Klitmøller Revy 2005

 Klitmøller Revy 2003

 Klitmøller Revy 2002

 Klitmøller Revy 2000

 Klitmøller Revy 1995

 Klitmøller Revy 1994

 Klitmøller Revy 1993

 Klitmøller Revy 1992

 Klitmøller Revy 1991

 Klitmøller Revy 1990

 Klitmøller Revy 1989

 Klitmøller Revy 1988

Klitmøller Revy 1987

Klitmøller Revy

En efterårsaften i 1985 mødtes vi en lille flok på Klitmøller Skole, hvor Susanne Schade (SUS) havde en ide om at ville starte et kursus op, hvis indhold skulle være at etablere en lokalrevy.

Sus havde stor erfaring med disse ting. Allerede samme aften var navnet til den første revy fundet: ”HVAD NØTT ERED TE”

Entusiasmen var fra starten stor, Sus var en god lærer. Det handlede blandt andet om: Udtale, tydelighed i sproget og høj tale uden at råbe.
Derefter startede der et stort arbejde med at finde ud af, hvad revyen skulle handle om,
var der sket spændende ting i Klitmøller det forgangne år? Var der nogle gode og sjove episoder blandt beboerne, som vi kunne gøre lidt ”venligt grin med?”

Desværre har vi ingen video fra det første år, 1986, da der ikke blev optaget nogen. Ingen havde I deres vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle blive til 15 revyer i alt, som kunne trække fulde huse hver gang.

Gennem årene var der mange, og mange forskellige deltagere. Alle var amatører, også rigtig mange børn var med til at sætte en god stemning i arrangementerne.

Allerede fra opstarten havde Sus en ide om, at de rammer vi havde i redningshuset kunne forbedres med overskud fra revyen. Hendes langsigtede ide var en form for et medborgerhus / samlingssted til glæde for byens beboere.   

____________________________________________________________________________  

Klitmøller Revy  1987 - HØ´T  I  Æ´ RUTEBI´GEL

Se film

Klitmøller Revy  1988 - KAN VI STÅ MÅL MED
Del 1 og del 2
Læs mere …

Klitmøller  Revy  1989 - SET FRA NORDVEST
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller  Revy  1990 - BORTE MED BLÆSTEN
Del 1 og del 2

Se film

05-Klitmøller  Revy  1991 - KØRER DET RUNDT
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller  Revy  1992 - HALLØJ PÅ PLEJEHJEMMET
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller  Revy  1993 - SPAR OS
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller  Revy  1994 - CIRKUS MODSAT
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller Revy  1995 - ALLE TIDERS REVY
Del 1 og del 2 og del 3

Se film

Klitmøller  Revy  2000 - DET GULE HUS.DK
Del 1 og del 2

Se film

Klitmøller Revy 2002 - SKIBET ER LADET MED
Del 1 og del 2 og del 3

Se film

Klitmøller Revy 2003 - DET´BAR´ SJOV
Del 1

Se film

Klitmøller Revy 2005 - MENS VI VENTER
Del 1

Se film

Storken i Vesløs

Fotograf Per Sowinskys lille filmskildring af storkeparret i Vesløs.
Varighed: 21 minutter

Da Thisted blev en købstad!

I forbindelse med Thisted Købstads 500 års jubilæum producerede Lokalhistorisk Arkiv en lille film, der fortæller om dengang Thisted blev en købstad. Filmen varer 15 min.

Bomhuse ved toldstederne i Thisted 1824
- se hvad der skete de steder, hvor bomhusene lå!

______________________________________________________________________________________

BISGAARD LEED på Plantagevej

MELLEM BOM ved hjørnet af Kastet og Korsgade

ØSTER BOM ved Strandvejens begyndelse

SØNDER BOM - hvor nu rådhuset ligger.

TINGSTRUP BOM - ved Amtsstræde

VESTER BOM på Vester Torv

Hundborg Brugsforening 1907-2007

Filmen fortæller om brugsforeningens historie. Der medvirker bl.a. Svend Sørensen, Verner Paulsen,
Kaj Poulsen, Aage Jensen, Ruth Østergaard, Ellen Lynggaard, Jette Vestergaard og Henning Enevoldsen.

Hundborg Brugsforening 1907-2007

Filmen fortæller om brugsforeningens historie. Der medvirker bl.a. Svend Sørensen, Verner Paulsen,
Kaj Poulsen, Aage Jensen, Ruth Østergaard, Ellen Lynggaard, Jette Vestergaard og Henning Enevoldsen.

Folketingsvalg i Thisted 1906

En majdag i 1906 forsamledes en menneskemængde på Store Torv i Thisted for at vælge en ny repræsentant til Folketinget. Fotograf Scharling var til stede og optog et enestående billede af situationen. Det er dette billede, vi går på vandring i og fortæller om situationen.

