hoyer

7.4.1809 - Knud Kristian Høyer - 1841

Knud Kristian Høyers liv, ægteskab og børn

Knud Kristian Høyer blev født den 17. juli 1765 på øen Agersø i Store Bælt, hvor hans far Hans Pedersen Høyer var sognepræst, men som kun 3½-årig flytter han med sin familie til Fæmø, der ligger knap 40 km længere mod SØ. Og på disse to små øer må han være vokset op, et forhold der måske gør, at han senere bliver præst på Hirtsholmene. I 1784 bliver han student fra Odense og fire år senere, i 1788 bliver han teologisk kandidat.
6. marts 1792 bliver han gift med den et år yngre Mette Margrethe Hertel, som to år senere, den 17. oktober 1794 føder deres første barn, Johanne¹. Kirkebogsnotatet for Johanne finder man i Vor Frue Kirke i København, hvor Knud Kristian Høyer omtales som 'Student i St.P.str'; formentlig Sankt Pedersstræde, og det må vel betyde, at Høyer har fortsat sine studier i København, selv efter at han er blevet teologisk kandidat.
Den 9. september 1796 indsættes han som sognepræst på Hirtsholmene, en lille bitte øgruppe ud for Frederikshavn.
Kirkebogsnotatet for parrets næste barn Nicoline², stiller imidlertid spørgsmål om, hvorvidt hele familien, eller måske kun Knud Kristian Høyer er flyttet til Hirtsholmene, da han blev indsat der, for dét kirkebogsnotat er nemlig ikke skrevet i Hirtsholmenes kirkebog, hvor man kunne forvente at se det, men i Alm. Hospitals/De Gamles Bys Kirkebog i København.. Er Knud Kristian Høyers gravide kone og 2-årige søster Johanne mon blevet i København for at afvente fødselen dér, før hun slutter sig til sin mand på det afsidesliggende Hirtsholmene?
Den 14. marts 1798 fødes på Hirtsholmene parrets tredje barn, sønnen Emil³ , og den 21. juni 1800 parrets næste barn, sønnen Marcellus⁴.

¹ ..., som døbes den 18. november samme år i Vor Frue Kirke i København. I 1811 bliver hun konfirmeret i Nors af sin far. (se notat nr. 5411-12)
²..., som fødes i København og døbes den 11. november 1796 i Alm. Hospitals Kirke, i hvis kirkebog der står: ’Ao 1796 den 11te November, lod Hr. Høier, Informator hos hr. Chirurgus Jacobsen kaldet Sognepræst til Hirseholm i Aalborg Stift døbe en Datter som blev kaldet Nicoline. Fadderne vare Mads Jacobsen og datter Jomfru Marie [Kirst.] Bloch, hr. Chirurgus Jacobsen og Søn – Johan Frid. Bloch hr. Candidatus Fogh ' I 1813 bliver hun konfirmeret (5413-21) i Nors af sin far, og den 24. april 1820 bliver hun viet til Niels Christensen Bierregaard Neergaard af Kaastrup i Nors Kirke af sin far. En ubekræftet kilde siger, at Nicoline døde 1882.
³..., som i 1813 konfirmeres på samme hold som sin søster Nicoline i Nors af sin far (se notat nr. 5413-1)
⁴..., om hvem der ikke er fundet kilder.

I marts 1801 flytter familien til Hassing-Villerslev sogne, hvor Høyer er blevet sognepræst, og her bor og lever de i de næste otte år.
Året efter ankomsten, den 4. juni 1802 fødes sønnen Vilhelm⁵ og den 8. maj året efter datteren Julie⁶. 25. april 1804 fødes endnu en datter, som kaldes Julie⁷, som sin afdøde søster, og hun overlever. Året efter, den 21. marts 1805 fødes endnu en datter, som kaldes Heloise⁸, og den 8. april 1806 kommer sønnen Thorald⁹. Den 11. marts fødes datteren Laura¹⁰ og den 30 juli 1808 datteren Therese¹¹. Syv børn fødes således ind i familien, på de otte år Høyer er sognepræst i Hassing. Den 7. april 1809 indsættes Knud Kristian Høyer som sognepræst i Nors og Tved sogne, og familien må endnu en gang flytte.

