Viljen til Thy

I 2005 producerede den lokale filminstruktør Jørgen Vestergaard i samarbejde med Forlaget Knakken filmen "Viljen til Thy". Filmen blev finansieret dels af Thisted Kommune og dels af indsamlede midler fra virksomheder og private.

Om filmen:

"Thy har altid været under forvandling, men i de seneste 35 år er det gået hurtigere end nogensinde. Åbningen af Hanstholm Havn og egnsudviklingsloven satte gang skub i den industrille udvikling. Fra 1970 begyndte sjællandske industrier at oprette filialer i Thy. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og mange landboere blev industriarbejdere. Landbruget var stadigvæk et vigtigt erhverv, men måtte tilpasse sig gennem specialisering og stordrift. Filmen lader en flok kvinder og mænd komme til orde med erfaringer fra den nærmeste fortid her på kanten af den nye fremtid i storkommunen. Der er mange filmklip fra 1960´erne, natur, vejr og vind,  og der er glimt af den folkelige kultur.

Varighed: 60 min.

Speak: Søren Sætter-Larsen, kamera: Orla Nielsen dff., lyd: Eriksen Olsen, klip: Henrik Jørgensen, musik Benjamin Koppel.

Klitmøller
--------------------------------------------------------

Klitmøller Revy

En efterårsaften i 1985 mødtes vi en lille flok på Klitmøller Skole, hvor Susanne Schade (SUS) Havde en ide om at ville starte et kursus op, hvis indhold skulle være at etablere en lokalrevy.

Sus havde stor erfaring med disse ting. Allerede samme aften var navnet til den første revy fundet: ”HVAD NØTT ERED TE”

Entusiasmen var fra starten stor, Sus var en god lærer. Det handlede blandt andet
om: Udtale, tydelighed i sproget og høj tale uden at råbe.
Derefter startede der et stort arbejde med at finde ud af, hvad revyen skulle handle om,
var der sket spændende ting i Klitmøller det forgangne år? Var der nogle gode og sjove episoder blandt beboerne, som vi kunne gøre lidt ”venligt grin med?”

Desværre har vi ingen video fra det første år, 1986, da der ikke blev optaget nogen. Ingen havde I deres vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle blive til 15 revyer i alt, som kunne trække fulde huse hver gang.

Gennem årene var der mange, og forskellige deltagere. Alle var amatører, også rigtig mange børn, var med til at sætte en god stemning i arrangementerne.

Allerede fra opstarten havde Sus en ide om, at de rammer vi havde i redningshuset kunne forbedres med overskud fra revyen. Hendes langsigtede ide var en form for et medborgerhus / samlingssted til glæde for byens beboere.      

Gense forestillingerne

 _________________________________________________________

Vejnavne i Klitmøller

I 2002 udgav Preben Holler, Hans Bach og Knud Mortensen et lille hefte med forklaringer på mange af vejnavnene i Klitmøller.

Heftet kan downloades her!

_____________________________________________________

Kvinderne bag fiskerne

Emma Madsen og Grethe Harbo Jensen fortæller i denne lille video om livet som fiskerkoner i Klitmøller i 1960´erne.

Fiskeri fra Klitmøller med kroge

Jens Olsen Krogh, Thorkild Hansen og Peder Grønkjær fortæller om fiskeriet med kroge og demonstrerer
hvordan det gik til ...

Knud Mortensen var Klitmøllers lokalhistoriker

Nu afdøde fhv. isenkræmmer Knud Mortensen var om nogen den person, der vidste mere om Klitmøllers historie
end nogen anden. Gennem et langt liv indsamlede han historisk kildemateriale, som arkivet har omsat til en
særlig website, hvor man blandt andet kan finde oplysninger om de enkelte ejendommes historie. Klik på billedet for at se mere ..

En aften med comedian Carl Nielsen

Carl Nielsen har selv sammensat denne lille cocktail med klip fra sin optrædende med 

Sommerrethyerne 1983-1984, Thisted 475 års Købstadsjubilum 1999 - og det store jubilæumsshow fra Thisted Musikteater med 3 generationer. 

Se klippet her!

Eksempler på dialekt og optræden af skuespiller Carl Nielsen

Oplæsning: "A howe godt" af Johan Skjoldborg

Oplæsning: "Bedemandsremsen" (af digteren Jens Kirks mor)

Oplæsning: "En gebommerlig Gild" af Johannes V. Kirk

Oplæsning: "Mi bette dreng" af J.P. Jacobsen

Oplæsning: "Nae i æ Thue" af Jens Kirke

Revysang: "Valgkandidaten" af Hans Bakgaard. Musik Aksel Hindbjerg. Fra sommerrethyen

Dialog: "A dejns awwskejnsgilld" af Anton Berntsen

Skuespilleren Carl Nielsen "Barndommens Land"1999

Blandt andet med optagelser fra Thisted Købstads 475 års jubilæum. Optagelse af Græto Video, 23 min.

Skuespilleren Carl Nielsen beretter om sin barndom på Koldbygaard

Hans Bakgaard

Vagt ved havet (1965)

Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig flyvevåbnets redningshelikopter i aktion. Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm havn. Instruktøren Jørgen Vestergaard har valgt at optage om vinteren, hvor naturen udfolder sin mørke og barske side. 
22 min. Manuskript, klipning og instruktion: Jørgen Vestergaard. Kamera: Lennart Steen. Produceret for Statens Filmcentral.

Hanstholm - historien om en havn (2007)

Jørgen Vestergaards kommentar: - med denne film vender jeg tilbage til nogle motiver, der har optaget mig fra min tidligste start i filmbranchen. I 1959 var jeg flyttet fra Thy til København, men da jeg ville tegne et filmisk billede af det gamle fattige og forsømte Hansted, før det nye havnebyggeri forandrede alting, tog jeg afsted med nogle ruller s/h 16 mm film og en interesseret amatørfotograf. Det var stumfilm, lyden skulle komme senere, når jeg havde klippet de bedste optagelser sammen, men ingen ville støtte færdiggørelsen. Med "Vagt ved havet" (1965) og "Havnen" (1967) genoptog jeg min fascination af Hanstholm, og nu var der både økonomi og professionelt greb om tingene.
Hanstholm - historien om en havn blev produceret i anledning af Hanstholm Havns 40 års jubilæum. 
30. min. Manus og instruktion: Jørgen Vestergaard. Fotograd: Orla Nielsen. Lyd: Erik Olsen. Klip: Henrik Jørgensen. Produktion: JV Film og TV med støtte fra Thisted Kommune, Hanstholm Hvan og Hanstholm Havnefortum, Sparekassen Thy.

