Redningsstationen
Matr. nr. 6ap, Klitmøller.

1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke jord af matr. nr. 6 i Klitmøller.

30/10 1902. Lejekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et stykke grund af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1/11 1902.

18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet tilladelse til at opføre et fyrhus og opsætte 2 lysskærme paa et stykke jord af matr. nr. 40a med fri og uhindret kørsel dertil fra og til vejen til Ørhage.

4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det nørrejydske redningsvæsen ret til at anlægge og benytte en 6 meter bred vej over matr. nr. 40a.

20/Redningsmand Jens Mortensen Frost51915. Lejekontrakt fra Christen Bak Madsen til bestyreren af det nørrejydske redningsvæsen paa et grundstykke af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1. Oktober 1915.

**************

Uddrag fra bogen "Det Nørrejydske Redningsvæsen", udg. 1927.

Stationen Klitmøller

høre til de ældste paa Kysten, idet der allerede i 1847 ankom til Stedet et af Frimurrlogen i København skænket Raketapparat. Ved Loven af 26. Marts 1852 indtraadte Stationen under Redningsvæsenets Organisation, og ved Lov af 11. November 1860 blev Stationen udvidet til ogsaa at være Baadstation. Der blev opført et Baadhus i 1861, hvilket senere b1ev ombygget i 1890. Stationens første Redningsbaad byggedes af Skibsbygmester Bonnesen, og den ankom til Stationen i 1861. I 1866 afløstes Redningsbaaden af en ny af Bonnesen bygget selvrejsende Baad, og den tidligere Baad blev afgivet til den da nyoprettede Station ved Tversted. Den selvrejsende Baad blev ved Stationen indtil 1881, da man ved Strandingen af Barkskibet "Slejpner" 1880 var bleven klar over, at Baaden var for tung, og der blev du anbragt en ny paa Orlogsværftet bygget Redningsbaad. Den selvrejsende Baad blev ført til Orlogsværftet, hvor den blev ombygget og derefter anbragt ved Stationen Flyvholm. I 1895 ankom der til Stationen igen en ny paa Orlogsvæftet bygget Redningsbaad, og den tidligere Baad blev da anbragt ved Bistationen Thyborøn Nord. I Februar 1916 ankom en ny paa Orlogsværftet bygget Motorredningsbaad. Ro-Redningsbaaden forblev ved Stationen til i September 1918, da den blev afgivet til Hundested Fiskeriforening. Den 28. Maj 1907 kæntrede Redningsbaaden ved en øvelse. Ingen af Mandskabet mistede Livet, men en af dem kom saa slemt til Skade, at han maatte tage sin Afsked.

Stationens første Opsynsmand var Toldkontrollør og senere Toldforvalter C. L. Bolwig, R. af Dbg., Dbmd., p. p., der beklædte Stillingen fra Stationens Oprettelse til den 12. Oktober 1870, da han forflyttedes fra Stedet, han efterfulgtes af Baadmand Peder Frost, Dbmd., som var Opsynsmand til 1. April 1885, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og Baadmand Anders Christian Frost, Dbmd., blev derpaa Opsynsmand, hvilken Stilling han beklædte til den 1. Oktober 1897, da han søgte sin Afsked paa Grund af Alder og efterfulgtes af Baadformand Villads Jensen, der var Opsynsmand til den 26. Maj 1905, da han døde. Derefter blev Stationens Baadformand, Poul Christensen Odder, Opsynsmand, og han beklæder endnu Stillingen.

Ved Stationen Klitmøller har efternævnte Redningsforetagender fundet Sted:

31-1 1853. Brig "Lucina" af Memel 9 Mand reddet, Raketapparat

5-10 - Brig "Herbert" af Scarborough 9 - - -

16-8 1855 Brig "Mentor" af Newcastle 9 - - -

29-1 1856 Engelsk Orlogsskib "Polyphemus 83 - - -

22-12 - Jagt "Hilda" af Nyhamn 6 - - -

2-11 1859. Skonnert "Pilot" af Montrose 4 Mand reddet Raketapparat

5-10 1860 Brig "Harmonien" af Frederiksstad 9 - - -

12-9 1862. Brig "Britannia" af Hartlepool 7 - - -

21-10 - Brig "Ocean" af Tønsberg 9 - - -

12-3 1863 Brig "Hermann" af Anclam 9 - - Redningsbaad

9-9 - Bark "Princesse Louise" af Drammen 12 - - -

6-11 - Galease "Emanuel" af Nykøbing M 4 - - Raketapparat

20-10 1869 3m Sk. "Johanne Elisabeth af Delfzyl 7 - - -

16-12 1870 Kuf "Emilie" af Gronningen 6 - - -

15-9 1872 Brig "Caroline Louise" af Reval 11 - - -

14-4 1874 Kuf "Antje" af Papenburg 3 - - -

14-10 1875 Kuf "Astroom" af Pekela 5 - - -

25-12 1877 Dampskib "Minerva" af Bremen 12 - - -

27-7 1881 6 af Stedets Fiskerbaade 12 - - Redningsaad

11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - -

23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat

7-9 - Brig "Thalia" af West Hartlepool 4 - - Redningsbaad

1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - -

16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - -

29-9 - Skonnert "Caroline" af Nykøbing M 5 - - Raketapparat

10-3 1887 Brig "Helios" af Arendal 1 - - Redningsbaad

15-10 1889 Kuf "Fortuna" af Grossefehn 4 - - Raketapparat

8-6 1890 Brig "Fanny" af Frederiksstad 8 - - -

8-2 1891 Dampskib "Harry" af Gøteborg 13 - - -

21-2 - Dampskib "James J. Dickson"

af Gøteborg 19 - - Redningsbaad

16-10 - Kuf "Agie" af Greetsiel 3 - - Raketapparat

12-2 1892 Jagt "Trækfuglen" af Stavanger 3 - - Redningsbaad

10-3 1893 Dampskib "Terje Viken" af Bergan 12 - - Raketapparat

1-11 - 1 af Stedets Fiskerbaade 4 - - Redningsbaad

23-1 1895 3 af Stedets Fiskerbaade 14 - - -

17-11 1897 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

15-11 1898 Dampskib "Ainamo" af Bjørneborg 8 - - -

5-11 1899 Dampskib "Salamanca" af Newcastle 16 - - Raketapparat

10-8 1902 Kuf "Henrike" af Brake 3 - - Redningsbaad

14-12 - Barkskib "Drot" af Skien 12 - - -

19-2 1904 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

20-11 1905 3m Skonnert "Juno" af Riga 9 - - Raketapparat

31-12 1907 Dampskib "Pelikan" af Altona 19 - - -

4-1 1909 Dampskib "Lepanto" af Grimsby 9 - - Redningsbaad

12-4 1911 "Victoria" af Tjockö 7 - - Raketapparat

24-3 1918 Skonnertkuf "Rotterdam"

af Rotterdam 1 - - Redningsbaad

11-10 1921 Dampskib "Mode" af Stockholm 15 - - -

20-9 1922 1 af Stedets Fiskerbaade 2 - - -

4-2 1926 Dampskib "Damsterdiep"

af Rotterdam 14 - - Raketapparat

9-2 - Samma Skib 7 - - Redningsbaad

I alt er der saaledes ved Stationen Klitmøller reddet 465 skibbrudne, men medens Forholdet ved de omtalte Stationer har været det, at Redningsbaaden har været det Middel, hvormed Redningen er sket, er Raketapparatet nu det overvejende, og dette fortsættes paa den øvrige Del af Kysten helt ned til Nymindegab.

Desuden har Stationens Apparater i 96 Tilfælde været sat i Bevægelse, uden at blive afbenyttede af de skibbrudne.

Man kan ikke, naar der skal berettes om de ved Klitmøller stedfundne Virksomheder, undlade at omtale det sørgelige Forlis af Barkskibet "Sleipner" af København, som paa Rejse fra Grimsby til København med en Ladning Kul, strandede den 19. November 1880, og hvorfra hele Mandskabet omkom, ialt 14 Mennesker. De nærmere Omstændigheder ved Strandingen og de dermed i Forbindelse staaende Forhold er følgende:

Henimod Middagstid den 19. November 1880 bemærkedes ved Redningsstationen Klitmøller, at der kom et Barkskib nordfra holdende Kurs langs med Land. Vinden var NO., og der var den Gang ikke særlig høj Sø. Skibets Kurs vakte Opmærksomhed, og da det desuden førte Flag, som kunde tyde paa, at der var noget i Vejen, og endelig da det saa ud til, at der skiftedes Kurs for at sætte Skibet paa Land, skyndte den paa Stranden tilstedeværende Strandfoged sig at gøre Melding til Redningsstationen. Skibet stødte paa Grund Kl. 12, og et øjeblik efter var Raketapparaterne paa Strandingsstedet. Der blev straks affyret en dobbelt Raket og senere en enkelt. Den sidste udløb omtrent hele Raketlinens Længde, men det viste sig, at de ikke engang naaede Halvvejen ud til Skibet, der stod omtrent 400 Favne fra Land. Man maatte da afvente Redningsbaadens Ankomst, og den blev fremskyndet saa meget som muligt. Da den ankom til Stranden, havde Forholdene forværret sig betydeligt. Det blæste nu friskere, men navnlig havde Søen sat meget paa. Uheldigvis valgte man nu at gaa ud lige for Skibet, idet Strømmens Kraft blev undervurderet, men Mandskabet vilde skynde sig for hurtigst muligt at naa ud til de skibbrudne. Det viste sig imidlertid umuligt for Mandskabet at ro den tunge Baad ud over Braaddet paa Revlen, og af den haarde Storm førtes den mod Læ, saa at den maatte sættes paa Land. Hestene kom hurtigt til, og Redningsbaaden blev uden Ophold kørt nordefter paa Kysten, og denne Gang gik den ud et godt Stykke til Luvart for det strandede Skib, og Mandskabet arbejdede af al Kraft paa at naa ud til dette, men Søen, der var tiltaget mere og mere, viste sig umulig at bryde, og Redningsbaaden maatte paany landsættes et langt Stykke i Læ af Skibet. Man besluttede da at sende et ridende Bud til den til Luvart liggende Redningsstation ved Hanstholm, om at komme med Redningsbaaden derfra, og der blev saa igen afskudt 3 Raketter efter hinanden ud mod det strandede Skib, som nu aldeles overskylledes af Braadsøen, men det var altsammen spildt, da Afstanden var altfor stor. 2 Timer efter Grundstødningen gik den ene Mast over Bord, 1 Time derefter den anden Mast og atter en halv Time efter den tredie, og straks derefter skiltes Skibet ad. Besætningen paa Skibet faldt nu en efter en i Søen med Rigningen, og da Klokken var 4, var Skibet aldeles sønderslaaet, og hele Besætningen var omkommen. - Ved Stationen Hanstholm ankom det ridende Stafet Kl. 3, og Mandskabet blev samlet med største Hast og begav sig paa Vej med Redningsbaaden. Man var bestemt paa at sætte den ud og derefter ro til Skibet, skønt dettes Master paa dette Tidspunkt var faldne og intet kunde ses, men da kom der Afbud fra Strandingsstedet, at der ikke var mere at udrette.

At denne sørgelige Stranding vakte Opmærksomhed rundt om i Landet er selvfølgelig, og det stod som uforstaaeligt for mange, at en hel Skibsbesætning paa 14 Mand saaledes kunde omkomme ved højlys Dag, naar alle Redningsapparater var til Stede. Det manglede ikke paa Angreb i Bladene paa de 2 Redningsmandskaber ved Klitmøller og Hanstholm, og disse Angreb - der dog for Størstedelen skrev sig fra Folk, der ikke havde Forstand paa det, som de skrev om - resulterede da i, at der fra Indenrigsministeriet blev beordret en Undersøgelse af Forholdene i sin Helhed ved den paagældende Begivenhed. Hvad der nu allerførst blev oplyst var, at det strandede Skib var af den Beskaffenhed, at det var i høj Grad uforsvarligt at lade det befare Søen, tilmed med en Kullast paa Kølen. Af Skibets ilanddrevne Logbog fremgik det, at Besætningen i England havde været klar over Skibets Tilstand og havde nægtet at gaa med. Der havde du været fort Forhandlinger paa det danske Konsulat i Hull, og Besætningen var da gaaet ind paa at sejle med Skibet, mod at der blev forhyret 3 Mand ekstra til at pumpe. Skibet har i det stormfulde Efteraarsvejr været tumlet meget omkring, og tilsidst har det da ikke kunnet flyde længer, og det er da bleven besluttet at sætte det paa Land. Om Formiddagen saas Skibet fra Hanstholm Fyr og Signalstation komme østfra langs Landet, men det holdt samme Kurs som andre Fartøjer, og Sejlføringen var ikke anderledes, end hvad Forholdene krævede. Da Skibet havde rundet Pynten, holdt det sydefter langs Kysten, og noget efter fik man at vide ved Signalstationen, at Skibet var strandet ved Klitmøller, men ingen kunde komme i Tanker om, at der var Fare for Besætningen, og der b1ev da heller ikke fra Fyrpersonalets Side foretaget nogen Melding til Redningsstationen, som først blev bekendt med Strandingen, da den ridende Stafet ankom fra Klitmøller. Angrebene paa Stationen Hanstholm blev derfor snart fundne ubeføjede, og vedkommende Angriber saa sig nødsaget til at gøre Stationens Opsynsmand og Baadformand en uforbeholden Undskyldning. Men det maa endnu oplyses om det Strandede Skib, som var bygget i 1853, at de paa Kysten inddrevne Vragstumper viste sig altsammen at være saa raadne, at det ikke var til at forstaa, at Skibet i det hele havde kunnet hænge sammen. –

Hvad Redningsmandskabet ved Klitmøller angaar, da blev det ved Undersøgelsen og ved de afholdte Forhør tilfulde bevist, at der ikke kunde lægges dette Mandskab noget til Last med Hensyn til Mod og Opofrelse for at redde de skibbrudne. Det er tidligere anført, at Redningsbaaden første Gang burde have været ført til Luvart, før den sattes ud, men Mandskabet troede at have Kraft nok til at ro Redningsbaaden frem, og det er da forklarligt, at det ved den besværlige Transport fremkaldte Tidsspilde søgtes undgaaet. Men dertil kom, at Redningsbaaden var meget tung at transportere, og Uhensigtsmæssigheden ved de selvrejsende Baade viste sig ret ved denne Lejlighed. Baadens høje Stævne saavel for som agter, gjorde den altfor meget udsat for Vindens Paavirkning og ved en Lejlighed som denne, hvor Vinden var tværs, maatte Baaden drive af.

Resultatet af de stedfundne Undersøgelser blev da, at der ikke kunde rejses nogen Anke mod Redningsvæsenet, men der blev dog bygget en ny Redningsbaad til Klitmøller, og den ældre Baad blev aldeles ombygget, navnlig blev Selvrejsningsevnen taget fra den. - Af de øvrige ved Stationen Klitmøller udførte Redningsforetagender fremsættes følgende:

Den 14. December 1902 om Aftenen Kl. 9³/₄ blev der af den udsendte Strandvagt telefoneret, at der var strandet et Skib paa Hansted søndre Strand. Det blæste en stiv Kuling al SSV. med tæt Taage og en Del Sø, og Vagten erklærede, at da der ogsaa var telefoneret til Stationen Hanstholm om at komme med Redningsbaad og Raketapparater derfra, skønnedes der ikke at blive Brug for Klitmøller Redningsbaad. Men ved Midnatstid, da Redningsbaaden fra Hanstholm ikke var kommen, og da Søen var tiltagen betydelig i Styrke, ansaas det nødvendigt at tilkalde Klitmøller Redningsbaad, og dettes Mandskab blev da sammenkaldt saa hurtigt, som det lod sig gøre. Baaden blev kørt til Stranden ved Ørhage, hvor den sattes i Vandet Kl. 1˝ om Natten, og den kom heldig udenfor Brændingen. Da Taagen var meget tæt, var det vanskeligt at finde Skibet, som stod 1 Mil Nord for Stationen, og af hensyn til Braaddet kunde der ikke roes saa nær Land, at dette kunde ses, hvorfor der maatte styres efter Kompas. Da Redniugsbaaden havde roet en Tid, var den, begunstiget af den med gaaende Strøm, kommen saa langt, at der saas et Blus fra det strandede Skib, og der holdtes da ind til dette, som stod i en Afstand af 600 Alen fra Land, med Forskibet vendt indefter. Da Redningsbaaden blev bemærket fra Skibet, roede en af Skibets Baade ud til Redningsbaaden og blev liggende der, medens denne gik ind til Skibet og optog den tilbageværende Del af Besætningen, 7 Mand, som laa i en anden Baad ved Siden af Skibet, idet man hvert Øjeblik frygtede, at dette skulde skilles ad. Fra Land blev der nu givet Signal om, at det var forbundet med overhængende Livsfare at lande ind for Skibet, og Redningsbaaden gik da ud efter igen til den første Skibsbaad, hvori befandt sig 5 Mand, og begge Baade holdt derpaa nordefter. Efter at begge Baade med megen Vanskelighed paa Grund af Taagen var kommen forbi Hanstholmspynten, indtoges de fem Mand fra Skibsbaaden i Redningsbaaden, og efter en Times Roning mod den haarde Kuling og i den høje Braadsø, som adskillige Gange fyldte Redningsbaaden, naaede denne lykkelig Land Kl. 6 om Morgenen. Det var en lang og anstrengende Tur i den kolde Vinternat, men Besværlighederne var dog ikke forbi, idet Redningsbaadens lange og vanskelige Transport tilbage til Stationen stod tilbage, og først Kl. 3 om Eftermiddagen naaede man tilbage hertil. Det strandede Skib var Barkskibet "Drot" af Skien, paa Rejse fra Blyth til Langesund med Kul. –

Af de ved Stationen ansatte Mænd maa nævnes efterfølgende:

Strandkontrollør C. L Bolwig blev ansat som Opsynsmand ved Stationen ved dennes Oprettelse, og samtidig overtog han Ledelsen af de 2 Nabostationer Hanstholm og Nørre Vorupør. Med stor Dygtighed varetog han denne meget omfattende Stilling, og ledede en lang Række af de ved de 3 Stationer forefaldne Virksomheder, indtil han den 12. Oktober 1870 blev udnævnt til Toldforvalter og flyttede fra Stedet. Han døde i 1875. Som Paaskønnelse af sin pligtopfyldende Ledelse af de 3 Stationer blev han i 1851 dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og i 1857 med Fortjenstmedaljen i Sølv, senere blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Anders Christian Frost blev ansat som Baadmand den 1. April 1872 og avancerede til Opsynsmand den 1. April 1885, hvilken Stilling han beklædte til 1. Oktober 1897, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og dekoreredes da med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Han døde den 22. September 1901. I Tjenestetiden deltog han 10 Gange med Redningsbaaden og 10 Gange med Raketapparaterne i Redningen af 140 skibbrudne.

Jens Mortensen Frost blev ansat som Baadmand i 1870 og beklædte denne Stilling til 1902, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han havde deltaget 13 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 184 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Christen Bak Madsen blev ansat som Baadmand den 1. Januar 1875. Ved Redningsbaadens Kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han saaledes til Skade, at han maatte søge sin Afsked den 1. Juli s. A. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 182 skibbrudne, og han er dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Poul Christensen Odder blev ansat som Baadmand den 1. Oktober 1892 og avancerede den 1. Oktober 1896 til Baadformand samt den 1. Juni 1905 til Opsynsmand, hvilken Stilling han endnu beklæder. Han har deltaget 12 Gange med Redningsbaaden og 7 Gange med Raketapparatet i Redningen af 158 skibbrudne, og er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Therkild Christensen ansattes den 1. April 1881 og tog sin Afsked paa Grund at Alder den 1. Oktober 1907. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 165 skibbrudne. Han er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Peter Bolesen blev ansat som Baadmand den 1. April 1877 og beklædte denne Stilling til 1. Oktober 1903, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

***********************

BRANDFORSIKRING

Aar 1861, d. 5. Novembr., indfandt undertegnede Branddirekteur sig i Klitmøller, for tilligemed Formanden for Sogn taxationsmændene Hr. Controlleur Bolvig og Sogn taxationsmand Hans Chr. Hansen at taxere til Indlemmelse i Landets almindelige Brandforsikring det i Vestervandet Sogn, Klitmøller By, opførte Baadhuus til Opbevaring af Redningsbaaden.

Huset befandtes at være 18 Alen langt, 8 Alen bredt, 2³/₄ høit til Rimmen, Fyrre Overtømmer, Grundmur, Straatag, paa den ene ende var anbragt en Vognport, paa den anden og paa begge Siderne en Lem.

Huset, der bestaar af 7 Fag, taxeredes pr. Fag til 85 Rdl., hvilket udgjør ialt 595 Rdl.

Det er forsvarlig indrettet mod Ildsfare og ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.

Af Brandredskaber forefandtes 2 Brandspande.

C. Manses Bolvig H. C. Hansen

*****************

Strandinger ved Klitmøller

nedskrevet af Villads Jensen

Følgende beretning om strandinger ved Klitmøller er nedskrevet af Villads Jensen (1853-1905), der var opsynsmand ved Klitmøller redningsstation til 26/5 1905.

En del af strandingerne staar ikke opført i stationens protokol, naar der ikke medvirkede redningsbaad eller raketapparat ved strandingerne.

Villads Jensens bog om strandinger og andet blev overtaget af datteren Johanne Marie Jensen (d.1979), der brændte bogen.

Kuf "Cathinka" af Thisted strandet d. 26. Juli 1858. Besætningen, 4 mand, reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Pilot" af Montrose strandet d. 2. november 1859. Mandskabet, 4 mand, reddet ved raket.

En Jagt fra Thisted. 3 mand reddet.

Brig "Harmonien" af Frederiksstad strandet d. 5. oktober 1860. Mandskabet, 9 mand, reddet ved raket.

Evertgalease "Frederik Emanuel" af Blankenese strandet d. 27. november 1861. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Brig "Vilhelm Tell" af Arendal strandet d. 20. december 1860. 7 mand reddet ved hjælp fra land.

Kuf "Marie" af Leer strandet d. 21. oktober 1860. 4 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Britania" af Hartlepol strandet d. 12. september 1862. 7 mand reddet ved raket.

Brig "Ocean" af Tønsberg strandet d. 21. oktober 1862. 9 mand reddet ved raket.

Brig "Herman" af Anclam strandet d. 12. marts 1863. 9 mand reddet ved redningsbaad.

Bark "Prindsesse Louise" af Drammen strandet d. 9. september 1863. Vinden s.v. med høj sø. Kl. 2 eftermiddag kom skibet i sigte med nødflag hejst, hvorfor redningsapparaterne straks bragtes til stranden. Kl. 4 stødte det, men saa langt fra land, at det ikke kunde naaes med raketten. Baaden gik derfor ud, kom lykkeligt paa siden af skibet, og førte dets besætning, 12 mand, iland kl. 5.

Galease "Emanuel" af Nykøbing paa Mors strandet d. 6. november 1863 kl. 3˝ eftermiddag. Stærk storm og voldsomt oprørt sø. Da skibets farlige stilling alt tidligere var bemærket fra stationen, var dennes mandskab samlet paa kysten, da strandingen skete. Skibet førtes af den høje sø op over havstokken. Redningsmandskabet kastede da udhalerlinien ombord og halede ved hjælp af samme besætningen, 4 mand, i land. Da den sidste gik fra borde, faldt masterne og skibet søndersloges aldeles.

Skonnert "De Adler" af Delfzyl strandet d. 24. november 1863. 6 mand reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Usco" af Liebau strandet d. 11. december 1863 uden folks medfølge.

Tjalk "Harmina" af Vildervank strandet d. 15. Februar 1864. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Bark "Amezone" af Barth strandet d. 7. juli. Af besætningens 14 mand druknede 13. En blev reddet ved hjælp fra land.

Skonnert "Deodata" af Tønsberg strandet d. 1. november 1867. 5 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Fleetly" af Blyth strandet d. 4. december 1867.

Bark "v. Ilstein" af Uckermunde strandet d. 21. december 1867. 11 mand reddet ved hjælp fra land.

Skonnertkuf "Emilie" af Groeningen strandet d. 16. december 1870. Formiddag kl. 10¹/₄. Vinden n.v. Da skibet alt var blevet bemærket kl. 8˝ var raketapparatet til stede, da strandingen skete. Skibet kom imidlertid saa nær land, at der opnaaedes forbindelse med en line, der blev kastet fra stranden uden hjælp af raketter. Ved denne line blev den tykke trosse halet ud til skibet, og paa denne maade reddedes besætningen, 4 mand, samt kaptajnens hustru og datter, ialt 6 mennesker, i redningsstolen.

En tjalk strandet 26. februar 1871 uden folks medfølge.

Søndagen d. 15. september 1872 om morgenen kl. 4 strandede ved Klitmøller briggen "Caroline Louise", kaptajn Frichmuth af Reval, kommende fra Newcastle til Stokholm med en ladning kul og cinders. Mandskabet, 11 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet blev vrag og kun lidt af ladning og inventar blev bjerget.

Natten mellem den 13. og 14. april 1874 strandede kuffen "Antje", kaptajn Heijenge af Papenburg, bestemt fra Bremen til Petersburg med Harpix. Forbindelse med skibet opnaaedes ved første raketkast, hvorefter besætningen, 4 mand, blev halet i land i redningsstolen.

Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

Kuffen "Antje" blev udsat fra stranden den 19. maj 1874.

Den 31. oktober 1876 om formiddagen kl. 9 strandede galeasen "Louise", kaptajn P. Tiemann af Blankenese, bestemt fra Halmstad til London med omtrent 1100 tdr. havre. Storm af n.n.v. Besætningen, 4 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet vrag, ladningen bjærget.

Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

Juledag 1877 om eftermiddagen kl. 2 strandede dampskibet "Minerva", kaptajn D. Otto, bestemt fra Memel til Rotterdam med en ladning bestaaende af byg, hørfrø, hamp og pibestaver. Storm af v.n.v. med voldsomt oprørt hav. Skibet drev ind efter siden til, det tørnede paa Kløvborg grund, skønt maskinen gik for fuld kraft. Ved andet raketkast opnaaedes forbindelse med skibet, som straks blev fuld af vand og sank, hvorpaa 12 mand af besætningen blev halet i land i redningsstolen. 3 mand druknede 1 blev skyllet over bord før strandingen, 1 forsøgte at svømme i land og 1 blev paa skibet og omkom i løbet af natten. Af lasten blev slet intet bjerget, da skibet stod helt under vand og dagen efter itusloges.

Den 16. november 1878 om aftenen strandede paa Ørhagen kjepskonnerten "Emanuel", kaptajn Normann af Landskrona, bestemt fra Helsingborg til England med havre, 1000 tdr., vinden o.s.o stiv kuling. Mandskabet, 4 mand, blev reddet af en fiskerbaad. Lidt af ladningen blev bjerget i tør tilstand, omtrent 200 tdr., og henved 500 tdr. havareret.

Den 19. november 1880 om middagen kl. 12 strandede barken "Sleipner" af Kjøbenhavn, kaptajn H.E. Møller, kommende fra Grimsby bestemt til Kjøbenhavn med en ladning kul. Vinden var nordøst med tiltagende storm og sø. Skibet stødte i bugten udfor søndre aa, stod med siden til land og stille, rørte sig ikke synderligt, men faldt straks efter udover og fyldtes med vand, hvorefter det begyndte at skilles ad, og det varede ikke længe, før mesanmasten faldt. Raketapparaterne kom straks til stede, og der blev af skudt 2 raketter, men de kunde paa grund af den store afstand ikke naa skibet. Saa snart hestene kom, blev redningsbaaden kørt ned til stranden og sat i vandet, men drev af for vind og strøm, og maatte derpaa trækkes et langt stykke nordpaa, hvorpaa den atter forsøgte at gaa til søs, men kunde paa grund af storm og sø ikke gaa over revlen, drev atter af og blev landsat ved aaen. Besætningen paa skibet holdt sig fast paa styrbords bov og en del af dem i fokkerøstet indtil masterne faldt og hele vraget sank under vandet, saa at de alle fandt deres død i bølgerne. Den egentlige besætning bestod af 10 mand, men i England blev den forstærket med 3 mand til (da skibet var læk), som skulde hjælpe at pumpe, saa at de ialt var 13 mand ombord. Efter logbogen, som kom i land, havde skibet været læk hele tiden. Skibet var 28 aar gammelt og fuldstændigt raaddent. En mand af besætningen saas fra Ørhage drivende paa et vragstykke, hvorfor en baad blev sat ud, men da kunde man ikke opdage ham mere. Den 1. december blev 13 mand af "Sleipners" besætning begravet paa Klitmøller kirkegaard, hvor flere hundrede mennesker var til stede. Kisterne var alle skjulte af kranse og blomster, og en mængde flag fulgte ligtoget, og vajede ved kirken og flere huse.

Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, paa nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ paamalet navnet kom i land, ellers intet.

Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede paa Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbaaden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse paa denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik baaden ud, da havet var saavidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast paa samme sted, nemlig paa 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 baade og kappede hul paa skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land paa 50 tylter. Den 10. april gik 5 baade ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da baadene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpaa slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpaa skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

Den 4. august 1882 om formiddagen kl. 8 strandede i P. Frosts strand skonnertbriggen "Neptun" af Femern, kaptajn Meulahn, bestemt fra Blyth til Riga med kul. Skibet blev observeret kommende fra syd tæt under land, det blæste en forrygende storm af n.v. med voldsomt oprørt hav. Straks da skibet blev set, kom redningsmandskabet og to vogne til stede, og apparaterne blev saa hurtigt som muligt kørt nord efter, men kom ikke til stede før en kvart time efter at skibet var stødt, og da var mandskabet, 5 mand, allerede i land, saa nær som kaptajnen, der gik overbord, ramt af en braadsø, idet han vilde gaa ned i kahytten. Der var kun to mand til stede og de kunde ikke redde ham. Skibet blev staaende helt, det kom op paa tørt land, og af ladningen blev det meste reddet tillige med rigning og inventarium. Styrmandens navn var I. Haye. Skibet var 22 aar gammelt, men stærkt og godt, men er nu vrag.

Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpaa mandskabet halede den tykke trosse ud og derpaa kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

Fredagen den 7. september 1883 om eftermiddagen observeredes en brig liggende bidevind ind mod land for undermerssejl og fok samt forrestagsejl. Vinden s.v. med byger og høj sø. Kl. 4 gik en baad ud fra Ørhage med 10 mand, da man antog, at skibet var forladt, som ogsaa viste sig at være rigtigt, og naaede briggen ca. ˝ mil vester ud fra Ørhage, hvorpaa de gik ombord, fik styring paa skibet og landsatte det paa Knuden. Redningsbaaden var imidlertid bleven kørt til havet og gik ud for at tilbyde hjælp, men da denne ikke gjordes nødvendig, gik baaden igen i land og blev staaende paa stranden, saa længe der var folk om bord. Fiskerbaaden gik imidlertid ind med forskellige genstande, som var bjerget, men da den var gaaet fra borde, blev skibet drevet ind paa Nørre Knak med 4 mand, som var forbleven om bord, og da den ikke kunde roes ud til skibet der, gik redningsbaaden paany ud og hentede de 4 mand i land. Skibet viste sig at være briggen "Thalia" af Vesthartlepool, ladet med is og var halvfuld af vand, da folk kom ombord. Rigningen og hvad der var ombord blev bjerget 2 dage efter.

Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpaa redningsbaaden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbaaden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbaad med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg paa at sætte skibet ud, hvilket ogsaa lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpaa det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var ¹/₃ af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad paa revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbaaden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

1886, den 29. september kl. 1 eftermiddag, strandede ved Bodbjerg skonnerten "Caroline", kaptajn Rasmussen, af Nykøbing paa Mors, ladet med kul. Skibet stod i havstokken og forbindelse naaedes ved første raketkast, hvorefter mandskabet, 5 mand, kom i land i redningsstolen. ˝ time faldt masterne og skibet søndersloges fuldstændigt. Skibet blev landsat formedels lækage. Det var bestemt fra Newcastle til hjemstedet.

Aar 1889, den 15. oktober, om eftermiddagen kl. 3, strandede i Klitmøllervig kuffen "Fortuna", kaptajn Asviden, af Grossefehn i Hannover, bestemt fra Riga til Bremen med en ladning planker og brædder. Skibet stod i havstokken og forbindelse opnaaedes ved andet raketkast, idet linen fra den første raket blev dreven ilæ af skibet, hvorpaa mandskabet, 4 mand, kom i land i redningsstolen. Vinden var vest med frisk kuling og høj sø. "Fortuna" var 47 aar gammel og meget raadden, det sprang læk natten før og landsattes omtrent fuld af vand. Ladningen blev bjerget altsammen, hvorefter skibet sloges istykker. Det var assureret og kaptajnens eget.

Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede paa nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing paa Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op paa stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

Fastelavnssøndag aar 1891, den 8. februar, strandede om natten kl. 3 nedenfor Skovhuset dampskibet "Harry", kaptajn Lindke, af Gøteborg. Vinden s.v. tyk taage og høj sø. Melding om strandingen modtoges ved middagstid, hvorpaa redningsapparaterne hurtigst muligt kørtes til skibet, som stod paa revlen ca. 100 favne fra land med forenden ret ind mod land. De 2 første raketter gik ilæ af skibet, den tredie faldt til luvart, hvorpaa linen drev ned paa siden af skibet og blev opfanget af besætningen, som derpaa kom i land i redningsstolen, 11 mand og 2 kvinder. Skibet var 6 aar gammelt, ladet med kul og bestemt fra Sunderland til Varberg. Nogle dage efter fyldtes skibet med vand og blev staaende i havstokken med siden mod land.

