone med sit døde barn ved brystet, de epidemiramte, døde søskende liggende på spisebordet i en fattig bolig, den druknede dreng, den pjaltede, døde tigger og det dræbte eller ihjellagte spædbarn.
Måske kan et medlevende, indtrængende og fantasirigt blik på et af de tragiske notater genskabe en flig af de omstændigheder, der udspandt sig i et af de to sogne for så længe siden.

Fødselskomplikationer og spædbørnsdød

Det er givetvis kendt for de fleste, at fødselskomplikationer og spædbørnsdødelighed var en langt hyppigere foreteelse i 1700-tallet end det er i dag. I skrivende stund (2016) er spædbørnsdødeligheden i Danmark på et foruroligende højt niveau : godt og vel 4 børn ud af 1000 fødte overlever ikke deres første år! Et tal der er næsten dobbelt så højt som i vore nabolande. Til sammenligning kan det nævnes, at den højeste dødsrate blandt spæde finder man idag i Afganistan, hvor 115 af 1000 fødte dør en tidlig død.
Men i Nors og Tved sogne var spædbørnsdødeligheden i hele 1700-tallet oppe på et gennemsnit af 208 børn pr. 1000 fødte. Lavest var det i århundredets første tiår, hvor 21 af de 157 fødte ikke nåede at blive 1 år - højest i tiåret 1770-1780, hvor 66 af 223 fødte ikke overlevede deres første år, hvilket giver en dødelighedsrate på henholdsvis 134 og 296 af 1000 fødte. Og dertil kommer, at fødselskomplikationer ikke sjældent også kostede den fødende kvinde livet.
Se her et par de de nævnte tragiske fødsler, hvis notater på trods af deres knaphed må have været fulgt af omfattende traumer - notat nr. 1399 - notat nr. 2514 - notat nr. 1060 - notat nr. 1164 - notat nr. 1065 -
...og her et notat, som måske afstedkom lettelse: notat nr. 364 Af og til ser man i litteraturen beskrivelser af fænomenet 'ihjellagte børn', hvor et spædbarn, som sov hos sine forældre er blevet 'lagt ihjel'. I dette kirkebogsprojekt finder man kun ét eksempel: notat nr. 974

Børnesygdomme, epidemier og andre dårligdomme

Det kræver nærlæsning af flere kirkebogsnotater at finde de tidspunkter, hvor børnesygdomme og epidemier har hærget, så måske er der helt andre ting på spil ved dette søskendedødsfald, hvor der ikke ses andre dødsfald blandt børn. Notat nr. 956.
Men her, i 1690-91, før og efter notat nr. 1016, kan der ikke være tvivl om, at en slem børnesygdom har raset; 14 børn i alderen fra 0-4 år dør indenfor et års tid. Og i 1773 er 21 af ialt 29 dødsfald i de to sogne at finde blandt børn i alderen 0-7 år. Se fra notat nr. 4081 i Tved og fra notat nr. 3528 i Nors.

Egentlige epidemier, der udover gruppen af børn også har ramt den voksne befolkning, finder vi spor af to steder i de to sogne. Den ene i Nors i 1756, hvor Hans Chr. Begtrup noterer, at otte voksne personer fra februar til juli er død af fleck-feber. Se fra notat nr. 2628 og frem. Fleck-feber er betegnelsen for plettyfus, en sygdom, der overføres ved bid af bakterie-inficerede lus. Sygdommen kan især blandt ældre være dødbringende.
Den anden epidemi finder vi i Tved i 1763, hvor det årlige dødstal, som i de ti foregående år har været nogenlunde konstant på tre til fire personer, pludselig stiger til 31. Der er i kirkebogen intet, der viser, hvilken sygdom, der har været på spil, men af notaterne ser man, hvordan familierne Skjelsgaard og Langgaard rammes hårdt. For familien Skjelsgaard fører tragedien til, at de må afhænde hovedgården Skjelsgaard. Se fra notat nr. 3986 og frem.