Sir William af Hanstholm

Af Flemming Skipper

Mange har lagt kræfter i opfyldelsen af drømmen om en havn i Hanstholm. Men det var Sir William, der bar de tungeste byrder. Verdens største kran. Mindre kunne ikke gøre det, da havnebyggerne ved Helshage skulle tage de afgørende livtag med havet. En 27 meter høj bredskuldret jætte, der selv vejede 900 tons og i de stærke arme kunne løfte 600 tons og vel at mærke holde denne vægt helt i ro og i strakt arm, indtil havbunden var klargjort og den enorme sænkekasse forsigtigt anbragt på sin blivende plads. Den kunne klare bølgekraft på op til 200 tons uden at lade sig anfægte af det. Prisen for en sådan kæmpe var fem millioner kroner. Det er 57 millioner i nutidskroner.
Historien om verdens største kran fortælles i det andet bind om Hanstholms historie, der udkommer 4. november. ’Drømmen om en havn’ var titlen på det første bind fra 2013. Det sluttede omkring 1960 med havnelovens vedtagelse og begyndelsen på havnebyggeriet.
I den nye bog er det ’Drøm og virkelighed’, som forfatterne Knud Holch Andersen, Mie Buus og Flemming Skipper beretter om på mere end 400 sider og med 300 illustrationer. Det er Hanstholm skrevet ind i den store historie om vækst og krise i et Danmark i forandring. Hanstholmen rummer det 20. århundredes udviklingshistorie med voldsomme forandringer over blot tre generationer.
Jætten, verdens største kran, var af skotsk afstamning, bygget af et firma i Glasgow, Sir William Arrol & Co. Limited i samråd med det konsortium af ingeniørvirksomheder, der havde ansvaret for havnebyggeriet. Den kom derfor naturligt nok til at gå under navnet Sir William. En kran af disse dimensioner lader sig ikke uden videre transportere over længere afstande. Sir William ankom til Aalborg Havn i enkeltdele på op til de 25 tons, der var maksimum for havnekranens løfteevne. Delene blev så fragtet til byggepladsen ved Helshage på lastbiler. Skotske teknikere mødte op i Hanstholm i vinteren 1964 for at færdigmontere kranen og prøvekøre hele anlægget.
Så var Sir William klar til at trække i arbejdstøjet, men kranen kom til at døje med et par uheld, der betød, at det først var i april 1965, den for alvor viste, hvad den duede til. Men derefter arbejdede Sir William støt og roligt, når det var ’kassevejr’ og byggede efterhånden hele den østre ydermole op. Da kranen var færdig med det, blev den ved en meget kompliceret manøvre i sommeren1968 flyttet ind over havneområdet, der nu for længst var taget i brug, og over til den vestre ydermole, som den derefter gik i gang med. Med udgangen af 1970 kunne Sir William melde ’færdigt arbejde’.
’Drøm og virkelighed’ er en generationshistorie med de mange unge familier, der etablerer sig i Hanstholm i løbet af 1960erne og de udfordringer, de møder gennem de følgende årtier. Med bl. a. en dramatisk udvikling af havfiskeriet, færgefart og kommunesammenlægning fulgt op til dag med de ambitiøse planer for en udvidelse af havnen. En fremtidsdrøm fra mellemkrigstiden forstærket af 1960ernes optimisme lever fortsat i den aktuelle udbygningsplan.
I de sidste fem år har Lokalhistorisk Arkiv foretaget en omfattende indsamling af kilder og gennemført forskning og formidling omkring Hanstholms historie gennem de sidste 100 år. Museum Thy, Museumscenter Hanstholm og mange mennesker med tilknytning til Hanstholm har deltaget i arbejdet. Levende kilder har spillet en afgørende rolle, og der er gennemført 30 interviews, der er afgivet skriftlige beretninger, og mange har hjulpet med personoplysninger og indsigt i de forskellige områder. Hanstholm Havn har været et af danmarkshistoriens største egnsudviklingsprojekter med afgørende betydning for Thy og sammen med tvillingehavnen i Hirtshals for hele Nordjylland.

Thy atter frit

Biografejer Georg Pors´12 min. lange film om befrielsesdagene i Thisted.

Tømmerby – Lild  1900-1970

Fortalt af Kresten Møller

Kr. Møller f. 1896, d. 1988.
Boede på fødegården Mølkjærgaard, Søndergade 36, Frøstrup. Han overtog gården efter sine forældre i 1923, og solgte den til sin søn i 1953.
Medlem af Tømmerby-Lild sogneråd i 11 år, heraf de 8 som kasserer. Sognefoged i 24 år fra 1940, virkede som lokalmedarbejder for Sparekassen Thy her i Frøstrup.

Som pensionist var han meddeler til Nationalmuseet, da de i hans erindringer fandt oplysninger, som de ikke havde andre steder.

Klik her for at læse erindringerne om Tømmerby-Lild

Jul i Thy

Det populære og traditionsrige julemagasin er udgivet siden 1931. I hefterne er der mange særdeles læseværdige artikler - og ikke mindst billeder - som alderen ikke har gjort mindre interessant.

Arkivets medarbejder Knud Søgaard digitaliserer alle årgange, der løbende lægges op her på hjemmesiden.