Aar 1891 den 21. februar om natten kl. 3˝ grundstødte i tyk taage paa Nørre Knak dampskibet "James J. Dikson", kaptajn Søron, af Gøteborg, kommende fra Antverpen bestemt til hjemstedet med en ladning stykgods. Skibet stødte først paa Vester Knak og fik 2 huller i bunden, men kom flot igen, men da det viste sig, at det vilde synke, blev det sat paa grund igen. Redningsbaaden roede ud til skibet kl. 6 og indtog besætningen, som bestod af 18 mand og 3 fruentimmer samt 2 passagerer, af 3 gange, saa nær som 4 mand, som forblev ombord, da det var blevet lyst og der kom flere baade ud til skibet, hvorpaa losningen straks tog sin begyndelse. Et par dage efter ankom 2 bjergningsdampere og den 27. februar om morgenen kl. 7 bragtes skibet flot, efter at den største del af lasten var ilandbjerget. Det blev derpaa tættet af dykkerne og afgik om eftermiddagen til Gøteborg, hvor det ankom dagen efter i god behold. Ladningen bestod af følgende genstande: 22 store kobberplader, en stor del kobberrør, 12 baller læder, 9 kasser og 11 baller garn, 40 kasser og 5 baller manufakturvarer, 30 sække kaffe, 200 kasser glas, 9 kasser spejlglasruder til 1500 kr. stk. (3 ruder i hver kasse), en masse saltede oxehuder, 300 jernbjælker, 267 baller uld, 100 kasser flæsk, 23 fustager østers, 19 fustager zink, 28 fustager olie og 12 sække kunstgødning.

Aar 1892 den 12. februar strandede paa Nørre Knak jagten "Trækfuglen", kaptajn Ellefsen, af Stavanger, ladet med salt fra hjemstedet til Christianssand. Storm af vest med svær sø. Redningsbaaden gik straks ud og naaede med stor besvær skibet, som laa paa siden og var fuld af vand, hvorpaa mandskabet indtoges og heldigt landsattes. Skibet itusloges fuldstændigt ˝ time efter og drev ind paa stranden, hvorpaa O. Hausgaard købte vraget og lod det opbrække.

Aar 1893 den 3. marts om natten kl. 1˝ observeredes en klar lanterne et stykke tilsøs. Vinden var v.n.v., det blæste haardt og der var megen sø. Redningsapparaterne blev derpaa kørt nordefter saa hurtig som mulig, da skibet stadig drev indefter og ankom samtidig som skibet drev ind i havstokken kl. omtrent 6 mellem Kold og Bredebak, hvorpaa en raket blev affyret, som faldt over skibet og mandskabet, 12 mand, derpaa halet i land i redningsstolen. Det var dampskibet "Terje Viken" af Bergen, kaptajn Brun, kommende fra Kristiania bestemt til London med en ladning is. Den foregaaende aften kl. 8 skete der et brud paa maskinen, da skibet befandt sig 3 mil af land, hvorpaa ankrene kastedes ud, men kunde i stormen og den høje sø ikke holde saa længe til maskinen blev istandsat. Skibet blev fuldstændigt vrag, saa at mandskabets tøj ikke blev bjerget, hele ydersiden itusloges samme dag.

Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7˝ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild paa en tjæretønde, hvorpaa redningsbaaden saa snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen baad. Skibet var paa rejse fra hjemstedet til Palma paa øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpaa kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpaa slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb saa nær land, med 8 mils fart, at fyret paa Ørhage kunde ses, som de saa vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.

Aar 1895 den 24. maj eftermiddag kl. 5 grundstødte paa Kløvborg grund dampskibet "Eva" af London, kaptajn Williamson, kommende fra Sunderland til København med 12000 tdr. kul. Vinden vest, flov kuling, taage, søen rolig. Redningsbaaden roedes ud til skibet, men da besætningen ikke vilde forlade skibet, blev baaden liggende ved skibet. Ud paa natten kom bjergerne ombord og førte ankere, samt begyndte at kaste overbord af ladningen, og næste dags formiddag kl. 9 kom skibet flot og afgik til København, hvor det ankom dagen efter. Bjergelønnen blev bestem ved voldgiftsret. Der blev kastet 1000 tdr. kul overbord. Skibets størrelse var 820 tons. Det var 6 aar gammelt.

**********************

Klitmøller 7/2—1993.

Efter hvad jeg så i "Klitrosens" Avis, så er der et ønske bl.a. om gamle strandinger her i Klitmøller, og her har jeg nogle fra Klitmøller søndre strand.

Kuf Maria Catharine; strandet 2. oktober 1890.

Dampskibet Harry, strandet 8. februar 1891.

Dampskibet James J. Dickson, strandet 21. februar 1891.

Yacht Trækfuglen, strandet den 12. Februar 1892.

Dampskibet Terje Viken, strandet den 10. marts 1893.

Dampskibet Eva, strandet den 24. maj 1895.

Dampskibet Salamanke, strandet den 5. november 1899.

Everten Heenrika strandet den 10. august 1902.

Dampskibet Mistral strandet den 1. september 1906.

Damptrawler Pelikan strandet den 21. december 1907.

Skonnertbriggen Caroline strandet den 25. november 1908.

Damptrawler Lepanto strandet den 4. januar 1909.

Dampskibet Mode strandet den 9. oktober 1921

Dampskibet Damsterdiep strandet den 5. Februar 1926

Damptrawler Haj strandet den 16. februar 1929

Dampskibet Havsley strandet den 18. maj 1939

Dampskibet Maj strandet den 5. marts 1933

Motorskibet Qria=Vaden strandet den 1934

Motorskibet Sekunda strandet den 27. juni 1935

Dampskibet Lynes strandet den 30. oktober 1938

Jeg ønsker at være anonym. Med venlig hilsen til alle.

***********************

Barken »Sleipner«s forlis

ved Klitmøller 1880

Af HENNING SKOV, Viborg

Den 12. november 1880 afsejlede barkskibet "Sleipner" fra Grimsby i England med 480 tons kul med København som bestemmelsessted. Inden afrejsen fra Grimsby havde skibet lækket en del, og besætningen havde derfor nægtet at gå til søs, men ved kaptajnens tilbud om at tage tre mand til ekstrahjælp ved pumpningen lod besætningsmedlemmerne sig overtale til at gå ud. Snart bemærkedes det imidlertid, at "Sleipner" lækkede i tiltagende grad, og mandskabet pumpede uafbrudt på turen over Nordsøen. Efter syv dages rejse, hvor man sejlede om kap med lækagen, som stadig blev større og større, nåede man over under den jyske vestkyst. Om lørdagen den 19. november så folk fra land, at skibet satte kurs mod Klitmøller Strand. Man kunne tydeligt se, at "Sleipner" måtte være meget læk, og man forstod, at skibets kaptajn, trods det stærke bråd på revlerne, som en sidste udvej havde valgt at forsøge at sætte skibet på land.

Dette forsøg endte i en tragedie, og hændelsesforløbet citeres i det følgende fra strandingsprotokollen for Hillerslev-Hundborg herreder.

"Aar 1880 den 19. November Kl. 5 Eftermiddag indfandt Politimesteren i Hillerslev-Hundborg Herreder sig med Fuldmægtig C. Asch tilligemed undertegnede Vidner paa Klitmøller mellem Strand i Anledning af en Dags Eftermiddag modtagen Melding om, at et Skib var indstrandet. Ved Politimesterens Ankomst var Skibet aldeles sønderslaaet og Mandskabet druknet. Fremstod Strandfoged O. Hausgaard af Klitmøller, der forklarede, at Kl. c. 12 i Middags befandt han sig paa Stranden og saae et tremastet Barkskib komme nordfra langs Land med Nødflag, der bestod af et dansk Splitflag. Skibet holdt Kours langs med den yderste Revle og strandede paa den nordre Side af Ørhage Kl. 12. Samtidig med at Skibet strandede, var Redningsmandskabet, der ogsaa havde observeret Strandingen, i Bevægelse med Raketapparatet. Comparenten fik det Indtryk, at Skibet efter den Kours det styrede, vilde paa Land. Som bemærket stødte Skibet Kl. c. 12, og strax efter mødte Raketapparatet paa Stranden. Der blev først udkastet en Raket, der ikke duede, da den faldt kort uden for Land, derefter affyredes en Raket til, der gik den almindelige Længde dog uden at naa Skibet, der stod langt uden for Revlen, antagelig c. 400 Favne fra Land. Imidlertid kom Redningsbaaden tilstede, som blev sat i Vandet, og der giordes 2 Forsøg paa at ro den frem til Strandingen, uden at dette lykkedes, idet Mandskabet ikke kunde ro Baaden over Revlen. Efter Comparentens personlige Meening, har Mandskabet ikke Tillid til Baaden, som efter Comparentens hans Dom er altfor stor og uhensigtsmæssig. Efter Comparentens Meening, var det umuligt for Mandskabet at ro Baaden over Revlen.

Da det viste sig, at Klitmøller Redningsbaad ikke kunde gaa derud, blev der strax sendt ridende Expres efter Hansted Redningsbaad. Imidlertid blev Tiden afbenyttet til at affyre, saavidt Comparenten erindrer, 3 Raketter, uden at det lykkedes at naa Skibet, som stadig blev overskyllet af Søen. Da den sidste Raket gik saa langt, som en Raket kan naa, kun gik godt Halvvejen til Skibet, blev der ikke affyret flere Raketter. Nu begyndte Mandskabet Een efter Een at falde i Søen med Takellagen, der gik overbord, og der gik derfor en Deel Folk ud paa Ørhagen, hvorhen Strøm og Sø førte, og de saa navnlig der, Comparenten var nemlig ogsaa gaaet derud, 1 Mand komme drivende paa et Stykke Vrag c. 50 Favne fra Land. De Tilstedeværende tog da en mindre Fiskerbaad og roede ud indenfor Revlen, men da var den ovenfor omtalte Mand allerede borte. De blev da liggende derude, indtil de af Strøm og Vind bleve tvungne til at gaa iland for om nogen Andre skulde blive drevet henad men saa ingen siden.

Forinden Hansted Redningsbaad kunde komme til Stedet, var Skibet aldeles sønderslaaet, og Mandskabet faldt i Søen, hvorfor der afgik Contraordre til denne Baad. Saavidt Comparenten kunde see, var der paa det indstrandede skib 14 Mand, der alle druknede, da Skibet søndersloges. Kl. var c. 4, da Skibet var sønderslaaet. C. 2 Timer efter Grundstødningen, gik den eene Mast overbord, og ca. 1 Time derefter den anden Mast og ˝ Timestid derefter den 3die Mast, og strax efter skiltes Skibet ad.

Efter Comparentens Meening har Redningsmandskabet gjort, hvad det kunde og opfyldt deres Pligt, men Comparenten maa gjentage, at det er en uheldig Redningsbaad.

Da Skibet strandede, var Vinden Nordøst langs Landet og frisk Kuling, men Vinden tog stadig til og Søen ligesaa. Baadene paa Skibet benyttede Mandskabet slet ikke, og de gik tabt længe før Skibet skiltes ad. Efter at Skibet var ituslaaet, blev der opbjerget, hvad der kom iland og deriblandt en Logbog, der viser, at det strandede Skib har været Barken Sleipner af Kjøbenhavn, ført af Capt. H. E. Møller. Med Politimesteren var mødt paa Stedet Toldinspektør Falck og Strandingscommisionær Consul Bendixen. Paa Strandingsstedet var tilstede Forbjerger Strandkontrollør Skak af Klitmøller, der meddelte, at til at opbjerge det ilanddrevne Vrag var benyttet følgende Bjergere:

1. Peder Svendsen Frost

2. Jesper Andersen

3. Jens Bro

4. Anders Chr. Andersen

5. Chr. Pedersen Frost

6. Niels Christensen

7. Peder Mortensen

8. Jens Hyldgaard

9. Peder Chr. Mortensen

10. Mads Christensen

11. Jens Chr. Brandi

12. P. Brandi

13. Jens Chr. Svendsen

14. Ole Christensen

15. Villads Jensen

16. Peder Holler

17. Niels Chr. Poulsen

18. Chr. Bolesen

19. O. Hausgaard

20. O. C. Vegeberg

Det Ilandbjergede bestaar af

1. En Mængde Vrag

2. 1 Skibsbaad

3. 1 Pram

4. 2 Stk. Fajance

5. 3 Vandfade

6. 4 Kander og 3 Redningsbøjer

7. 1 Blikdunk med Petroleum

8. 1 Blikdunk med Tjære

9. ˝ Tønde med Tjære

Som Vagter ansettes Strandfogederne O. Hausgaard og O. C. Vegeberg. Mødte derefter Strandfoged P. Frost i Klitmøller, Opsynsmand ved Redningsstationen i Klitmøller, der forklarede, at da han i Middags Kl. 12 fik Melding om den indtrufne Stranding, begav han sig strax til Stranden, hvor Skibet da endnu ikke var stødt, og strax efter ankom Raketapparatet. Der affyredes strax 2 Raketter, hvoraf den ene gik 40 Favne og den anden 60 Favne men uden at naa Skibet, der stod mellem 3 a 400 Favne fra Land. Redningsbaaden var strax ankommen til Havet, blev sat i Vandet og roede ad Skibet til men kom ikke længere end til Revlen, som Mandskabet ikke kunde ro over. Baaden blev derefter, da den af Strømmen var ført sydpaa, trukket længere nordpaa og gik igjen ud men drev sønder for Skibet, uden at Mandskabet var istand til at ro baaden over Revlen. Da baaden var kommen sønden for Skibet, blev den landsat, og der gjordes ikke flere Forsøg med Baaden, da det var antageligt, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes. Da det viste sig, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes med Redningsbaaden, sendtes Bud med ridende Expres til Hanstholm, da det var muligt, naar de gik ud længere nordpå, at de kunde naa Skibet, og imidlertid affyredes endnu 3 Raketter, som alle gik godt men ikke kunde naa Skibet, da dette laa for langt fra land. Da den sidste Raket var affyret, var Skibet omtrent splintret og næsten hele besætningen druknet, og da de saa, at der ikke kunde opnaaes Forbindelse med Raketapparatet, affyredes ikke flere Raketter.

Da Mandskabet paa Redningsbaaden i Hansted fra Fyrtaarnet saa, at hele Skibet var skilt ad, satte de ikke deres Baad i Søen.

Efter Comparentens Meening har hele Redningsmandskabet opfyldt deres Pligt. Bjergningsforretningen blev derefter udført".

C. Asch Fm.

Vidner

O. Hausgaard P. Frost

Fredag den 27. maj 1881 bragte Thisted Amtsavis følgende: "I forgaars reistes paa Klitmøller Kirkegaard en Stendysse paa den store Fællesgrav, som gjemmer Ligene af Barkskibet "Sleipner"s druknede Mandskab. I Stendyssen indmuredes en hvid Metalplade, hvorpaa der med ophøiede sortmalede Bogstaver findes følgende Indskrift:

Minde over Barkskibet "Sleipner"s 13 Mands Besætning, der tilsatte Livet paa Klitmøller Strand den 19de November 1880.

Kapt. Harald Emil Møller

Jens Petersen Magleby

Jonas Johannesen

Mathias Svensson

Joh. Fred. Frederikson

Johan Gustafson

Olaf Olsson

Louis Carl Alex. Petersen

Berginius Ferd. Theodor Hansen

Carl Vilh. Lorentz Lindstrøm

Johs. Alex. Weismann

og to ubekjendte Englændere.

Paa Dækket stod de Mand ved Mand

Og bied paa Redning fra Land

Nu ligge de i Graven her

Som tykte sig Frelsen saa nær

Det haab alene vil aldrig glippe

Som bygge fast paa den rette Klippe

Ps. 18, V. 32

Fred med dette Støv"

Tragedien gjorde et dybt indtryk på befolkningen langs Vestkysten, hvilket bl.a. afspejles i et digt af ukendt forfatter. Det dukkede frem på et gulnet stykke papir, der var dateret Klitmøller den 15. juni 1894, altså næsten fjorten år efter forliset. Digtet bar titlen "en sørgelig sang" og skal citeres i det følgende:

"Fra Grimsby stod der i Novembertaagen

de kjække Sømænd i det møre Skib.

Nu over deres Grav sig svinger Maagen

med Sørgesang om deres tabte Liv

De saa, at Skibet var en Druknekiste,

de nægted’ alle at gaa ud igen.

Det var ej Frygt, men Resultatet viste,

at det var Sandhed af de brave Mænd.

Tre Mand blev hyret til de raadne Stumper,

de skulde føres hjem til København,

de maatte Dag og Nat slaa løs paa Pumper

og sejled dog ind i Dødens Favn.

Thi da først Stormen kom, Klitmøller naaede

de til, paa Revlen stod de hurtig fast,

da vidste de ej Bod derpaa at raade,

da var det mangen Sømands Hjerte brast.

Fra Land man saa det, alt blev gjort for Skibet

forgæves, at der stod de tretten Mand,

de raabte Hjælp, de værgede for Livet,

saa nær ved Fædrelandets kjendte Strand.

Tilsidst da Storm og Regn og Søens Fraade

det raadne Skib med Dødens Vagt omgav,

da skildtes Skuden, der var ingen Naade,

de tretten Mand sank i den vaade Grav.

KILDER:

Strandingsprotokol for Hillerslev-Hundborg herreder U377-1906 (B 33D-5214)

(Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1984, side 12-20).

***********************

Klitmøller den 10de October 1861.

S.T.

Her Fuldmægtig Lomborg

i Thisted.

Jeg tillader mig hermed at fremsende en Lejecontract, som jeg beder Dem have den Godhed, at lade tinglæse, og da jeg er paalagt hastigst at indsende samme til Redningscommissionen, vil De forbinde mig meget ved at lade den tinglæse og sende mig den tilbage med en lille Regning paa Gebyret snarest muligt, og skal jeg da sende Beløbet.

Deres med megen Agtelse forbindligst

Bo1wig

(Skøde- og Panteprotokol 1861)

***************************

DYKKERAPPARAT.

Et komplet udstyrer Dykkerapparat, fuldstændig færdigt til Brug, er stationeret i Klitmøller, hvilket bringes til almindelig Kundskab, med Tilføiende, at hvem, der mulig maatte ønske dets Afbenyttelse, vil behage derom at henvende sig enten til Hr. N.A. Frost i Klitmøller eller til

P.C. Nordentoft & Sønner.

Thisted, den 19de August 1862.

(Thisted Amtsavis 21/8 1862). Mandag 20. januar1986)

********************

Istandsættelser i Klitmøller for 225.000 kr.

Det har kostet Hanstholm Kommune omkring 225.000 kr. at sætte nogle bygninger på Ørhage i Klitmøller i stand, viser anlægsregnskaberne for istandsættelserne, som er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Genopbygningen af det tidligere redningshus i Klitmøller efter skaderne ved stormfloden i 1981 tegner sig for det største beløb, nemlig godt 120.000 kr. Det er ca. 5.000 kr. mere end kommunen oprindelig bevilgede til arbejdet, der blev afsluttet for godt et år siden.

En istandsættelse af naboejendommen, der anvendes af Klitmøller Fiskeeksport, beløber sig til 6.191 kr., viser regnskabet for arbejdet. Her var der afsat i alt 20.000 kr. på budgettet, men det overskydende beløb er blevet anvendt til udvendige arbejder, bl.a. sandblæsning af bygningen. Dette arbejde, samt genetablering af nogle redskabsskure i tilknytning til bygningen, løb op i 99.915 kr.

De 70.800 kr. stammer fra en bevilling, kommunalbestyrelsen ydede i april sidste år, mens resten er hentet fra driftsbudgettet for 1986.

Istandsættelsesarbejdet i forbindelse med Klitmøller Fiskeeksports bygning blev færdigt i november 1985.

(Kilde: Thisted Dagblad mandag 20. januar 1986).

Billedtekst:

Matr. nr. 6ap-7: Istandsættelsen af Klitmøller Redningshus efter stormfloden i 1981 kostede 120.000 kr.

*******************

—

Imellem undertegnede Chr. Jensen Konge af Klitmøller og Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen oprettes herved følgende

GRUNDLEJE KONTRAKT.

1.

Jeg Chr. Jensen Konge bortejer herved til Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen et Grundstykke af den mig, i Følge Skjøde af 14. Marts 1875, thinglæst den 30. Marts 1875, tilhørende Ejendom Matr. No. 6 i Klitmøller, af Hartkorn 1 Skp. 2³/₄ Alb.; paa hvilket Grundstykke et Hus til Opbevaring af Redningsbaaden med øvrige Tilbehør og Redningsmateriel ved Stationen Klitmøller er opført. Lejemaalet omfatter foruden Byggegrunden fornøden Holde- og Vendeplads, samt fri og uhindret Adgang mellem Bygningen og den tilstødende Vej, der fører til Stranden.

2.

Lejemaalet vedvarer i 49 paa hinanden følgende Aar, men kan opsiges af Redningsvæsenet med ˝ Aars forudgaaende Varsel uden nogensomhelst Udgift ud over den akkorderede Lejeafgift, som ophører ˝ Aar efter Lejemaalets Opsigelse.

3.

Den aarlige Lejeafgift fastsættes til 8, er Otte Kroner, som betales i hvert Aars Marts Maaned for det forløbne Aar.

4.

Grundskatten m.v. af det herved bortlejede Grundstykke bliver Redningsvæsenet uvedkommende.

5.

Ejeren eller senere Ejere skal være uberettiget til at afhænde det ommeldte herved bortlejede Grundstykke, Holde- og Vendeplads i forannævnte 49 Aar, medmindre Redningsvæsenets Brugsret respekteres og ikke ophører forinden, ved at Redningsvæsenet opsiger Lejemaalet.

6.

Ejeren skal ligeledes være forment, at græsse eller tøjre Kreaturer, grave eller lade grave Tørv paa den til Huset anviste Vej, Holde- og Vendeplads og ej heller dyrke denne.

7.

Udgifterne i Anledning af Oprettelsen af denne Kontrakt udredes af Redningsvæsenet og ere Ejeren uvedkommende. I Søgsmaalstilfælde i nærværende Anledning ere Parterne underkastede den ved Forordningen af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

Klitmøller, den 2. August 1890.

Kristen Jensen Konge

Til Vitterlighed

N. Andersen A. Chr. Frost

Bestyrelsen for det nørre jydske Redningsvæsen.

Lemvig, den 31te Juli 1890.

(Nørrejydske Redningsvæsen) A. Andersen

Læst inden Hillerlslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den

5. August 1890 og indført i Pantebogen No. 27 Fol. 649.

Nota: Fra Matr. No. 6 i Klitmøller, der er skyldsat for Hartkorn ˝ Alb., er bortlejet et Grundstykke ved Kontrakt af 1. Septbr. 1861, læst 15. Oktbr. s.A., hvorhos Matr. No. 6 er forhæftet i Forening med anden Ejendom for 800 Kroner.

********************

Deklaration

Undertegnede Lodsejere erklære herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over vore Ejendomme. – Matr. No. 16a, -15a, -22, -6a, -40a hvilken Ret skal respekters af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodsejerne ere berettigede til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vej.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Bekræftelsen og Adkomstmangelen paa vore Ejendomme.

Klitmøller, den 4’ Juni 1909

Christian Pedersen Bach Jens Olsen Krogh

Matr. No. 16a Matr. no. 15a

A. P. Vang Anders Kristensen Konge

Matr. No. 22 Matr. No. 6a

Chr. Bak Madsen

(Matr. No. 40a)

Læst inden Hillerslev – Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen, den 15’ Juni 10909 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 356.

Notering har ikke fundet Sted i Panteregistret med Hensyn til Matr. No. 22 da denne Ejendom er udstykket i forskellige Parceller, og det ikke kan ses, hvilken af disse Servitutten angaar.

Bloch.

****************

Kongen i Klitmøller

Om det kongelige besøg i Klitmøller er der mange beretninger - og denne tegning fra "Illustreret Tidende". Der blev spist middag på kroen - og bagefter begav majestæterne sig ned til stranden sammen med deres store følge. Og det var en fornøjelse at se, hvor let dronning Louise bevægede sig gennem det dybe sand. Det er i al fald det indtryk, der efterlades ved læsningen af de forskellige beretninger. Netop dét har beretterne - om man så må sige - lagt stor vægt på. Nede på stranden var redningsbåden parat til at gå ud, mandskabet stod i række med deres redningsbælter på. Kongen hilste på dem alle og bad dem foretage en prøve med båden "efter at formanden, konsul Andersen, havde forevist majestæterne den". I en fart blev båden sat i vandet og gled let ud over bølgerne. Da vinden var sydvest, var der kun lidt søgang, men brændingen var dog temmelig stærk "og lod ane den skjulte kraft". Da redningsbåden vendte tilbage, udtrykte kongen ønske om at komme med ud. Og af reservemandskabet blev han båret gennem brændingen ud i båden under stor jubel fra de omkring 500 mennesker på stranden. Rask blev båden roet ud igen og gyngede let hen over bølgerne. Da redningsmandskabet vendte tilbage, blev kongen på samme båret i land – og det er dette øjeblik, først tegneren, der lavede træsnittet har fastholdt for eftertiden.

Kongen i Klitmøller og begæret der fulgte

En anden læser fortalte os, at der levede efterkommere at de to "stoute redningsfolk", der bar kongen i land fra redningsbåden, da majestæten aflagde besøg i Klitmøller efter baneindvielsen i maj 1882. De husker måske billedet fra jubilæumstillægget om Thy-banen forleden - et udsnit af det ledsager dagens artikel.

Efterkommeren er Søster Hausgaard Madsen, Vegendalgården, og det var hendes bedstefar, der var den ene af kongens bærere.

- Jeg var syv år, da bedstefar døde, og hvad jeg ved om hele "affæren", er jo kun, hvad der er blevet fortalt i familien i årenes løb. Hans navn var Otto Hausgaard, han sejlede korn og kreaturer til Norge og træ og støbegods fra Norge. Og det var ham, der byggede badehotellet i Klitmøller, den nuværende kro. For indsatsen under kongebesøget modtog han et sølvbæger, som senere er gået i arv i familien. Men kun til mandspersoner med navnet Otto - som bedstefar. En fætter, Otto Hausgaard i Hirtshals har haft det og efter ham sønnen, Niels Otto Hausgaard. Han er nu død, og sølvbægeret står hos hans enke, slutter Søster Hausgaard Madsen, der også er i familie med den kendte sanger Niels Hausgaard. Det er en anden af hendes fætres sønner. Med mindre han altså bærer mellemnavnet Otto har han ikke mulighed for at arve sølvbægeret, givet af Christian den Niende som tak for ædel dåd under besøg i Klitmøller i 1882…

REDNINGSFOLKENE FRA KLITMØLLER

Og så er der nyt om kongebesøget i Klitmøller!

Endnu en af redningsfolkene er blevet identificeret…

Som omtalt i lørdagsavisen var Otto Hausgaard den ene af de to redningsmænd, der bar kongen i land, efter at majestæten havde været en tur ude på havet i redningsbåden. Nu fortæller Charles Dragsbæk, Vestermøllevej 24, Klitmøller, at det var hans bedstefar, Therkild Christensen, fisker og redningsmand, der var den anden.

- Tegningen i Illustreret Tidende er så god og vellignende, at jeg også kan fortælle, hvem der er hvem. Det er min bedstefar til venstre for kongen!

Therkild Christensen døde i 1929. Han var da 83 år gammel. Ligesom det øvrige mandskab havde han modtaget dannebrogsordenen og var blevet udnævnt til dannebrogsmand. Ordenen var hæftet på hans kiste og blev derefter returneret, som reglerne foreskriver, det fortæller Charles Dragsbæk.

- Jeg har aldrig hørt om, at Otto Hausgaard skulle have fået det sølvbæger, som blev omtalt i avisen af en af hans efterkommere. Men det kan måske hænge sammen med, at Otto Hausgaard ejede badehotellet i Klitmøller, hvor kongen og hele hans store følge havde spist. Det kan måske være som en påskønnelse for den behandling, majestæterne fik her, at Hausgaard modtog sølvbægeret, siger Charles Dragsbæk, der også har været i stand til at identificere en af redningsfolkene i båden: Chresten Bach Madsen, der sidder ved den forreste åre. Han døde i 1940 - over halvfems år gammel - og tre af hans børn bor stadig i Klitmøller. Det er Kristiane Andersen, Jens Bach Madsen og Martin Bach Madsen.

Når der i 1880erne blev fremstillet så gode træsnit, at personerne har kunnet identificeres også mange år efter, hvor man f. eks. kun har få oplysninger at støtte sig til, skyldes det, at de dygtige træskærere arbejdede med fotografier som forlæg.

Fotografier kendte man allerede i 1840erne, men man kunne ikke lave kliceer efter dem, så de kunne ikke uden videre trykkes i aviserne. I stedet havde man så træsnittet, der kunne kopiere ethvert billede, også fotografiet, for man fandt tidligt på at smøre en lysfølsom hinde over træstokken og kopiere fotografiet på den, og så kunne træskæreren arbejde hurtigt og sikkert.

(Thisted Dagblad lørdag 17. april 1982).

************************

DEKLARATION.

Undertegnede Lodseiere erklærer herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 8 Alen bred Vei over vore Ejendomme:

Matr. nr. 1a, 2f, 2g, 3a, 3d, 9, 10, l0a, 11, 12, 47, 48, 49 og 55, hvilken Ret skal respekteres af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodseierne ere berettigede til til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vei.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Behæftelser og Adkomst mangler paa vore Ejendomme.

Klitmøller og Nors den 22. April 1899.

Villads Jensen A. Thingstrup M. Jensen C.P. Hede

P. Hausgaard Frost Jens Chr. Svendsen Chr. Jensen

Svend Bøjer Søgaard, Nors Christen Frost, Nors

Jens Vestergaard, Digegaard Christen Peter Nielsen

Berthel Pedersen Lars Christian Sørensen

Chr. Tingstrups Enke.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. Octbr. 1899 og indført i Pantebog No. 31 Fol. 72.

Nota. Da foranstaaende Deklaration ikke giver Oplysning om de bebyrdede Ejendommes Beliggenhed (By og Sogn), har Notering ikke kunnet finde Sted i Realregistret.

Genpartens Rigtighed bekræftes.

Herredskontoret i Thisted den 19. Octbr. 1899.

******************

Klitmøller: 375 er nu med i æ’ Redningshus

Foreningen æ’ Redningshus er med sine 375 medlemmer blevet den største forening i Klitmøller. Mølboer og andre med tilknytning tilKlitmøller bakker op om foreningen, der har som sit formål at drive det gamle redningshus som beboerhus.

Bygningen ejes af kommunen, men foreningen har gennem en lejekontrakt med Hanstholm Kommune sikret sig huset frem til år 2082.

Generalforsamlingen forleden havde samlet i alt 48 deltagere. De fik blandt andet præsenteret et regnskab som viste, at foreningen disponerer over en samlet kassebeholdningpå 145.555 kroner, efter at overskuddet fra sidste års drift, i alt 28.320 kroner, var lagt i kassen.

- Ud af den samlede kassebeholdning er de 125.000 kronerøremærket til etablering af toiletter, fortæller foreningens næstformand, Mogens Goul-Jensen.

En tiltrængt forbedring af toiletforholdene ved det efterhånden meget benyttede beboerhus har længe stået højt på ønskeseddelen. Der er nu opnået enighed med teknisk forvaltning om en placering af toiletterne ved havsiden mod øst.

Det holdt hårdt, men det hjælper at være stædig. Vi har haft mange forhandlinger, og teknisk udvalg er hver gang kommet med andre placeringsmuligheder. Så efter at vi har været hele huset rundt, er vi endt med en placering, hvor vi begyndte, konstaterede Mogens Goul-Jensen i sin beretning til generalforsamlingen.

Blandt foreningens andre aktiviteter er der i årets løb trykt 300 trøjer med salg for øje og det formål at skaffe penge til redningshuset.

Æ’ Redningshus har i løbet af året lagt lokaler til stribevis af arrangementer. Madkurve-fest, fiskebord, gospel-koncert, fest for en gruppe flygtninge fra centret i Hanstholm. Desuden har såvel den lokale Klitmøller-Revy og Limfjordsteateret opført forewstillinger i huset. Limfjordsteateret har til og med tilpasset en scene, så den har nogle mål, der passer til æ’ Redningshus.

Ud over større aktiviteter lejes bygningen også ud til private. Generalforsamlingen godkendte i denne forbindelse et forslag fra bestyrelsen, som ønskede udlejningsprisen sat op fra 600 til 1.000 kroner.

- Men så er rengøring inkluderet i prisen, siger Mogens Goul-Jensen og tilføjer, at der under det gamle system har været problemer med manglende rengøring, når redningshuset har været udlejet.

Bestyrelsen i æ’ Redningshus består af Anne-Mette Jensen, som i øjeblikket har orlov som formand, Mogens Goul-Jensen, næstformand, Grethe Kragh, kasserer, Lis Andersen, Bodil Elsborg og Sonja Bak. Karl Ejner Oddershede blev valgt som suppleant. De øvrige valg var alle genvalg.

jfa

Kilde: Thisted Dagblad 28. februar 1995.