Det er sparsomt med egentlige sygdomsoplysninger i kirkebøgerne, men nogle få steder ses de alligevel: se fra 1689 notat nr. 989, der fortæller om den psykisk syge Inger Vester, der i 70 år havde været utilregnelig, notat nr. 2532 fra 1753, der fortæller om Christen Larsøn Vilsbøls blodige endeligt, notat nr. 3081 fra 1756 om den lille 7-årige Niels' voldsomme dødshoste og notat nr. 3758 fra 1780, der fortæller om en usædvanlig langvarig feber.

Drab

To gange er regulære drab nævnt i kirkebøgerne, og én gang er mistanke om et drab nævnt.
Første gang i 1758 i notat nr. 2714, der, som det kan ses, ikke afslører detaljer, ud over at et lille 16 uger gammelt barn er blevet dræbt. Notat nr. 3626, som er et referat af et offentligt skriftemål året efter, giver derimod et væld af oplysninger, og en tragedie oprulles for os. De to kirkebogsnotater er udgangspunktet for bogen 'Et Barnemord i Thy' (Forlaget Knakken), hvor hele sagen, som behandles ved herredsret, landsret og højesteret, er beskrevet i detaljer.
Anden gang et drab nævnes er i 1779 i notat nr. 4114, hvor et makabert fund på kirkegården under en julegudstjeneste i Tved Kirke oprulles.
Mistanken om et muligt drab ses i 1806 i notat nr. 5982

Drukneulykker

Syv gange berettes der i kirkebøgerne om drukneulykker. Første gang er i 1687, hvor notat nr. 969 beretter om en drukneulykke, der skete på Bygholm Vejle, der var kendt for at være farlig at passere. Anden gang, vi hører om en drukneulykke, er i 1720. Denne gang sker ulykken i Klitmøller, og det er nærliggende at tænke sig, at den er sket i forbindelse med fiskeri eller i forbindelse med skudefarten, som i stor stil udgik fra Klitmøller til Norge. Se notat nr. 1290. Den tredje drukneulykke sker i ulykkesåret 1763, hvor så mange mennesker i Tved omkom af en ukendt epidemi. Blandt dem Jens Møller på Skielsgaard Mølle. Fem måneder efter hans død må familien lide endnu et tab. Se notat nr. 4015. I 1786 skete endnu en drukneulykke, se notat nr. 5876 . De tre sidste drukneulykker sker i 1812, 1813 og 1814. Se notaterne 5357, 5375 og 5387.

Familietragedier

Ved at sammenkoble forskellige kirkebogsnotater kan det være muligt at sammenstykke hændelsesforløb, der hver for sig er dele af en tragedie. Se her de tre på hinanden følgende notater nr. 2032, 2033 og 2034, som fortæller om en familietragedie hos Christen Rygter og hans kone Anne Nielsdatter.

En mærkelig tildragelse

Af og til er der skrevet et kirkebogsnotat, hvor teksten tydeligt viser, at præsten undrer sig. Sådan er det i notat nr. 2519 fra 1752, hvor murmester Peder Griishave dør på mystisk - overnaturlig? - vis.

De fattige og betlende

Vi gør os vist ingen begreb om, hvordan vilkårene var for samfundets fattigste i 1700-tallet, men et par kirkebogsnotater kan måske give os en fornemmelse af det. Se notat nr. 3395 fra 1763 eller notat nr. 3483 fra 1770.
Som det kan ses i kirkebogsnotaterne er kvinden betegnet som 'omløbende', en betegnelse, der ikke lader nogen tvivl tilbage om, at hun ikke anses for at være hverken anstændig eller ønskelig i sognet. Begge personer optræder i den fattigprotokol, som findes for Nors-Tved sogne, og også her bliver de omløbende betlere, som de ofte kaldes, i utvetydige vendinger beskrevet som et problem. For begge personers vedkommende opstår det umiddelbare problem, at de skal begraves og at omkostningerne hermed giver problemer for præsten, Bent Curtz.
Den omtalte fattigprotokol er transskriberet og kan læses i sin helhed her.