 Download fra disse links:

Årgang 1931-1939.pdf

Årgang 1940-1944.pdf, Årgang 1945-1949.pdf

Årgang 1950-1955.pdf, Årgang 1955-1958.pdf, Årgang 1959.pdf

Årgang 1960-1964.pdf, Årgang 1965-1969.pdf

Årgang 1970.pdf, Årgang 1971.pdf, Årgang 1972.pdf, Årgang 1973.pdf, Årgang 1974.pdf, Årgang 1975.pdf, Årgang 1976.pdf, Årgang 1977.pdf, Årgang 1978.pdf, Årgang 1979.pdf

Årgang 1980.pdf, Årgang 1981.pdf, Årgang 1982.pdf, Årgang 1983.pdf, Årgang 1984.pdf, Årgang 1985.pdf, Årgang 1986.pdf, Årgang 1987.pdf, Årgang 1988.pdf, Årgang 1989.pdf

Årgang 1990.pdf, Årgang 1991.pdf, Årgang 1992.pdf, Årgang 1993.pdf, Årgang 1994.pdf, Årgang 1995.pdf, Årgang 1996.pdf, Årgang 1997.pdf, Årgang 1998.pdf, Årgang 1999.pdf

Årgang 2000.pdf, Årgang 2001.pdf, Årgang 2002.pdf, Årgang 2003.pdf, Årgang 2004.pdf, Årgang 2005.pdf, Årgang 2006.pdf, Årgang 2007.pdf, Årgang 2008.pdf, Årgang 2009.pdf

Årgang 2010.pdf, Årgang 2011.pdf, Jul i Thy 2012.pdf, Jul i Thy 2013.pdf, Jul i Thy 2014.pdf, Jul i Thy 2015.pdf

Hvis Krigen kommer!

Øvelse i Thisted i 1960erne

16. min.

Lokalhistoriske bøger - digitaliseret

Klik på billederne for at downloade pdf-filer

Dengang Norge blev til Norge

- og dengang Thykysten spillede en vigtig rolle for det norske folks overlevelse.

I år er det 200 år siden Norge løsrev sig fra sit tilhørsforhold til Danmark og fik sin egen demokratiske forfatning. Een af de første af slagsen i Europa. I den anledning har Foreningen Norden i Skien taget initiativ til at udgive en bog, der fortæller om, hvorledes der så ud i Norden, da Norge "blev født". Og udgangspunktet har været et historisk tidsbillede af venskabsbyerne Uddevalla, Skien og Thisted.
Bogen kan hentes her som pdf.

Norden i Støbeskeen

Om Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

SLA - Sammenslutningen af Lokalhistoriske arkiver bragte i maj 2016 et portræt af arkivet i bladet Omslaget. Læs artiklen her!

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetager den samlede lokalhistoriske indsats i Thisted Kommune, men delt i to afdelinger i Thisted og Hurup. De to afdelinger under Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune har til opgave at pleje det lokalhistoriske arbejde i hver deres geografiske område. Thisted afdelingen med base i J.P. Jacobsens Hus har til opgave at dække den nordlige del af kommunen, medens Hurup afdelingen har til opgave at dække den sydlige del af kommunen.

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetager også en funktion som et særligt paragraf 7 arkiv, hvilket betyder, at de kommunale arkivalier ikke længere afleveres til det statslige arkivvæsen, men til Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.
Hvorledes arkivet systematisk registrerer arkivalierne fremgår af denne oversigt!
Hurup afdelingen fokuserer på sognene markeret med blåt. Thisted afdelingen fokuserer på sognene markeret med hvidt.
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, Thisted afd. bor i J.P. Jacobsens fødehjem på J.P. Jacobsens Plads nr. 8.

Foreningsarkiver

En lang række foreninger har afleveret deres gamle forhandlingsprotokoller, kassebøger, medlemslister, scrapbøger m.m. til arkivet, der opbevarer arkiverne for eftertiden. Medlemmerne kan til enhver tid komme og studere foreningens historie - og samtidig kan andre også have glæde af de oplysninger, der ligger gemt i foreningsarkivet.
Netop foreningerne har haft afgørende betydning for egnens udvikling. I deres arkiver finder vi oplysninger om tidligere tiders græsrodsbevægelser i referaterne fra f.eks. andelsmejeriets, sygekassens og partiforeningens generalforsamling. Foreningsarkivet afspejler ofte mere end noget andet tidens strømninger og holdningsændringer, der er vigtige at kortlægge for at kunne forstå samfundsudviklingen.
Gennem kampagner er der gjort en særlig indsats for at indsamle lokale arkiver og en lang række foreninger har benyttet sig af tilbuddet.

Virksomhedsarkiver

Også i virksomhedsarkiverne er der vigtigt stof at hente om den lokale historie. Det gælder, hvad enten virksomheden er en fabrik, en købmandsforretning eller en håndværksmester.

Arkiver fra private

Om hvert eneste menneske kan der »opstå« et arkiv af personlige papirer: dåbsattest, soldaterpapirer, ansættelsespapirer, breve, scrapbøger, erindringer og lignende, der er med til at tegne et billede af det enkelte menneske – og dermed det omgivende samfund. Lokalhistorisk Arkiv har gennem årene modtaget værdifulde private arkiver og er til stadighed interesseret i afleveringer fra private.

Lokale bøger og aviser

Biblioteket har gennem årene samlet bøger og andet trykt materiale, der vedrører egnen i fortid og nutid, så brugerne kan være sikre på at finde al relevant materiale fra egnen. Denne samling kan benyttes på Lokalhistorisk Arkiv.
På Lokalhistorisk Arkiv fortages en daglig registrering af lokalstoffet i Thisted Dagblad. Registreringen omfatter både personer og emner.
Men også de ældre aviser er helt eller delvist registeret efter emner og personer.

Fotografier og film

I de sidste hundrede år har fotografiet hjulpet os til en sikker fornemmelse af forandringer i vore omgivelser. Og siden 20'erne har filmen været et supplement til det faste billede.

Lokalhistorisk Arkiv råder over en omfattende samling af fotografier og film. Fotosamlingen vokser støt, dels gennem gaver fra privatpersoner og foreninger - og arkivets egne affotograferinger af de fotografier, som vi låner.
Billedsamlingen dækker hele kommunen og er registreret på en sådan måde, at det via et index er muligt at søge både på emner og personer.
Samlingen af film er digitaliseret.