*****************

Navneliste

over

Det ved Redningsstationen paa Klitmøller fast ansatte Mandskab ved Raketkaste Apparatet fra

1ste April 1858

No.	Navne	Alder	Fødested	Thisted Amt		Naar indtraadt i Tieneste	Familie	Anmærkninger
				Legd	No.
1.	Christen Christensen Kjær Jørgen Christensen Brandi	54 Aar	Klitmøller, Vestervandet Sogn. ibdem By og Sogn	24de 24de	52 24	15. Januar 1847 1. April 1861	Kone, ingen Børn Kone, 4 Børn	Afgaaet 1ste April 1861. 1ste April tiltraadt i Kjærs Sted
2.	Mads Christensen Kjær	51 -	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	52	15de Januar 1847	Kone, 3 Børn	57
3.	Peder Frost	41 -	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	32	15de Januar 1847	Kone, 7 Børn	46
4.	Anders Christian Nicolaisen	61 -	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	29	15de Januar 1847	Kone, 6 Børn	67
5.	Ole Christian Chrestensen	27 -	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	75	1te April 1858	gift 3die Feb. 1862	32
								Efter Ordre af 29de April 1850 Bolvig Opsynsmand
6.	Chresten Knudsen, Formand	58	Klitmøller	24de	75	1ste November 1861	Kone, 5 Børn	61
7.	Peder Konge Morthensen	43	Vangsaae	27de	7	1ste November 1861	Kone, 6 Børn	45
8.	Christen Ubysen	33	Vang	24de	780	1ste November 1861	Kone, 2 Børn	35
9.	Jens Thygersen	52	Klitmøller	24de	117	1ste November 1861	Kone, 2 Børn	55
10	Anders M. Brandi	30	Klitmøller	24de	18	1ste November 1861	Kone, ingen Børn	33
	Eierne af Transporthestene Jens Bro LArsen, Peder C. Hausgaard, C. B. Hausgaard							Efter Ordre af 30te October 1861. 1ste November 1863. Bolvig Opsynsmand
	1ste April 1862							1865 1ste April
1.	Christen Knudsen, Formand	58 61	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	75	1ste November 1861	Kone, 5 Børn	60. 61.
2.	Mads Chr. Kjer	55 59	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	52	15de Januar 1847	Kone, 3 Børn	58. 59.
3.	Peder Frost	44 47	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	32	15de Januar 1847	Kone, 7 Børn	46. 47.
4.	Ole Chr. Chrestensen	30 33	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	75	1ste April 1858	Kone, ingen Børn	32. 33.
5.	Jørgen Brandi Christensen	31 34	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	445	1ste April 1861	Kone, 4 Børn	33. 34.
6.	Peder Konge Morthensen	43 46	Vangsaae By, Vang Sogn	27de	7	1ste November 1861	Kone, 7 Børn	45. 46
7.	Jens Thyersen	52 55	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	117	1ste November 1861	Kone, 2 Børn	54. 55.
8.	Christen Udbysen	33 36	Vang By og Sogn	24de	780	1ste November 1861	Kone, 2 Børn	35. 36.
9.	Anders B. Morthensen	30 33	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	fri	1ste November 1861	Kone, ingen Børn	32. 33.
10.	Anders Chr. Nicolaisen	64 67	Klitmøller, V. Vandet Sogn	24de	29	15de Januar 1847	Kone, 6 Børn	66. 67.
	Ejere af Transportheste Jens B. Larsen, 1 Par Heste, P. C. Hausgaard, 1 Par Heste, C. B. Hausgaard, 1 Par Heste							Bolvig Opsynsmand
1	Christen Christensen Odde - Formand	61/63 1868	Klitmøller, V. Vandet sogn	24	75	1. November 1861	Kone, 4 Børn
2	Mads Chr. Kjær	59/61 1868	ibdem By og Sogn	24	fri	19de Januar 1847	Kone, 2 Børn
3	Peder Frost Pedersen	47/49 1868	ibdem By og Sogn	24	fri	15de Januar 1847	Kone, 5 Børn	2 Sønner gifte
4	Ole Chr. Christensen	33/35 1868	ibdem By og Sogn	24	fri	1ste April 1858	Kone, ingen Børn
5	Jørgen C. Christensen	34/36 1868	ibdem By og Sogn	24	445	1ste April 1861	Kone, 6 Børn
6	Peder Konge Morthensen	46/50 1868	VAngsaae By, V. Vandet Sogn	27	7	1ste November 1861	Kone, 7 Børn
7	Jens Tygersen	55/57 1868	Klitmøller By, V. Vandet Sogn	24	fri	1ste November 1861	Kone, 2 Børn
8	Chresten Ubesen	36/38 1868	Vang By og Sogn	24	780	1ste November 1861	Kone, 2 Børn
9	Anders Brandi Morthensen	33/35 1868	Klitmøller By, V. Vandet Sogn	24	fri	1ste November 1861	Kone, 1 Barn
10	Ole Christensen	44/46 1868	ibdem By og Sogn	24	21	1ste April 1866	Ugift
	Eierne af Trandsportheste Jens Larsen Bro 2 Heste - Ľ Miil fra Stationen P.C. Hausgaard 2 Heste – Ľ Miil fra Stationen C. Br. Hausgaard 2 Heste – Ľ Miil fra Stationen Niels Toftdal 2 Heste – efter Resulotion af 3die Sept. 1866					Reservemandskab 1ste April 1866 Peder Jensen Brandi Niels Andreas Chrestensen		Bolvig Opsynsmand
1	Christen Knudsen Odde – Formand	64 1869	Klitmøller By, V. Vandet Sogn	24	fri	1ste November 1861	Kone, 4 Børn	afgaaet 1ste April 1870 og hvoraf 3 er gifte
2	Mads Christensen	62 1869	ibdem By og Sogn	24	fri	1ste April 1870 15de Januar 1847	Kone, 4 Børn Kone, 3 Børn	hvoraf 2 er gifte
3	Jens Thygersen	58 1869	ibdem By og Sogn. P. Andersen	24 24	fri	1ste November 1861. 1ste April 1870	Kone, 2 Børn. Kone. ingen Børn	afgaaet 1ste April 1870.
4	P.K. Morthensen	51 1869	Vangsaae Sogn, Vang Sogn	24	fri	1ste November 1861	Kone, 7 Børn
5	Peder Frost Pedersen	50 1869	Klitmøller By, V. Vandet Sogn	24 fri	fri	15de Januar 1847	Enkemand, 5 Børn	hvoraf 2 er gifte
6	Ole Christensen	47 1869	ibdem By og Sogn	24	fri	1ste April 1866	Kone, 1 Barn	Signalraket No. ???
7	Christen Ubesen	39 1869	Vang By og Sogn	24	780	1ste November 1861	Kone, 2 Børn
8	Jørgen Brandi Møller	37 1869	Klitmøller By og Sogn	24	445	1ste April 1861	Kone, 6 Børn
9	Ole Chr. Christensen Vegeberg	36 1869	ibdem By og Sogn	24	fri	1ste April 1858	Kone, ingen Børn
10	Anders Br. Morthensen	36 1869	ibdem By og Sogn	24	fri	1ste November 1861	Kone, 2 Børn
	Eiere af Transportheste Jens Larsen Bro. P.C. Hausgaard. Chr. Br. Hausgaard. Niels Toftdal. Alle bosat i Klitmøller i nærheden af Stationen.					Reservemændene er: Peder Jensen Niels A. Christensen		Klitmøller den 1ste April 1869 1ste April 1870 Bolvig Opsynsmand

Redningsstationen

 

 

Redningsmand Anders Christian Frost

Jens Mortensen Frost

Redningsmand Christen Bak Madsen

Redningsmand Poul Christensen Odder

Redningsmand Thorkild Christensen

Sleipner

 

 Sleipner 1880

 

Kirkebog

 

 

 

Mistral 1906

SS Harry 1891

SS Haj 1929

SS Mode 1921

Lepantos vrag

SS Lynes 

Redningsbåd

Redningsbåd

Redningsbåd 1922

Sidste redningsbåd

Redningsbåd august 1932

August 1932

Efter stormen 1981

Redningshuset o 1925 Poul Christensen Odder

 

 

 

Ørhagevej 135
Matr. nr. 6ao, Klitmøller

29/12 1936. Skøde fra Jens Hansen til Lars Chr. Larsen paa matr. nr. 6ao.

Lars Chr. Larsen (1887-1980), født i Hinding, var landpost og fisker. Gift med Anna Cecilie Larsen (1892-1945) fra Ljørslev.

1981. Ejer Frants Harbo Larsen.

1995. Ejer L. Kejser.

Ørhagevej 140
Matr. nr. 6an, Klitmøller

8/10 1934. Skøde fra Martin Mortensen til søn Andreas Mortensen paa matr. nr. 6an. Andreas Mortensen byggede hus paa parcellen. Han var fisker og gift med Karen Sand fra Ø. Hurup.

26/3 1946. Skøde fra Andreas Mortensen til Christian Mikkelsen. Christian Mikkelsen (1890-1981) var født i Hansted og blev 1921 gift med Anna Kathrine Mikkelsen (1896-1969). Christian Mikkelsen startede i 1917 den første rutebilrute Klitmøller - Thisted, som han i 1976 afhændede til sønnen Svend Mikkelsen. Familien boede først paa matr. nr. 49c, Krovej, men under krigen blev huset beslaglagt af den tyske værnemagt.

Christian Mikkelsen byggede en kyllingefarm paa Nystrupvej 51, matr. nr. 32k. Hertil flyttede familien.

1981. Ejer: Tage Pedersen.

Huset paa matr. nr. 6an i 2001.

Krænhavssti 8
Matrikel nr. 6am, Klitmøller

9/6 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Jens Andersen paa matr. nr. 6am. Jens Andersen byggede hus paa parcellen.

Jens Andersen (1869-1950) var landmand og fisker. Gift med Karen Jacobsen (1867-1950) fra Snedsted. De boede tidligere paa matr. nr. 18, Johns Vej 35.

14/7 1945 solgte Jens Andersen huset til:

Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944). Han var barnebarn af ovennævnte Jens Andersen.

11/3 1947. Skøde fra Anna Nielsen til Jenny Jørgine Andersen paa matr. nr. 23g.

Jenny Jørgine Andersen blev anden gang gift med Christian Nidolf Christensen og flyttede til matr. nr. 6a1, Ørhagevej 139. Hun solgte huset paa matr. nr. 6am til sønnen:

Børge Emil Andersen.

1995. Samme ejer.

Matr. nr. 6a1, Klitmøller.

2/7 1934. Skøde fra Jens Hansen til Christian Odder paa matr. nr. 6a1. Jens Hansen byggede hus paa parcellen, men solgte det under opførelsen til:

Christian Nidolf Christensen Odder (1910-1977). Han var fisker. strandfoged og en tid formand for Klitmøller Fiskeeksport. Blev i 1933 gift første gang med Inger Marie Andersen Grønkjær (1911-1960), og anden gang med Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944).

6/3 1947. Skøde fra enkefru Anna Nielsen til Christian Nidolf Christensen Odder paa matr. nr. 23h.

1981. Ejer Jenny Jørgine Odder.

Det hvide hus til venstre er huset paa matr. nr. 6a1 i 2001.

Faresignalstationen
Matr. nr. 6ai, Klitmøller.

Er placeret paa en høj klit nord for landingspladsen. De første faresignalstationer blev oprettet af Foreningen til Fiskeriernes Fremme i 1886. Ved bestemte signaler kan det tilkendegives fra land, om der er fare ved at foretage landing paa kysten, om baadene skal søge en anden landingsplads eller om de snarere bør afvente redningsbaad. Om dagen vises signalerne ved en, to eller tre balloner i signalmasten, om natten ved lanterner.

I et lille skur paa signalbakken opbevares grejet til ophængning i masten.

Ved signalmasten stod tidligere en kanon, der brugtes til signalering i taage. Kanonen staar nu ved Fyrmuseet i Hanstholm.

Bladet "Dansk Fiskeristat" 1935:

Klitmøller Faresignalstation, oprettet 1887, findes 0,8 Kvtml. V. t. N. ½ N. for Kirken. Bestyrer: Fisker Martin Mortensen.

********************

Thisted Dagblad 9. februar 1997

Signalmast i Klitmøller sættes i stand

Signalmast:Den gamle signalmast i Klitmøller skal nu sættes i stand og Hanstholm Kommune påtager sig opgaven i samarbejde med Lystfiskerforeningen

Et enigt teknik- og miljøudvalg i Hanstholm blev forleden enige om, at den gamle signalmast i Klitmøller skal sættes i stand. Ligeledes blev udvalget enige om, at det bliver en opgave for kommunen, der vil finansiere istandsættelsen.

Når arbejdet er færdigt, bliver vedligeholdelsespligten overdraget til Lystfiskerforeningen i Klitmøller, efter nærmere aftale med ejeren af masten. Masten ligger på samme matrikelnummer, som restauranten "Niels Juel".

Udvalget opfordrer samtidig Lystfiskerforeningen til at få tinglyst området hvor masten står, så også det område kommer i Lystfiskerforeningens eje.

Masten har en lokalhistorisk værdi, og det er grunden til, at kommunen nu påtager sig opgaven i samarbejde med Lystfiskerforeningen, oplyser Anna-Louise Kjær (S), formand for miljø- og teknikudvalget i Hanstholm Kommune. ann

Signalmasten paa ”Staagbak” i 1928

Hanstholm Fyrmuseum. Kanonen til højre er signalkanonen fra Klitmøller.

Signalmasten paa ”Staagbak” i 1928

 

 

Matr.nr. 6ad og 6aæ, Klitmøller

Ørhagevej 141

29/7 1993. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Strømgaard Hansen paa matr.nr. ad og aæ. Martin Strømgaard Hansen byggede hus paa parcellen, men inden færdiggørelsen solgte han huset til:

Christen Jensen Konge (1905-1987), der var gift med Maren Jørgensen. De fik skøde paa huset 17/7 1934. Christen Jensen Konge var fisker og fører af ”Vinterflid”, senere af ”Jylland”.

1988. Ejer: Maren Konge, f. Jørgensen

 

Huset paa matr.nr. 6ad i 1986

”Jylland”. Bygget 1950 paa Thisted Skibsværft

”Vinterflid” T 31

Matrikel 6ad - 1930erne - T31 Vinterflid

 

 

Ørhagevej 147
Matr. nr. 6ac., Klitmøller

24/11 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Arnold Maximillian Jensen paa matr. nr. 6ac. Arnold M. Jensen byggede hus med købmandsforretning og beboelse. 7/3 1940 solgte han huset med forretning til:

Aage Vester Sørensen, gift med Agnes Sørensen. De drev købmandsforretning i ni aar, hvorefter de solgte til:

Otto Arnold Salmonsen (1922-1983), søn af murermester Salmon Salmonsen i Klitmøller. Arnold Salmonsen kom i lære hos købmand Oddershede, og havde siden flere pladser, indtil han i 1949 blev selvstændig købmand i hjembyen. I 1974 gik han i kompagni med købmændene Gunnar Nielsen og Morten Jensen om Klitmøller Indkøbscenter. Den dag købmand Salmonsen lukkede sin gamle forretning og rykkede ind i den nye, var det nøjagtig 25 aar siden han var blevet selvstændig købmand. I 1954 giftede han sig med Grete Salmonsen fra Thisted.

Arnold Salmonsen døde i 1983, hvorefter hans enke afstod sin andel i Klitmøller Indkøbscenter.

Thisted Dagblad 1986:

Trafikulykken sidst paa formiddagen onsdag i Vildsund kostede den 57-aarige Grethe Salmonsen, Ørhagevej 147, Klitmøller, livet. I sin Fiat 127 kørte hun fra Skyumvej og direkte ud paa Vildsundvej uden at holde tilbage. I vejkrydset lige vest for broen blev hendes vogn ramt af en lastbil, der var paa vej mod Mors og ført af en ung mand fra Skjoldborg. Kvinden er formentlig blevet dræbt paa stedet. Lastbilchaufføren slap uskadt, oplyser politiet. Grethe Salmonsen havde kørt en kvindelig bekendt til arbejde i Vildsund, og hun var selv paa vej mod Thisted til sit arbejde paa den nye DSB-kiosk, da ulykken skete. I det paagældende kryds er der tidligere sket dødsulykker.

Efter Grethe Salmonsens død blev huset solgt til:

Søren Konradsen, der ombyggede huset til "Cafe Konrad"

*******************

Thisted Dagblad 22. februar 1997:

Conrad er navnet

I byen: "Café Conrad" i Klitmøller får nye ejere, som vil sætte deres præg på stedet, men navnet er stadig Conrad

Hvorfor ændre et navn, som allerede er slået fast i kundernes bevidsthed som et godt spisested.

Michael Andersen, 28, og Gitte Kristensen, 25, nyt værtspar på Café Conrad i Klitmøller, er enige om at føre stedet videre under det nuværende navn, og så i øvrigt arbejde for at sætte deres personlige præg på restauranten, som de åbner 1. marts.

Frem til maj måned er der åbent torsdag til søndag, men efter Pinse er Café Conrad åben alle ugens syv dage.

Nye folk betyder ændringer. Michael Andersen starter med kaffen som skal være friskmalet. Det giver den et ekstra pift. Derfor udvides inventaret med en kaffemølle, så bønnerne kan males, mens kunden venter.

Italiensk

- Desuden vil jeg satse på italiensk inspireret mad, men det bliver ikke noget med pizza’er. Det italienske køkken er meget mere end det, fortæller Michael Andersen, som ved hvad han taler om. Han har nemlig arbejdet som kok i Italien - og i Tyskland for den sags skyld. Desuden har han været en tur omkring køkkenet på en af Tivolis restauranter, inden han i 1994 kom til Restaurant "Glashuset" i Ikast, hvor han var ansat frem til nu. Læretiden blev i øvrigt udstået på Hotel Limfjorden i Thisted, for Café Conrads nye ejere er thyboer. Han er fra Hillerslev, hun fra Østerild.

Selv om det italienske bliver et af stedets særkender, kan køkkenet, som skal være åbent for frokostgæster og senere på dagen for middagsgæster, også byde på andre retter. Også hvor råvaren er fisk.

- Derimod får vi ikke en egentlig salatbar. Jeg vil hellere lave en portion salat til hver enkelt kuvert. Så kan der laves noget mere spændende ud af det.

Café Conrad har plads til 35 spisende ved bordene inden døre. Men er vejret til udendørs servering, bliver det med ét muligt at dække op til 80-90 mennesker.

- Pladsen sætter nogle begrænsninger. Blandt andet har vi svært ved at tage selskaber ind i den daglige åbningstid. Så det vilæ fortrinsvis være aktuelt om søndagen til frokost, siger Michael Andersen.

På personalesiden er der foruden ham selv også Gitte Kristensen, som i øjeblikket arbejder som Falckredder. Antallet af medarbejdere skal naturligvis passe til tempoet, fortæller Michael Andersen, som regner med at have fuld fart på i sæsonen - og så slappe af i tre måneder om vinteren.

Parret får privatbolig i ejendommen som også rummer cafeen, som de forøvrigt købte næsten i samme øjeblik som det blev kendt, at den var til salg.

- Jeg ville gerne til Thy og have mit eget, så da muligheden bød sig,. var. det om at slå til, siger Michael Andersen, som i disse dage har travlt med at gøre stedet klar til åbning 1. marts.

jfa

Matr. nr. 6, Klitmøller
Sølimitsted nr. 26.
Folketællingen 1787 nr. 25.

I matriklen 1688 havde stedet nr. C.17 og fra 1702 til 1855 hørte det under Peder Bendixens legat: ”De fattige i Sognet.”

Ifølge markbogen 1685 var fæsteren skipper og reder Christen Svendsen (1657-1710) og ejeren Henrich Lindenov.
I 1688 var ejeren Dueholm gods, htk. 0-0-1-2.
Christen Svendsen var til sidst fæster under ”De fattige i Sognet.” Han var gift med Voldborg Christensdatter (1640-1727).
Fæstet blev overtaget af deres søn:
Christen Christensen Krogh (1682-1766). Han var skipper og reder, gift med Bodil Jensdatter (1685-1765).
Den næste fæster var deres søn:
Christen Christensen Svendsen Krogh (1720-1792), der var husmand og søfarende. Han var første gang gift med Inger Nielsdatter (1720-1758) og anden gang med Dorethe Pedersdatter Broe (1727-1802) der overtog fæstet efter mandens død.
Hun overlod fæstet til svigersønnen:
Christen Jensen Trilling (1761-1849), gift med Inger Christensdatter Krogh (1767-1825).

Sørullen V. Vandet:
1828. Sølimisted nr. 26, Klitmøller. Husmand Christen Jensen Trilling, 67 Kar. 1832 nu Indsidder. Beboer Ole Christian Christensen Væggeberg, 32 Aar.
Fæstet blev overtaget af svigersønnen:
Ole Christian Christensen Brandi (1797-1880) kaldet Vegeberg, der i 1820 blev gift med Else Marie Trilling.
10/3 1831 fik Ole Christian Christensen Brandi fæstebrev paa ejendommen, som dette aar stadigvæk tilhørte ”De fattige i Sognet”.
I 1855 købte han huset for 125 rdl. Gl. htk. 0-0-1-2, nyt htk. 0-0-0-½, matr. nr. 6.
7/7 1830 blev der tegnet brandforsikring paa huset:

”Brandtaxation nr. 687.
Et Huus, ejes af Sognets fattigvæsen, fæstet af Ole Christian Vegeberg.
Huuset i øster og vester 10 fag 83/4 Al. dyb. Fyrre under og over Tømmer. Klinede Vægge og Straatag, indrettet til en Stue, Gang, Kammer, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæe og Faarehuus. Over 3 fag er Loft, og i Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt en Bielægger Kakkelovn.
Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.”
25/6 1858 solgte Ole Christian Christensen Brandi matr. nr. 6 for 150 rdl. til:
Christen Ubbesen, f. 1828 i Vang. Han var gift med Maren Cathrine Poulsdatter Dragsbech, f. 1827 i Klitmøller. De boede paa matr. nr. 25.
1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med Bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke af matr. nr. 6.
14/3 1875 udstedte Christen Ubbesen skøde paa følgende ejendomme:
a. 1 hus matr. nr. 25, 0-0-2-13/4.
b. Lodden matr. nr. 28b, 0-0-2-½.
c. 1 hus matr. nr. 6 0-0-0-½.
til:
Christen Jensen Konge (1844-1895), der var gift med Inger Dragsbæk (1849-1951). Christen Jensen Konge var strandfoged og fisker, forulykkede paa havet sammen med tre andre under stormfloden 1895. Ægteparret boede paa matr. nr. 25.
Inger Dragsbæk flyttede til matr. nr. 28b og d. 8/10 1907 solgte hun matr. nr. 25a, 28d og 6 med bygninger til sønnen:
Anders Christensen Konge (1880-1965), gift med Jensine Christense Nordentoft (1880-1955). De boede paa matr. nr. 25a. Anders Christensen Konge var fisker.
Huset paa matr. nr. 6 blev nedrevet og grunden opdelt i mange byggegrunde, de fleste langs Ørhagevej.

- - - - - - - - - - - -

Hillerslev - Hundborg herreders tingbog 1702.

Blef fremlagt til Protocollering It Skiøde udgifren af Sal. Peder Bendixen, som boede og døde i Vestervandet, paa endeel hans forhen tilhørende og udi bemelte Vestervandet Sogn beliggende huuse, hand kort før sin Endelig til deignen eller deigne Encken, Saavel og til de arme og nødlidende der i Sognet foræret hafver, og lyder som følger: Kiendes Jeg Peder Bendixen i Vestervandet, at ieg fra mig og mine arfvinger hafve foræret til de fattige Nødtørftige og huusarme udi Vestervandet Sogn i Hillerslef Herrit afgift af efterfølgende huuse i benevnte Vester Vandet Sogn,
Klitmøller:
En huus Christen Christensen Frost iboe. Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl. tov marck.
En huus Christen Svendsen iboe, 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 2 Rdl. 2 M.
En huus Mads Christensen Jegind iboer, 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl.
En huus Christen Christensen Aalkist i boer, 1 Skp. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl. tov marck
Summa Hart Korn 3 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., aarlig afgift og huuspenge fem Rigsdaler. Hvilcke fem Rigsdaler aarlig afgift i Huuspenge af fornævnte fire huuse de fattige Nødtørftige og huusarme i bemeldte Vestervandet Sogn, efter min Død og afgang, til Evindelig Indkomst skal nyde og beholde, Saaledes at Sognepræsten til bemelte Vester Vandet med des Annex, som Directeur tillige med Kircke Vergerne, samme Penge vil aarligen oppebringe, og have Jule aften til de fattige Ret Nødtørftige og huusarme som Christlig egnet, som de med en god Samvittighed for gud og Christlig Øfrighed vil ansvare, Efter enhver fattigs Lejlighed rigtig hafver at uddele. Hvis Stedsmaal samt Sagefald med andet Uvisse som der ud af kand falde følger illigemaade de fattige og til dem uddeles, og skal enhver huuses beboer som nu er eller herefter kommendes vorder og besider, icke svare meere til nogen anden, endsom forbemelt ere Hærckved med løb eller anden gierning med hvad nafn det hafre, eller med nefnes kand, Kongl. Majst. og Præstens Sædvanlig Rettighed undtagen. Noch hafre ieg foræret til deignen og deigne Encken her udi forbemelte Vestervandet Sogn det huus ved Vestervandet Kircke Mickel Andersen i boer, som er tvende huusstæder, Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hart Korn, paa efterfølgende maade, Nemlig efter min i forbemelte: Mickel Andersen og hans Endnu lefvendes hustrues Død og afgang, skal Degne Encken, som nu er eller herefter blifve, kunde Nyde samme huuse med ald dets Tilliggelse, som nu tillige og af Arilds Tid tilligest hafver, og giøre det saa nøttig som de best veed og kand, dog at de holde huuset ved des Jord forsvarlig ved hefned og magt, og naar ingen degne Encke her af Sognet, beholder degnen det paa forefølgende maade som meldt er Nemlig at Huusene med des Jord altid af dem og Enckerne, dend ene efter dend anden, Lovlig og forsvarlig ved magt holdes. Skulle jeg og ved Døden afgaae førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue, da nyder degne Encken om hun lefver, eller om hun ved døden og kand vere afgangen, degnen dend sædvanlig afgift af forbemeldte huus, som er aarlig tov Slettedaler, og ingen af dem sig derved videre at befatte, førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue ere afdøde.
Til bekræftelse hafver Jeg dette med Egen Haand underskrifret og mit Zignete Hostrøgt og Venlig ombedet Erlig og Velfornemme Mænd Peder Eilersen i Morup Mølle og Søren Andersen i Vester Diernis, dette med mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle.
Datum Vester Vandet d. 27 Aprilii Anno 1702.
P. Bendixen
Til Vitterlighed efter begiering som ofververendes.
P. Eyllersen
Til Vitterlighed efter begiering som ofververendes.
Søren Andersen

De fire huse i Klitmøller var:
Matr. nr. 8. Fæster: Christen Christensen Frost.
Matr. nr. 6. Fæster: Christen Svendsen.
Matr. nr. 74. Fæster: Mads Michelsen Jegind.
Matr. nr. 9. Fæster: Christen Aalekiste.

- - - - - - - - - - - -

Det Huus, som i mangfoldige Kar har været overladt den fattige Christen Trilling, uden at han dog har havt ordentlig Fæste, er nu overdraget i ordentlig Fæste til hans Svigersøn Ole Christian Wegeberg, saaledes som følger:

FÆSTEBREV.
Jeg underskrevne Christian Brandt Carstensen, Sognepræst til Wester- og Øster- vandet Menigheder i Thisted Amt, bortfæster herved til den ærlige og velagte Mand Ole Christian Wegeberg :/ ogsaa Brandi Wegeberg kaldet /: og Hustrue i Klitmøller, et Wester- og Øster- Vandet Sognes Fattigvæsen tilhørende, i sin Tid af Peder Bendixsen i Gavebrev af 23de April 1702 til bemældte Fattigvæsen skjænkede, Huus med den Huset tilliggende Jord, som er umatrikuleret for 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, beliggende i Klitmøller Bye i Wester Wandet Sogn i Thisted Amt, og anført i den for Tiden gjældende Liste over Sølimit-Stederne i Klitmøller under No. 26, og som i lang Tid af Fattigvæsenet har været overladt den fattige Christen Jensen Trilling og afdøde Hustrue.
Bemældte Huus med Jord bortfæstes nu til ovenanførte Ole Christian Wegeberg og Hustrue eller Enke, alt paa følgende Vilkaar:

1. At han eller hun giver den gamle fattige Christen Jensen Trilling fri Ophold og Underhold i Huset hans Livstid, samt kjærlig Omgang og Pleje.
2. At han eller hun i rette Tid svarer de allernaadigst paabudne nuværende eller tilkommende Skatter samt Paalæg, som og andre offentlige Afgivter, som falde paa det herved bortfæstede Huus og dets Jord.
3. At han eller hun hver Martinsdag erlægger i Landgilde til Wester- og Øster- Wandet Fattigkasse 8 M., siger og skriver Otte Rigsbankmark Sølv.
4. At han eller hun dyrker, gjøder og i alle Maader forsvarligen behandler Husets Jord, saa at han ikke bortsælger eller bortlejer Afgrøder af hvad Slags den end maatte være.
5. At han eller hun holder Husets Bygninger i samme Stand, hvori han nu - efter den hertil hæftede og under l4de og 21 Decbr. f. A. edelig afhjælmede Syns- og Taxations- Forretning - har modtaget Samme, og bestandig holder det forsikkret i Brandkassen for i det mindste den Sum, det fortiden er forsikkret, nemlig 100 Rdl. Sølv.

Og da nu merbemældte Fæster Ole Christian Wegeberg har betalt den imellem ham og mig mundtlig akkorderede Indfæstning, nemlig Beskrivelsen af Følgende:
a. Husets Omgjørelse indvendig, saa at heel Skorsteen deri kunde anbringes, og derved Indførelse i Brandkassen blev muelig.
b. en nye Skorsteens Opførelse igjennem hele Husets Høyde,
c. Husets under 7de Juli f. A. Indsættelse i Brandkassen og
d. Samtlige Omkostninger ved Fæstets Overdragelse med Undtagelse dog af Reversal-Fæstebrevets Udfærdigelse, saa maae han og efter ham hans Enke, saalænge hun bliver i Enkestand, bruge og beholde i Fæste indbemældte Huus med dets Jord, alt paa foranstaaende Vilkaar, som han og efter hans død hans Enke under Fæstets Fortabelse og andre i Loven hjemlede Tvangsmidler haver at iagttage, saa at han eller hun i Eet og Alt efterkommer Loven og Anordningerne og viser sig hørig og lydig imod sin Huusbonde.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Agerholm Præstegaard d. 10de Marts 1831.
C. B. Carstensen

Og paa det ifølge Stemp. Papiirs Forordn. af 3de Decbr. 1828 Paragraf 6-1-8 paa slet Papiir udfærdigede Reversal-Fæstebrev har Fæsteren givet følgende Tilstaaelse:
Det paa anordningsmæssig stemplet Papiir af 4de Kl. No. 4 udstædte original Fæstebrev, hvormed dette Reversal er ordret ligelydende, samt den derved hæftede Syns- og Taxations Forretning, har jeg modtaget og forpligter mig til samme at efterleve og opfylde i alle Maader.
Klitmøller den 11te Marts 1831.
Ole Christian Wegeberg
med ført Pen

Til Vitterlighed
J. L. Holm Chr. Jespersen

Original Fæstebrev er tinglæst 2den August 1831.

- - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskreven Christen Ubbesen af Klitmøller vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Christen Jensen Konge følgende mig tilhørende og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
a, det mig ved Skjøde af 18 Februar 1855, læst 6 Marts s. A. hjemlede Hus med Jorder, der i mit Skjøde er betegnet med Matr. No. 23, men rettelig for Matr. No. 25 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb., Glskat 20½ Sk.
b, den mig ved samme Skjøde hjemlede Lod Matr. No. 28b af Hrtk. 2 Fdk. ½ Alb., Glskat 49 Sk. og
c, det mig ved Skjøde af 25 Juni 1858, læst 6 Juli s. A., hjemlede Hus med Jorder Matr. No. 6 af Hartkorn ½ Alb., Glskat 34 Sk.
for Kjøbesum 1200 Kr., skriver tolv Hundrede Kroner.

Da Kjøberen Christen Jensen Konge har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til bemeldte, under litra a, b, og c, anførte Eiendomme, men de skulle herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel. Det bemærkes:
1, at Matr. No. 28b skal være forenet med No. 25. og
2, at Kjøberen og efterkommende Eiere i et og alt efterkommer den af mig ved Bestyrelsen for det nørrejydske Redningsvæsen under 1 Septbr. 1861 oprettede og den 15 October s. A. tinglæste Leiecontract, hvorved jeg til samme har udleiet et Grundstykke af Matr. No. 6.
Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 14 Marts 1875.
Christen Ubbesen

Til Vitterlighed
P. Frost Christen Larsen Hau

Læst 30/3 1875.

- - - - - - - - - - - - -

13 alm. Vurdering pr. 1/8 1965.