Folketingsvalg i Thisted 1906

En majdag i 1906 forsamledes en menneskemængde på Store Torv i Thisted for at vælge en ny repræsentant til Folketinget. Fotograf Scharling var til stede og optog et enestående billede af situationen. Det er dette billede, vi går på vandring i og fortæller om situationen.

Beskrivelse af erhvervslivet i Thy i 1987

Varighed 20 min.

PRODUCERET AF KAJ SEKKELUND I 1991  SOM AFLØSNINGSOPGAVE PÅ KONFERENSSTUDIET VED ÅRHUS UNIVERSITET.

Thy Turistsamvirkes film fra 1986

Optaget af fotograf Per Sowinsky

Varighed 23 min. 

Film fra Vejlerne

En fotografisk skildring af dyr og mennesker på Vejlerne.

En film af Per Sowinsky

Varighed 43 min.

Kilder fra Frøstrup

Dialekter fra Han Herred

Film fra Frøstrup

I 1999 blev der optaget en film med klip fra livet i Frøstrup: Fra Dolle, Spejderhus, juleoptog m.m.

Erindringer

Kilder fra Frøstrup

VARMEMESTEREN

Thisted Varmeforsyning, der blev stiftet i 1961, er megen betydeligt medspiller i kampen for "det gode liv" i Thy.

Navnlig de sidste 40-45 har andelsselskabet været bannerfører for innovative løsninger til gavn for både klima og forbrugere. Således at Thisted Varmeforsyning både er blandt landets allerbilligste og mest udviklede selskaber. Hovedkraften og idémanden bag dette eventyr er ikke mindst ingeniør Lars Toft Hansen, der blev valgt som formand tilbage i 1984 - og sad i formandsstolen frem tll april 2024, da valgte Lars Toft Hansen valgte at trække sig tilbage efter 40 på posten.

Se denne lille portrætfilm, som vi har valgt af kalde "Varmemesteren. En historie om Lars Toft Hansen og varmen i Thy".

Læs mere om Thisted Varmeforsynings historie i jubilæumsskriftet

"PÅ VEJ MOD FREMTIDEN", som du finder ved at klikke her

VARMEMESTEREN

Thisted Varmeforsyning, der blev stiftet i 1961, er megen betydeligt medspiller i kampen for "det gode liv" i Thy.

Navnlig de sidste 40-45 har andelsselskabet været bannerfører for innovative løsninger til gavn for både klima og forbrugere. Således at Thisted Varmeforsyning både er blandt landets allerbilligste og mest udviklede selskaber. Hovedkraften og idémanden bag dette eventyr er ikke mindst ingeniør Lars Toft Hansen, der blev valgt som formand tilbage i 1984 - og sad i formandsstolen frem tll april 2024, da valgte Lars Toft Hansen valgte at trække sig tilbage efter 40 på posten.

Se denne lille portrætfilm, som vi har valgt af kalde "Varmemesteren. En historie om Lars Toft Hansen og varmen i Thy".

Læs mere om Thisted Varmeforsynings historie i jubilæumsskriftet

"PÅ VEJ MOD FREMTIDEN", som du finder ved at klikke her

VARMEMESTEREN

Thisted Varmeforsyning, der blev stiftet i 1961, er en meget betydeligt medspiller i kampen for "det gode liv" i Thy.

Navnlig de sidste 40-45 har andelsselskabet været bannerfører for innovative løsninger til gavn for både klima og forbrugere. Således at Thisted Varmeforsyning både er blandt landets allerbilligste og mest udviklede selskaber. Hovedkraften og idémanden bag dette eventyr er ikke mindst ingeniør Lars Toft Hansen, der blev valgt som formand tilbage i 1984 - og sad i formandsstolen frem tll april 2024, da valgte Lars Toft Hansen valgte at trække sig tilbage efter 40 på posten.

Se denne lille portrætfilm, som vi har valgt af kalde "Varmemesteren. En historie om Lars Toft Hansen og varmen i Thy".

Læs mere om Thisted Varmeforsyning i dette jubilæumsskrift, der har titlen: På vej mod fremtiden

Det rene vand

I 1976 kommer det frem, at slagteriet i Thisted dagligt pumper lige så meget spildevand ud i Limfjorden som fra 10.000 enkeltpersoner. Groft sagt svarede det til den mængde spildevand, der hver dag blev lukket ud fra samtlige private køkkener, vaskerum og toiletter i byen. At der undertiden kunne være blandet blod i slagteriets spildevand, betød måske mindre, fordi forureningen i forvejen er ret massiv. 