Det kommunale arkiv

Thisted Rådstuearkiv og de gamle sognekommuners arkiver er for de ældste deles vedkommende afleveret til Landsarkivet i Viborg.

Af hensyn til privatlivets fred er alle offentlige arkiver ikke tilgængelige før 50 år efter deres oprindelsestidspunkt. For særligt følsomme oplysninger gælder det, at arkivalierne skal være 80 år gamle, før de er tilgængelige for udenforstående.
Men en del arkivalier, f.eks. vedrørende ejendomme, planforhold og lignende er tilgængelige for offentligheden i det omfang, de har været det på tilblivelsestidspunktet.
Selv om hovedparten af de kommunale arkivalier er afleveret til Landsarkivet i Viborg, er der siden 1985 sket en sanering af Thisted Kommunes fjernarkiv, således at de ældste - og i administrativ henseende »døde« arkivalier - er opbevaret og registreret på Lokalhistorisk Arkiv, der også har udarbejdet registrant over de kommunale arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Og siden 2007 har arkivet fungeret som §7 arkiv for Thisted Kommune. Dvs. nu afleverer de kommunale forvaltninger ikke længere deres arkivalier til Statens arkiver, men til os.

Registrering

Alt materiale, der indleveres til opbevaring på Lokalhistorisk Arkiv, bliver registreret via edb, og der udarbejdes fortegnelser over indholdet i de enkelte arkiver, så de besøgende har mulighed for at finde frem til det ønskede arkivmateriale. Hvad der findes fremgår af den elektroniske registrant, der findes her på webstedet.

Læsepladser

Lokalhistorisk Arkiv har sin egne læsesale i Hurup og Thisted. Her kan alle komme, hvad enten de har et bestemt emne, de vil undersøge, eller de blot ønsker at orientere sig i arkivets samlinger. Arkivets personale vejleder de besøgende i brugen af arkivets materialer.

Da store dele af arkivet opbevares på et fjernmagasin, må man være forberedt på, at det kan tage lidt tid, inden det ønskede materiale kan benyttes.

Kopier af arkivalier af de statslige arkiver

Det kan være vanskeligt at sige, hvor langt tilbage i tiden arkivalierne på arkivet rækker, men de ældste bevarede kilder til egnens historie vil typisk kunne findes i Rigsarkivet i København og Landsarkivet i Viborg.

l landsarkiverne skal alle lokale stats- og amtslige forvaltninger - aflevere deres arkivalier - det gælder f. eks. sognepræster, dommere, politimestre, distriktstoldkamre m.v.
I Rigsarkivet opbevares alle lokale arkiver før 1559 samt centraladministrationens arkiver, heriblandt de reviderede regnskaber for lokale embedsmænd.
For at kunne hjælpe de besøgende, der ønsker viden om egnens ældre historie, samt slægtshistorikere, hvis familie har tilknytning til Thy, har arkivet købt kopier af de mest benyttede arkivalier, bl.a. folketællinger, kirkebøger, brandtaksationer, tingbøger o.s.v. Kopier erhverves dels i form af fotokopier, dels som mikrofilm til læsning i mikrofilmapparater.

Forskning og formidling

Det er et af Arkivets mål selv at bidrage til skabelsen af ny viden om byens og egnens historie ved at foretage undersøgelser af dens udvikling. Denne forskning er også helt nødvendig for at give arkivets medarbejdere den indsigt, der er nødvendig for at kunne yde de besøgende kvalificeret vejledning i brugen af samlingerne. Resultaterne af denne forskning bliver så vidt muligt publiceret som artikler, bøger og foredrag.

Registrering af arkivalier - forvaltninger

Inden arkivalierne kan afleveres til §7-arkivet, er det nødvendigt, at de bliver registreret. Denne opgave påhviler den afleverende myndighed.

Det er dansk arkivpraksis, at alle arkivalier ordnes og registreres efter det såkaldte ’proveniensprincip’. Det vil sige, at arkivalierne skal registreres efter det system, som den afleverende myndighed har bygget arkivet op efter. Eksempler på typiske systemer er Kl-journalsystem, vejnavne, matrikelnummer, cpr-nummer eller datoorden.

Når man skal registrere arkiverne, sker det via arkivets hjemmeside.

Her inddateres en registratur for hver arkivserie i registraturformularen. Det vil sige, har man en arkivserie med KL-sager og en arkivserie bestående af personsager, skal man udfylde et registraturblad for både KL-sagerne og personsagerne.

For at logge på er det nødvendigt med et brugernavn og et password.

Send en e-mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  til arkivet og få tilsendt brugrnavn og adgangskode.

Klik her for at få adgang til databasen med inddateringsformularen

Registrering af arkivalier - institutioner

Alle kommunale institutioner og/eller organisationer, der modtager væsentlige økonomiske midler fra Thisted Kommune skal registrere deres arkiver i databasen herunder.

Adgangen til databasen kræver brugernavn og adgangskode.

Send en e-mail til arkivet - adressen er arkiv@thisted.dk og få tilsendt brugernavn og adgangskode.

Få adgang til databasen ved at klikke her!

Søge og registrere

Arkivjura

Herunder finder du henvisninger til den væsentlige del af den jura, der knytter sig administration af arkiver

GENERELT

• Thisted Kommunes Arkivinstruks vedtaget juni 2016 
• Arkivloven - Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007
• Arkivbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om varetagelse af arkivmæssige hensyn

E-ARKIVALIER

• Bevaring og kassation af kommunale IT-systemer Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i kommunerne nr. 183 af 26. januar 2018. Bestemmelserne gælder for arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af kommunerne efter 1. januar 2007, samt for arkivalier fra kommunale fællesskaber og samarbejder.
• Vejledning til bekendtgørelse nr. 183 om bevaring og kassation af digitalt skabte data og dokumenter fra kommunerne 2007ff