6b. Fisker Niels Dragsbæk
6c. Baadebygger P. C. Mortensen (+6az)
6d. Fisker Henry Chr. Madsen
6e. Frk. Helga Jensine Madsen
6f. Fiskere brødrene Krogh
6g. Fru Martha Holler
6j. Købmand Gunnar Nielsen
6k. Baadebygger Meinert Mortensen
6l. Fiskeexportør Munk Madsen
6m. Marie Elisabeth Odder
6n. Assurandør K. Konge, Skjern
6o. Fisker Rudolf And. Grønkjær
6p. Fisker A. C. Christensen
6q. Malerm. Gudrun Christensen
6r. Kristiane Frost
6s. Birgitte Kristine Mortensen
6u. Fisker P. Nystrup And. Grønkjær
6u. Gunnar Hedemann, Nr. Sundby
6v. Fisker Peder Ernst Hansen
6x. Tømrer Ths. Lyhne Jensen
6y. Fisker Peter Krogh
6z. Fisker C. Larsen Christensen
6æ. Fisker Anders Mortensen
6ø. Klitmøller Fiskeriforening
6aa. Mejeriejer S. Sørensen, Thisted.
6ab. Direktør Albert Bornerup, Thisted
6ac. Købmand Arnold Salmonsen
6ad. Fisker Christen Jensen Konge
6ae. Tømrer Harry Bach
6ak. Mette Odder
6al. Fisker Chr. Odder
6am. Fru Jenny Jørgine Andersen
6an. Rutebilejer Chr. Mikkelsen
6ao. Landpost Lars Kr. Larsen
6ap. Statens Redningsvæsen
6as. Fisker A. Knudsen Pedersen
6at. Forretningsfører P. Munk Madsen
6au. Mariane Grønkjær
6av. Chauffør C. Philipsen Pedersen
6ax. Ø. og V. Vandet Kommune
6ay. Typograf E. Lund Olesen, Randers
6aø. Fabrikant Meinert Mortensen
6ba. Tømrer Hans Bach
6bb. Baadebygger Kr. J. Mortensen

Matr. nr. 5, Klitmøller.
Sammenlagt med matr. nr. 62, 1898

Ifølge skatteregnskaberne ejede V. Vandet kirke i 1600-tallet ejendommen, som efter matr. 1813 fik nr. 5.
Den første navngivne fæster var: Peder Olufsen Dragsbech (1630-1685), søn af Oluf Christensen Dragsbech og hustru Helle Christensdatter Blach. Han var gift med Ane Pedersdatter (1636-1712) datter af Peder Nielsen Schinderup. Peder Olufsen Dragsbech var husmand, skipper og skudeejer og ejede sammen med faderen en sandskude, som de skiftedes til at sejle med. Kop- og Kvægskat 1678: ”Peder Dragsbech og hans Hustru. 2 Tienstfolch, 1 Hest, 1 Ungnød, 10 Faar og Lam, 1 Svin”. Thisted toldregnskab: ”1685, Skipper Peder Olufsen af Klitmøller. Medførte 133 Tdr. Byg, 30 Tdr. Bygmel, 16 Tdr. Gryn, 2 Tdr. Havre. Er blefven med Skude og Gotz, Folch og aldt imellem dette og Norge paa hen Reisen”. 1691, 23/9. Attest fra By- og Herredsfogden i Thisted, at Peder Olsen af Klitmøller med sin udførte ladning paa henreisen ”er blefven foruløchet”. Totalt forlist, intet salveret, gik ned med folk og gods Marts 1686. Efter Peder Olufsen Dragsbechs død fortsatte Ane Pedersdatter fæstemaalet, men i 1705 overlod hun dette til sønnen:
Oluf Pedersen Dragsbech (1676-1754), der 1707 blev gift med Ane Pedersdatter (1669-1750), som i nogle aar havde været tjenestepige hos svigermoderen. Han var husmand og skipper. Betalte i aarlig Landgilde til V. Vandet kirke 3 mark. Nævnes 1705 og 1706 som skipper paa Poul Olufsen Dragsbechs skude ”Sct. Johannes”. Datteren Mette Olufsdatter Dragsbech (1710-1740) blev 1735 gift med:
Anders Christensen Frost (1693-1749), det overtog fæstet. Han var husmand, skipper og skudeejer: Fra 1722 til 1740 nævnes han med 1/3 part i sandskuden ”Sct. Peter”. Anders Christensen Frost blev gift anden gang 1740 med Inger Knudsdatter (1702-1786), og de havde Oluf Pedersen Dragsbech paa aftægt i huset. Efter mandens død videreførte Inger Knudsdatter fæstemaalet til 1770, hvorefter fæstet blev overtaget af sønnen:

Christen Andersen Frost (1742-1794), det 1775 blev gift med Maren Jensdatter Brandi (1732-1805). Han var husmand og betalte i aarlig landgilde til V. Vandet kirke 5 mark. De efterlod sig ingen børn og huset blev fæstet til:
Niels Andersen Brandi (1768-1852), søn af Anders Olesen Brandi og hustru Anne Marie Nielsdatter paa Sandodde. Efter folketællingen 1801 var Maren Jensdatter Brandi paa aftægt i huset. Niels Andersen Brandi (ogsaa kaldt Frost efter forgængeren) blev 1796 gift med Anne Margrethe Christensdatter Schydt fra V. Vandet.

29/11 1853. Skøde fra kirkeværgen for V. Vandet kirke til Niels Andersen Brandis enke, Ane Margrethe Christensdatter, paa det kirken tilhørende umatriculerede hus i Klitmøller, der nu er ansat for hartkorn 1 skp. 2 fdk. 1 alb., som køberindens mand før har haft i fæste. Købesum 225 rdl. Niels Andersen Brandi og Ane Margrethe Christensdatter Schydt havde 8 børn og en datter, Nicoline Nielsdatter Brandi (1817-1881), blev gift med:
Peder Mortensen Kløvborg Søe (1822-1885). 29/11 1853. Skøde fra enken Ane Margrethe Christensdatter til Peder Mortensen Søe paa huset matr. nr. 5 i Klitmøller med aftægt til sælgerinden. Købesum 50 rdl. med 1. prioritet i det afhændede. I 1855 tegnede Peder Mortensen Søe brandforsikring paa huset: ”Nr. 1454/5.Et Hus eies og beboes af Peder Mortensen Søe. Stuehuset i Øst og Vest 20 Fag 9½ Al. dyb, Fyrre Over og Under Tømmer, klinede Vægge beklædt med Brædder, Loft over 10 Fag og Straatag, indrettet til Tørveplads, Køkken med forsvarlig Skorsten, Ovn og Loft, Dagligstue, Gang, Storstue, Stald og Lade. Blev taxeret til 300 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret”.
18/2 1898. Skifteattest som adkomst for Peder Mortensen Søes og Hustrus eneste og myndige arvinger Morten Pedersen, Niels Chr. Pedersen og Anders Pedersen paa ejendommen. 16/3 1898. Skifteattest som adkomst for Morten Pedersens eneste arvinger Niels Chr. Pedersen og Anders Pedersen til hans andel i samme ejendom. 26/4 1898. Skøde fra Anders Pedersen og Anders Frost som befuldmægtiget for Niels Chr. Pedersen til:

Jens Hyldgaard Andersen (1846-1917), der var født i Hinding. Han boede paa matr. nr. 62a og ved købet blev de to ejendomme sammenlagt. Huset paa matr. nr. 5 blev nedrevet.

- - - - - - - - - - - -

Skjøde
Underskrevne jeg Ungkarl Anders Pedersen af Klitmøller og jeg Gaardejer Anders Frost af Holme i Østervandet som Befuldmægtiget for Sømand Niels Christian Pedersen tidligere af Klitmøller nu opholdende sig i Middlebrough i England erkjender herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Husejer Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller den mig Anders Pedersen og bemeldte Niels Christian Pedersen ifølge Hjemmel og Adkomst thinglæst samtidig hermed tilhørende og i Klitmøller By, Vastervandet Sogn beliggende Ejendom ansat under Matr. No. 5 af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Album, Gammelskat 85 Øre for den imellem os fastsatte og bestemte Kjøbesum af 1300 Kroner, skriver Et Tusinde, Tre Hundrede Kroner.
DA nu Kjøberen nævnte Jens Hyldgaard Andersen i det Hele har berigtiget og ved kontant Betaling har afgjort Kjøbesummen som nævnt 1300 Kroner, saa erklærer vi: jeg Anders Pedersen af Klitmøller og jeg Anders Frost af Holme i Østervandet som Befuldmægtiget for Niels Christian Pedersen tidligere af Klitmøller nu af Middlebrough i England herved ingen videre Ret at have til den fornævnte herved afhændede Ejendom Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Album Gammelskat 85 Øre, men den skal fra nu af med dens rette Tilhørende og Tilliggende tilhøre bemeldte Jens Hyldgaard Andersen med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed nævnte Anders Pedersen og Niels Christian Pedersen har ejet og besiddet samme, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Til Bekræftelse under vore Navne i tvende Vittelighedsvidners Overværelse.
Klitmøller, f. T. Thisted den 19de April 1898.
Anders Pedersen Som Befuldmægtiget for Niels Christian Pedersen
ifølge vedlagte Fuldmagt
Anders Frost
Til Vitterlighed
Jens Chr. Jensen Kristen Pedersen Holler
-”- -”- -”-
Gjenpart af den medfølgende Fuldmagt
Fuldmagt
Underskrevne Sømand Niels Christian Pedersen af Middlebrough i England, født i Klitmøller Vester-Vandet Sogn meddeler herved Gaardejer Anders Frost af Holme i Øster Vandet uindskrænket Fuldmagt til at afhænde og meddele Skjøde paa min Andel i min afdøde Fader Fisker i Klitmøller Peder Mortensen Søes tidligere Ejendom Matr. No. 5 i Klitmøller af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og paa min mulige Andel i et Stykke af Matr. No. 1 af Klitmøller som min afdøde Fader tidligere besad og nu senere hans Arvinger have besiddet, men hvorpaa Vester- og Øster- Vandet Commune som Ejer af Klitmøller Skole har Skjøde.

Alt hvad nævnte Befuldmægtigede foretager sig i denne Sag paa mine Vegne skal være forbindende for mig og underskrives denne Fuldmagt af mig i Overværelse af Stedets Edsvorne comaitionær.
Middleibrough den 23de dag af Juni 1897.
Niels Christian Pedersen
the Cumty of Jutien England
Theodor H. Ward.
A Schieiter of the Sur

- - - - - - - - - - - - -

SKIFTERETSATTEST.
Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres herved, at Dødsboet efter Husmand Peder Mortensen Sø og Hustru Nicoline Nielsdatter Brandi af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, afgaaede ved Døden henholdsvis 19. Marts 1885 og 4. Juli 1881 ifølge det paa Skiftesamling i Boet den 31. Marts 1886 Passerede er overtaget til privat Skifte og Deling af:
1. Sønnen Morten Pedersen
2.Sønnen Niels Christian Pedersen
3.Sønnen Anders Pedersen
som eneste og myndige Arvinger.
Herredskontoret i Thisted den 18. Februar 1898.
Clausen

Nærværende Skifteretsattest bedes thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Morten Pedersen, Niels Christian Pedersen og Anders Pedersen paa den deres afdøde Fader Husmand Peder Mortensen Sø af Klitmøller ifølge Skjøde af 29. November 1853, thinglæst 7. Februar 1854, tilhørende og i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom, ansat under Matr. No. 5 af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Album, Gammelskat 85 Øre. Ejendommens Værdi er efter det anførte Adkomst Dokument ansat til 200 Rdl. eller nu 400 Kr. Retsanmærkning kan ved Thinglæsningen udelades.
Thisted den 19. April 1898.
For Vedkommende
A.F. Nørgaard
Sagfører.

- - - - - - - - - - - -

SKIFTERETSATTEST.
Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres herved, at Boet efter den under 19. August 1889 afdøde Sømand Morten Pedersen af Klitmøller By i Vestervandet Sogn, er overtaget til privat Skifte og Deling af:
1. Broderen Niels Christian Pedersen og
2. Broderen Anders Pedersen
som eneste og myndige Arvinger.
Herredskontoret i Thisted den 16. Marts 1898.
Clausen

Nærværende Skifteretsattest bedes thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Niels Christian Pedersen og Anders Pedersen paa den deres afdøde Broder Morten Pedersen af Klitmøller ifølge Hjemmel og Adkomst, thinglæst samtidig hermed, tilhørende Andel i ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Album, Gammelskat 85 Øre. Ifølge det sidst thinglæste Adkomst Dokument paa Ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller udgjør Værdien af den afdøde Morten Pedersen tilhørende Andel i bemeldte Ejendom 133 Kr. 34 Øre.
Retsanmærkning kan ved Thinglæsningen udelades.
Thisted den 19. April 1898.
For Vedkommende
A. F. Nørgaard
Sagfører

- - - - - - - - - - -

Gjenpart af Paategning paa Skjøde fra Enken Ane Margrethe Christensdatter af Klitmøller til Peder Mortensen Søe, sammesteds, dat. 29. Novbr. 1853, thinglæst 7. Februar 1854 og indført i Pantebogen Fol. 706.
Paategningen saalydende:
Da Enken Ane Margrethe Christensen af Klitmøller, som vedlagte Dødsattest udviser, afgaaet ved Døden, begjæres den hende ved nærværende Dokument tillagte Aftægt og Underholdning, hvorfor er givet Prioritet og Panteret i Ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, i det Hele udslettet af Pantebogen. Aftægtens Kapitalværdi udgjør efter nærværende Dokuments Indhold 150 Rdlr. eller nu 300 Kroner.
Thisted, den 19. April 1898.
For vedkommende
A. F. Nørgaard
Sagfører

Gjenpartens Rigtighed bekræftes.
Thisted, den 19. April 1898.
A. F. Nørgaard
Sāgfører

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret 26/4 1898.

_________________________________________________

  

Matr. nr. 4, Klitmøller
Sølimitsted nr. 9.
Vangvej 30.

Se billeder nederst!

Ifølge V. Vandet kirkes regnskabsbog, der begynder 1754, ejede kirken huset, som var fæstet til: Peder Christensen Brandi (1695-1775). Han var første gang gift med Kirsten Mortensdatter og anden gang med Kirsten Andersdatter Krog. Peder Christensen Brandi var husmand, skipper og skudeejer, havde 1/4 part i sandskuden ”Enigheden”. På mindetavlen fra 1754 i V. Vandet kirke nævnes han som ”Rheder”. Fæstet blev overtaget af sønnen: Anders Pedersen Brandi (1750-1821), gift med Karen Jensdatter Frost (1750-1823). Han var husmand og skipper på sandskuden ”St. Jørgen”. På aftægt i huset havde de mandens moder Kirsten Anderdatter Krog.
Matriklen 1813 oplyser, at huset var beliggende syd for åen ved vejen til Vang, gl. htk. 0-0-2-0, nyt htk 0-0-3-0.
Fæstet blev overtaget af sønnen:
Jens Christian Andersen Brandi (1783-1860), der 1812 blev gift med Kirsten Mortensdatter Frost (1779-1861). Han var husmand og søfarende.
27/6 1843 udstedte Christen Vigh, som værge for V. Vandet kirke, fæstebrev til:
Jens Christian Mortensen (1812-1895) var Vangsaa. Han var gift med Else Kristine Christensen (1812-1894) fra Skjoldborg. Jens Christian Mortensen var matros og flyttede 1843 fra Vang sogn til V. Vandet sogn. Sørullen 1844 nævner ham som beboer af matr. nr. 4 i Klitmøller med Jens Christian Andersen Brandi og Kirsten Mortensdatter Frost på aftægt i huset. 10/9 1854 solgte V. Vandet kirke matr. nr. 4 til skipper Jens Christian Mortensen. 6/3 1878 udstedte Jens Christian Mortensen skøde på matr. nr. 4 til:
Niels Pedersen Toftdahl (1826-1881), der var født i Snedsted, og som yngre var møllerkarl i Øster Mølle i Klitmøller. Han var gift med Karen Nielsdatter Dragsbech, f. 1824. De boede først paa matr. nr. 37. 6/3 1878 lejede Niels Pedersen Toftdahl et grundstykke af P. C. Hausgaard på matr. nr. 32, hvorpå han byggede et hus, som blev udlejet til førnævnte Jens Christian Mortensen og Else Kristine Christensen formedelst 4 kr. om året. Niels Pedersen Toftdahls eneste datter, Kirstine Toftdahl, arvede matr. nr. 4 og d. 21/6 1886 solgte hun ejendommen til:
Jens Christen Jensen Hedegaard, der var skomager, (1860-1892), født i Vang, gift 1885 i Klitmøller med Margrethe Bertelsen, født i Lild 1851.
11/4 1892. Skifteattest som adkomst for Jens Chr. J. Hedegaards enke Margrethe Berthelsen til ejendommen matr. nr. 4.
4/7 1892 solgte Margrethe Berthelsen matr. nr. 4 til:
Martin Pedersen, der iflg. navnebevilling af 10/11 1905 tog navnet Frost. Martin Frost (1857-1935) var gift med Bodil Kirstine Nielsen (1861-1941).
16/7 1928 solgte Martin Frost ejendommen til sønnen:
Peder Andreas Frost, gift med Dorthea Dragsbæk. De flyttede til matr. nr. 34f og 20/1 1931 solgte de ejendommen til:
Albert Peter Dragsbæk, født 1904 og gift med Johanne Jeppesen fra Nors.

Vurdering til ejendomsskyld 1945: Matr. nr. 4a, 4b. Ejer Albert Dragsbæk, arbejdsmand. 0-0-3-0. Landbrug og beboelse.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
4a. Arbejdsmand Albert Dragsbaek.
4c, 2a, 2r, 23k, 25ah. Vognmand Karl Marinus Nielsen.
I 1980 var ejeren af matr. nr. 4a Aksel Mikkelsen.

- - - - - - - - - - - -

Johanne og muslingerne
På gangene i pensionistcentret hænger fotografier fra beboernes liv i stor forstørrelse. Et af dem viser Johanne og Albert ved muslingerne.

Selvom navnet Klitmøller Pensionistcenter klinger lidt af fremtidig udvikling på pensionistområdet, så fungerer huset endnu som plejehjem. Den nyansatte bestyrer Britta Gade fortæller, at man så vidt muligt tilstræber at gøre stedet til såvel et hjem som en arbejdsplads, hvor det for alle parter er rart at være.
En af de gode ideer, der er med til at gøre huset hjemligt, består i en udnyttelse af nogle af beboernes egne gamle fotografier af kære minder. De er så fremstillet i stort format og ophængt på gangen ud for den enkeltes værelse, så man stadig har fornemmelsen at være hjemme, selvom man går uden for sin egen dør.
Et af billederne er fra 1930 og viser Johanne og Albert Dragsbæk, som dengang var henholdsvis 26 og 25 år. De ses på fotoet udenfor deres gamle hus i færd med at gøre klar til fiskeri.
Johanne var kvikkest til at få lært kunsten at åbne muslinger, og Albert satte så muslingerne på kroge, så de kunne bruges til at fange torsk og rødspætter og andre fisk med.
- Der kunne være 600 på en enkelt line, fortæller Johanne, så der skulle i løbet af en lang arbejdsdag åbnes mange muslinger. Om eftermiddagen gik turen til havet, hvor kroglinerne med madding blev afleveret. Så fik Albert og Johanne som regel en ny forsyning med tilbage, og kunne begynde forfra.
Hjemme på det lille husmandssted af en ejendom havde Albert og Johanne to køer. Dem var det i stort omfang Johannes opgave at passe. Dengang leverede det unge par mælk fra deres lille ejendom.
Da Johanne og Albert i 1930 bosatte sig i Klitmøller, kom Johanne fra Nors, og havde aldrig set en musling før! Men det fik hun så grundigt lejlighed til de følgende år, for hun har boet i den lille fiskerby lige siden.
For godt ni år siden døde Albert, og i oktober samme efterår flyttede Johanne ind på plejehjemmet, hvor hun har det godt:
- Jeg er taknemlig for at være her, siger hun.
Det skyldes ikke mindst, at hun føler sig hjemme i huset. En følelse, som deles at alle, og det kan sikkert ikke mindst tilskrives hyggelige detaljer som de private billeder på væggene i gangen.
Billedet uden for Johannes værelse er iøvrigt taget af fotograf Scharling, da han med familie boede en god uges tid hos Albert og Johanne. dims
Kilde: Thisted Posten 5. oktober 1988.

- - - - - - - - - - -

PANTEOBLIGATION.
Jeg undertegnede Huusmand Jens Christian Mortensen af Klitmøller By tilstaaer og hermed vitterliggjør, at jeg har modtaget til Laans af Hr. Stud. jur. Ove Fjeldgaard, fortiden i Kjøbenhavn, den Sum 200 Rdl., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Kapital jeg herved forpligter mig til skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 December Termin god Betalingstid, hvortil samme et halvt Aar forud lovlig opsiges og imidlertid svarer jeg deraf i aarlig Rente 4%, som betales med Halvdelen i hver Termin og regnes fra 11 December sidstleden. Til yderligere Sikkerhed for Kapital, Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig efter Skjøde af 10 September 1854 tilhørende og iboende Huus i Klitmøller By, Vestervandet Sogn med dets Tilliggende, som under Matr. No. 4 er ansat til Hartkorn 3 Skpr. Gl.skat 41 Sk. med Sæd og Afgrøde, inden og udendørs Besætning og Bohave af levende og dødt, Sammes og Bygningernes Assurancesum, og har jeg endelig formaaet min Broder Jens Aader Mortensen i Vangsaa til at indestaae og medunderskrive som Selvskyldnerkautionist for Kapital, Renter etc. Skulde jeg forringe Pantet, paadrage mig Restancer af Renter eller Skatter over rette Forfaldstid, skal Kapitalen strax og uden Opsigelse være at ansee som forfalden til Udbetaling, og underkaster jeg mig i Tilfælde af Søgsmaal den i Forordn. 25 Januar 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller den 9de Februar 1866.
Jens Christian Mortensen
Som Kautionist og Selvskyldner
Jens Odder Mortensen

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed,
Bolvig Mads Kjær

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting Tirsdagen den 13 Februar 1866.
C. K. Friis

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Jens Christian Mortensen af Klitmøller tilstaar og herved vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Niels Pedersen Toftdahl den mig ifølge Skjøde af 10 Septbr. 1854 tilhørende Ejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under Matr. nr. 4 for Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk., tillige med Bygning og fast Tilbehør, alt for den Sum 800 Kr., skriver otte Hundrede Kroner. Og da Kjøberen Niels Pedersen Toftdahl har fyldestgjort mig for bemeldte Kjøbesum, og tillige forpligtet sig til fra 11 Juni 1878 at regne, at overtage, tilsvare og forrente den til Ove Fjeldgaard skyldige Pantegjæld, 400 Kr., skal han herefter være lovlig Ejer af det Solgte, som iøvrigt skjødes med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig. For Vanhjemmel indestaas.
Under min Haand vidnesfast.
Klitmøller, den 6 Marts 1878.
Jens Chr. Mortensen

Til Vitterlighed
P. H. Nordentoft F. O. Hausgaard

Læst 19/3 1878.

- - - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Kirstine Toftdahl af Klitmøller tilstaår herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Skomager Jens Chr. Jensen Hedegaard den mig ifølge Adkomst, som læses samtidig, tilhørende Husejendom i Klitmøller -By, Vester Vandet Sogn, Matr. Nr. 4 af Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk., alt for den Sum 1400 Kr., skriver fjorten Hundrede Kroner.
Og da Kjøberen nu har berigtiget Kjøbesummen, skal han herefter eje og beholde det Solgte med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
p.t. Thisted, den 21 Juni 1886
Kirstine Toftdahl

Til Vitterlighed
Oluf Lykke O.K. Kappen

Læst 29/6 1886.

- - - - - - - - - - -

Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres det herved, at Dødsboet efter den den 8 Febr. 1880 ved, Døden afgangne Husmand Niels Petersen Toftdahl af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og hans den 4 August f. A. ved Døden afgangne Hustru Karen Nielsdatter Drasbæk, er overtaget af deres eneste og myndige Arving, nemlig Datteren Kirstine Toftdahl i Klitmøller.
Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret d. 25 Marts 1886.
I Skiftef. Fraværelse
Skibsted
Gebyr: 3 Kr. 00 Øre
Stempel: 0 Kr. 50 Øre
3 Kr. 50 Øre

Nærværende Skifteattest begjæres herved læst som Adkomst for Kirstine Toftdahl paa den Dødsboet efter Niels Petersen Toftdahl og Karen Nielsdatter Drasbæk tilhørende, ifølge Skjøde af 6 Marts 1878, thinglæst 19 f . M., hjemlede Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk. Gammelskat 41 Sk.
Paa Ejendommen hviler Pantegjæld, hvorom Retsanmærkning kan udelades.
Thisted, den 21 Juni 1886.
Oluf Lykke

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 29 Juni 1886, og indført i Pantebogen No. 25.
Læsning og Indføring 5 Kr. 51 Øre
Justitsfond 0 Kr. 67 Øre
Gjenpart 0 Kr. 50 Øre
4 Kr. 48 Øre

- - - - - - - - - - -

Pantebrev
for
800 Kroner
Underskrevne Skomager Jens Chr. Jensen Hedegaard, Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kirstine Toftdahl, sammesteds den Sum 800 Kroner, skriver otte Hundrede som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles Skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid Ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved
med 1ste Prioritet den mig ifølge Skjøde af Dags Dato, læst samtidig, tilhørende Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk.
Det bemærkes, at Capitalen henstaar uopsigelig i 6 Aar og udbetales til 11 Juni 1892 uden videre Opsigelse.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted, den 21 Juni 1886.
Jens Hedegaard

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
Oluf Lykke K. Kappen

- - - - - - - - - - -

Stempel 10 Kr. 30 Øre
Skjøde
Underskrevne Enke Margrethe Berthelsen af Klitmøller tilstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Fisker Martin Pedersen, sammesteds, den mig tilhørende Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk., Glskat 85 Øre, tilligemed Bygning, fast Tilbehør, Avling, Afgrøde og Gjødning, alt for den imellem os betingede Kjøbesum 1550 Kr., skriver Et Tusinde, fem Hundrede og halvtredsindstyve Kroner.
Og da Kjøberen, Martin Pedersen nu har berigtiget Kjøbesummen, og fra 11te Juni sidstleden overtager tilsvarer, og forrenter Gjælden 850 Kr., som skyldes paa 1ste Prioritet til Husmandskreditforeningen, skal han for Eftertiden eje og besidde det Solgte med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Det bemærkes, at Kjøberen tilfalder Afdraget paa Laanet i Creditforeningen og Andelen i Reservefonden.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted den 4de Juli 1892.
Margrethe Berthelsen

Til Vitterlighed
Oluf Lykke Chr. Christensen

Gjenpartens Rigtighed bekræftes
Oluf Lykke

_____________________________________________________________________

Matr.nr. 4 - Albert og Johanne Dragsbæk agner kroge

Klitmøller 3k

Matr.nr.2b og 14g

Kvaderkjær

 

Den første ejer af huset var:

Anders Christian Christensen (1824-1903), der var ugift og mekaniker, kaldtes ”Mekannikus”.

Han ejede oprindelig matr.nr. 2 og matr.nr. 70. I 1862 solgte han de to matrikler, men beholdt en parcel matr.nr. 2b uden hartkorn. Paa denne parcel byggede han hus, som han 26/9 1875 solgte til:

Jens Pedersen Holler (1851-1901), gift med Jensine Christine Mortensen (1851-1934). Han var styrmand og forliste med skonnerten ”Skjold” af København.

Ægteparret flyttede til Krovej, og 16/3 1885 solgte de matr.nr. 2b til Jensine Christine Mortensens broder:

Thorald Mortensen (1861-1942). Skødet lyder således:

”Underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager til Thorald Mortensen sammesteds den mig ifølge Skjøde af 26. September 1875, thinglæst 5. Oktober s.A., tilhjemlede Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, ansadt under Matr. No. 2b uden Hartkorn og Gammeskat, med den paa samme værende Bygning med muer og nagelfast Tilbehør, alt for Kjøbesum 900 Kr., skriver ni Hundrede Kroner. Og da Kjøbesummen nu er berigtiget, dels ved kontant Betaling og dels paa anden Maade, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til den solgte Ejendom Matr. No. 2b i Klitmøller uden Hartkort og Gammelskat med Bygning, men den skal herefter tilhøre Kjøberen Thorald Mortensen med de samme Rettigheder og Herligheder men og Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhjemmel efter Loven.

Under min Haand vidnefast.

Klitmøller den 16. Marts 1885.

                                                                                                                                    Jens Pedersen Holler”

Thorald Mortensen var ansat ved fiskeriinspektionen og i mange aar sejlede han i de danske farvande med dampskibet ”Havørnen”. Han var gift med Karen Jensen, og de flyttede til Aalborg.

23/6 1891 solgte Thorald Mortensen huset til:

Christen Nielsen, kaldet Boesen, født i Vorring 1866, gift første gang med Dorthe Cathrine Jacobsen, død 1905, og anden gang gift med Maren Nielsen, født i Visby 1873. Christen Nielsen var slagter. 10/3 1896 mageskiftede han matr.nr. 2b og 14g med matr.nr. 19a, der ejedes af:

Anders Poulsen, kaldet Vang. I 1898 købte Anders Poulsen matr.nr. 22 og flyttede dertil. 19/20 1901 solgte han matr.nr. 2b og 14g til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. Ægteparret havde tidligere boet i Bleghule og Heltborg. 15/6 1906 købte Johannes Hansen matr.nr. 49c paa Krovej, og den 24/9 1907 solgte han matr.nr. 2b og 14 g til:

Niels Korsgaard Andersen, født 1866, gift med Ane Marie Jensen, født 1876. 6/5 1919 solgte han ejendommen til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle, der boede paa matr.nr. 39. 3/1 1922 solgte han matr.nr. 2b og 14g til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede paa matr.nr. 39. 5/1 1933 solgte han ejendommene til:

Peder Konge Mortensen. Købet omfattede matr.nr. 2b, 14g, 73b og 74b i Klitmøller og 7e i Vester Vandet. Peder Konge Mortensen var født 1886 i huset matr.nr. 2b, søn af ovennævnte Thorald Mortensen, og han døde sammesteds i 1975. Han havde en maskinfabrik i Aalborg og benyttede huset til sommerhus.

Efter hans død overgik huset til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. I 1976 solgte han huset til:

Svend Erik Thornild, gift med Henny Laugesen. De boede i Thisted. Efter S.E. Thornilds død i 1983 overtog Henny Thornild huset.

_______________________

 

SKJØDE.

Underskrevne Anders Christian Christensen af Klitmøller tilstaaer herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Jens Pedersen Holler ibd. den fra den mig ved thinglæst Skjøde fra Øster- og Vestervandet Præsteembede af 28. Dec. 1831 tilhjemlede Ejendom Matr.No. 2 i Klitmøllerhuse, ved Indenrigsministeriets Approbation af 11. Jan. 1862, udstykkede Parcel Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat med Bygning for den mellem os betingede og accorderede Kjøbesum 500 Kroner.

Og da Kjøberen Jens Pedersen Holler har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Fem Hundrede Kroner, saa tilskjøder jeg ham herved til fuldkommen Eiendom fornævnte Parcel Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat i Klitmøller med Bygning, samt med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, og er jeg derhos pligtig til at hjemle Kjøberen det Solgte efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev.

Til Bekræftelse under min Haand i tvende Vitterligheds Vidners Overværelse.

Klitmøller den 26. Sept. 1875.

Anders Christian Christensen

Til Vitterlighed

P. Frost              C.C. Vegeberg

Til den fri Fattigunderstøttelseskasse er i Anledning af denne Handel givet 16 Øre.

                                                                                                                                                 P. Frost

I Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 11. Jan. 1862, hvorefter den ved nærværende Skjøde afhændede Parcel Matr.No. 2b er ansat uden Hartkorn og Gammelskat, sees der fra Amtets Side Intet med dette Skjødes thinglæsning at erindre.

Thisted Amtshuus den 2. Okt. 1875.

                                                                                                                                                 Unsgaard

in fidem
Sørensen

_________________________________________________

GJÆLDSBREV.

Jeg underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør herved at have modtaget tillaans af Ungkarl Anders Christian Christensen i Klitmøller den Sum 400 Kroner, skriver Fire Hundrede Kroner, hvilken Capital jeg herved forbinder mig til at forrente med 4 prc. P.A., der erlægges med Halvdelen til hvert Aars 11. Juni og 11. December Terminer, ligesom jeg ogsaa forbinder mig til at tilbagebetale Capitalen til hvilken af de ovennævnte Terminer hvortil samme med et halvt Aars foregaaende Varsel bliver mig opsagt til Udbetaling, alt frit og skadesløs til min Creditor, eller hvem Anden, som er retmæssig Eier af ovennævnte Sum.

Til Sikkerhed for Capital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal medgaaede skadesløse Omkostninger, pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende Huus i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og tilhørende Eiendom af Matr.No. 2b og Bygningens Assurencesum.

Skulde Pantet forringes eller jeg paadrager mig Restancer af Renter, da er hele Capitalen strax uden Opsigelse forfalden til Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den ved Frd. 25. Jan. 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse under mit Navn Vidnefast.

Klitmøller, den 26. Sept. 1875.

                                                                                                                                                 Jens Pedersen Holler

Til Vitterlighed

P. Frost              A. Chr. Frost

                                                                                                                                                 in fidem

                                                                                                                                                 Sørensen

______________________________________________

SKJØDE

Underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller vedstaaer herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Thorald Mortensen sammesteds, den mig ifølge Skjøde af 26. September 1875, thinglæst 5. Oktober s.A., tilhjemlede Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, ansat under Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat med den paa samme værende Bygning med muur- og nagelfast Tilbehør, alt for Kjøbesum 900 Kr. skriver ni Hundrede Kroner.

Og da Kjøbesummen nu er berigtiget, dels ved kontant Betaling og dels paa anden Maade, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til den solgte Ejendom Matr.No. 2b i Klitmøller uden Hartkorn og Gammelskat med Bygning, men den skal herefter tilhøre Kjøberen Thorald Mortensen med de samme Herligheder og Rettigheder men og Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel efter Loven.

Under min Haand vidnesfast.

Klitmøller den 16. Marts 1885.

                                                                                                                    Jens Pedersen Holler

Til Vitterlighed

O. Hausgaard                               N.I. Mortensen

Gjenpartens Rigtighed bekræftes

Schaltz

Læst 30/6 1885. Hillerslev Hundborg Herreders Ret.

________________________________________

 

MAGESKIFTESKJØDE.

Underskrevne Kristen Nielsen vedstaaer herved, at jeg til Anders Poulsen mod hans Ejendom Matr.No. 19a Klitmøller har bortbyttet den mig efter Skjøde, læst 23. Juni 1891 og 30. August 1892, tilhørende Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder Matr. No. 2b, uden Hartkorn og Gl.skat, ansat i Handelen til Værdi 900 Kr., medens hans Ejendom, der samtidig hjemles mig, er ansat til Værdi 1700 Kr.

Da Byttesummen 800 Kr. er berigtiget, dels ved Betaling og dels ved gjensidig Overtagelse af Gjæld, af hvilken Anders Poulsen overtager 500 Kr. Legatmidler paa Matr.No. 2b, saa meddeler jeg har herved Mageskifteskjøde paa bemeldte Ejendom 2b med Bygninger og hjemler ham samme med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme.

Til Bekræftelse med min Underskrift vidnesfast.

p.t. Thisted, den 24. Febr. 1896.

                                                                                                                    Kristen Nielsen

Som Vidner

J. Bendixsen                                  Schaltz

 

______

SKJØDE.