Alligevel ville slagteriets direktør, Hakon Hansen, hellere bade i slagteriets udløb frem for i det kommunale. Det sagde han i al fald til spørgsmålet om, hvad slagteriet gjorde for at formindske forureningen: ”Vi gør lige så meget som Thisted Kommune - ingenting. Eller rettere: Vi gør mere! Spildevandet fra slagteriet bliver grovrenset. Det vil sige, at de største bestanddele fjernes ved mekanisk rensning”.

Der var enighed i alle lejre om nødvendigheden af et rensningsanlæg - men ikke om placeringen. Som et forunderligt paradoks blev Thisteds nye miljøflagskib årsag til en strid om miljøet på land. Da byrådet sendte lokalplan nr. 1-28 ud til offentlig høring i sommeren 1985, regnede man nok med debat om placeringen af det nye renseanlæg, som lokalplanen omhandlede. Men man havde næppe regnet med, at planen skulle blive den mest diskuterede nogen sinde.

De følgende år - fra 1987 til 1990 - blev der investeret 140 mio. kr. i anlæg til rensning af spildevand. Foruden i Thisted By blev der bygget renseanlæg i Øsløs og Vilsund, og de eksisterende kloaksystemer blev koblet på de nye anlæg.

Filmen "Det rene vand" blev produceret i 1990 - og blev i en del år vist på kommunens rensningsanlæg som introduktion til besøgende.

Ren energi - ren natur

I 2008 lod Thisted Kommune producere en DVD, der fortalte om, at Thisted Kommune Thisted som klimakommune. Filmen er lavet af Ace & Ace. Script ved Eskil Hardt og Rasmus Johnsen. Varighed 18 minutter.

"Min mors mareridt"

Forfatteren introducerer fortællingen med disse ord:

"Dette er en sand fortælling om min mors familie og de hændelser, der prægede hendes opvækst før og under 2. verdenskrig i Hundborg og siden i Hurup.

Historien omhandler i høj grad min morfar, Lars Peter Høje Kristensen, som i kølvandet på Danmarks besættelse blev kendt og berygtet for sin hovedrolle i en af datidens største bedragerisager. Han var på den ene side en karismatisk og foretagsom entreprenør, på den anden side ødelagde han min mormors liv gennem fysisk vold, utroskab, vanærelse som værnemager, økonomisk ruin og til sidst skilsmisse.

Min mor blev splittet mellem sin psykisk ødelagte mor og sin charmerende far. Hun endte med at vende familien i Sydthy mere eller mindre ryggen for at kunne komme videre med sit eget liv i København.

Hvis nogen skulle have supplerende informationer om min familie, hører jeg meget gerne om dem på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den."

Stranden, strandinger og strandfogeden

Klitheden

Missionen og dens huse

Vangsaa missionshus 1973. matr.7g.
Billede modtaget af Ole Nystrup Andersen,Skjærbakken 17,Vangså

Vang 1927 Missionshuset

Missionshuset i Vangså i 1905

Skrevet af Ingeborg Kristensen, Vang, og Jette Andersen, Vangså, 2003-2004

De åndelige vækkelser i Vangså

af Edith Trab Skovdal, Esbjerg, 2005

Artikler fra Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred

Om sandflugt

Vang Klit I 
Et blad af sandflugtens historie
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1963, side 287-310).

Vang Klit II 
Et blad af sandflugtens historie og lidt bebyggelseshistorie
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1964, side 382-420).

Om Flyvesandets Ødelæggelser i Thy. 
(Historisk Årbog for Thisted amt 1920, side 145-164)

Om klitbrand

Soldater og civile stoppede brand i Tvorup Klitplantage
Erindringer fra maj 1938 om mange drøje timer i kamp mod ild, røg og sod
(Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1990, side 49-55).

Om folk og slægt

Lidt om Christoffer Lunovs efterslægt
På det høje bakkedrag syd for Vandet sø lå den gamle herregård Nystrup. Endnu omkring 1900 lå den der som bondegård. (…) Der havde den ikke ligget altid. Markbogen for Vang sogn fortæller, at i forrige tider er samme gård af overhånd af samme sandflugt henflyttet og opbygget der, den nu findes, af hans velbyrdighed Christoffer Lunov i hans tid.
(Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1975, side 102-115).

En vådeskudsulykke i Vang
Når man dyrker slægtsforskning, må man være forberedt på lidt af hvert. Det måtte Oscar Madsen sande, da han fandt ud af hvordan det gik hans oldemor Mette Marie Thomasdatter.
(Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1996, side 105-106).