• Vejledende bevarings- og kassationsliste for kommunernes it-systemer efter 1. januar 2007 (“D-guldlisten”)
• Bekedtgørelse om arkiveringsversioner nr. 1007 af 24. august 2010
• Vejledning til fremstilling af arkiveringsversion - e-arkiver (Vejledning til bekendtgørelse nr. 1007 af 20. august 2010) 
• Aflevering af kommunale e-arkiver - en generel vejledning. Formålet med denne vejledning er at give kommunale myndigheder en introduktion til aflevering af elektroniske arkivalier til Statens Arkiver. Vejledningen giver et overblik over: • udformningen af en systemuafhængig arkiveringsversion -  • hvordan en afleveringsproces forløber .
• Vejledende kassationsliste for primærkommunernes IT-systemer. Statens Arkiver og Kommunernes Landsforening (KL) har i samarbejde udarbejdet denne vejledende kassationsliste for kommunernes IT-arkivalier. Ud for de nævnte systemer er det angivet, om data i IT-systemet skal bevares iht. bekendtgørelse nr. 1000 af 28. september 2004 om primærkommunernes arkivalier efter 1970, eller om data i systemet kan kasseres. Listens formål er således at hjælpe kommunerne med at identificere de systemer, der indeholder bevaringsværdige data. Listen er ikke udtømmende, og vil blive løbende opdateret.
• Cirkulæreskrivelse nr. 9112 af 26. januar 2018 om kassation af dokumenter i kommunernes IT-systemer
• Arkiveringsversioner kort og godt
• Vejledning til aflevering af dokumenter fra it-systemer
• Oversigt over paradigmesager (standardmodeller) for aflevering af kommunale it-systemer

PAPIRARKIVALER

• Bekendtgørelser og vejledninger om bevaring og kassation af papirarkivalier. For arkivalier skabt før 1970, i perioden 1970-2006 og arkivalier skabt efter 2007. Den primære bekendtgørelse er nr. 1000 af 28. september 2004 for arkivalier skabt i perioden 1970-2006
• GULDLISTEN - revideret 2008. Praktiske eksempler på kassation af forskellige arkivalier. Guldlisten dækker bevaring og kassation af papirarkivalier skabt i perioden 1. april 1970 til 31. december 2006 - med mindre det specifikt er nævnt at der er tale om elektroniske registre og sager
• Anvisning om arkivæsker
• De primær- og amtskommunale institutioners arkivalier og kommunalreformen - Regler om nedlæggelse og sammenlægning af institutioner
• Kommunalreformens arkivmæssige konsekvenser - Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan kommunerne skal håndtere de arkivmæssige konsekvenser af kommunalreformen, således at arkivmæssige hensyn varetages, så sager, dokumenter og oplysninger i elektroniske registre fortsat kan genfindes.
• Tekniske krav til materialekvaliteter - Myndighederne skal ifølge arkivloven sørgen for, at arkivalier skal opbevares på betryggende vis. Det betyder bl.a., at man skal være opmærksom på, hvilke kontormaterialer man anvender i det daglige, da mange af dem har begrænset holdbarhed.
• Vejledning om offentlige arkiver - Om formål, oprettelse - og sikring af arkivalier.

• Opdateret vejledningsmateriale til de kommunale bevaringsbestemmelser

  Rigsarkivet har opdateret vejledningsmaterialet til de kommunale bestemmelser. Det består af:

  Papirarkivalier

  ·         Vejledning om papirarkivalier for perioden før 1970

  ·         Vejledning om papirarkivalier og it-systemer fra perioden 1970-2006

  ·         Vejledning om papirarkivalier efter 2007

  ·         Faktaark (til borgere) om børnesager

  Materialet findes her: https://www.sa.dk/da/offentlig-forvaltning/kommuner-og-regioner/bevaring-kassation-papirarkivalier/

  Digitalt skabte data og dokumenter

  ·         Vejledning om papirarkivalier og it-systemer fra perioden 1970-2006

  ·         Vejledning om digitalt skabte data og dokumenter efter 2007

  ·         Dataflowsanalyse for perioden efter 2007

  ·         Vejledende bevarings- og kassationsliste for digitalt skabte data og dokumenter efter 2007 (D-guldlisten)

  Materialet findes her: https://www.sa.dk/da/offentlig-forvaltning/kommuner-og-regioner/bevaring-kassation-it-systemer/

Bestilling af arkivalier til administrativ brug

§7 arkivets opgave er at sikre de kommunale arkiver til brug for blandt andet den kommunale administration.

Opstår der et behov for at låne arkivalier fra §7 arkivet sker det via SBSYS.

Se denne vejledning.

Men inden da kan man foretage en søgning i arkivets elektroniske databaser for at finde oplysninger om de ønskede arkivalier. For at kunne udfylde låneformularen er det nødvendigt at vide, hvem arkivskaberen er, hvilket nummer arkivet har - og hvilke(n) pakke(r) man skal bruge.
Herefter klikker man på “bestil materiale” og udfylder formularen med de relevante oplysninger.

Arkivet vil tilstræbe at levere de ønskede data i løbet af få arbejdsdage.

Den normale udlånsperiode for arkivalier er tre uger. Arkivalierne skal afhentes og afleveres på en af arkivets afdelinger i Thisted eller Hurup - eller på maskinstuen på Thisted Rådhus.

Skifteprotokoller

Link til Statens Arkiver om skiftearkivalier 

Chr. Knudsens Gods Skifteprotokol 1774-1801
Skifteprotokol Chr. Thøgersens gods 1791-1793, Søren Knudsens gods 1770, Niels Sørensens 1794
Skifteprotokol I Vestervig Closter Ørum Slot 1764-1805
Skifteprotokol 2 Vestervig Closter Ørum Slot 1770-1805
Skifteprotokol 3 Vestervig Closter Ørum Slot 1764-1805

Skifteprotokol Tandrup Gods 1826-1848

Ørum Slot skifteprotokol 1790-1805

Radio Thy

Nu og Da

Stationen sendte lokalradio fra 1986 til 2002. Een af de populære udsendelser stod lokalhistorikeren og radiomanden Svend Sørensen for.
Under temaet "Her og Nu" kom udsendelserne vidt omkring i Thy - både geografisk og tidsmæssigt.
Ved et enkelt klik kan man genopleve Radio Thy omkring 1986-1995.