Jeg underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender og vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager til Husejer Niels Korsgaard Andersen ligeledes af Klitmøller den mig ifølge Skøde af 16. Februar 1901, tinglæst 19. Februar s.A., tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Ejendom ansat under Matr. No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat, tilligemed paastaaende Bygninger med disses grund-, mur- og sømfaste Appertinentier, alt for den imellem os fastsatte og bestemte Købesum af 700 Kr., skriver Syv Hundrede Kroner.

Da Køberen, bemeldte Niels Korsgaard Andersen, nu i det Hele har berigtiget og fyldestgjort mig for Købesummen, som anført 700 Kr., dels ved kontant Betaling af 350 Kroner, for Modtagelsen af hvilket Beløb min Underskrift herpaa tillige skal gælde som Kvittering, og dels ved at han uden noget Ansvar for mig overtager, tilsvarer, samt fra 11. Juni Termin at regne forrenter den i den herved solgte Ejendoms udestaaende til Provstinde Ribers Legat skyldige Prioritets- og Pantegæld stor til Rest 350 Kroner, saa erklærer jeg underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller herved ingen videre Ret at have til den forannævnte herved afhændede Ejendom Matr.No. 2b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn uden Hartkorn og Gammelskat, men den skal fra nu af tilligemed paastaaende Bygninger med disses grund-, mur- og sømfaste Appertinentier tilhøre Køberen, nævnte Husejer Niels Korsgaard Andersen af Klitmøller som hans lovlige, fuldkomne og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og tilhøre ham med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og besiddet samme, idet indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at efter Pantebogens Udvisende udgør den i den herved solgte Ejendoms indestaaende til Provstinde Ribers Legat skyldige Prioritets og Pantegæld i alt 500 Kroner, idet de paa samme betalte Afdrag, tilsammen 150 Kroner, henstaar udslettede i Pantebogen og kan Retsanmærkning herom udelades ved Thinglæsningen.

Til Bekræftelse under mit Navn i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

p.T. Thisted, den 26. Januar 1907.

                                                                                                                    Johannes Hansen

Til Vitterlighed

P. Hausgaard Frost                   A.F. Nørgaard

Skatterne er betalt indtil April Termin 1907 inklusive.

Thisted Amtstue, den 21. September 1907.

                                                                                                                    Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 24. September 1907 og indført i Pantebog Nor. 35 Fol.

____________________________

 

Matrnr 2b 12 huset o1925

Matrnr 2b 13 huset 1980

Matrnr 2b skøde 1901

Peder Konge Mortensen

Jens Pedersen Holler (1851-1901) og og Jensine Christine Mortensen (1851-1934)

 

Matr. nr. 3k, Klitmøller.
Vangsaavej 18.

31/12 1950. Skøde fra Jens Chr. Oddershede Pedersen til Margrethe Krogh på matr. nr. 3k.
Margrethe Krogh (1877-1965) var ugift. Hun byggede hus på parcellen og flyttede fra matr. nr. 69.
Huset kaldes ”Gretes Hus”.
1981. Ejer: Knud V. H. Christensen.
  

Matr.nr. 3k - huset i 1985

Matr. nr. 3i, Klitmøller
Vangsaavej 20.

30/7 1950. Skøde fra Niels Peter Hansen til Jens Chr. Krogh på matr. nr. 29 l.
3/12 1950. Skøde fra Jens Oddershede Pedersen til Jens Chr. Krogh på matr. nr. 3i.
Jens Chr. Krogh (1880-1959) var fisker og gift med Anne Marie Krogh (1880-1959). De boede tidligere på matr. nr. 50, men i 1930 byggede de hus på matr. nr. 3i.
17/6 1959. Skøde fra arvingerne efter Jens Chr. Krogh til dennes svigersøn:
Morten Odder Jensen, prokurist hos købmand Th. Nystrup Bach og gift med Erna Krogh. I 1965 overtog de købmand Nystrup Bachs forretning og flyttede til matr. nr. 36n paa Ørhagevej. De solgte matr. nr. 3i og 29 l til:
Svend Aage Vangsgaard, tømrer.
1981. Samme ejer.

Klitmøller, Matr. nr. 3g.
Vangsåvej 17, Klitmøller

4/1 1929. S

Skøde fra Jens Chr. Oddershede Pedersen til:

Niels Olsen Krogh (1898-1980), der byggede hus paa parcellen nr. 3g. Han var gift med Maren Andersen, var fisker, klitfoged og formand for fiskeriforeningen. Efter mandens død flyttede Maren Olsen Krogh ind paa plejehjemmet i Klitmøller og her døde hun 86 aar gammel i 1987. Huset blev solgt til:

Gunhild Thormod, præst og lærer.

Thisted Dagblad januar 1983:Den 40-aarige Gunhild Thormod, Vangsaavej 17, Klitmøller, og hendes 14-aarige datter, Jeanne Renee, 12-aarige søn, Mikkel, blev juleaftensdag ved 13-tiden kvæstet ved et færdselsuheld paa Maarbækvej i Mollerup paa Mors. Alle tre blev efter uheldet indlagt paa Nykøbing Sygehus - moderen og datteren med ansigtslæsioner og sønnen med laarbensbrud.

1997: Ejer M. Oddershede

Ørhage omkring 1930 - Niels Olsen Kragh til højre.

Ørhage omkring 1930. Niels Olsen Krogh til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Matr.nr. 3f, Klitmøller
Vangsaavej 65

16/12 1928. Skøde fra Niels Chr. Olsen Krogh til Chr. Sørensen Møller på matr.nr. 3f og 29k.
Chr. Sørensen Møller var murer og byggede hus på matr.nr. 3f. Han var gift med Maren Nielsine Petra Andersen.
Chr. Sørensen Møller døde i l932 og den 24/5 1950 solgte enken huset til:
Anders Chr. Jensen (1887-1976), født i Vangså og gift med Mette Jensen (1886-1962). Han var fisker og strandfoged.
Huset blev overtaget af deres søn:
Christian Odder Jensen, fhv. autolakerer i Thisted og ugift.
1981 samme ejer.
1997 Ejer: Poul Gadegaard.

- - - - - - - - - - -

85 år og stadig aktiv
Danmarks vist nok ældste aktive strandfoged, Anders Chr. Jensen, Klitmøller, fortæller om et langt liv som sømand og fisker

I den sydlige ende af Klitmøller ligger der mod vejen til Vangså et lille knaldgult hus. Udenfor huset ligger der stabler af tømmer, placeret i snorlige rækker og sorteret efter størrelse. Der går næppe en dag, uden at man kan se husets ejer beskæftiget med at bakse med de store kævler. Der er intet usædvanligt i at se en mand slæbe på noget stort og tungt, men man må alligevel undres, når man får at vide, at det er en 85-årig strandfoged, der lægger kræfter til. Hvis man spørger, om det ikke er for hårdt et arbejde, kommer det hurtige svar, at ”han ikke er rådden endnu”.
På mandag fylder husets ejer, fisker og strandfoged Anders Chr. Jensen, 85 år. Han er vist nok den ældste aktive strandfoged i Danmark. Hver morgen står han op klokken 4, og ved 6-tiden indleder han dagens dont med at bøde garn i sit værksted. Det er et arbejde, han har påtaget sig for sin søn og svigersøn, der begge er fiskere. Anders Chr. Jensen er stadig åndsfrisk, og mange hændelser tilbage i tiden kan han huske, som var det i går. Han er født i Vangså, hvor faderen var landmand og fisker, og han er den ældste af en børneflok på syv. Som den ældste søn måtte han selvfølgelig påtage sig en del arbejde allerede fra de tidlige drengeår.

Udenbords på den første sejlads
- Da jeg var 12 år, kom min bedstefar tit og vækkede mig om natten ved 2-tiden, når vi skulle på havet for at fiske. Det kunne til tider være drøjt, men dengang beklagede man sig ikke. Det lå i blodet at jeg skulle være fisker. Dagen lang arbejdede jeg, når jeg ikke var i skole - to dage om ugen i sommertiden og fire dage om vinteren. Da jeg nåede konfirmationsalderen, syntes jeg, at det måtte være nok. Nu kunne mine brødre overtage arbejdet derhjemme. Jeg tog til Thisted for at få min første hyre på en, skonnert ved navn ”Chrestence”.
I to somre sejlede jeg med tømmer fra Norge og Sverige. Men det var nær gået galt allerede på min første tur. Vi var kommet fra Sverige og skulle ind igennem barren ved Hals. Det var i 1901. Skipperen bad mig om at slække lidt på storskødet, men pludselig fik jeg en løkke omkring foden og blev kastet udenbords. Heldigvis fik jeg fat med en hånd i tovet. Da jeg bevidstløs blev hevet op igen, måtte de med magt få mig til at slippe taget. Men modet havde jeg ikke mistet, og det var stadig lysten til at komme på langfart, der drev mig.
I 1905 rejste jeg med en kammerat til Svendborg for at få en hyre med en tremastet skonnert, der havde været på langfart. At få hyre dengang foregik på den måde, at man bandt sig for to år og kun kunne afmønstre, hvis skibet anløb dansk havn, og det gjorde det selvfølgelig ikke. Med dette skib kom jeg dog ikke på rigtig langfart, det var nærmere nordeuropæisk fart. Det var et hårdt liv, og maden skulle man næsten stjæle sig til, fordi den var nøjagtigt afmålt i portioner.

Prins Aksel en kærnegut
Det liv fik hurtigt en ende, da jeg afmønstrede i 1908. Jeg blev i foråret samme år indkaldt til marinen, fortæller Anders Chr. Jensen, idet han smilende erindrer, hvordan militæret ikke sådan kunne få styr på fuldbefarne matroser.
- Søfolk dengang var ikke på session, vi gled automatisk ind i marinen. De kunne ikke sådan få os til at hoppe og springe, men vi fik da lært lidt pistolskydning og sabelhugning. Derefter kom jeg ombord på krydseren ”Heimdal”, der den vinter skulle på en tur til Middelhavet. Ombord var vi 240 mand, og vi havde prins Aksel ombord som sekondløjtnant. Det var en kærnegut. Når han havde vagt, indberettede han aldrig nogen, selvom der var grund til det. Hele vinteren lå vi på de pladser, og med hensyn til arbejdet var jeg meget heldig. Underofficererne kunne kun tilkomme en ret mad om dagen, resten skulle de selv betale af deres løn. Det blev min opgave på rejsen at købe ind til dem. Så i hver eneste havn var jeg hver dag alene i land for at købe ind. Jeg blev efterhånden helt skrap til at handle, for jeg må sige, de var ualmindeligt durkdrevne til at snyde på markederne, hvis de kunne komme af sted med det.
I julen 1906 lå vil Piræus i Grækenland, hvor jeg for øvrigt fik et par tyrkiske soldatersko og en fez i julegave. Pludselig fik vi melding om at afgå til Messina, hvor der var udbrudt et frygteligt jordskælv.
Vi sejlede med forsyninger. For den aktion fik mandskabet et år efter en medalje. Det var ikke meget, vi så til jordskælvskatastrofen, fordi vi lå på reden og lossede. Hjemturen blev mere dramatisk, end vi havde forestillet os. Fra Skagen til København skulle der være manøvre, men den blev udsat på grund af tåge. Lige da vi havde rundet Kronborg, stødte et engelsk tankskib ind i siden på os. Skibet havde ramt os midtskibs og ødelagt lysanlægget. Straks opstod der vild forvirring. Der blev pebet, at vi skulle borde engelskmanden, 50. mand var allerede ovre, men da skadens omfang ikke, var så slem, at der var fare for, at vi skulle synke, gik vi i gang med at lappe hullet med sejldug. Sådan kom vi til København, og allerede dagen efter blev vi hjemsendt.

Strandet besætning reddet to gange
Da jeg kom hjem, havde jeg stadig lysten til søen, siger Anders Chr. Jensen, og jeg havde ikke i tankerne at blive fisker. Jeg sejlede med skuder fra Thisted, men måtte alligevel bøje mig, da jeg 1912 blev gift med Mette Odder, der som jeg selv var fra Vangså. Vi overtog hendes forældres ejendom, og de fik så en stue hos os. Men jeg må indrømme, at det var et hårdt slid. Jeg fik fat på en gammel båd og fiskede først fra Vangså og siden fra Klitmøller. Livet gik sin vante gang både med fiskeriet og med familielivet. Vi fik fire drenge og en pige.
Men dramatiske ting skete der ind imellem. Jeg var ansat ved redningsvæsenet som opsynsmand, indtil stationen i Vangså blev nedlagt i slutningen af 30’erne. I februar 1935 oplevede vi en stranding i Vangså, hvor vi inden for den samme dag måtte redde besætningen to gange. Det var stærk tåge og blæsende i vejret, så vi var ikke på havet den dag. I Klitmøller hørte vi pludselig en kraftig brølen fra en damper, og vi var med det samme klar over, at det var en stranding. Nede ved Vangså var den finske damper ”Alku” med en 17 mand stor besætning ganske rigtigt strandet. Vi fik hurtigt kontakt med skibet. Besætningen; deraf tre kvinder, blev reddet i land ved hjælp af redningsstolen. Ingen af dem havde fået noget videre tøj på, og da vinden hen på aftenen løjede af, blev besætningen sejlet ud til skibet igen. Men så tog stormen fat igen, og endnu engang måtte vi have raketgrejet frem for at redde dem. Skibet var lastet med koks, så vi fik da varmen den vinter.

Timeløn 13 øre
Under krigen var det dårlige tider for fiskeriet, så jeg søgte derfor posten som strandfoged her fra skellet ved Nystrup Plantage tre km syd på mod Vangså. Dengang betragtede man det nærmest som en ærespost, hvad jeg vel stadig gør. Jeg har ikke rensningspligt, men min strækning er heller ikke videre forurenet.
- Er der nogen fortjeneste ved at være strandfoged?
- Det må jeg sige nej til. Lønnen er kun ca. 1.600 kr. om året. Hertil kommer en tredjedel af overskuddet ved auktionen over strandingsgods. Overskuddet var sidste 33,50 kr. Det er den betaling, vi får for en arbejdsindsats i hundredvis af timer. Jeg tror, at det var en strandfoged ved Agger, der en gang regnede ud, at hans timeløn kun var 13 øre. Jeg har vel noget lignende. Men jeg er ikke utilfreds. Det er den dejlige natur, livet og lysten til at trave, der får mig til at fortsætte. Det er dejligt at have noget at rive i, for i de sidste 10 år har jeg været enkemand.
- Kan kræfterne slå til?
- Ja, jeg er ikke helt rådden endnu. Jeg har stadig nok at lave. Om morgenen vågner jeg ved 3-tiden, og når jeg har fået morgenkaffe, går jeg i gang med at bøde garn, hvis jeg ikke er på stranden. Der bliver tid til en middagslur, ved 22-tiden er det sengetid. Fjernsyn vil jeg ikke have. Jeg synes det er for mange penge at give for et apparat, som de fleste ældre falder i søvn foran. Sidste år købte jeg en lille jolle, så om sommeren fisker jeg med kroge og sætter hummertejner. Det er svært at holde op, når man føler sig som fisker og sømand, slutter Anders Chr. Jensen. Troels.

Klitmøller 3b
Vangsaavej 11

12/8 1890. Skøde fra Niels Justesen til søn:

Just Nielsen, født o. 1861. Han var baadebygger og gift med Kirstine Nielsen.

30/4 1937. Skifteudskrift som adkomst for Just Nielsens eneste privatskiftende arving Anna Holler Krogh paa matr. nr. 3b.

Anna Holler Krogh var husbestyrerinde hos Just Nielsen.

30/4 1937 solgte Anna Holler Krogh huset til:

Ane Kathrine Bunk, født Larsen (1865-1959), enke efter Peder Chr. Bunk (1865-1936) paa matr. nr. 8.

2/4 1959. Skifteattest som adkomst for Martha Marie Bunk, datter af ovenstaaende. Hun blev gift med Christen Krogh og flyttede til Ørhagevej.

6/8 1965 solgte Martha Marie Bunk huset til:

Henning Fischer, overlærer i Thisted. Huset er nu sommerhus

Huset i 1984.

---

Skjøde

I Henhold til foranstaaende Kjøbekontrakt sælger og skjøder jeg undertegnede Husmand Niels Justesen af Klitmøller herved til Jens Christian Oddershede Pedersen sammesteds den mig ifølge Skjøde af 15. Januar 1868, thinglæst 21. Januar s.A. og Skjøde af 12. August 1890, thinglæst 26. s.M., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom, nemlig:

Matr. No. 3a, der ved Indenrigsministeriets Udstykningstilladelse af 21. f. M. er ansat for Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Gl.skat 39 Øre, Præste Kirke og Kongekvægtiende ²⁵/₃₂ Fdk. Byg samt Matr. No. 29e af Hartkorn 1 Alb., Gl.skat 6 Øre, med Grund og rette Tilhørende og Tilliggende m.v.

Da Kjøberen har afgjort den akkorderede Kjøbesum 2450 Kr., er To Tusinde, Fire Hundrede og Halvtredssindstyve Kroner, dels ved at overtage og forrente 1300 Kr. af den i Ejendommen indestaaende Gjæld til Husmandskreditforeningen og dels ved paa anden Maade at have afgjort Kjøbesummen, saa skal den herved afhændede Ejendom fra nu af tilhøre ham med fuldkommen og udelukkende Ejendomsret og med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed jeg selv har besiddet samme, hvorved bemærkes at der er bortlejet en paa Matr. No. 29 i Klitmøller værende Husbygning til Inger Skaarup paa Livstid, dog ikke over 49 Aar.

Da jeg er vedelagt for det paa Creditforeningsgjælden Afbetalte og den til samme hørende Reservefondsandel, saa tilhører samme Kjøberen.

For Vanhjemmel indestaas.

Til Bekræftelse har jeg underskrevet i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Udstedt i Thisted, den 11. Januar 1896.

Niels Justesen

Til Vitterlighed

Lyhne                                   P. Viilsbøll

Paategnes til Thinglæsning.

Thisted Amt, den 15. August 1896.

P. A. V.

F. Zangenberg

Matr. nr. 55
Klitmøller

25/5 1768 købte forvalter Peder Thorum ved auktion paa Skanderborg Slot paa vegne af geheimeraad Wilhelm Berregaard til Kiølbyegaard en del jordegods i Thy, der havde tilhørt ryttergodset. Blandt det købte var:
”Udi Vester Vandet Sogn et Jordløs Huus, Klitmøller Huuset kaldet, paa 3 á 4 Fag, som Christen Andersen sammestæds skal have opbygt uden de omliggendes Fornærmelse, og hvoraf aarlig svare 48 sk. (Landsarkivet B24x701-241, side 102b).
6/9 1769 udstedte Kølbygaard fæstebrev til Christen Andersen paa ovennævnte hus, som var det eneste hus Kølbygaard ejede i Klitmøller. Christen Andersen (1697-1779) var husmand og skipper, gift med Ellen Mortensdatter Broe (1697-1779).
Fæstet blev overtaget af:

Oluf Olufsen Brandi (Møll) (1774-1822), der fik fæstebrev 6/8 1774 med Kølbygaard, men senere købte stedet. Han var søfarende og husmand, gift med Anna Andersdatter Møller (1746-1824). Den 18/6 1812 solgte Oluf Olufsen Brandi huset med ind- og udbo for 290 rd. til sønnen:
Peder Olufsen Brandi (1784-1866), kaldet Møll. Han var husmand og søfarende, gift med Anna Cathrine Willadsdatter.
Hartkornet 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-1/4.
Deres datter, Anna Pedersdatter Brandi (Møll), f. 1819, blev gift med:
Jens Christensen Heede (1815-1885). Skøde- og Panteprotokol:
“Skøde fra Enken Ane Katrine Villadsdatter til Jens Christensen Hede paa bemeldte Hus med Tiendeparter, Besætning, Ind- og Udbo, bl. a. for Aftægt til Sælgerinden med 1ste Prioritet i det Solgte og en Udbetaling af 200 Rdl. til hendes 2de Døtre med 2den Prioritet næst Aftægten i samme Pant. Dat. April 1866, læst 8 Maj s.A.”
Jens Christensen Hede var husmand og murer. Den 21/12 1879 solgte han huset til sønnen:

Villads Jensen (1853-1905), gift med Ane Jensen, f.1849. Han var opsynsmand ved redningsvæsenet.

2/4 1884 udstedte Jens Andersen Krogh skøde paa matr. nr. 51. nuværende Krovej 7, til svigersøn Villads Jensen, som derefter flyttede til matr. nr. 51. Huset paa matr. nr. 55 blev nedrevet. 19/11 1907 solgte Ane Jensen matr. nr. 51 og 55 med tiendeparter til svigersønnen:
Bole Brandi Peders n, d. 1918, der var gift med Laura Marie Jensen.
19/6 1920 solgte Bole Brandi Pedersen matr. nr. 55 med tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 til:
Anders Christen Christensen Dragsbæk, der boede paa matr. nr. 56.
13/12 1922 solgte han matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55, samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 til:
Lars Larsen, der boede paa matr. nr. 12. 3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. nr. 12.
3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. Nr. 12.
30/4 Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Berthelsen paa ovennævnte matrikler.
15/10 1935 solgte han ovennævnte til:
Axel Vestergaard, der boede paa matr. nr. 12a,
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 55a, Klitmoller. Ubebygget grund tilhørende Hans Sylvester Pedersen, Sorø.
Grunden blev overtaget af Staten og vejen ”Splittergab” blev anlagt over en del af matr. nr. 55a.

**********

Fæstebrev

Villum Berregaard til Stamhuset Kiølbygaard, Vesløsgaard og Borrebye, Ridder, Deres Kongl. Mayst. Bestalter Geheime Raad og Kammerherre, samt Justiciarius udi Høyeste Ret, Directeur over Fattiges Væssen i Danmark og over Banqcien i Kiøbenhafn, kiendes og hermed tilstaaer at have Stæd og fæst, som jeg og herved stæder og bortfæster uden nogen Indfæstning til Christen Andersen ved Klitmøller dend Huus, Klit Møller Huus kaldet, i Wester Wandet Sogn, som hand selv haver opbygt og efter Kongl. Mayests. meddelte skiøde, mig tilhørende, hvilket fornæfnte Huus med ald sin Rette tilliggende, bemelt Christen Andersen i fæste og Brug sin Lifs Tiid maae have, nyde og beholde, mod at hand holder Huusene i forsvarlig stand, svarer alle Extraordinaire og Ordinaire Paabudde, Betaler til hvert Aars Martiny Huus og Arbejdspenge 10 Mk. Danske, Sin Husbonde og dennes betroede fuldmægtig vorder hand hørig og lydig og overaldt retter sig efter hands Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og forordninger.

Kiølbygaard den 6te Sept. 1769.
Udi Høybemelte min Principals, Deres Exellence Høy og Velbaarne hr. Geheime Raad og Cammer Herre Berregaards abcente, underskriver og forsegler efter ordre af 23 Aug. sidst som Fuldmægtig.
P. Thorum.

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne annammet og modtaget, og forsickrer jeg hermed samme i alle Maader at holde og Efterkomme.
Datum ut Supra.
Christen Andersen.

Kilde: L. A. Viborg, Kølbygaards Skifteprotokol.

************

FÆSTEBREV.

Paa mit Høyt Velbaarne Pricipal Indes Frue Geheime Raad Inde Beregaard til Stamhuset Kiølbygaard og Vesløsgaard Hendes Vegne, haver jeg underskrevne Peder Thorum Stæd og Fæst som jeg og hermed Stæder og Fæster til Olle Ollesen Brandii fra Klit Møller, som haver forevist friheds Pas fra Seign. Kærulf paa Nørhaagaard, den Huus Kiølbygaard tilhørende, som Christen Andersen hidtil har beboed ved Klit Møller, og nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed for Hannem God villig haver oplat, hvilken fornævnte u Matriculerede Huus med ald sin tilhørende Ræt og Rættighed bemelte Olle Ollesen i Fæst og Brug sin Livs Tiid skal have Bruge Nyde og beholde paa de Conditioner:
1. At hand holder Huuset i God og forsvarlig Stand.
2. Betaler til hvert Aars Martini paa Kiølbygaard Huus og Arbejds Penge 10 Mark.
3. Alle Kongl. Skatter og paabudde Ordinaire og Extraordinaire som nu ere eller her efter maatte paabydes svarer hand i rætte Tiid, ej allene af sig og sine men og af Christen Andersen og Hustrue, Hosbonden uden Skade.
Den Løfte hand har indgaaet med Christen Andersen og Hustrue, om at forsørge dem med Livs Ophold holde hand ubrydelig, og ellers omgaaes dem kierlig og Vel, saa at de ei med ret kan have aarsag at klage paa hannem.
Sin Husbonde og dissens betroede Fuldmægtige bliver hand hørig og lydig, og over aldt lader sig Hans Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelige, for Indfæstning er hand befridt.
Datum Kiølbygaard d. 6 Novembr. 1774.
Udi Høye Velbaarne min Principalindes fraværelse Underskriver og forsejler efter Ordre af 11 Oct. sidst som fuldmægtig.
Peder Thorum.

Ligelydende Original fæstebrev er mig underskrevne Olle Ollesen Brandii ved Klit Møller at forvalter Thorum overleverer som jeg Reverserer mig til at holde og efter Leve i alle maader, hvilken med min Navns underskrift bekræftes og end videre tienstlig: ombedes Peder Hiardemaal og Lars Pedersen paa Kiølbygaard med mig til Vitterlighed at underskrive.
Datum ut Supra
O.O.S.B.

Efter Begiering underskreven dette til Vitterlighed af
Peder Hiardemaal Lars Pedersen

Kilde: L.A. Viborg, Kølbygaards fæsteprotokol.

***********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Ole Olesen Brandi ved Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Peder Olesen Møll ved Klitmøller min efter Skiøde fra Proprietair hr. Christen Overgaard til Kiølbyegaard af 19de Juni 1804 hidtil eiede og iboende umatriculeret Huus i Klitmøller med tilhørende Eiendomme, samt tilhørende Herligheder og Rettigheder i alle Maader.
Endvidere sælger jeg herved til benævnte Peder Olesen Møll ald den mig tilhørende Ind og Udboe, ligesom det nu for Tiden befindes, bestaaende af: 1 Koe, Faar, Et Stue Uhr med Huus, en Jern Bielægger Kakkelovn, Sængeklæder, Borde, Stole. Skammeler, Kjedler, Karre, Ballier, Spande, en Væv med Tilbehør og alt andet som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen i nogen Maade eller mig forbeholdes. Ovenanførte Ejendomme skal Efterdags eene og allene tilhøre bemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger med fuldkommen hiemmel og Eiendomsret, saasom han derfor efter mundtlig Accort har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 290 Rdl., siger Toe hundrede Halvfemtesindstive Rigsdaler Dansk Courandt. Thi kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere eller videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Huus, dets Ejendomme eller Herligheder eller ovenanførte Ind og Udboe i nogen Maade, men samme skal herefter i et og alt, som en lovlig tilkiøbt og betalt Eiendom, eene og aleene tilhøre forbemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger, saa hand og de for Eftertiden maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som de efter Loven best veed, vil og kan, alt upaaanket og upaaetalt af mig og mine Arvinger, samt enhver anden, som derpaa med rette tale kunde eller have noget derimod i alle optænkelige Maader. Dette mit udgivne Skiøde haver jeg ei allene selv egenhændig underskrevet og forseglet men endog formaaet Skipperne Anders Nielsen Møller og Christen Nordentoft med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Juni 1812.
Ole Olesen Brandi
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed efter Begiering
Chr. Nordentoft A.N. Møller

At ingen Kiøbekontract, skrivtlige Concitioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Ole Olesen Brandi
Peder Olesen Møll med paaholden Pen.

Paa dette Kiøb som dette Skiøde indeholder er til Vestervandet Fattigvæsen betalt 3 M., siger Tre Mark Danske.
Agerholm Præstegaard den 16 Nov. 1812.
N. Eeg
Sognepræst for Vester og Østervandet.

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees det herved Solgte ej af Sælgeren med Pant behæftet.
Thisted d. 24de Novbr. 1812.
O.G. Høegh

*********

TESTAMENTARISK DISPOSITION.
Ligesom jeg underskrevne Husmand Peder Olesen Møll at Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter Lovgivningens Bestemmelse har Ret til at hensidde i uskiftet Bo som Enkemand, saaledes tillægger jeg herved i Henhold til Paragr. 18 i Forordningen at 21de Mai 1845 min Hustru Ane Cathrine Villadsdatter Ret til, saa fremt hun overlever mig, at forblive hensiddende i uskiftet Bo uden Prejudice af vore sammenavlede Børn, hvad enten disse ere myndige eller umyndige, alt saalænge hun forbliver i Enkestand. Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse at Vitterlighesvidner.
Klitmøller, den 15de Februar 1866.
P. Olesen Møll

At Udstederen Husmand Peder Olesen Møll, der er os personlig bekjendt, i vor Overværelse, i Besiddelse at Frihedens og Fornuftens fulde og uhindrede Brug, Dags Dato, som ovenanført, har underskreven foranstaaende testamentariske Disposition, hvis Indhold han ved i Et og Alt efter forudgaaed Oplæsning ratihabered, det ville vi, om paafordres, med vor korporlige Ed inden vort Værneting bekræfte.
Klitmøller datum ut supra.
Bolvig P. Frost

Foranstaaende testamentariske Disposition bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde at 18 Juni 1812 tilhjemlede Huseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende, forhen umatrikuleret, nu under Matr. No. 55 ansat for Ht.korn 1 Skp. 1/4 Alb., Gammelskat 18 Sk. med Tiendenparter, saa og Besætning, Ind og Udbo.
Retsanmærkning kan ved Tinglæsningen heraf undlades.
Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane O. Villadsdatter
med ført Pen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8/5 1866.

*********

SKJØDE.
Jeg underskrevne Ane Cathrine Villadsdatter, Enke efter Huusmand Peder Olesen Møll af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter hvem jeg sidder i uskiftet Bo efter af min Mand oprettet testamentarisk Disposition at 15 Febr. d.A., tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Jens Christensen Hede, gift med min Datter Ane Pedersdatter Møll, den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde af 18 Juni 1812 tilhjemlede Huuseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende forhen umatriculeret nu under Matr. No. 55 ansat for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 15 Sk., med Tiendeparter, som og al min Besætning, Ind- og Udbo, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efternævnte Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæder, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleje og Opvartning i Samqvem med Ejeren og Familie og ligesaagodt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbundne Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post nævnte Maade, da er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at indrømme mig hvilket somhelst af Husets Værelser jeg fordrer til min uindskrænkede Afbenyttelse, samt at udlevere mig af Stedets Bohave og Huusgeraad hvad jeg maatte behøve til Brug deri indbefattet en Seng med gode og forsvarlige Sengeklæder og en Kakkelovn og desforuden indrettes der til min Afbenyttelse Kjøkkenplads med Skorsten og Plads til mit Ildebrændsel og denne Leilighed vedligeholdes Stedets Ejer i stedse god og forsvarlig Stand.

3.
I det i 2 Post nævnte Tilfælde leveres der istedet for Kosten mig aarlig 20 Rdl., der betales mig med 5 Rdl. hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Hvert Aar i rette Ildebjergningstid leveres mig 2 Læs Fladtørv á 14 Snese pr. Læs og 1 Læs Lyng paa Langvogn og efter 2 Hestes Træk. Dette Ildebrændsel foranstalter Stedets Ejer gravet røgtet, Hjemført og indlagt i mit Ildebrændselsrum uden nogen Udgift for mig.
I Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde yder Stedets Ejer mig fornøden og omhyggelig Pleje og Opvartning og besørger min Mad tillavet, samt foranstalter paa mit Forlangende Præst og Læge hentet til mig og afholder alle dermed og med Medicin forbundne Omkostninger.

4.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer mig hæderlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde samtlige mine Efterladenskaber.

5.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved afhændede faste og løse Eiendomme og Ejendele.

6.
I den Omslagstermin, der falder et fuldt Aar efter min dødelige Afgang skal Stedets Eier udbetale uden Renter i Fædrene- og Mødrenearv og imod Afkald til mine tvende Døttre, Oline Pedersdatter og Dorthea Marie Pedersdatter, hvilken Sidstnævnte er gift med Jens Odder Mortensen i Vangsaa, 200 Rdl. R.M., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, nemlig 100 Rdl. til hver Datter og saalænge disse Arvebeløb ere ubetalte, sikres de med anden Prioritet og Panteret næstefter min Aftægt i samtlige herved afhændede Ejendomme.

Og da Kjøberen, fornævnte min Svigersøn Jens Christensen Hede har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved samtlige foranførte faste og løse Ejendomme og Ejendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mine ovenciterede Adkomstbreve, alt imod at han og efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Bestemmelser og Vilkaar, til Bekræftelse at hvilket han samtidig med mig underskriver dette Dokument.