⁵..., som i folketællingen i Nors i 1834 er ugift
⁶..., som dør umiddelbart efter fødslen.
⁷..., som den 17. juli 1828 i Nors bliver viet til 'Boghandler og Bogbinder Hans Chr. Myhlendorph'
⁸..., som i folketællingen i Nors i 1834 er ugift, og som i en anden ubekræftet kilde fra 1864 kaldes 'Jfr. og Husejerske i Thisted'
⁹..., om hvem der ikke er fundet kilder.
¹⁰..., som den 3. februar 1728 i Nors bliver viet til 'Fuldmægtig Hr Christen Steentoft af Thisted'
¹¹...,som den 22. okt. 1829 bliver viet i Nors Kirke til 'Peder Holm, Kjøbmand i Thisted'.

Nors bliver det sidste sted, hvor Knud Kristian Høyer kommer til at fungere som præst, men det bliver også det sted, hvor han kommer til at arbejde i længst tid. 32 år bliver det til i disse to sogne ud af de ialt 45 år, hans præstevirksomhed når op på. Da han ankommer, er han blevet en moden mand på 44 år. Han er blevet far til elleve børn, af hvilke de ti har overlevet, og vi må formode, at de alle ti flytter ind i præstegården sammen med forældrene. Der må have været trængsel, og så kommer der endda endu et barn, det sidste, som kaldes Hamilkar¹² den 30. april 1811.

¹²...,som i kirkebogen kaldes 'deres 13de barn'. Måske er der i ægteskabets allerførste år blevet født et barn, som ikke har overlevet. Hamilkar bliver kun 10 år gammel. Han dør den 16. august 1821 og begraves i Nors den 23. august.

Knud Kristian Høyers kirkebogsføring

Knud Kistian Høyers kirkebogsføring er præget af god orden, tydelighed og især god plads på kirkebogssiden. Tidligere præsters sammenpressede notater, der måske var et forsøg på at spare på papiret, er nu afløst af god 'luft' mellem de forskellige notater.

Her et eksempel fra dåbsnotaterne, hvor der kun bliver plads til to notater på kirkebogens side.

Allerede Høyers forgænger, Anders Hvass, begyndte at føre vielsesnotaterne på en mere udførlig måde end tidligere, idet han adskiller vielsesnotaterne i to dele: ét notat, der indeholder en 'anmeldelse til ægteskab' og heri tillige navnene på to forlovere, og et andet notat, som angiver, hvilken dag det trolovede par er blevet copuleret. Knud Kristian Høyer udvider vielsesnotaterne til en lille 'forløbsbeskrivelse' ,der tillige indebærer, at de to forlovere skriver under i kirkebogen. Egenhændigt, hvis de er i stand til at skrive under, og ellers 'med påholdt Pen'.
Denne nye praksis betyder, at en hel række navngivne personers underskrifter kan ses i vielsesnotaterne. For nogle af disse personers vedkommende er det slående at se, at de er folk, der ikke er vant til at skrive.
Se her kirkebogssiden fra Tved sogn, hvor Anders Hvass' sidste vielsesnotater ses på samme side som Knud Kristian Høyers første.

Knud Kristian Høyers død.

Knud Kristian Høyer dør 65 år gammel den 10. februar 1841 og bliver begravet i Nors den 24. samme måned.
I Nors Kirke, hvorfra begravelsen foregik, opbevares den mindeplade, som ses herunder.

Mindepladens tekst:

Knud Christian Høyer
Sognepræst for Nors Tved Menigheder
født den 17de Juli 1765
gift den 6te Martz 1792
med Mette Margrethe Hertel
død den 16de Februari 1841
Sanddru og frimodig i Ord, trofast
og erlig i Gierning hviler han nu efter
fuldendt Dagverk hans Løn er hos Gud!
Jeg har det Haab til Gud, at de Dødes
Opstandelse er tilkommende, baade de
Ret ferdiges og Uretferdiges
(ulæseligt skriftsted)

Wiberg citerer i sin Præstehistorie fra Danmarks geistlige Stat om Høyer, at han var 'vittig, men skarp; dog godhjertet og af en streng redelig Charakteer; bekjendt for sin physiske Styrke´
Efter Knud Kristian Høyers død må vi formode, at hans Enke Mette Margrethe Hertel flytter til Thisted, for her dør hun fire år senere, den 7. januar 1845.