Radio Thy

Nu og Da

Stationen sendte lokalradio fra 1986 til 2002. Een af de populære udsendelser stod lokalhistorikeren og radiomanden Svend Sørensen for.
Under temaet "Her og Nu" kom udsendelserne vidt omkring i Thy - både geografisk og tidsmæssigt.
Ved et enkelt klik kan man genopleve Radio Thy omkring 1986-1995.

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1959

Indholdsfortegnelse

Balle, Torsten: En frikirkelig bevægelse i Ty

Balle, Torsten: Mindeplader i Torsted kirke

Ditlevsen, Ditlev N.: Sommertjeneste paa Bondegaarden

Elle Jensen, F.: Mere om Else Kusk

Gjødesen, Signe: Museets erhvervelser

Nørgaard, Olaf: Slægten Nørgaard på Grim-Nørgaard

Riis-Olesen, H. A.: Den brutale præst i Helligsø-Gettrup

Riis-Olesen, H. A.: Kendte politikere fra gamle dage

Rolighed, Jens: Fra Klim sogn i sidste halvdel af forrige årh.

Støvring-Nielsen, H.: Amtsforvalter Jens Hansen

Toft, E.: Et Minde om Prins Buris

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2001

Indholdsfortegnelse

Blak, Per: Tanker og minder om et luftfoto.

Christensen, Stinne: Et lærerhjem i Hillerslev omkring 1900.

Fastrup, Mette: Museumsliv i kvindehænder.

Gregersen, Knud: Jordemødre i Thy.

Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred.

Holmehave, Ane Marie: Lokalhistorisk litteratur om Thy og Vester Hanherred 2000-2001.

Høyrup, Birgit: Husmandsbrugenes kvinder.

Jensen, Dagmar Mørk: Familie med stærke viljer.

Jensen, Poul Sasser: Den forsvundne døbefont fra Vestervig kirke.

Jørgensen, Laumann: Hulsten i kirkegårdsdiger.

Kontaktpersoner - rødderne.

Michaelsen, Peter: Daldøs - et gådefuldt gammelt brætspil.

Mikkelsen, Aage: Vikingegravpladsen og apotekeren.

Pedersen, Arne Ringgaard: Fra dyrskueplads til stadion.

Skipper, Flemming: Hr. Lærer O. Frederiksen.

Skipper, Flemming: Kvinder med forbindelser.

Skipper, Flemming: Kvinderne og chefen.

Steenberg, Odd: Demontering af de tyske forsvarsanlæg i Thy 1945.

Søgaard, Knud m.fl.: Mølller med konrmaling.

Weber, Frank : Formandens beretning 2000-2001.

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2004

Indholdsfortegnelse

Jytte Nielsen og Michael Vandet: Hammans >>Malerskab<
Ove Kjær: En barndom i Thy
H. P. Myrup: Min barndom i Thisted Landsogn 
Helge Hjortdal: Minder fra barndomsår i Thisted 
Maren Andersen: Torsted Skole 1940-1962
Ghita Nørby: Små erindringsglimt om min far, Einar Nørby 
Flemming Skipper: Fire linjer og et >>leve << i Thisted 
Jens Fogh-Andersen: Kystfiskeri på lånt tid 
Flemming Skipper: Scrapbogen som historisk fortælling
Jørgen Vestergaard: Vindmøllernes pionerer 
Jens Fogh-Andersen: Illusionsnummer i klitterne 
Erik Michael Andersen: Allieret flystyrt ved Ålvandet 
Knud Holch Andersen og Orla Poulsen: Historie med jordforbindelse ..

Flemming Skipper: Chr. P. Fogtmann (1918-2003) 
Henrik Jespersen:Lokalhistorisk litteratur 2003-2004
Formandsberetning 2003-2004

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2005

Indholdsfortegnelse

Svend Sørensen: Det begyndte i en skrivebordsskuffe
Asger Thomsen: Jens Andreas Foged
Mette Roesgaard Hansen og Anne-Louise Haack Olsen: Fortællingen om Landlyst og Drengshøj
Michael Vandet: Levn fra Kjølbygaard
Oskar Kaaløy: Skibsfarten mellem Kåløy i Norge og Thy
Orla Poulsen: Lokalhistorikeren Knud Mortensen
Kaj Sekkelund: Om grænser, hegn og skel i det gamle Thy.
Herdis Fisker: En retsag i 1811
Bent Anker-Møller: Maries rejse fra Klim til Sønderjylland i 1920 
Jens Andersen: Hanstholm 5. april 1942 - nedskydning af >>Hudson<< 0/407
Mie Buus: Klit og hede i Thy
Aksel Kristensen: Nogle halvgrimme flintflækker
Jørgen Nielsen: Barndomsminder fra Thisted
Ove Kjær: En barndom i Thy (fortsat) 
Svend Sørensen: Der stander et ur 
Anne Frandsen: Lokalhistorisk litteratur 2004-2005 - et udvalg.
Kristian Visby: Formandsberetning 2004-2005 
Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred

Et lille møde med tre skolebørn
fra Koldby og Snedsted Skole

-Nikolaj, Emil og Lukas

Hannæs. Folk og egn

Af Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jakobsen

Udgivet 1995 af Lokalhistorisk forening for Sydhannæs &
Lokalhistorisk forening for Frøstrup & omegn. Omslagsfoto: Bendt Jørgensen. Luftfotos: Aage Bjerregård Pedersen, Wadmanns forlag, Thisted. Grafisk tilrettelægning: Henrik Bygholm. Titelblad og tegninger hvor ikke andet er angivet: Jens Frimer Andersen.

Download bogen som PDF

Vesløsgård - en herregård på Hannæs

Ejere, fæstere og udstykning

 Af Ingvard Jakobsen

 Udgivet af Lokalhistorisk Forening for Sydhannæs og Lokalhistorisk Forening for Frøstrup og Omegn i 2002 i samarbejde med Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred. Bogen er udgivet med støtte fra Egnsbank Han Herreds Fond m.m.