For Brugen at det stemplede Papir bemærkes, at
Aftægten er 20 Rdl. aarlig, der for 5 Aar udgjør 100 Rdl.
Arvebeløbene 200 Rdl.
Begravelse 15 Rdl.
Indretning at Beboelsesleilighed 10 Rdl.
Kjøbe summen 50 Rdl.
Ialt 375 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane C. Villadsdatter Jens Chr. Hede
m.f.P.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Bolvig P. Frost

I Anledning at dette Skjøde er til de Fattiges Kasse i Vestervandet Sogn givet 16 Sk.
Hunderup

Matr. nr. 55
Klitmøller

25/5 1768 købte forvalter Peder Thorum ved auktion paa Skanderborg Slot paa vegne af geheimeraad Wilhelm Berregaard til Kiølbyegaard en del jordegods i Thy, der havde tilhørt ryttergodset. Blandt det købte var:
”Udi Vester Vandet Sogn et Jordløs Huus, Klitmøller Huuset kaldet, paa 3 á 4 Fag, som Christen Andersen sammestæds skal have opbygt uden de omliggendes Fornærmelse, og hvoraf aarlig svare 48 sk. (Landsarkivet B24x701-241, side 102b).
6/9 1769 udstedte Kølbygaard fæstebrev til Christen Andersen paa ovennævnte hus, som var det eneste hus Kølbygaard ejede i Klitmøller. Christen Andersen (1697-1779) var husmand og skipper, gift med Ellen Mortensdatter Broe (1697-1779).
Fæstet blev overtaget af:
Oluf Olufsen Brandi (Møll) (1774-1822), der fik fæstebrev 6/8 1774 med Kølbygaard, men senere købte stedet. Han var søfarende og husmand, gift med Anna Andersdatter Møller (1746-1824). Den 18/6 1812 solgte Oluf Olufsen Brandi huset med ind- og udbo for 290 rd. til sønnen:
Peder Olufsen Brandi (1784-1866), kaldet Møll. Han var husmand og søfarende, gift med Anna Cathrine Willadsdatter.
Hartkornet 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-1/4.
Deres datter, Anna Pedersdatter Brandi (Møll), f. 1819, blev gift med:
Jens Christensen Heede (1815-1885). Skøde- og Panteprotokol:
“Skøde fra Enken Ane Katrine Villadsdatter til Jens Christensen Hede paa bemeldte Hus med Tiendeparter, Besætning, Ind- og Udbo, bl. a. for Aftægt til Sælgerinden med 1ste Prioritet i det Solgte og en Udbetaling af 200 Rdl. til hendes 2de Døtre med 2den Prioritet næst Aftægten i samme Pant. Dat. April 1866, læst 8 Maj s.A.”
Jens Christensen Hede var husmand og murer. Den 21/12 1879 solgte han huset til sønnen:
Villads Jensen (1853-1905), gift med Ane Jensen, f.1849. Han var opsynsmand ved redningsvæsenet.
2/4 1884 udstedte Jens Andersen Krogh skøde paa matr. nr. 51. nuværende Krovej 7, til svigersøn Villads Jensen, som derefter flyttede til matr. nr. 51. Huset paa matr. nr. 55 blev nedrevet. 19/11 1907 solgte Ane Jensen matr. nr. 51 og 55 med tiendeparter til svigersønnen:
Bole Brandi Peders n, d. 1918, der var gift med Laura Marie Jensen.
19/6 1920 solgte Bole Brandi Pedersen matr. nr. 55 med tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 til:
Anders Christen Christensen Dragsbæk, der boede paa matr. nr. 56.
13/12 1922 solgte han matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55, samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 til:
Lars Larsen, der boede paa matr. nr. 12. 3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. nr. 12.
3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. Nr. 12.
30/4 Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Berthelsen paa ovennævnte matrikler.
15/10 1935 solgte han ovennævnte til:
Axel Vestergaard, der boede paa matr. nr. 12a,
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 55a, Klitmoller. Ubebygget grund tilhørende Hans Sylvester Pedersen, Sorø.
Grunden blev overtaget af Staten og vejen ”Splittergab” blev anlagt over en del af matr. nr. 55a.

**********

Fæstebrev

Villum Berregaard til Stamhuset Kiølbygaard, Vesløsgaard og Borrebye, Ridder, Deres Kongl. Mayst. Bestalter Geheime Raad og Kammerherre, samt Justiciarius udi Høyeste Ret, Directeur over Fattiges Væssen i Danmark og over Banqcien i Kiøbenhafn, kiendes og hermed tilstaaer at have Stæd og fæst, som jeg og herved stæder og bortfæster uden nogen Indfæstning til Christen Andersen ved Klitmøller dend Huus, Klit Møller Huus kaldet, i Wester Wandet Sogn, som hand selv haver opbygt og efter Kongl. Mayests. meddelte skiøde, mig tilhørende, hvilket fornæfnte Huus med ald sin Rette tilliggende, bemelt Christen Andersen i fæste og Brug sin Lifs Tiid maae have, nyde og beholde, mod at hand holder Huusene i forsvarlig stand, svarer alle Extraordinaire og Ordinaire Paabudde, Betaler til hvert Aars Martiny Huus og Arbejdspenge 10 Mk. Danske, Sin Husbonde og dennes betroede fuldmægtig vorder hand hørig og lydig og overaldt retter sig efter hands Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og forordninger.

Kiølbygaard den 6te Sept. 1769.
Udi Høybemelte min Principals, Deres Exellence Høy og Velbaarne hr. Geheime Raad og Cammer Herre Berregaards abcente, underskriver og forsegler efter ordre af 23 Aug. sidst som Fuldmægtig.
P. Thorum.

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne annammet og modtaget, og forsickrer jeg hermed samme i alle Maader at holde og Efterkomme.
Datum ut Supra.
Christen Andersen.

Kilde: L. A. Viborg, Kølbygaards Skifteprotokol.

************

FÆSTEBREV.

Paa mit Høyt Velbaarne Pricipal Indes Frue Geheime Raad Inde Beregaard til Stamhuset Kiølbygaard og Vesløsgaard Hendes Vegne, haver jeg underskrevne Peder Thorum Stæd og Fæst som jeg og hermed Stæder og Fæster til Olle Ollesen Brandii fra Klit Møller, som haver forevist friheds Pas fra Seign. Kærulf paa Nørhaagaard, den Huus Kiølbygaard tilhørende, som Christen Andersen hidtil har beboed ved Klit Møller, og nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed for Hannem God villig haver oplat, hvilken fornævnte u Matriculerede Huus med ald sin tilhørende Ræt og Rættighed bemelte Olle Ollesen i Fæst og Brug sin Livs Tiid skal have Bruge Nyde og beholde paa de Conditioner:
1. At hand holder Huuset i God og forsvarlig Stand.
2. Betaler til hvert Aars Martini paa Kiølbygaard Huus og Arbejds Penge 10 Mark.
3. Alle Kongl. Skatter og paabudde Ordinaire og Extraordinaire som nu ere eller her efter maatte paabydes svarer hand i rætte Tiid, ej allene af sig og sine men og af Christen Andersen og Hustrue, Hosbonden uden Skade.
Den Løfte hand har indgaaet med Christen Andersen og Hustrue, om at forsørge dem med Livs Ophold holde hand ubrydelig, og ellers omgaaes dem kierlig og Vel, saa at de ei med ret kan have aarsag at klage paa hannem.
Sin Husbonde og dissens betroede Fuldmægtige bliver hand hørig og lydig, og over aldt lader sig Hans Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelige, for Indfæstning er hand befridt.
Datum Kiølbygaard d. 6 Novembr. 1774.
Udi Høye Velbaarne min Principalindes fraværelse Underskriver og forsejler efter Ordre af 11 Oct. sidst som fuldmægtig.
Peder Thorum.

Ligelydende Original fæstebrev er mig underskrevne Olle Ollesen Brandii ved Klit Møller at forvalter Thorum overleverer som jeg Reverserer mig til at holde og efter Leve i alle maader, hvilken med min Navns underskrift bekræftes og end videre tienstlig: ombedes Peder Hiardemaal og Lars Pedersen paa Kiølbygaard med mig til Vitterlighed at underskrive.
Datum ut Supra
O.O.S.B.

Efter Begiering underskreven dette til Vitterlighed af
Peder Hiardemaal Lars Pedersen

Kilde: L.A. Viborg, Kølbygaards fæsteprotokol.

***********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Ole Olesen Brandi ved Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Peder Olesen Møll ved Klitmøller min efter Skiøde fra Proprietair hr. Christen Overgaard til Kiølbyegaard af 19de Juni 1804 hidtil eiede og iboende umatriculeret Huus i Klitmøller med tilhørende Eiendomme, samt tilhørende Herligheder og Rettigheder i alle Maader.
Endvidere sælger jeg herved til benævnte Peder Olesen Møll ald den mig tilhørende Ind og Udboe, ligesom det nu for Tiden befindes, bestaaende af: 1 Koe, Faar, Et Stue Uhr med Huus, en Jern Bielægger Kakkelovn, Sængeklæder, Borde, Stole. Skammeler, Kjedler, Karre, Ballier, Spande, en Væv med Tilbehør og alt andet som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen i nogen Maade eller mig forbeholdes. Ovenanførte Ejendomme skal Efterdags eene og allene tilhøre bemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger med fuldkommen hiemmel og Eiendomsret, saasom han derfor efter mundtlig Accort har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 290 Rdl., siger Toe hundrede Halvfemtesindstive Rigsdaler Dansk Courandt. Thi kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere eller videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Huus, dets Ejendomme eller Herligheder eller ovenanførte Ind og Udboe i nogen Maade, men samme skal herefter i et og alt, som en lovlig tilkiøbt og betalt Eiendom, eene og aleene tilhøre forbemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger, saa hand og de for Eftertiden maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som de efter Loven best veed, vil og kan, alt upaaanket og upaaetalt af mig og mine Arvinger, samt enhver anden, som derpaa med rette tale kunde eller have noget derimod i alle optænkelige Maader. Dette mit udgivne Skiøde haver jeg ei allene selv egenhændig underskrevet og forseglet men endog formaaet Skipperne Anders Nielsen Møller og Christen Nordentoft med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Juni 1812.
Ole Olesen Brandi
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed efter Begiering
Chr. Nordentoft A.N. Møller

At ingen Kiøbekontract, skrivtlige Concitioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Ole Olesen Brandi
Peder Olesen Møll med paaholden Pen.

Paa dette Kiøb som dette Skiøde indeholder er til Vestervandet Fattigvæsen betalt 3 M., siger Tre Mark Danske.
Agerholm Præstegaard den 16 Nov. 1812.
N. Eeg
Sognepræst for Vester og Østervandet.

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees det herved Solgte ej af Sælgeren med Pant behæftet.
Thisted d. 24de Novbr. 1812.
O.G. Høegh

*********

TESTAMENTARISK DISPOSITION.
Ligesom jeg underskrevne Husmand Peder Olesen Møll at Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter Lovgivningens Bestemmelse har Ret til at hensidde i uskiftet Bo som Enkemand, saaledes tillægger jeg herved i Henhold til Paragr. 18 i Forordningen at 21de Mai 1845 min Hustru Ane Cathrine Villadsdatter Ret til, saa fremt hun overlever mig, at forblive hensiddende i uskiftet Bo uden Prejudice af vore sammenavlede Børn, hvad enten disse ere myndige eller umyndige, alt saalænge hun forbliver i Enkestand. Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse at Vitterlighesvidner.
Klitmøller, den 15de Februar 1866.
P. Olesen Møll

At Udstederen Husmand Peder Olesen Møll, der er os personlig bekjendt, i vor Overværelse, i Besiddelse at Frihedens og Fornuftens fulde og uhindrede Brug, Dags Dato, som ovenanført, har underskreven foranstaaende testamentariske Disposition, hvis Indhold han ved i Et og Alt efter forudgaaed Oplæsning ratihabered, det ville vi, om paafordres, med vor korporlige Ed inden vort Værneting bekræfte.
Klitmøller datum ut supra.
Bolvig P. Frost

Foranstaaende testamentariske Disposition bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde at 18 Juni 1812 tilhjemlede Huseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende, forhen umatrikuleret, nu under Matr. No. 55 ansat for Ht.korn 1 Skp. 1/4 Alb., Gammelskat 18 Sk. med Tiendenparter, saa og Besætning, Ind og Udbo.
Retsanmærkning kan ved Tinglæsningen heraf undlades.
Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane O. Villadsdatter
med ført Pen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8/5 1866.

*********

SKJØDE.
Jeg underskrevne Ane Cathrine Villadsdatter, Enke efter Huusmand Peder Olesen Møll af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter hvem jeg sidder i uskiftet Bo efter af min Mand oprettet testamentarisk Disposition at 15 Febr. d.A., tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Jens Christensen Hede, gift med min Datter Ane Pedersdatter Møll, den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde af 18 Juni 1812 tilhjemlede Huuseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende forhen umatriculeret nu under Matr. No. 55 ansat for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 15 Sk., med Tiendeparter, som og al min Besætning, Ind- og Udbo, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efternævnte Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæder, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleje og Opvartning i Samqvem med Ejeren og Familie og ligesaagodt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbundne Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post nævnte Maade, da er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at indrømme mig hvilket somhelst af Husets Værelser jeg fordrer til min uindskrænkede Afbenyttelse, samt at udlevere mig af Stedets Bohave og Huusgeraad hvad jeg maatte behøve til Brug deri indbefattet en Seng med gode og forsvarlige Sengeklæder og en Kakkelovn og desforuden indrettes der til min Afbenyttelse Kjøkkenplads med Skorsten og Plads til mit Ildebrændsel og denne Leilighed vedligeholdes Stedets Ejer i stedse god og forsvarlig Stand.

3.
I det i 2 Post nævnte Tilfælde leveres der istedet for Kosten mig aarlig 20 Rdl., der betales mig med 5 Rdl. hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Hvert Aar i rette Ildebjergningstid leveres mig 2 Læs Fladtørv á 14 Snese pr. Læs og 1 Læs Lyng paa Langvogn og efter 2 Hestes Træk. Dette Ildebrændsel foranstalter Stedets Ejer gravet røgtet, Hjemført og indlagt i mit Ildebrændselsrum uden nogen Udgift for mig.
I Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde yder Stedets Ejer mig fornøden og omhyggelig Pleje og Opvartning og besørger min Mad tillavet, samt foranstalter paa mit Forlangende Præst og Læge hentet til mig og afholder alle dermed og med Medicin forbundne Omkostninger.

4.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer mig hæderlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde samtlige mine Efterladenskaber.

5.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved afhændede faste og løse Eiendomme og Ejendele.

6.
I den Omslagstermin, der falder et fuldt Aar efter min dødelige Afgang skal Stedets Eier udbetale uden Renter i Fædrene- og Mødrenearv og imod Afkald til mine tvende Døttre, Oline Pedersdatter og Dorthea Marie Pedersdatter, hvilken Sidstnævnte er gift med Jens Odder Mortensen i Vangsaa, 200 Rdl. R.M., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, nemlig 100 Rdl. til hver Datter og saalænge disse Arvebeløb ere ubetalte, sikres de med anden Prioritet og Panteret næstefter min Aftægt i samtlige herved afhændede Ejendomme.

Og da Kjøberen, fornævnte min Svigersøn Jens Christensen Hede har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved samtlige foranførte faste og løse Ejendomme og Ejendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mine ovenciterede Adkomstbreve, alt imod at han og efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Bestemmelser og Vilkaar, til Bekræftelse at hvilket han samtidig med mig underskriver dette Dokument.

For Brugen at det stemplede Papir bemærkes, at
Aftægten er 20 Rdl. aarlig, der for 5 Aar udgjør 100 Rdl.
Arvebeløbene 200 Rdl.
Begravelse 15 Rdl.
Indretning at Beboelsesleilighed 10 Rdl.
Kjøbe summen 50 Rdl.
Ialt 375 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane C. Villadsdatter Jens Chr. Hede
m.f.P.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Bolvig P. Frost

I Anledning at dette Skjøde er til de Fattiges Kasse i Vestervandet Sogn givet 16 Sk.
Hunderup

Matr.nr. 2a & 70, Klitmøller
Kvadderkjær
Folketælling 1787 nr. 1.

 

Den først omtalte fæster var: Lars Larsen (1701-1784) og stedet tilhørte Agerholm Præstegaard. Han var gift med Maren Christensdatter Varmbach (1699-1748). Hans fader, Lars Graversen, har muligvis også været fæster af stedet, han døde iflg. kirkebogen ”i sin anseelige høje Alderdom 98 Aar gl.” som aftægtsmand i huset. Lars Larsens søn:

Christen Larsen (1742-1794) fik 14/1 1773 fæstebrev på stedet under Agerholm Præstegaard.: Årlig landgilde var 1 rd. Han var gift med Else Christensdatter Hassing (1745-1811), der antagelig var fra Hassing sogn. Den næste fæster var:

Christen Henriksen (o.1780-1837) fra Aasted sogn. I 1811 blev han gift med Karen Marie Olufsdatter Brandi (1783-1867). Christen Henriksen var forhenværende artillerist. I en note til Beregningsprotokollen står der: ”Hedelod østen Byen paa begge Sider af Aaen. Fæsteren er og Ejer af Nr. 70.” Matrikelkortet af 1813 viser, at matr.nr. 2 var ubebygget, men på den tilstødende lod matr.nr. 70 ses et lille hus. Her må Christen Henriksen have boet, og den lille parcel ejede han. Kortet af 1789 viser imidlertid, at der dengang har ligget et hus på matr.nr. 2, medens der intet findes på nr. 70. Sørullen for Vester Vandet: 1828. Sølimitsted nr. 2, Klitmøller. Husmand Christen Henriksen 45 Aar, ei i Rullen. Afsked 1828, 1838 død. Enken beboer Stedet. Htk. 1818: 0-0-1-0. 12/2 1849 skøder Karen Marie Olufsdatter Brandi huset til sønnen:

Anders Christian Christensen (1824-1903) for 50 rd. med aftægt til moderen. Han var ugift og mekaniker. Kendt under navnet ”Mekannikus”. 13/12 1851 tegnede han brandforsikring på huset: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen. Stuehuuset i Øst og Vest 19 Fag 9 Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, deels murede og deels klinede Vægge, Loft over 9 Fag og Straatag, indrettet til Lade, Stald, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsten og Ovn samt Tørvehuus, de 12 Fag fra vestre Ende blev taxeret til 300 rd. og de øvrige 7 Fag til 80 rd., er 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret. I 1855 blev brandforsikringen fornyet: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen, og forsikret under nr. 80-80 for 380 rd. Stuehuuset i Øst og Vest nu af 24 Fag 9 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels murede, deels klinede Vægge, Loft over 14 Fag og Straatag, indrettet til Materialhuus, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsteen, Ovn og Loft, Stald og Lade, blev nu taxeret til 500 rd., forhen 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 380 rd., nu for 500 rd.

21/10 1851 skøder pastor Michelsen til Anders Christian Christensen et stk. jord i Klitmøller af htk. 3 fdk. 1 alb. for 125 rd. 5/2 1962 solgte Anders Christian Christensen følgende ejendomme:

a. Parcel Matr. Nr. 2a i Klitmøller af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., herunder Matr. Nr. 70 og Andel i Matr. Nr. 76 tilligemed Ejendommens Bygning.

b. en Husejendom Matr. Nr. 70 i Klitmøller Htk. 3/4 Alb.

dog beholdt Anders Christian Christensen en parcel af matr.nr. 2a, som fik matr.nr. 2b, hvorpå han byggede et hus uden hartkorn. Ejendommene under a og b blev solgt til:

Jens Pedersen Bach (f. 1828), der 1861 blev gift med Zidsel Marie Svendsdatter Trilling (f. 1827). 30/4 1870 solgte Jens Pedersen Bach ovennævnte ejendomme til:

Hans Pedersen. 28/6 1870 udstedte Hans Pedersen skøde på matr.nr. 2a og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Therkild Christensen, født i Hjardemål Klit 1846, død i Klitmøller 1928. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft født i Nebel 1843, død i Klitmøller 1922. Therkild Christensen var fisker. I 1881 blev han ansat ved redningsvæsenet. Han deltog 14 gange med redningsbåden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Therkild Christensen flyttede huset på matr.nr. 2a til Ørhagevej 134, matr.nr. 6q, og den 26/8 1876 solgte han matr.nr. 2a og 70 til:

Anders Christian Andersen, født o. 1830 i Sjørring. Han var murer og gift med Helene Kjerstine Nebel, født o. 1828 i Vester Vandet. I 1880 købte han naboejendommen matr.nr. 14b af Inger Svendsdatter Frost Brandi og flyttede dertil. 19/1 1901 solgte Anders Christian Andersen matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Christian Jensen, der var gift med Caroline Andersen. Han døde 1910 og enken solgte ejendommene til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. ægteparret havde tidligere boet på matr.nr. 49c og 2b. 22/6 1918 købte han parcel matr.nr. 63g og nedbrød huset på matr.nr. 14b, som han opførte igen på den købte parcel. 12/11 1918 solgte han matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle. Han boede på matr.nr. 39. I 1920 solgte han ejendommene til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede på matr.nr. 39. 9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen matr.nr. 2a, 14b og 70 til:

Peder Konge Mortensen (1886-1975), der havde en maskinfabrik i Aalborg. Efter hans død overgik ejendommene til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. Han solgte ejendommene til:

Knud Krabbe, gårdmand i Skinnerup.

1985: Samme ejer

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Michel Langballe Sogne Præst for Vester og Øster Vandet Kirkemenigheder gjør Vitterligt at have Stæd og Fæst, som jeg herved stæder og Fæster til Velagte Unge Karl Christen Larsen, Barnefød ved Klitmøller, Et Huus ibid. Agerholm Præstegaard tilhørende, som hans Fader Lars Larsen hidtil i Fæste haft haver, men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed med Velberaad Huu overladt til ovenmældte sin Kiære Søn Christen Larsen imod at han forsørger sine gl. Forældre med Huus Leje og nødtørvstig ophold deres Liivs Tiid. Hvilket Huus med tilliggende Toft og Eng ovenmeldte Christen Larsen maae have nyde, bruge og beholde sin Liivs Tiid paa følgende Vilkaar, at hand deraf Aarligen til hver Martini betaler til mig og efterkommere i Embedet en Rdl. skriver Een Rixdahler Courant, Holder Huuset forsvarlig i Stand, til Rette Tiider svarer alle Ordinaire og Extraordinaire Skatter og Paabudder, Ej allene af sig self og Familie men ogsaa af alle sine Huus Tienende og sig ellers efter Kongl. Mayst. Allernaadigste Lov og Forordninger som enten ere, eller her efter paabydendes vorder, høisommeliget retter og Forholder, være mig og efterkommere som Hosbond hørrig og lydig, mod sine Forældre tienstagtig og omhyggelig, Saa at de intet faar at Klage hverken paa Huus Leje eller nødtørvstig ophold saa længe de lever og efter deres død besørger dem en Qristsømmelig Begravelse, Aldt under dette sit Fæste Brevs forbrydelse.

Det til Bekræftelse under min Haand og Signete.

Agerholm Præstegaard d. 14 January 1773.

M. Langballe.

Landsarkivet Viborg: V. Vandet Mensalgods.

- - - - - - - - - - - - - - -

Et Mensal Huus med 1 Td. umatrikuleret Jord - betalende Skat som af ¹/₄ Skp. - ved Klitmøller har i mange Aar været overladt en saare fattig Mand, Huusfader for en talrig Familie, Christen Henriksen, som derfor skulle, men har aldrig erlagt, 1 a 2 Rdl. Sølv aarligen, og betale Skatterne, han kan ikke bortjages uden at bebyrde Fattigvæsenet med hele hans Familie. I mange Aar før nuværende Beneficiarius Tid og nu i 11 Aar i min Tid, har han uden anden Betaling end Skatternes erlæggelse havt Huset, det han bruger som Lade til et Lidet eget Huus hans Familie har bygget for ham paa en Nabo Ejendom.

Mensalhuset har i mange Aar - siden en Sandflugt tog det meste af Ejendommen, der ligger op til den endnu vilde Sand, og forringes aarligen - ikke egentlig været indrettet til Beboelse, og kan nu, da Skorstenen mangler, formodentlig ikke sættes i Brandkassen, og altsaa heller ikke, efter Stiftsøvrighedens Skrivelse af 16de August 1830, grundet paa Canc. Skrivelse af 10de f. M., bortfæstes uden Ombygning og Bekostning, der vilde medtage flere Aars Intrader.

NB. Det er ved Canc. Skrivelse 25de Septbr. 1838 tilladt, at dette Huussted for Fremtiden aarligen maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, vedl. Canc. Skrivelsen, der her i Protokollen er indført Fol. 7.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

C. B. Carstensen.

Canceliets skrivelse saalydende:

Hr. Konferentsraad (Amtmanden) har med behagelig betænkning af 4de Julii sidstleden tilstillet Cancelliet et Andragende fra Sognepræsten for Vester og Øster Vandet Menigheder, Carstensen, hvori han yttrer, at der til Embedet hører 2de umatrikulerede Mensallodder, den ene beliggende i Vestervandet Sogns Klitte ved Bleghule, hvorpaa i hans Embedstid ingen bygning har været, hvorimod Jorden af ham er bortlejet mod en aarlig afgivt af 1 rdr., den anden beliggende i Klitmøller bye, som vel tidligere har været bortfæstet, men nu alt i en lang Række af Aar ikkun bortlejet, hvorpaa endnu findes en forfalden Hytte, som han formeener at være den samme, som i sin Tid er opført af den sidste Fæsters Enke, men som ifølge en inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret under 28de Marts 1797 afsagt dom skulde nedbrydes og sælges til Fordel for Fattigvæsenet, og da hr. Conferentsraaden har været af den Formening, at disse 2de Lodder burde bortfæstes og det paa den sidstnævnte værende Huus af Beneficiarius maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, samt at den forfaldne Hytte paa den ene Lod maae bortsælges ved offentlig Auction til Nedbrydelse og beløbet maae tilfalde Sognets Fattigvæsen. Foranlediget heraf skulde Canlelliet, efter derom at have indhentet betænkning fra biskoppen over Aalborg Stift, tjenestligst tilmælde hr. Conferentsraad til behagelig Efterretning og vidre bekendtgørelse, at det saaledes Indstillede bifaldes.

For øvrigt bemærkes, at den paa Jorden staaende Hytte, der ifølge ovenstaaende Cancellie Skrivelse skal sælges til bedste for Fattigvæsenet, ikke har kunnet være solgt endnu til Nedbrydelse, da jeg allerede før Cancelliets Skrivelse ankom havde bortlejet den til brug i indeværende Vinter. Men saa snart det bliver Foraar vil Conditionerne til Auktion derover blive allerærbødigst indsendt til det høje Amts Approbation.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

Carstensen

(Fæsteprotokol for Annex og Mensal Godset til Aggerholm Præstegaard. Hanstholm arkiv s. 4).

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Jens Petersen Bak tilstaaer og hermed vitterliggiør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skiøder og overdrager til Hans Pedersen følgende mig hidtil efter Skiøde af 5te, tinglyst 25 Febr. 1862, tilhørende Eiendomme, nemlig: Eiendommene i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, Matr. No. 2a og Matr. No. 70 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb. med Gskat 20� sk. med Andel i Matr. No. 76 tilligemed Bygninger, for Kiøbesummen 800 Rdl. R.M. Og da Hans Pedersen nu har betalt mig den betingede Kiøbesumma Otte Hundrede Rigsdaler Rigs Mønt, skal foranførte Eiendomme herved være ham skiødet og hiemlet med Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhiemmel. Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.

Skrevet i Thisted den 28 Juni 1870.

Jens Bach

Til Vitterlighed

J. Nyeborg     Mads Møller

nærværende

I Anledning af dette Skiøde er der til de Fattiges Kasse givet 1 mk.

Vestervandet d. 29 Juni 1870.

P. A. Sandgaard

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Hans Pedersen vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Terkild Kristensen det mig ifølge Skjøde af 28 Juni 1870, lyst 5 Juli s. A. tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 2a og 70 af Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. og med Andel i Matr. No. 76, for Kjøbesum 600 Rdl., skrives seks Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.

Da Kjøberen Terkild Kristensen har fyldesgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Eiendomme, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at Matr. No. 2a rettelig har Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. No. 76 og at Matr. No. 70 rettelig har Hartkorn ³/₄ Alb., uden Glskat.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Hans Pedersen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schalz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 2/7 1872.

 - - - - - - - - - - - - -

GJÆLDSBREV.

Underskrevne Husmand Terkild Kristensen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, vedstaar herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantstillede Eiendom er bleven skyldig til Snedker Hans Pedersen sammesteds en Sum af 275 Rdl., skriver to Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt, som fra Kreditors Side med et halvt Aars foregaaende Varsel først kan fordres udbetalt i 11 Juni Termin 1877. Af Kapitalen svares fra 11 Juni d. A. at regne i aarlig Rente 4 Prosent, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer til Kreditor paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den 16de i Maaneden. Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantstiller jeg herved med Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Eiendomme Matr. No. 2a og 70 af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. 76 (rettelig anført saaledes: Matr. No. 2a af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. med Andel i Matr. No. 76, og Matr. No. 70 af Htkorn ³/₄ Alb. uden Glskat), Bygningens Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt. Udebliver Renten over bestemte Forfaldstid, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, er Kapitalen i alle eller et enkelt af disse Tilfælde og uanseet den betingede Henstand strax forfalden til Udbetaling. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Terkild Kristensen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schaltz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 2/7 1872.

- - - - - - - - - - - -

KJØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husmand Anders Christian Andersen af Klitmøller erkjender herved, at have solgt til Anders Christian Jensen sammesteds følgende mig ifølge Skjøder af 26. August 1876 og 17. Juni 1880, tinglyste henholdsvis 3. August 1880 og 2. Februar 1892, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Eiendomme med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes:

Matr. No. 14b, Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb., Gl.skat 0 Øre

Matr. No. 2a, Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., Gl.skat 42 Øre

Matr. No. 70, Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb., Gl.skat 0 Øre

tilligemed Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76, for den mellem os akkorderede Kjøbesum 2500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede Kroner, samt i øvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1. Det Solgte er allerede overtaget af Kjøberen, der svarer alle der af gaaende Skatter og Afgifter 1. ds.

2. Kjøbesummen berigtiges saaledes:

a. I 11. December Termin d. A. god Betalingstid betaler Kjøberen mig

kontant                                                                                                 1500 Kr.

Skriver et Tusinde og fem Hundrede Kroner.

b. Resten af Kjøbesummen                                                                        1000 Kr.

skriver et Tusinde Kroner, der forrentes med 4% p.A. fra

11. Decbr. d. A., lader jeg forblive indestaaende uopsigelig

i 5 Aar fra 11. Decbr. d. A. mod Kjøberens som for Umyndiges

Midler klausulerede Panteobligation, hvorved gives oprykken

de Prioritets Panteret i den solgte Ejendom med Leie, Interesse,

Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde, samt Assurance,

næstefter saa stort et Laan, som kan erholdes i Kreditforeningen

eller andet offentligt Institut.

3. Naar Kjøbesummen er berigtiget er jeg pligtig at meddele Kjøberen

anmærkningsfrit Skjøde paa den solgte Ejendom og at hjemle

ham denne paa lovlig Maade.

4. Omkostningerne ved nærværende Kontrakts og Skjødets Udfærdigelse

og Stempling betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster

Skjødets Tinglysning.

5. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter

Frd. 25. Januar 1828.

Jeg Anders Christian Jensen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

P.t. Thisted den 9. Mai 1900.

A.G. Andersen                     Anders Christian Jensen

Til Vitterlighed:

Salling            Toppenberg.

Modtaget Afdrag 1000 Kr., er et Tusinde Kroner, hvorfor kvitteres.

p.t. Thisted den 17. December 1900.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - -

SKJØDE.

Da Kjøberen Anders Christian Jensen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa skal den solgte Ejendom Matr. No. 14b og 2a og 70 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn ialt 2 Skp. ¹/₄ Alb. Gl.skat 42 øre med Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76 sammesteds, samt Bygninger, fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 19. Januar 1901.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Chr. Larsen, sammesteds, den mig ifølge tinglyst Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Ejendon af Klitmøller i V. Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende Vesten for Huset, samt et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Overtagelsen finder Sted straks, men forbeholder jeg mig Ret til at lade Huset staa indtil den 1. November d.A., samt at bruge Haven i samme Tid. Bygningerne forpligter jeg mig til at fjerne til nævnte Tidspunkt. Køberen udreder Skatter og offentlige Afgifter forfaldne den 1. April d.A. og senere.

2.

Købesummen 2000 Kr. betales kontant, men uden Renter i Juni Termin d.A., hvorpaa nærværende Kontrakt fuldbyrdes ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt de omtalte Engskifter og Jordstykket paa Sandodde.

3.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes af Køberen, medens jeg bekoster min Adkomst i Orden og Ejendommen frigjort for Rentegæld. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25. Januar 1828.

Jeg Husejer Chr. Larsen indgaar paa nærværende Handel. Værdien i Handel og Vandel sættes paa Tro og Love lig Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller, den 14. Marts 1918.

Kristian Larsen                     Johannes Hansen

- - - - - - - - - - -

SKØDE.

Da Køberen nu kontant og skadesløst har betalt mig den ved foranstaaende Købekontrakt fastsatte og bestemte Købesum, saa skøder og overdrager jeg Johannes Hansen af Klitmøller herved til Køberen Husejer Christian Larsen sammest. den foran solgte og afhændede Ejendom, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende vest for Huset og et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, og skal bemelte Ejendom med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Christian Larsen tilhørende som hans fuldkomne lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel efter Loven og bemærkes:

at jeg som anført i Købekontraktens Post 1 har forbeholdt mig Ret til at lade Huset staa til 1. Novbr. d.A. og til at bruge Haven til samme Tidspunkt, idet jeg forpligter mig til at fjerne Huset inden nævnte Tid og

at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt til solgte 2. Engskifter og Jordstykke paa Sandodde og frafalder Retsanmærkning ved Tinglysningen herom.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

P.t. Thisted, den 12 November 1918.

Johannes Hansen                  Karoline Andersen

Til Vitterlighed: S. Bjerregaard                   Johs Brock

Læst 3/12 1918.

Matr.nr. 2a & 70, Klitmøller
Kvadderkjær
Folketælling 1787 nr. 1.