Hvad skal barnet hedde?
Navneskikke Hundborg herred 1700-1750.
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1953, side 53-81)

Om kvinder

Husmandsbrugenes kvinder
Husmænd og husmandskoner på Djernæsmark – et ofte overset kapitel i den lokale historie.
(Historisk Årbog 2001)

Museumsliv i kvindehænder
Som journalist ved Thisted Dagblad og redaktør af Historisk Årbog 1979-86 har artiklens forfatter læst og skrevet mange spalter om Museet for Thy og Vester Hanherred. På den baggrund har redaktionen opfordret Mette Fastrup til at finde ting frem fra gemmerne, som kan belyse spindesiden i museets historie.
(Historisk Årbog 2001)

Om lægekunst

Folkekirurgi i Thy
Thi det mærkelige, ja for vor tid næsten ufattelige, er, at i disse fjerne og øde egne var der fra før 1700 til henved 1900 et hjemsted for folkelig kirurgi, hvortil i tidernes løb tusinder har søgt.
Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. rk., 2. bd., side 1-52.

Om Læger og Folkekirurger i Thy
Mennesker har fra de ældste Tider kæmpet en haard Kamp mod Sygdom og Død, men Midlerne har været meget forskellige. Overtroen spillede en uhyggelig stor Rolle i gamle Dage, og Lægemidlerne synes for os i det 20. Aarh. at være taabelige, men ikke desto mindre havde Folk dengang stor Tillid til dem.
(Historisk Årbog for Thisted amt 1943, side 409-426)

Om mindesten

Tvorup og Sjørind Runestene 
Begge disse to Stene, der viser en forbavsende Overensstemmelse i Ordlyden og er fra ca. 1000, er da ogsaa rimeligvis begge satte af en og samme Kvinde, Aase, den ene over hendes Fader, den anden over hendes Mand.
(Historisk Årbog for Thisted amt 1939, side 255-261)

En mindesten for H. C. Riegels
I 1968 afsløredes en mindesten for kammerherre H. C. Riegels i Tvorup klitplantage. Stenen står ved Egebaksandevejen, der går mod syd fra Bøgestedrendevejen lidt vest for plantørboligen.
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1969, side 261-268).

Om den store verden

Fra Vangså til Amerika
Fem piger ud af en søskendeflok på ti udvandrede. En af dem måtte angiveligt ikke få naboens »Ajjes«. Men han fulgte senere efter, fandt hende i South Dakota – og de blev gift.
(Historisk Årbog 2009)

Da verden kom til Vangså – en strandingshistorie
Med udgangspunkt i en stranding på Thykysten og nogle af de involverede menneskeskæbner åbnes et lille vindue ud til den store verden i midten af 1800-tallet.
([2013] Historisk Årbog)

Om kirke og skole

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596.
Om præstens og kirkernes økonomi i 1596. De to sidst nævnte kirker er Wång (Vang) og Torup (Tvorup).
(Historisk Årbog 1913)

Om de Gamle Degne samt om Folkeskolens udvikling og vilkår i det 18. århundrede
I afsnit 5 fortælles om degnene i Vang og Tvorup 1650 til efter 1807, degneembedet 1555-1768 og skoleholdet 1737-1800
(Historisk Årbog 1910)

Ejendomme

Om Færgegård i Tvorup

Træk af gårdens historie 1542-1994 udarbejdet af Erik Aarup sommeren 2004

 Færgegård

Skjærbakken 33, Vangså

 Matr. 8b
1882 sælger Christen Jensen til barnebarn Poul Jensen
1926 dato 29.6. sælger Poul Jensen til Valdemar Jensen
1964 dato 14.4. fra Valdemar Jensen til Karoline Nystrup Jensen, Chr. Nystrup Jensen og Otto Nystrup Jensen
1967 dato 7.10. til Inger Exner

F.T.1860 17 hus. Fisker Jens Christensen f.8.10.1819 i Vangsaa, som søn af Fisker Christen Jensen og hustru Mette Poulsdatter. Jens blev gift med Ane Kathrine Jensdatter f. 1814 i Vester Vandet. De fik en søn Poul Jensen f. 6.1.1857 i Vangsaa, Poul bliver gift den 13.10.1882 i Vang kirke med Elisabeth Pedersen f. 27.11.1863 i Skaarup som datter af Peder Chr. Pedersen og hustru Ane Marie Jensen af Skaarup. Poul flytter til Vorupør i ca. 1926

Oplysninger fra Jettes Arkiv, Vangså 2006

Degne og skoleholdere i Vang-Tvorup

Erik Aarup skrev i 2004 om degne, skoleholdere og lærere i Vang og Tvorup sogne

Vangså skole

Hvem underviste og hvornår?

Billeder fra Vangså skole

Vang savværk

Læs om Vang Savværk startet ca. 1945-1950 af Viktor Dybdahl Andersen, om senere ejerskaber og om det senere ændrede navn til Vang Emballagefabrik

Vang Savværk 1954
Ejer: Viktor Dybdahl Andersen

Vang Savværk 1959, Trapsandevej 49
Ejer: Per Knudsen
Foto: Sylvest Jensen

Vang Vandværk

Vang vandværk

- som det så ud i 1974. Følg linket og læs værkets historie fra oprettelse til nedlæggelse.