Download bogen som pdf: 

Download bogen som pdf: 

Leksikalsk: Lennon - Ono - Beatles

Lennon, John, 1940-1980, britisk sanger, musiker og komponist. Var med til at danne The Beatles og skrev s.m. Paul McCartney en stor del af gruppens materiale. Samarbejdede fra 1968 med hustruen Yoko Ono om avantgardemusik. Solodebuterede 1970 med John Lennon/Plastic Ono Band og skrev siden bl. a. sangen "Imagine" (1971). Medvirkede i flere film, udgav bøger. Myrdet af en sindsforvirret fan uden for sit hjem i New York.

Ono, Yoko, f. 1933, japansk-amerikansk koncept- og performancekunstner; g.m. John Lennon 1969. Med baggrund inden for musik, poesi og filosofi indtog Yoko Ono fra begyndelsen af 1960´erne en central rolle i New Yorks avantgardistiske kunstmiljø. Siden har hun været tilknyttet den internationale Fluxus-bevægelse og bl. a. arbejdet med intermedia, hvor hun lader Vestens kunst- og værkbegreb mødes med Østens zenfilosofi.

Beatles, The. 1960´ernes betydeligste engelske popgruppe. The Beatles blev dannet i slutningen af 1950´erne af John Lennon guitar, sang, Paul McCartney bas, keyboard, guitar, sang, George Harrison guitar, sang og fra 1962 Ringo Starr trommer og sang. The Beatles´ betydning for udviklingen af den moderne pop- og rockmusik kan næppe overvurderes. Med stor virtuositet og opfindsomhed blandede The Beatles elementer fra klassisk musik, moderne musik, vestlig og indisk folkemusik med rockmusik og populærmusik i bred forstand.

Kilde: Gyldendals dvd-leksikon.

Billeder af en Beatle

Yoko Ono, John Lennon, Kyoko, Tony Cox og Melinde Kendall møder pressen – aviser, radio og fjernsyn – på Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge. Bagest ses Aage Rosendal, lederen af New Experimental College, som var det officielle navn på det ikke helt almindelige universitet, der i forlængelse af dansk højskoletradition arbejdede for mellemmenneskelig forståelse og de humanistiske værdier.

Skalpejagten

John Lennon og Yoko Ono var ikke nem at komme i kontakt med for pressefotografer og reportere, der flokkedes omkring ejendommen i Vust. Men Aage Rosendal fra Verdensuniversitetet i Skyum dukkede altid op. Her med bemærkningen: ”Det var et billede, I ville ha`´ - her er ét!”
The Beatles ændrede musikhistorien. Med deres hårlængde vakte de opsigt blandt unge og forargelse i forældre-generationen. Det kan være svært at forstå i dag - dét med håret. For det var jo nærmest et pænt pandehår. Men der var ikke fedt i håret. Og det var opsigtsvækkende på et tidspunkt, hvor en tube Brylcreme var med i den potente udrustning hos enhver ung mand! Det lange hår blev et symbol ligesom blomsten, da hippierne - blomsterbørnene - dukkede op i 1960´erne. ”Make love, not war”. Vietnam-krigen var et symbol for det onde. Og det lange hår en opposition til de karseklædte amerikanske soldater.

I Danmark kom hårets længde hos en ung mand også til at skrive historie. Hans navn var Amdi Petersen, grundlægger m.m. af Tvind-imperiet. Han var i 1965 lærer på en skole ved Odense. Da han søgte om fastansættelse, blev det et nej. Skolekommissionens formand, en malermester, motiverede afslaget: ”Vi kan ikke tolerere en lærer, der er langhåret og fuldskægget. Man forventer da, at en lærer ligner almindelige mennesker”.

Thy og Han Herred kunne også være med, når det gjaldt hår og skæg. Og blå briller kunne man tilføje. For der var (næsten) ikke det middel eller den metode, der ikke blev taget i brug for at få et billede af John Lennon & Yoko Ono (og hendes datter Kyoko), da det rygtedes, at de havde haft besøg af frisøren. Hvad man blev vidne til, var det nærmeste, man på disse kanter er kommet en regulær skalpejagt.

Berlingske Tidende berettede torsdag 22. januar 1970:

”Jagten på kejserens skæg er gået ind. Over 100 pressefolk - især fotografer - fra Danmark, Tyskland og England har i de sidste 24 timer belejret den lille gård i Vust i Hanherred, hvor de nyklippede Lennon´er holder til, men ingen af dem har fået så meget som en lok.

I går eftermiddags måtte familien Lennons trofaste beskytter Anthony Cox tilkalde politiassistance fra Fjerritslev for at få fotograferne på afstand fra gården. Tidligt i går morges forsøgte en ihærdig fotograf at nærme sig gården, men han blev gennet væk af Cox, som meget bestemt forsvarede gården – kun iført underbenklæder”, skrev den københavnske avis.

Den lille landejendom i Vust var udsat for en regulær belejring i slutningen af januar 1970, da det rygtedes, at John Lennon havde ladet det lange hår falde. Klipningen gav genlyd i verdenspressen. Lennon var en af igangsætterne af den såkaldte hippiebevægelse, hvis symbol var det lange hår. Han opgav hippie-attituderne og blev politisk aktivist. Ifølge oplysninger i aviserne i januar-dagene 1970 var der omkring 100 pressefolk fra flere lande i Thy og Hanherred for at dække begivenheden.Det må have været en kold omgang for Cox: Danmark lå kappet ind af den strengeste isvinter i mands minde.

Berlingske Tidende fortsatte:

”En anden fotograf forsøgte sig forklædt som postbud med anbefalet brev til Lennon. Hans nødtørftige forklædning blev straks gennemskuet. To fotografer havde lejet en mejetærsker og kørte ind på gården under påskud af at ville bede om mekanisk assistance. Men Cox vidste nok om landbrug til at vide, at de var for tidligt ude.

John Lennon er selv kede af det skete.

”Det var netop for at undgå publicity, at vi lod os klippe”, sagde han i går. ”Men vi altså forregnet os”, slutter avisen.