 

Den først omtalte fæster var: Lars Larsen (1701-1784) og stedet tilhørte Agerholm Præstegaard. Han var gift med Maren Christensdatter Varmbach (1699-1748). Hans fader, Lars Graversen, har muligvis også været fæster af stedet, han døde iflg. kirkebogen ”i sin anseelige høje Alderdom 98 Aar gl.” som aftægtsmand i huset. Lars Larsens søn:

Christen Larsen (1742-1794) fik 14/1 1773 fæstebrev på stedet under Agerholm Præstegaard.: Årlig landgilde var 1 rd. Han var gift med Else Christensdatter Hassing (1745-1811), der antagelig var fra Hassing sogn. Den næste fæster var:

Christen Henriksen (o.1780-1837) fra Aasted sogn. I 1811 blev han gift med Karen Marie Olufsdatter Brandi (1783-1867). Christen Henriksen var forhenværende artillerist. I en note til Beregningsprotokollen står der: ”Hedelod østen Byen paa begge Sider af Aaen. Fæsteren er og Ejer af Nr. 70.” Matrikelkortet af 1813 viser, at matr.nr. 2 var ubebygget, men på den tilstødende lod matr.nr. 70 ses et lille hus. Her må Christen Henriksen have boet, og den lille parcel ejede han. Kortet af 1789 viser imidlertid, at der dengang har ligget et hus på matr.nr. 2, medens der intet findes på nr. 70. Sørullen for Vester Vandet: 1828. Sølimitsted nr. 2, Klitmøller. Husmand Christen Henriksen 45 Aar, ei i Rullen. Afsked 1828, 1838 død. Enken beboer Stedet. Htk. 1818: 0-0-1-0. 12/2 1849 skøder Karen Marie Olufsdatter Brandi huset til sønnen:

Anders Christian Christensen (1824-1903) for 50 rd. med aftægt til moderen. Han var ugift og mekaniker. Kendt under navnet ”Mekannikus”. 13/12 1851 tegnede han brandforsikring på huset: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen. Stuehuuset i Øst og Vest 19 Fag 9 Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, deels murede og deels klinede Vægge, Loft over 9 Fag og Straatag, indrettet til Lade, Stald, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsten og Ovn samt Tørvehuus, de 12 Fag fra vestre Ende blev taxeret til 300 rd. og de øvrige 7 Fag til 80 rd., er 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret. I 1855 blev brandforsikringen fornyet: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen, og forsikret under nr. 80-80 for 380 rd. Stuehuuset i Øst og Vest nu af 24 Fag 9 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels murede, deels klinede Vægge, Loft over 14 Fag og Straatag, indrettet til Materialhuus, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsteen, Ovn og Loft, Stald og Lade, blev nu taxeret til 500 rd., forhen 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 380 rd., nu for 500 rd.

21/10 1851 skøder pastor Michelsen til Anders Christian Christensen et stk. jord i Klitmøller af htk. 3 fdk. 1 alb. for 125 rd. 5/2 1962 solgte Anders Christian Christensen følgende ejendomme:

a. Parcel Matr. Nr. 2a i Klitmøller af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., herunder Matr. Nr. 70 og Andel i Matr. Nr. 76 tilligemed Ejendommens Bygning.

b. en Husejendom Matr. Nr. 70 i Klitmøller Htk. 3/4 Alb.

dog beholdt Anders Christian Christensen en parcel af matr.nr. 2a, som fik matr.nr. 2b, hvorpå han byggede et hus uden hartkorn. Ejendommene under a og b blev solgt til:

Jens Pedersen Bach (f. 1828), der 1861 blev gift med Zidsel Marie Svendsdatter Trilling (f. 1827). 30/4 1870 solgte Jens Pedersen Bach ovennævnte ejendomme til:

Hans Pedersen. 28/6 1870 udstedte Hans Pedersen skøde på matr.nr. 2a og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Therkild Christensen, født i Hjardemål Klit 1846, død i Klitmøller 1928. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft født i Nebel 1843, død i Klitmøller 1922. Therkild Christensen var fisker. I 1881 blev han ansat ved redningsvæsenet. Han deltog 14 gange med redningsbåden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Therkild Christensen flyttede huset på matr.nr. 2a til Ørhagevej 134, matr.nr. 6q, og den 26/8 1876 solgte han matr.nr. 2a og 70 til:

Anders Christian Andersen, født o. 1830 i Sjørring. Han var murer og gift med Helene Kjerstine Nebel, født o. 1828 i Vester Vandet. I 1880 købte han naboejendommen matr.nr. 14b af Inger Svendsdatter Frost Brandi og flyttede dertil. 19/1 1901 solgte Anders Christian Andersen matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Christian Jensen, der var gift med Caroline Andersen. Han døde 1910 og enken solgte ejendommene til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. ægteparret havde tidligere boet på matr.nr. 49c og 2b. 22/6 1918 købte han parcel matr.nr. 63g og nedbrød huset på matr.nr. 14b, som han opførte igen på den købte parcel. 12/11 1918 solgte han matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle. Han boede på matr.nr. 39. I 1920 solgte han ejendommene til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede på matr.nr. 39. 9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen matr.nr. 2a, 14b og 70 til:

Peder Konge Mortensen (1886-1975), der havde en maskinfabrik i Aalborg. Efter hans død overgik ejendommene til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. Han solgte ejendommene til:

Knud Krabbe, gårdmand i Skinnerup.

1985: Samme ejer

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Michel Langballe Sogne Præst for Vester og Øster Vandet Kirkemenigheder gjør Vitterligt at have Stæd og Fæst, som jeg herved stæder og Fæster til Velagte Unge Karl Christen Larsen, Barnefød ved Klitmøller, Et Huus ibid. Agerholm Præstegaard tilhørende, som hans Fader Lars Larsen hidtil i Fæste haft haver, men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed med Velberaad Huu overladt til ovenmældte sin Kiære Søn Christen Larsen imod at han forsørger sine gl. Forældre med Huus Leje og nødtørvstig ophold deres Liivs Tiid. Hvilket Huus med tilliggende Toft og Eng ovenmeldte Christen Larsen maae have nyde, bruge og beholde sin Liivs Tiid paa følgende Vilkaar, at hand deraf Aarligen til hver Martini betaler til mig og efterkommere i Embedet en Rdl. skriver Een Rixdahler Courant, Holder Huuset forsvarlig i Stand, til Rette Tiider svarer alle Ordinaire og Extraordinaire Skatter og Paabudder, Ej allene af sig self og Familie men ogsaa af alle sine Huus Tienende og sig ellers efter Kongl. Mayst. Allernaadigste Lov og Forordninger som enten ere, eller her efter paabydendes vorder, høisommeliget retter og Forholder, være mig og efterkommere som Hosbond hørrig og lydig, mod sine Forældre tienstagtig og omhyggelig, Saa at de intet faar at Klage hverken paa Huus Leje eller nødtørvstig ophold saa længe de lever og efter deres død besørger dem en Qristsømmelig Begravelse, Aldt under dette sit Fæste Brevs forbrydelse.

Det til Bekræftelse under min Haand og Signete.

Agerholm Præstegaard d. 14 January 1773.

M. Langballe.

Landsarkivet Viborg: V. Vandet Mensalgods.

- - - - - - - - - - - - - - -

Et Mensal Huus med 1 Td. umatrikuleret Jord - betalende Skat som af ¹/₄ Skp. - ved Klitmøller har i mange Aar været overladt en saare fattig Mand, Huusfader for en talrig Familie, Christen Henriksen, som derfor skulle, men har aldrig erlagt, 1 a 2 Rdl. Sølv aarligen, og betale Skatterne, han kan ikke bortjages uden at bebyrde Fattigvæsenet med hele hans Familie. I mange Aar før nuværende Beneficiarius Tid og nu i 11 Aar i min Tid, har han uden anden Betaling end Skatternes erlæggelse havt Huset, det han bruger som Lade til et Lidet eget Huus hans Familie har bygget for ham paa en Nabo Ejendom.

Mensalhuset har i mange Aar - siden en Sandflugt tog det meste af Ejendommen, der ligger op til den endnu vilde Sand, og forringes aarligen - ikke egentlig været indrettet til Beboelse, og kan nu, da Skorstenen mangler, formodentlig ikke sættes i Brandkassen, og altsaa heller ikke, efter Stiftsøvrighedens Skrivelse af 16de August 1830, grundet paa Canc. Skrivelse af 10de f. M., bortfæstes uden Ombygning og Bekostning, der vilde medtage flere Aars Intrader.

NB. Det er ved Canc. Skrivelse 25de Septbr. 1838 tilladt, at dette Huussted for Fremtiden aarligen maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, vedl. Canc. Skrivelsen, der her i Protokollen er indført Fol. 7.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

C. B. Carstensen.

Canceliets skrivelse saalydende:

Hr. Konferentsraad (Amtmanden) har med behagelig betænkning af 4de Julii sidstleden tilstillet Cancelliet et Andragende fra Sognepræsten for Vester og Øster Vandet Menigheder, Carstensen, hvori han yttrer, at der til Embedet hører 2de umatrikulerede Mensallodder, den ene beliggende i Vestervandet Sogns Klitte ved Bleghule, hvorpaa i hans Embedstid ingen bygning har været, hvorimod Jorden af ham er bortlejet mod en aarlig afgivt af 1 rdr., den anden beliggende i Klitmøller bye, som vel tidligere har været bortfæstet, men nu alt i en lang Række af Aar ikkun bortlejet, hvorpaa endnu findes en forfalden Hytte, som han formeener at være den samme, som i sin Tid er opført af den sidste Fæsters Enke, men som ifølge en inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret under 28de Marts 1797 afsagt dom skulde nedbrydes og sælges til Fordel for Fattigvæsenet, og da hr. Conferentsraaden har været af den Formening, at disse 2de Lodder burde bortfæstes og det paa den sidstnævnte værende Huus af Beneficiarius maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, samt at den forfaldne Hytte paa den ene Lod maae bortsælges ved offentlig Auction til Nedbrydelse og beløbet maae tilfalde Sognets Fattigvæsen. Foranlediget heraf skulde Canlelliet, efter derom at have indhentet betænkning fra biskoppen over Aalborg Stift, tjenestligst tilmælde hr. Conferentsraad til behagelig Efterretning og vidre bekendtgørelse, at det saaledes Indstillede bifaldes.

For øvrigt bemærkes, at den paa Jorden staaende Hytte, der ifølge ovenstaaende Cancellie Skrivelse skal sælges til bedste for Fattigvæsenet, ikke har kunnet være solgt endnu til Nedbrydelse, da jeg allerede før Cancelliets Skrivelse ankom havde bortlejet den til brug i indeværende Vinter. Men saa snart det bliver Foraar vil Conditionerne til Auktion derover blive allerærbødigst indsendt til det høje Amts Approbation.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

Carstensen

(Fæsteprotokol for Annex og Mensal Godset til Aggerholm Præstegaard. Hanstholm arkiv s. 4).

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Jens Petersen Bak tilstaaer og hermed vitterliggiør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skiøder og overdrager til Hans Pedersen følgende mig hidtil efter Skiøde af 5te, tinglyst 25 Febr. 1862, tilhørende Eiendomme, nemlig: Eiendommene i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, Matr. No. 2a og Matr. No. 70 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb. med Gskat 20� sk. med Andel i Matr. No. 76 tilligemed Bygninger, for Kiøbesummen 800 Rdl. R.M. Og da Hans Pedersen nu har betalt mig den betingede Kiøbesumma Otte Hundrede Rigsdaler Rigs Mønt, skal foranførte Eiendomme herved være ham skiødet og hiemlet med Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhiemmel. Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.

Skrevet i Thisted den 28 Juni 1870.

Jens Bach

Til Vitterlighed

J. Nyeborg     Mads Møller

nærværende

I Anledning af dette Skiøde er der til de Fattiges Kasse givet 1 mk.

Vestervandet d. 29 Juni 1870.

P. A. Sandgaard

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Hans Pedersen vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Terkild Kristensen det mig ifølge Skjøde af 28 Juni 1870, lyst 5 Juli s. A. tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 2a og 70 af Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. og med Andel i Matr. No. 76, for Kjøbesum 600 Rdl., skrives seks Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.

Da Kjøberen Terkild Kristensen har fyldesgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Eiendomme, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at Matr. No. 2a rettelig har Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. No. 76 og at Matr. No. 70 rettelig har Hartkorn ³/₄ Alb., uden Glskat.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Hans Pedersen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schalz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 2/7 1872.

 - - - - - - - - - - - - -

GJÆLDSBREV.

Underskrevne Husmand Terkild Kristensen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, vedstaar herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantstillede Eiendom er bleven skyldig til Snedker Hans Pedersen sammesteds en Sum af 275 Rdl., skriver to Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt, som fra Kreditors Side med et halvt Aars foregaaende Varsel først kan fordres udbetalt i 11 Juni Termin 1877. Af Kapitalen svares fra 11 Juni d. A. at regne i aarlig Rente 4 Prosent, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer til Kreditor paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den 16de i Maaneden. Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantstiller jeg herved med Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Eiendomme Matr. No. 2a og 70 af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. 76 (rettelig anført saaledes: Matr. No. 2a af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. med Andel i Matr. No. 76, og Matr. No. 70 af Htkorn ³/₄ Alb. uden Glskat), Bygningens Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt. Udebliver Renten over bestemte Forfaldstid, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, er Kapitalen i alle eller et enkelt af disse Tilfælde og uanseet den betingede Henstand strax forfalden til Udbetaling. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Terkild Kristensen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schaltz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 2/7 1872.

- - - - - - - - - - - -

KJØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husmand Anders Christian Andersen af Klitmøller erkjender herved, at have solgt til Anders Christian Jensen sammesteds følgende mig ifølge Skjøder af 26. August 1876 og 17. Juni 1880, tinglyste henholdsvis 3. August 1880 og 2. Februar 1892, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Eiendomme med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes:

Matr. No. 14b, Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb., Gl.skat 0 Øre

Matr. No. 2a, Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., Gl.skat 42 Øre

Matr. No. 70, Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb., Gl.skat 0 Øre

tilligemed Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76, for den mellem os akkorderede Kjøbesum 2500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede Kroner, samt i øvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1. Det Solgte er allerede overtaget af Kjøberen, der svarer alle der af gaaende Skatter og Afgifter 1. ds.

2. Kjøbesummen berigtiges saaledes:

a. I 11. December Termin d. A. god Betalingstid betaler Kjøberen mig

kontant                                                                                                 1500 Kr.

Skriver et Tusinde og fem Hundrede Kroner.

b. Resten af Kjøbesummen                                                                        1000 Kr.

skriver et Tusinde Kroner, der forrentes med 4% p.A. fra

11. Decbr. d. A., lader jeg forblive indestaaende uopsigelig

i 5 Aar fra 11. Decbr. d. A. mod Kjøberens som for Umyndiges

Midler klausulerede Panteobligation, hvorved gives oprykken

de Prioritets Panteret i den solgte Ejendom med Leie, Interesse,

Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde, samt Assurance,

næstefter saa stort et Laan, som kan erholdes i Kreditforeningen

eller andet offentligt Institut.

3. Naar Kjøbesummen er berigtiget er jeg pligtig at meddele Kjøberen

anmærkningsfrit Skjøde paa den solgte Ejendom og at hjemle

ham denne paa lovlig Maade.

4. Omkostningerne ved nærværende Kontrakts og Skjødets Udfærdigelse

og Stempling betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster

Skjødets Tinglysning.

5. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter

Frd. 25. Januar 1828.

Jeg Anders Christian Jensen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

P.t. Thisted den 9. Mai 1900.

A.G. Andersen                     Anders Christian Jensen

Til Vitterlighed:

Salling            Toppenberg.

Modtaget Afdrag 1000 Kr., er et Tusinde Kroner, hvorfor kvitteres.

p.t. Thisted den 17. December 1900.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - -

SKJØDE.

Da Kjøberen Anders Christian Jensen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa skal den solgte Ejendom Matr. No. 14b og 2a og 70 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn ialt 2 Skp. ¹/₄ Alb. Gl.skat 42 øre med Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76 sammesteds, samt Bygninger, fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 19. Januar 1901.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Chr. Larsen, sammesteds, den mig ifølge tinglyst Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Ejendon af Klitmøller i V. Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende Vesten for Huset, samt et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Overtagelsen finder Sted straks, men forbeholder jeg mig Ret til at lade Huset staa indtil den 1. November d.A., samt at bruge Haven i samme Tid. Bygningerne forpligter jeg mig til at fjerne til nævnte Tidspunkt. Køberen udreder Skatter og offentlige Afgifter forfaldne den 1. April d.A. og senere.

2.

Købesummen 2000 Kr. betales kontant, men uden Renter i Juni Termin d.A., hvorpaa nærværende Kontrakt fuldbyrdes ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt de omtalte Engskifter og Jordstykket paa Sandodde.

3.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes af Køberen, medens jeg bekoster min Adkomst i Orden og Ejendommen frigjort for Rentegæld. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25. Januar 1828.

Jeg Husejer Chr. Larsen indgaar paa nærværende Handel. Værdien i Handel og Vandel sættes paa Tro og Love lig Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller, den 14. Marts 1918.

Kristian Larsen                     Johannes Hansen

- - - - - - - - - - -

SKØDE.

Da Køberen nu kontant og skadesløst har betalt mig den ved foranstaaende Købekontrakt fastsatte og bestemte Købesum, saa skøder og overdrager jeg Johannes Hansen af Klitmøller herved til Køberen Husejer Christian Larsen sammest. den foran solgte og afhændede Ejendom, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende vest for Huset og et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, og skal bemelte Ejendom med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Christian Larsen tilhørende som hans fuldkomne lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel efter Loven og bemærkes:

at jeg som anført i Købekontraktens Post 1 har forbeholdt mig Ret til at lade Huset staa til 1. Novbr. d.A. og til at bruge Haven til samme Tidspunkt, idet jeg forpligter mig til at fjerne Huset inden nævnte Tid og

at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt til solgte 2. Engskifter og Jordstykke paa Sandodde og frafalder Retsanmærkning ved Tinglysningen herom.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

P.t. Thisted, den 12 November 1918.

Johannes Hansen                  Karoline Andersen

Til Vitterlighed: S. Bjerregaard                   Johs Brock

Læst 3/12 1918.

Klitmøller Ladepladsen

Klitmøller Kronens skøder

 

Klitmøller Hausgaard

Klitmøller Kro

 

Klitmøller Vester Mølle

Klitmøller Øster Mølle

Klitmøller Kirkebog 1882-1924

Folketælling 1890

Klitmøller, Matr.nr. 1, Klitmøller skole

Samling af kilder med tilknytning til historie

Ifølge Landvæsenskommissionens møde i Klitmøller d. 19/11 1814 fremgaar det, at Klitmøller by ingen skolejord havde og kun en skolestue tilbygget Mads Bolesens ejendom (matr.nr. 63). Amtmanden, der var skoledirektør i amtet, foreslog at købe Mads Bolesens hus og jord, og denne erklærede sig villig, men udbad sig betænkningstid. Mødet blev udsat til d. 24/11 1814, og nu erklærede Mads Bolesen, at han under ingen omstændigheder ville afstaa jordlodden, og man enedes om, at der paa Tørvekær skulle udlægges 12 tønder geometrisk land, som dog ikke var nok til 2 køer og 8 faars græsning, hvorfor man maatte sørge for at holde skoleholderen skadesløs paa anden maade.

Da de var nødvendigt at reservere sig byggeplads ved den daværende skolestue, baade til dennes udvidelse og til beboelse for skoleholderen, blev det besluttet at anlægge ½ tønde land geometrisk maal, som skulle gaa fra skolestuens nordøstre hjørne mod øst til skoleholderens toft og derfra modsyd til vejen, hvorfra linien løb langs med vejen vester ud, og derfra bøjede sig i en ret vinkel op til skolestuens sydvestre hjørne, for hvilken jord Mads Bolesen skulle have godtgørelse. Stedet var velvalgt for en skole. Det laa centralt i Klitmøller, hvor fire veje mødtes. Skolelodden fik matr.nr. 1 og kom til at ligge midt i Mads Bolesens ejendom matr.nr. 63. Skolestuen laa i den østre ende af skolelærerens hus, som laa paa matr.nr. 63. Paa matr.nr. 1 var der ingen bebyggelse.

 ______________________________________________________________________________________________________________

9/9 1831 blev huset brandforsikret:

Et Skolehuus, ejes af Klitmøller Bye.

Huuset i øster og vester 16 Fag 10 1/4 Al. dyb, opført af Grundmuur med Fyrre over Tømmer og Straatække, indrettet fra østerende til Skolestue 5 Fag, Gang 1 Fag, Dagligstue og Pige Kammer 3 Fag, Sovekammer, Børne og Spiis Kammer 2 Fag, Kiøkken, Bryggers og Saltkammer 3 Fag, Lade, Tørvehuus, Fæe‑ og Faarestie 2 Fag. I Skolestuen, Dagligstuen, Sove Kammer og Børne Kammeret er fielle Gulv, og over 14 Fag er Loft. I Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt i Skolestuen en Bielægger Kakkelovn, 2 forsvarlige Skorstene og Bagerovn af brændte Sten. Taxeret til n.v. 1031 Rd. 24 er Sølv 1000 Rd. Forsvarlig mod Ildsfare og Huuset ej tilforn forsikret.

9/3 1832 solgte Mads Bolesen Holler Brandi matr.nr. 63 til: Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard. Han solgte 18/12 1859 solgte samme ejendom til Klitmøller Bys skolevæsen. Hartkornet for matr.nr. 1 var i 1859: 0‑0‑1‑0 og for matr.nr. 63 var det 0‑0‑3‑1½.

  Klitmøller gamle skole. Bygningen til venstre er opført 1898. Tilbygningen til højre blev opført efter århundredeskiftets skolereformer.
Skolen blev nedlagt i 1942, da det gamle skole blev taget i brug. 

 

 Klitmøller skole omkring 1925. Det lille hus er toilettet.

 Klitmøller skole omkring 1925. Til Højre ses brønden.

 Klitmøller skole ca. 1942.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sogneprotokollen for Øster‑ og Vester Vandet Kommune:

1894, den 13. Juni:

Det vedtoges at føje en Qvistbygning til Nordre Side af Klitmøller Skole og et Halvtag til østre Ende af samme til Gang, og til at forestaa dette Byggearbejde valgtes foruden Villads Jensen og N. I. Mortensen af Klitmøller Medlemmerne A. C. Madsen og Niels Andersen af V. Vandet.

1895, den 17. Maj: Der afholdtes Licitation over Arbejderne ved Om‑ og Tilbygning af Klitmøller Skole efter Beskrivelse, Conditioner og Vilkaar, som havde ligget til Eftersyn og som fremlagdes: Lavestbydende blev paa Murerarbejdet Chr. Nørgaard af Dragsbech med                                                    225 Kr.

paa Tømrer‑ og Snedkerarbejdet Anton Nielsen af Nytorp med i alt                              290 Kr.

paa Mønningen Chr. Peder Hede af Klitmøller med                                                         11 Kr.

hvilke Tilbud approberedes, medens et Tilbud fra Mads Jensen af Klitmøller

paa Tækkerarbejdet med 75 Kr. forkastedes.

1898, den 17. Marts.

I Følge Begæring fra Provst Madelung om oprettelse af et Andenlærerembede i Klitmøller vedtog Sogneraadet at ombygge det nuværende Skolelokale til Beboelseslejlighed til en Andenlærer, samt at bygge et nyt Hus med 2 ny Skolestuer med en fælles Forstue udenfor den nuværende Skolebygning.

1898, den 13. Maj

Man vedtog efter Skoledirektionens Forslag at tage under Overvejelse med Klitmøller ny Skole, der nu har approberet den forelagte Tegning, at lægge den ny Bygning i parallel Linie syd for den ældre cirka i 30 Alens Afstand, og at Indgangsdøren skal være paa Nordsiden istedet for paa Sydsiden, somTegningen udviser.

1898, den 28. Maj:
Var Sogneraadet samlet paa Landmandshotellet i Thisted. De indkomne Tilbud paa Klitmøller Skole og Bygning og Ombygning af det gamle Skolelokale blev

aabnet, efter at Tegning og Konditioner havde været fremlagte til Eftersyn paa

Landmandshotellet, hvor følgende blev tilstaaet:

Murerarbejdet, Anders Ringgaard Jørgensen, Klitmøller                                           385,00 Kr.

30 Tdr. Kalk, M. Eriksen, Thisted. Pr. Tønde                                                              2,75 Kr.

Malerarbejdet, P. Andersen, Hundborg                                                                     75,00 Kr.

Snedkerarbejdet, Anton Klitgaard, Villerslev                                                            380,00 Kr.

Tømrerarbejdet, Peder Chr. Andersen, Klitmøller                                                    175,00 Kr.

Levering af Tømmer, Spiger og Søm. N. C. Andersen & Co., Thisted

Sand, Grus og Grundsten, Chr. Hede, Klitmøller.

Levering af Tagsten, Cement og Skorstenspiber, A. Hilligsøe, Thisted.

1898, den 28. Juni:

Til Klitmøller Andenlærerembede vedtoges det, at levere 2 Læs Skudtørv

og 6 Td. Kul til Lærerens eget Brug, samt yderligere at levere 10 Tdr. Kul

til Skolens Kakkelovne henhørende under Førstelæreren

1901, den 13. September.

Andragende fra Lærer Andersen, Klitmøller, om udvidelse af Haven ved

Klitmøller Skole. Man vedtog at yde ham 10 Kr. til nævnte Udvidelse, imod

at han selv bekoster samme.

1908, den 19. September:

Da der skulde anskaffes en ny Kakkelovn i Klitmøller Skole, nedsattes et

Udvalg bestaaende af A. Thingstrup Jørgensen og Martin Jensen til at

indkøbe en Kakkelovn og søge den gamle afhændet paa fordelagtigste Maade.

1910, den 7. Januar:

Som Svar paa Andragende angaaende opførelse af nye Beboelseslejligheder til 1ste og 2den Lærerne i Klitmøller, vedtoges det at opføre ny Beboelse i dette Aar paa Betingelse af, at Jorden bortsolgtes, og Læreren som Vederlag derfor nøjedes med Renterne af Salgssummen paa Ejendommen.

1910, den 15. Juni:

Afholdtes Sogneraadsmøde paa Landmandshjemmet i Thisted, man optog et Laan i Sparekassen paa 6000 Kr. til Udgifter ved Opførelsen af nye Lærerboliger i Klitmøller. Laanet forrentes foreløbig med 5%, men er Renten ikke fastsat bestemt, hvorimod Laanet afdrages med 300 Kr. aarlig, 150 Kr. i hver Termin.

1910.den 3. August:

Mødte Sogneraadet ved Klitmøller Skole for at godkende Arbejdet ved Opførelse af den nye Lærerbolig i Klitmøller, og da samme bedømtes som godt udført og færdig til den bestemte Tid udbetaltes til P.C. Andersen den for samme akkorderede Sum.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr.nr. 1a, 33d, 63a, 63m Klitmøller, 0‑0‑0‑2½, Skole

Vurdering til ejendomsskyld 80.000 Kr. Areal 2 ha. 6920 kvadratm.

I sommeren 1941 byggedes en ny skole, der skulle opfylde den nye skolelovs krav. Bygningen blev indviet d. 7/1 1942, og blev taget i brug til undervisning d. 13/1 s. a.

I Petronelle Kierstine Søltofts testamente, udstedt 10/11 1790, staar følgende under punkt 16: Skal de øvrige Huuse jeg endnu eier ved Klitmøller være henlagt til Skoleholderen ved Klitmøller paa samme Maade, som allerede forhen sket er med de jeg forhen har givet til Skolen ved Klitmøller. (Genpart af dette testamente blev lyst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 19/6 1866.)

 

Underlagt sendes herved Deres Velærværdighed de af os udfærdigede Auctions Conditioner til derefter at forsøge Auction over de 8te Huuse som tilhører Klitmøller Skole og maae derhos have Dem anmodet om, at tilføje det Hartkorn eller Areal, som ethvert Huus haver, ved at udfylde den dertil udi Conditionerne givne aabne Plads.

Areal Beregningen, som vedlagt tilbagefølger, bliver efter Afbetjening ved Auctionen at tilstille os tilligemed Auctionsforretningen.

Aalborg den 8 April 1813.

Lentz                                    Jansen

Fremlagt og Lyst ved Auctionen den 10de Maii 1813.

Til Hr. Provst Eeg.

CONDITIONER.

Hvorefter de Skolen ved Klitmøller tilhørende 8 stk. Huse med tilliggende Jorder ved offentlig Auction bortsælges, nemlig:

J. L. Blaks i fæstehavende Huus af                                   47500 - 3 Tdr. 3 skp.

Chr. Bedsteds Dito af                                                       12250 -            7 skp.

Envold Hollers Dito af                                                       21320 ‑ 1 Tdr.  1 skp.

J. N. Brandis Dito af                                                         15675 ‑ 1 Tdr. 67/70 skp.

E. C. Oder Dito af                                                            06553 ‑      3 ?/1750 skp.

N. J. Krogs Dito af                                                            10125 ‑          5 11/14 skp.

N. Mogensens fæsteledige Huus af                                   17625 ‑ 1 Tdr. 2 1/14 skp.

A. Brandis Dito                                                                        ingen

1.

Ethvert Huus med sin Jordeiendom, saaledes, som det nu befindes, sælges med samme Ret og Rettighed som Skolen ejer det, dog med den Reservation, at Fæsteren, der haver Huuset i Fæste og ei selv bliver Kjøber af samme, vedbliver at nyde gor af sit derpaa meddeelte Fæstebrev.

2.

Kjøbesummen, som erlægges i Rigsbankpenge Sølvværdie, udbetales i Snapstingsterminen 1814 med eet Aars Renter, til Sognepræsten Hr. Provst Eeg i Agerholm, imod Qvittering, paa vore Vegne, og det saa betimelig, at han kan tilstille os Kjøbesummen inden den 20 Juni s.A., for derefter i Terminen at kunde blive gjort Frugtbringende paa anordnet Maade.

3.

Alle Kongelige Skatter og Paabudde, som nu ere eller herefter paabydes, betale Kjøberen fra 1ste d. A. paa vedkommende Kongelige Amtstue.

4.

Den halve Deel af Kjøbesummen om forlanges kan bliver staaende i Huus og Ejendom imod derfor at pantsætte samme ved lovlig og tinglyst Panteforskrivning til Stiftsøvrigheden.

5.

Kjøberen udreder alle af Auctionen flydende Omkostninger, samt derforuden haver han at betale den befalede ½ pC

Afgivt til Kongens Kasse m.v., og det Indløsnings Gebyhr, som Bevillingen til Afhændelsen maatte koste, og maae han med fornævnte Hr. Provst Eegs Qvittering gotgjøre at have betalt Kjøbesummen med Renten, kan han for egen Regning lade sig meddele Auctions Skjøde.

6.

Det højeste Bud indstilles til det Kongelige Rentekammers Approbation og indtil samme erholdes, som da, igjennem Auctions Retten, skal blive Kjøberen tilkjendegivet, forbindes han til at vedstaae sit gjorte Bud.

7.

Kjøberen tilforpligtes i Mangel af mislig Betaling, at lide Dom ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret, om Sagen ei for den anordnede Forligelses Commission kan afgjøres, alt uden Exeption og Appel fra Kjøberens Side.

Aalborg, d. 8 April 1813.

 Lentz                                   Jansen

 

Aar 1831 den 24 Febr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret, Auctionsdirecteuren personlig og Skriveren ved const. Fuldmægtig Steentoft, sig i Hillerslev Hundborg Herreders Tingstue i Overværelse af Vitterlighedsvidnerne Niels Christian Bang og Søren Agerholm af Thisted, for at afholde offentlig Licitation over Muurarbeydet samt Tømmer og Snedkerarbeydet ved en nye Skoles Opførelse i Klitmøller, alt i følge Begiering_af Sognepræsten for Øster og Vestervandet i Skrivelse af 8de hujus og efter forud skedt Bekiendtgiørelse i Amtets Avis samt ved Placat og Trommeslag i Thisted. Pastor Carstensen var mødt tilligemed Skolepatron Lars Christian Draxbech og Skoleforstanderne Skipperne P. Krogh og Chr. Kløvborg af Klitmøller. De til Licitationen affattede Conditioner bleve fremlagte til Indlemmelse saalydende: Ligeledes blev foreviist Tegning til den ommeldte Skole med paategnet Forklaring af 4 April 1829 og Skolecommissionens nøyere Bestemmelse af 10 hujus. Conditionerne bleve oplæste for tilstedeværende Lysthavende og det anmeldte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde derefter indsat og opraabt saaledes:

1.

Muurarbeydet ved den ommeldte Skolebygning efter Conditionerne blev indsat og opraabt for 100 Rd. Sedler, af Muurmæster Peder Christian Thorndahl blev buden 80 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev 75 rd. Sedler, af Peder Christian Erichsen af Draxbech 68 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

2.

Tømmer og Snedkerarbeydet til bemeldte Skole blev indsat og opraabt for 110 rd. Sedler, som blev buden af Muurmæster Gullev af Thisted, som blev laveste Bud.

3.

Derefter blev det under No. 1 og 2 berørte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde samlet opraabt for 178 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev blev buden 177 rd. Sedler, af Hans Møller af Klitmøller 176 rd. Sedler, af Gullev 175 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

Efter at den resterende Betænkningstid var expireret, blev af Pastor Carstensen og Commissionens øvrige Medlemmer erklæret, at det samlede Bud maatte antages og nyde Hammerslag, og ifølge deraf

blev det ommeldte hele Arbeyde efter Conditionerne tilslagen Muurmæster Gullev for den budne Sum 175 rd. Sedler, for hvilket Bud og Conditionernes Opfyldelse han her i Protocollen underskriver.

Licitationen blev dernæst hævet.

Lützhøft          Steentoft        Carstensen

Lars C. Drasbech                 Christen Kløvborg                P. Krogh

Testes S. Agerholm              N. C. Bang

Kilde: L.A.V. B33D‑371     side 315b 316a

SKOLEHOLDERE OG LÆRERE VED KLITMØLLER SKOLE.

Præsten i V. Vandet, Peder Roelsen, indberetter i 1728 bl.a.:

”I Klitmøller By, hvor Folkene nærer sig ved Sejlads og Fiskeri, holdes nu gementlig nu 1 nu 2 eller flere Skolemestre til Ungdommen, og det ofte det hele Aar igennem, nu i det, nu i andet Hus."