Rygter på egnen ville vide, at Lennon & Co. senere agtede at vise sig offentligt, således at de kunne fotograferes ”forfra, bagfra, fra siden og i farver”, som det hed. Så kunne freden måske genoprettes, som det var tilfældet efter det første pressemøde i Skyum Bjerge.

Nye billeder af Lennons nye look skulle ikke i kastes i gram for en tilfældig fotograf. Måske var det hele ikke så uskyldigt, som det kan tage sig ud. Måske var frisørbesøget led i det projekt – kald det kunstværk – som de to verdensberømtheder allerede havde gjort deres liv og færden til. I en god sags tjeneste: Fredens sag!

Under alle omstændigheder dukkede det officielle billede af de nyklippede hurtigt op og kan i dag ses i bøger og opslagsværker og ikke mindst på nettet, hvor Lennon og Yoko Ono lever i bedste velgående.

I øvrigt var det en kvindelig frisør fra Aalborg, der var blevet kaldt til Vust, skulle det senere vise sig. Klipperiet fandt sted i laden til landejendommen. Frisøren fik ikke lov til at feje berømthedernes hår op. Det blev – efter ordre – samlet i en plasticpose.

”Lokkerne kunne utvivlsomt have indbragt frisøren en mindre formue, hvis de var blevet solgt i totter til Beatles-fans”, noterede Thisted Dagblad.

Det lange hår, som Lennon selv samlede i en papirspose, blev et par uger efter byttet for et par af Muhammed Alis blodplettede boksershorts og siden solgt på en auktion til fordel for en engelsk Black Power organisation.

Der blev af pressefolkene foran ejendommen i Vust udvist stor opfindsomhed for at få et billede den klippede Lennon-familie. Men den mest opfindsomme var en lokal fotograf, Jørgen Kjær. Han ventede til de øvrige fotografer havde forladt Vust i baghjulet af den bil, der skulle fragte negativerne til de officielle billeder til Aalborg Lufthavn og derfra videre til København for at blive fremkaldt og solgt til højestbydende. Overskuddet skulle gå til fredscentret i Kettrup. Fotoet, hvor John og Yoko sidder på en sofa og spiller guitar, blev fremkaldt på - og bragt i - Fjerritslev Avis.Dette var det tætteste, pressefotograferne kom på Lennon-familien i Vust. Et billede af den nyklippede Kyoko. . .

Vinteren 1969-1970 var streng, og pressefotograferne kom på lidt af en prøve på de glatte veje. Her bliver de – i ro og orden – eskorteret væk fra ejendommen i Vust af den tilkaldte Fjerritslev-betjent.

Konspirationsteorien

Efter mødet med avantgardekunstneren Yoko Ono sprang John Lennon ud som krigsmodstander og fredsaktivist. Han fastholdt dog selv, at han først og fremmest var kunstner.Da John Lennon fandt Yoko Ono, fandt han resten af sin stemme. Sådan er det formuleret af en af de mange forskere, der over hele verden beskæftiger sig med fænomenet Lennon & Ono.

Sandt er det, at John Lennon efter mødet med avantgardekunstneren Yoko Ono bosatte sig i New York og sprang ud som krigsmodstander og fredsaktivist. Han fastholdt dog selv, at han først og fremmest var kunstner og med enkle budskaber som "All we saying/Is give peace a chance" og "War is over" fik John Lennon så stor en gennemslagskraft, at han under Vietnam-krigen blev opfattet som en trussel mod den siddende præsident Richard Nixon. Både FBI og CIA havde mapper på John Lennon med overskriften "Sikkerhed. Revolutionære aktiviteter". De store folkemængder, som Lennons musik og enkle budskaber kunne mobilisere, blev efterhånden nærmest et vågent mareridt for den paranoide præsident med det store militær apparat og den tvivlsomme succes på slagmarken. Han vendte sig derfor - sammen med den magtfulde John Edgar Hoover, chefen for det amerikanske forbundspoliti FBI - mod borgerrettigheds- og fredsbevægelserne. De var en trussel en trussel mod den sociale orden. Efter at have gjort tjeneste under otte præsidenter havde Hoover en næsten urørlig position i det amerikanske magtapparat.

Og var det i virkeligheden det amerikanske sikkerhedspoliti, altså CIA, der beordrede mordet på John Lennon december 1980 i New York?

Teorien om, at den morddømte Mark Chapman i virkeligheden blot var en "nyttig idiot" for magtapparatet i USA, som jo ikke brød sig om eks-beatlen på grund af hans engagement i fredssagen, de politiske sange og det mere eller mindre erkendte narkomisbrug, dukkede op i timerne efter mordet. Den er siden blevet fastholdt bl. a. af sangerens søn Sean Lennon, der i 1998 i et interview sagde: "Det var helt klart i USA´s interesse, at min far blev dræbt ... disse pacifistiske revolutionære bliver dræbt af regeringen, det viser historien".

Selv sagde John Lennon allerede i 1972 til en ven: "Hvis der sker noget med Yoko og mig, er det ikke en ulykke". Og i "The Ballad of John and Yoko" sang han om sin egen korsfæstelse.
Det skal understreges - også her - at denne konspirationsteori aldrig er blevet bevist.

Tilbage i arkiverne står de mange sagsmapper med registreringerne af John Lenons gøren og laden gennem flere år og med indholdet af de aflyttede telefonsamtaler omhyggeligt noteret ned.

Præsidentens mænd ville vide besked, men hvad de fandt ud af og hvad de traf af beslutninger, beholdt de for sig selv.

Og måske kunne de også læse om et mærkeligt universitet i et fjernt land og en lokalitet kaldet Skyum Bjerge. Det får vi aldrig at vide.

Det var midt i det hele, at John Lennon og Yoko Ono besluttede at rejse fra USA til Thy og Hanherred, hvor den samlede verdenspresse - den lokale medregnet - var klar med blitz, papir og kuglepen og en helt anden indstilling end de amerikanske efterretningsvæsener.

Thisted Søndagsskole på tur til Års

Glimt fra Thisted i 1950erne

Svend Sørensen fortæller - om Friluftsteatret i Christiansgave