Efter sognepræstens beretning i 1735 var der paa den tid ingen almindelig skole i Ø. og V. Vandet sogne, hvorved skolemesteren kunde underholdes. Sognefolkene holdt skolemestre om vinteren, i Ø. Vandet 1, i V. Vandet 1 og i Klitmøller 2, som ”ugevis gik omkring at nyde deres Underholdning” og desuden fik 2 Sk. om ugen for hvert barn de underviste, de fattige børn nød dog gratis undervisning. I 1742 var der foruden en degneskole i Vester Vandet by 2 omgangsskoler.

Fra visitatsindberetninger for Vester Hanherred og Thy 1739‑1763 af biskop Broder Brorson:

I 1747 var Søren Justesen omgangsskoleholder i Klitmøller, fortjente godt skudsmaal baade for sit levned og embede. I 1752 nævnes Mathias Christensen som en opbyggelig skoleholder paa ”Østerkanten i Klitmøller”. Anders Hansen ”vester i Klitmøller” var da nylig kommen til skoleembedet og man ventede sig gode frugter af hans skolehold. I 1755 og ved de følgende visitatser nævnes Mathias Ramsgaard, der det førstnævnte aar siges at have ”med Flid rejst udi 3 Aar i Klitmøller” og maa altsaa antages at være den samme som nysnævnte Mathias Christensen. Han var endnu 1762 omgangsskoleholder og en god opbyggelig skolemester. Fremdeles var der i 1755 i Klitmøller en omgangsskoleholder ved navn Pretsmann, som fik et godt vidnesbyrd.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1920).

Fra o. 1770 til 1815 var Jacob Orslef degn i V. Vandet. Om ham har lærer Kjelstrup fortalt følgende:

Om sommeren underviste Orslef to dage ugentlig i Klitmøller. Børnene mødtes skiftevis i de forskellige hjem og bænkedes rundt om det paa fire nedrammede pæle anbragte bordblad eller samledes i et fra havet indbjerget skibsruf. Om vinteren lededes undervisningen af en eller anden hjemmeværende matros eller styrmand. Dog var børnene i Klitmøller altid ansete for mere fremmelige særlig i regning og skrivning ‑ end børnene i oplandet. Orslefs løn som lærer i Klitmøller bestod i ferske og tørrede fisk, og om sommeren saa man ham hver skoledag i Klitmøller vandre med en fiskekurv paa ryggen til sin skolegerning. Fiskerne derude holdt meget af ham og beværtede ham altid paa det bedste, hvilket hr. Jacob satte pris paa. Engang i juni maaned var han særlig bleven godt beværtet, sin kurv havde han fuldt stoppet med fisk, og med den paa ryggen begyndte han ved aftenstid vandringen hjem til Vester Vandet, men han var ogsaa bleven velsignet med temmelig mange glas af sømændenes varme og stærke drikkevarer, og som følge deraf tog han fejl af vejen og begav sig nordpaa ud i klitbakkerne Det var en lørdag aften og næste dag skulle han synge til førsteprædiken i Vester Vandet kirke. Til alles forundring blev der ikke ringet med kirkeklokken til gudstjenesten, præsten kom, men degnen manglede. Der blev nu lyst efter ham alle vegne, men han var ingen steder at finde og ingen kunde give oplysning om ham. Efter gudstjenesten lød grandestævnehornet fra en af de mange kæmpehøje paa Vandet mark. Folk samledes i flok for at høre, hvad der skulle forhandles. Det blev da under stor deltagelse bekendtgjort, at deres kære degn var forsvunden, og alle mand skulle paa staaende fod ud for at søge efter ham. Der blev efterset alle vegne i og ved søen, paa mark, hede og i klit. Den lykkelige finder blev en mand, som søgte i klitten. Her fandt han degnen sovende ved foden af en høj sandbakke, kaldet Risbak. Kurven med fiskene laa væltet ved siden af. ”Hr. Orslef, ligger De her? De maa op, der er mange folk ude at søge efter Dem.” Han lettede hovedet, saa sig om til alle sider og sagde: ”Hvor er jeg.” Manden svarede: ”De ligger ved Risbak.” ”Risbak, saa maa jeg sande det gamle ord, at paa underlige veje fører Herren sine hellige.” Han rejste sig nu helt, samlede kurven paa ryggen og fulgte med manden til Vester Vandet.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1911)

O. 1790 var Jens Grønlund omgangsskoleholder i Klitmøller. I 1796 ansøgte han ”Det Kongelige Landhusholdningsselskab” om at faa en præmie. I selskabets protokol, der findes paa Erhvervs Arkivet i Aarhus, staar følgende under Nr. 298:

”Præmie Æskning fra Skoleholder Jens Grønlund i Klitmøller Skole, Thisted Amt, Aalborg Stift, af 24 Novbr. 1796, for at have i endeel Aar givet Bønderbørn Undervisning i Regning og Skrivning."

Om Jens Grønlund fik præmie vides ikke, da de øvrige papirer er borte.

Den første fastboende skoleholder i Klitmøller var antagelig:

Michel Jensen Wester (1742‑1823), der var selvejer paa matr.nr. 32, overfor den nuværende skole. Han var gift med Kirstine Marie Christensdatter Brandi (1759‑1805).

Fra en præsteindberetning i 1800:

Klitmøller: Anders Frost Brandi, Skoleholder, 40 Aar, ej Seminarist, men en duelig Skoleholder. Løn 10 Rd., over 20 Børn.

Anders Pedersen Frost Brandi (1760‑1826) var skipper og gift med Anne Svendsdatter Krogh (1758‑1842). De boede paa matr.nr. 11d.

Den næste skoleholder blev:

Mads Bollesen Holler (1769‑1841) kaldet Brandi. Han var skipper og gift med Anna Jensdatter Trilling (1773‑1829). De boede paa matr.nr. 63, og paa dette sted har der siden været skole. Mads Bollesen Holler Brandi efterfulgtes af svigersønnen:

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard (1799‑1871), født paa Søgaard i Nors og gift 1832 med Else Marie Madsdatter Brandi (1809‑1870). Lars B. C. Søndergaard var skolelærer og kirkesanger og blev udnævnt til dannebrogsmand. Den næste skolelærer blev:

Jens Olesen, f. o. 1835 i Hørdum og gift med Amalia Sørensen, f. o. 1853 i Hørdum. Sogneprotokollen: ”18/4 1870 mødte Sogneraadsmedlem Christen Vestergaard og undertegnede i Østervandet Skole og bortaccorderede Jens Larsens Søn for et Aar til Skolelærer Olesen i Klitmøller, imod at Olesen anskaffer et sæt Klæder meere til Drengen og afleverer ham ligeledes med 2 Sæt Klæder.              C. Sindberg.”

I 1882 flyttede Jens Olesen fra Klitmøller og man antog:

Chr. Nicolaj Stæhr, f. 1859 i Bjergby. Sogneprotokollen: ”5/7 1882. skrivelse fra Lærer Stæhr i Klitmøller, hvori han fremfører Klage over, at han paa hans Jordlod ikke kan holde en Kou eller 4 Faar, som efter hans Formening skal kunde holdes, og begierer derfor at faa et Feled Skifte at slaa. Det vedtoges, at Sogneraadet ikke kunde indlade sig paa det begierte.”

Sogneprotokollen: ”27/2 1883 var Sogneraadet samlet hos Hr. Lærer Stæhr i Klitmøller for at forhandle med ham angaaende Brændselsleveringen, da han ikke mente han kunde klare sig med det hidtil leverte, nemlig 360 Snese Skudtørv, 4 Læs Fladtørv og 2 Læs Lyng, hvorfor han havde gjort Fordring paa et Tillæg af 200 Snese mere. Man enedes med ham om at tilstaa ham 140 Snese mere, saa han for Eftertiden kan gjøre Fordring paa Talt 500 Snese.”

Sogneprotokollen: ”13/7 1883. I Følge en Ansøgning fra Hr. Lærer Stæhr, Klitmøller, hvori han fører Klage over Vandets Ubrugelighed i Brønden til Skolen, og derfor forlanger en ny Brønd kastet. Man tilstod ham det forlangte.”

O. 1885 rejste Chr. Nicolaj Stæhr til Amerika og man antog:

Lærer Jensen. (Johannes Jensen, f. i Thise, Viborg amt) Sogneprotokollen: ”5/7 1889. Et Andragende fra Lærer Jensen i Klitmøller om Lønningsforhøielse blev nægtet, da kun 2 Medlemmer stemte for det, medens 5 stemte imod.”

Sogneprotokollen: ”28/9 1893. Fra Lærer Jensen i Klitmøller forelaa Ansøgning om at blive tilstaaet Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, om forøget Ildebrændselsydelse, om at blive hjulpet til Brug af nogle Embedet tilhørende Hedeskifter, som bruges af andre, og om Inbefaling paa Ansøgning om Optagelse af Driftslaan. Det vedtoges at yde ham Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, yderligere Ildebrændsel af 2 Td. Kul aarlig til Anvendelse i Skolens Kakkelovn, hvorhos det betydes ham, at naar han tiltræder Besiddelsen af de omhandlede Hedelodder, vil Sogneraadet søge at hævde ham Besiddelsen. Naar Ansøgning om Driftslaan fremkommer, vil den blive anbefalet.”

Lærer Jensen forlod Klitmøller skole i 1898.

20/5 1898 blev skolelærer og kirkesanger Jens Peter Andersen i V. Vandet af skoledirektionen for Hundborg og Hillerslev herreder beskikket til skolelærer og kirkesanger i Klitmøller. Han var født i Kløv d. 20/11 1852. Paa det tidspunkt var der ca. 100 skolebørn i Klitmøller, og det blev besluttet, at der skulle oprettes et andenlærerembede. Dertil blev kaldet seminarist Søren Thøgersen Kristensen, f. 17/2 1878 i Agger, og han tiltraadte 1/11 1898. Den 1/1 1901 blev han kaldet til andenlærer ved Lindalsminde skole i Vestervig. Seminarist Niels Jensen fra Hou i Fleskum herred var vikar, medens andenlærerembedet var ledigt. 16/3 1901 konstituerede skoledirektionen som andenlærer Johannes Matthias Peter Grønbech, f. 23/1 1864 i Rutsker sogn paa Bornholm. Han blev fastansat d. 1/1 1902. 1/1 1905 blev han ansat som Enelærer ved Vangsaa skole. I vacancetiden fra 9/1 til 15/3 1906 var Lars Sørensen Larsen ansat som lærer. 1/6 1906 blev seminarist Viggo Kr. Henriksen kaldet til andenlærer. Han var født 26/5 1878. Den 13/12 1907 tiltraadte han embedet som skolelærer og kirkesanger i Ø. Vandet. Da man ingen vikar kunne faa, maatte førstelæreren besørge undervisningen indtil 1/4 1908, da seminarist Hans Peter Lund Jensen overtog andenlærerembedet. Han var født 5/11 1882 i Løgstør. Den 1/4 1909 tiltraadte han embedet som førstelærer i Vang. Derefter ansattes fra 1/5 til 10/7 1909 Aage Emil Schiott, født 12/1 1891 i København. Han rejste til Jonstrup Seminarium. 29/8 til 26/9 1909 var seminarist Søgaard vikar. Han var født 6/9 1888 i Sperring, Sjørring Sogn. 14/10 1909 blev seminarist Jes Nielsen ansat som andenlærer. Han var født 24/1 1885 i København. 1/3 1911 blev han ansat til lærer og organist i Hesselbjeg paa Mors. Medens han var lærer i Klitmøller, aftjente han sin værnepligt og fra 1. Maj til 15 Juli 1910 var en ung mand ved navn Thomsen ansat som vikar. Fra 1. August til 31. December 1910 var førstelærerens søn, Karl Andersen, vikar. 1/8 1911 konstitueredes Knud Højgaard Jensen som andenlærer og organist. Blev fastansat 1/2 1912. Han var født 4/11 1888 i Lindaa, Todbjerg‑Mejlby Kommune. 1/12 1913 tiltraadte han embedet som enelærer, kirkesanger og organist i Emb paa Mors. 1/12 1913 antoges som vikar seminarist Oluf Nielsen, født i Klitmøller. Kort tid efter blev han vikar i Thisted. 16/4 til 30/5 1914 var Seminarist Jens Jensen vikar. Han var født 13/11 1890 i Grønning, Viborg Amt. Blev andenlærer i Trige ved Aarhus. 1/6 til 1/8 1914 var seminarist Voldum vikar. Han var født i Hjembæk paa Sjælland. 1/9 1914 konstitueredes seminarist Kristen Bisgaard Kjeldgaard som andenlærer og aaret efter blev han fastansat. Han var født i Gudnæs d. 25/12 1885. Han blev andenlærer i Hurup den 1/7 1916. Efter sommerferien 1916 blev seminarist Peter Dahlgaard Poulsen vikar. Han var født i Førby 5/6 1894. Blev lærer i Laasby, hvor han døde 1953. 1/11 1916 blev Johannes Lassen ansat som andenlærer. Han var født 31/10 1892 i Bindslev sogn, Hjørring amt. 1/12 1919 blev han enelærer i Gunderup.

I 1919 forlod førstelærer J.P. Andersen skolen og han skrev følgende:

D. 9. Februar 1919 indgav jeg ‑ Førstelærer J. P. Andersen ‑ min Ansøgning om Afsked paa Grund af svækket Helbred. Afskeden blev under 17. Maj bevilget fra 31. Maj at regne, og det tilstodes mig en Pension paa 1688 Kr. 10 øre aarlig. Jeg har altsaa været Lærer her i Kommunen i 40 Aar, 19 Aar i V. Vandet og 21 Aar i Klitmøller. I den Tid har her været 7 Præster. Til Medhjælper i Skolen har jeg haft 8 Andenlærere og 9 Vikarer. Jeg har kunnet glæde mig ved godt Samarbejde med dem alle, baade Præster og Lærere, undtagen Andenlærer Jes Nielsen, han var meget ”stejl” af Naturen, men en dygtig Lærer. Det er med blandede Følelser, at jeg nu maa nedlægge den Gerning, jeg nu i omtrent 46 Aar har viet mine Kræfter, men enhvers Tid er jo begrendset. Jeg vil ønske min Eftermand Lykke og Velsignelse til den Gerning, der altid har været mig kær.

Klitmøller Skole d. 31. Maj 1919.
J. P. Andersen

Lærer J.P. Andersen flyttede til Nørre Alle i Thisted.

1/10 1919 blev Johannes Pedersen ansat som førstelærer. Han var født 21/7 1894 i Floulev.

Paa grund af manglende ansøgere til embedet som andenlærer havde man følgende vikarer:

1/6 1919 blev Hove Nielsen fra Thisted ansat som vikar, han efterfulgtes 1/11 1919 af stud. mag. Cand. Phil. og seminarist J. E. Jørgensen.

1/5 1920 blev Viggo Christian Tange Jensen kaldet til andenlærer. Født 28/8 1896 i Vestervig. Blev 1/11 1923 ansat som lærer ved V. Vandet skole.

23/4 til 23/6 1922 var seminarieelev Peter Frandsen vikar. 1/11 1923 til 1/8 1924 var Niels Peter Andersen fra Fasterholt vikar.

1/9 1924 konstitueredes som andenlærer Peter Frandsen, født 19/10 1899 i Hanbjerg. 1/9 1926 blev han enelærer ved Kollerup skole.

1/9 1926 til 111 1926 var seminarist Markussen fra Rær vikar.

1/11 1926 ansattes som andenlærer Hans Peter Møller, født 12/4 1903 i Aakirkeby. Han blev indkaldt til militærtjeneste 1/5 1928 og som vikar blev ansat Aksel Skotte Nielsen, født 25/10 1902 i København. Han var ansat til 1/10 1928.

1/10 til 1/12 1928. Vikar: Seminarist Christian Madsen, f. 1904 i Agger.

1/12 1928 kom Hans Peter Møller tilbage og fortsatte sit embede til 1/1 1931, da han blev udnævnt til enelærer ved Aakær skole paa Bornholm.

1/11 1928 til 1/12 1928 var føromtalte Niels Peter Andersen ansat som hjælpelærer.

1/1 1931 blev Ejner Holler Krogh vikar og fra 1/4 1931 kaldet til andenlærer. Han var født 4/3 1907 i Klitmøller. 1/2 1933 blev E.H. Krogh enelærer ved Harrestrup skole.

1/2 1933 blev Ernst August Jensen ansat som vikar i andenlærerembedet. Han var født 19/12 1908 i Vrejlev. 1/11 1936 blev han enelærer ved Haverslev skole.

1/11 1936 blev Magne Linderoth, født i Aasted sogn, vikar. Blev andenlærer d. 1/1 1937. 1/11 1940 blev han lærer ved Fabjerg skole.

1/3 1937 blev førstelærer J. Pedersen kaldet til enelærer ved Legind skole. Derefter pensioneret og bosat paa Refsvej i Thisted.

Under vakancen var seminarist Mads Samuel Nielsen vikar i førstelærerembedet. Han var født i Balling ved Skjern.

1/6 1937 blev Ejner Holler Krogh kaldet til førstelærer. Han havde 1/1 1931 til 1/2 1933 været vikar ved skolen.

Følgende seminarieelever deltog i skolens undervisning:

7/5 til 20/5 1939. Seminarieelev frk. Birthe Linde Pedersen, født 9/ 1 1916 i Vejle.

6/6 til 20/6 1940. Seminarieelev Andrea Iversen, født 23/2 1917 i Ø. Assels.

1/11 1940 ansattes som vikar i andenlærerembedet seminarist Jens Ettrup Nørgaard, født 9/3 1905 i Helligsø. Han forlod skolen 1/11 1941.

1/11 1941 blev lærerinde frk. Anna Sigaard, født 2/6 1914 i Ribe, ansat ved skolen.

Fra 1/4 1942 oprettedes et nyt lærerembede ved skolen, og det blev besat 1/5 1942 med lærer Mads Chr. Nielsen, født 17/10 1907 i Brovst. Under Anna Sigaards skolekøkkenuddannelse vikarierede følgende:

1/5 til 13/6 1942. Frk. Katrine Brink, født 10/3 1913 i Søndernæs.

15/6 til 1/11 1942. Lærerinde Johanne Wrist Nielsen, født 1916 i Vrist, Harboøre sogn.

1/11 1942 til 1/3 1943. Frk. Gerda Hindkjær Pedersen, født 13/1 1918 i Glerup.

1/3 1943 overtog frk. Anna Sigaard igen sit embede.

Vikarer:

Fra sommerferien til 1/3 1943. Seminarist Anders Olesen fra Brovst.

15/1 til 1/3 1944. Seminarist C. Madsen fra Svendstrup.

27/2 til 15/5 1945. Stud jur. Matsen fra Nørre Sundby.

15/5 til 1/7 1945. Seminarist Lemuel Christensen fra Hjortdal.

1/2 1946 blev frk. Anna Sigaard lærerinde i Aars.

1/2 1946 til 1/7 1947. Lærerinde fru Kirstine Jensen fra Klitmøller.

1/3 1946. Blev lærer Mads Chr. Nielsen enelærer ved Agri skole paa Mols.

1/4 1946. Tiltraadte lærer Alfred Østergaard pladsen som vikar. Blev fastansat 1/7 1946. Han var født 28/12 1912 i Sunds. 1/7 1950 blev Alfred Østergaard førstelærer ved Busk skole, Gjellerup sogn.

1/10 1947 blev frk. Bodil Marie Mortensen ansat som forskolelærerinde. Hun var født 12/7 1922 i Thise.

Vikarer:

1/11 til 31/12 1950. Seminarieelev frk. Ester Jensen fra Klitmøller.

1/1 til 1/3 1951. Seminarieelev frk. Else Korsgaard fra Tvorup.

1/3 til 1/5 1951. Seminarieelev Kaj Nørbjerg fra Gærup.

1/5 til 1/7 1951. Seminarieelev Mogens Poulsen fra Thisted.

1/2 til 1/7 1951. Frk. Lene Berthelsen fra Thisted.

1/8 1951 kaldedes til lærerembedet Chr. Harker Nielsen, født 8/1 1919 i Horne. 1/11 1953 blev han lærer i Skælskør.

1/1 1952 blev forskolelærerinde frk. Bodil Marie Mortensen ansat ved Møborg skole.

Vikarer:

7/1 til 1/3 1952. Frk. Ilse Andersen fra Nordrup.

1/3 til 30/4 1952. Frk. Pedersen.

1/5 til 30/6 1952. Frk. Grethe Kreibjerg, Ginnerup.

12/8 til 21/12 1952. Frk. Inge Munk fra Thisted.

1/1 til 1/4 1953. Seminarieelev frk. Inger Sloth fra Odense.

1/4 til 1/5 1953. Seminarieelev frk. Birgit Høyer fra Bindslev.

1/5 til 1/7 1953. Seminarieelev frk. Else Petersen fra København.

12/8 til 30/9 1953. Seminarieelev frk. Tove Jørgensen, Marie Magdalene skolen, hvor faderen var lærer. 1/10 til 31/12 1953. Seminarieelev frk. Dora Søgaard Nielsen, Ræhr.

1/1 til 30/6 1954. Seminarieelev frk. Poula Lausen fra Thisted.

1/11 1953 til 1/2 1954, Seminarieelev Olsen fra København.

1/4 til 30/5 1954. Seminarieelev frk. Dorete Madsen.

1/6 1954 ansattes seminarist Jørgen Rasmussen som vikar i lærerembedet. J. Rasmussen var eneste ansøger til det faste embede og blev derfor indstillet til udnævnelse som aspirant til andenlærerembedet.

1/8 1954 blev førstelærer Ejner Holler Krogh beskikket som lærer ved Ikast kommunale Folke‑ og Realskole.

13/8 til 1/9 1954. Vikar for førstelærer E.H. Krogh var student Kolding fra V. Vandet.

1/9 1954 ansattes som førstelærer Mads Chr. Nielsen, Lystrup skole. M. C. Nielsen var tidligere andenlærer ved Klitmøller skole 1/5 1942 til 1 /3 1946.

Vikarer:

12/8 til 20/10 1954. Lærerinde frk. Anni Damsgaard fra København.

1/11 1954 til 1/2 1955. Frk. Grethe Lyngs fra Lyngs.

1/2 1954. Frk. Hanne Christiansen fra Vedsted.

1/8 1956 blev lærer J. Rasmussen kaldet til lærer ved Sønderborg skole.

Vikar i embedet blev frk. Agnes Tegtmejer fra Bonderup.

Fra 1956 til 1958 var frk. Inger Nørgaard fra Elsø paa Mors vikar i lærerindeembedet.

Nicolai Christian Stæhr var lærer i Klitmøller 1880‑1883. Blev 1881 gift med Agnete Marie Kirchheiner, f. 13/9 1861. Nicolai Chr. Stæhr udvandrede til Burke Oven i Oregon i 1883.

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard blev fast ansat ved Klitmøller skole 30/11 1820 og i henhold til skoleloven af 8/3 1856 tillagt alderstillæg.

SKOLELÆRER STÆHRS FARVEL TIL KLITMØLLER.

(Fra Villads Jensens optegnelser).

1.

Nu Farvel du nøgne Strand

Og Farvel i hvide Bakker

Jeg for eders Husly takker

Drager til et andet Land.

2.

Her var skjønt at leve naar

Man til sig og alle sine

Kunde undgaa Armods Pine

Men her er kun trange Kaar.

3.

Slidsomt Liv og sparsomt Brød

Koner med et Barn om Aaret

Saadan allevegne gaar et

Tit da truer haarde Nød.

4.

Dog er alting her ei graat

Her er kvikke Folk herude

Ikke tykke Landsbystude

Men som sagt, de har det smaat.

5.

En Kirke er der ogsaa her

Fremmede den visitere

Naar om Somren de florere

Efter Havets friske Veir.

6.

Og vor Far er prægtigt lært

Thi han kan saa yndig tale

Og en lille Gratiale:

Siges der kan hjælpe svært.

7.

Og vor Moer vi seer saa tit

Gjærne med herud hun triller

Naar de kun lidt villig stiller

Hendes gode Appetit.

8.

Dermed Punktum hils enhver

Af de gode Klitbo Jyder

Som sig om en Hilsen bryder

Fra jer Skolemester Stæhr.

Maren Jørgensen, f. Clemmensen, har fortalt, at slutningen paa 5. vers oprindelig. lød saaledes:

Naar om Somren de florere

Efter Hausgaards gammel Rom.

Jeg Lars Berthelsen Søndergaard, kaldet til at være Kirkesanger for Vestervandet Menighed og Skolelærer for Klitmøller Skoledistrikt, lover og sværger herved.

1) At jeg (som jeg dog desforuden skyldig og pligtig er) vil være Hans Kongelige Majestæt, som min rette Arveherre og Konge, huld og troe, Hans Kongelige Majestæts Gavn og Bedste med højeste Flid at befordre, des Skade og Fordærv af yderste Formue hindre og afværge; i Synderlighed med al Kraft og Formue derhen mine Tanker og Idrætter dirigere, at Hans Kongelige Majestæts Absolutum Dominium, Souverainitet og Arverettighed over Hans Kongelige Majestæts Kongerige og Lande uforanderligen conserveret og paa Hans Kongelige Majestæts retsmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder; hvorpaa jeg og vil skyldig og forpligtet være at vove Liov, Gods og Blod. Jeg vil ikke tilstæde eller samtykke, at nogen, i hvem det og være maae, noget præjudiccerligt i nogen Maade derimod, enten hemmeligen eller aabenbar, foretager, taler eller handler; men, saafremt saadant, imod Forhaabning, skulde skee og til min Videnskab komme, mig ikkeallene, uden nogen Afskye, derimod at opponere, men endog, uden Ophold, Hans Kongelige Majestæt det samme allerunderdanigst tilkjendegive. Ligesom jeg og aldrig vil aabenbare hvis mig, i Henseende til mit Embede, betroes og hemmeligt bør holdes.

2) At jeg vil, med al redelig Flid og efter min bedste Indsigt, undervise den mig betroede Ungdom, saavel i den evangelisk Christlige Religion efter befalede Lærebøger, som og i alle de almeennyttige Kundskaber, hvori det, efter de almindelige Anordninger og bemeldte Districts Skoleplan, tilkommer mig at undervise.

3) At jeg vil anvende al Omhue for, at de Kundskaber, jeg bibringer Ungdommen, maae vorde virksomme til Forstandens Oplysning og Sædelighedens Fremme.

4) At jeg vil, med alvorlig og kjærlig Omhue, vaage over Sædelighed, Orden og Velanstændighed blandt den mig betroede Ungdom, saavel i Almindelighed som især i Skoletiden.

5) At jeg vil, med Klogskab og Nøjagtighed i alle de til mit Embede henhørende Forretninger og ved ustraffelig Vandel i og udenfor samme, omhyggeligen beflitte mig paa at give baade Yngre og Ældre et godt Eksempel, samt stræbe, ved utrættelig Flid og Løsning i nyttige Skrifter, at befæste og forøge mine egne Kundskaber, for at vorde stedse mere duelig til at gavne i mit Kald.

6) At jeg, i min hele Embedsførelse, vil nøje rette mig efter alle Hans Kongelige Majestæts Anordninger, samt vise min gejstlige og verdslige Øvrighed tilbørlig Hørighed og Lydighed. Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord.

d. 25. Junii 1832 Lars Berthelsen Søndergaard.

__________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biskoppen over Aalborg Stift.

Aalborg den 14. Februar 1905.

Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet har under 13 Decbr. tilskrevet mig saaledes: Ministeriet meddeler herved Approbation paa en mellem Menighedsraadene og de offerberettigede i Vester og Øster Vandet Sogne samt Klitmøller Kirkedistrikt indgaaet Overenskomst om Højtidsofferets Afløsning i bemeldte Sogne for bestandig fra 1. April 1906 mod faste aarlige Vederlag, der med Forbehold af Omregulering, saafremt en Lov om Afløsning af Højtidsofret maatte blive given, fastsættes til 347 Kr. til Sognepræsten, 120 Kr. til Læreren i Vester Vandet, 82 Kr. til Læreren i Øster Vandet og 132 Kr. til Læreren i Klitmøller. Med Hensyn til Udbetalingen af de nævnte Summer, bør den finde Sted fjerdingsaarsvis eller halvaarsvis bagud, eftersom Skatterne opkræves paa den ene eller den anden Maade. De saaledes vedtagne Afløsningssummer, deles med Antallet efter sidste almindelig Folketælling ‑ 1 Febr. 1906 ‑ af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere, og den derved fremkomne Kvotient afrundet til nærmeste hele Ører bliver da Maalestok for den fremtidige, efter hver almindelig Folketælling, stedfindende Omregulering af Afløsningsvederlagen, idet Antallet af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere efter hver almindelig Folketælling multipliceres med den ifølge foranstaaende udfundne Kvotient, saaledes at de herved fremkommende Summer afrundes til nærmeste hele Kroner. Angaaende Ligningen henvises i øvrigt til Lov om Menighedsraad af 15. Maj 1903 8, 16 in fine.

Hvilket tjenstlig meddeles Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse, idet henvises til Deres Erklæring af 21. December f. A. Ovenstaaende meddeles herved Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse for alle vedkommende.

C. Møller

Ved tjenstlig at tilstille Deres Velærværdighed nærværende Skrivelse til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse for alle Vedkommende, skulde man anmode om at faa den tilbagesendt efter Benyttelsen.

Hundborg, Hillerslev Herreders Provsti, 15. Febr. 1906.

Madelung

Afskriftens Rigtighed bevidnes.

J.P. Andersen

Copi af tvende Poster i afgangne Skipper Peder Kroghs Testamente af 4de Mai 1841, Vester Vandet Fattig og Skolevæsen vedkommende: Ligeledes ønsker jeg, at der efter min Død maa uddeles til de Fattige 100 Rdl., siger Eet Hundrede Rigsdaler, hvoraf af Renterne 4 Rdl. indkiøbes 2 a 3 Bøger aarligt med smukt Bind og Bøgerne gudelige eller indeholdende nyttig Undervisning, hvilke uddeles til 3 af første eller anden Klasses Børn af de, som udviste mest Flid og tillige er odenlige, eftersom Skolekommissionen finder det bedst passende. Der maatte sættes de Børns Navne paa Bindet med enkelte Bogstaver, som faar Bøgerne, og tillige maatte sættes paa Bøgerne: "for Flid i Skolen" og Aarstallet.

NB. Det ønskes, om Pengene maatte tilstrække, at da en Bog paatrykkes med forgyldte Bogstaver, som bliver den mest Flittige tildel.

Denne Copies Overensstemmelse med Originalen attestere vi underskrevne.

Klitmøller d. 3 Marts 1842.

L.B. Søndergaard                C.B. Hausgaard

(Viborg Landsarkiv: V. Vandet Præstegods).

Uddrag af forhandlingsprotokol for V. Vandet fattigkommission: 1841, 11/7. Forstander Hausgaard meldte i Fattigkommissionen, at afd. Skipper P. Krogh ved sin Død legerede 100 Rdl. til V. Vandet Fattigvæsen, hvilke beroede hos ham. Af Renten skal forlods udredes en Klædning til Testators Stiffader Ole Poulsen.

1913:

Peder Kroghs Legat til Flidspræmier for Skolebørn i Klitmøller Skole er i sin Tid skænket af den i Aaret 1841 afdøde Peder Krogh af Klitmøller. Legatkapitalen udgør 200 Kr. og bestyres af Sognepræsten for V. Vandet Menighed efter Samraad med Førstelæreren ved Klitmøller Skole, uddeles efter endt Foraarseksamen i Flidspræmier til 4 af de flinkeste Elever i bem. Skole. Kgl. Konfirmation paa Fundatsen af 30. Aug. 1913.

Skipper Peder Andersen Krogh (1780‑1841) boede paa matr.nr. 33.

_______________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORSØMMELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KJØBEKONTRAKT.

Imellem underskrevne Ø. og V. Vandet Sogneraad og mig ligeledes underskrevne Husejer Kristen Frøkjær Kristensen af Klitmøller er D.D. oprettet følgende Kjøbekontrakt:

1.

Ø. og V. Vandet Sogneraad erkjender herved, dog under Forbehold af alle højere Autoriteters Samtykke, at have solgt til fornævnte Kristen Frøkjær Kristensen den Klitmøller Skolelærerembede i umindelige Tider, men uden thinglæst Adkomst, tilhørende Eiendom Matr. No. 1 af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartk. 1 Fdk. uden Gammelskat, dog med Undtagelse af den umiddelbart ved Skolen beliggende Del af samme Matr. No.

2.

Det solgte, der bestaar af en Hedelod, som Kjøberen hidtil har haft i Forpagtning, overtages strax af denne og staar som Følge heraf fra nu af for hans Regning og Risico i enhver Henseende.

3.

Naar Udstykningen er bragt i Orden svarer Kjøberen alle Skatter og Afgifter af det solgte af hvad Navn nævnes kan.

4.

Kjøbesummen, der er fastsat til 800 Kr. ‑ Otte Hundrede Kroner ‑ foruden, at Kjøberen overtager og udfrier den paa det solgte hvilende Restgjæld til Thisted Amts Skolefond af 47 Kr. ‑ fireti Syv Kroner ‑ vil være at betale i December Termin d. A. god Betalingstid, til hvilken Tid ogsaa Skjøde paa det solgte vil være at udstede.

5.

Sælgeren vil have at udrede Omkostningen ved Udfærdigelsen af Stemplingen af Skjødet paa det solgte, samt ved Udslettelsen af fornævnte Gjæld til Skolefonden, ligesom det ogsaa paahviler Sælgeren at betale Omkostningerne ved Udstykningen af det solgte. Kjøberen vil derimod have at betale Omkostningerne ved Thinglæsningen af Skjødet.

Saaledes udstedt vidnefast.

Øster og Vester Vandet Sogneraad d. 13. August 1902.

Anders Vilsbøll                    Niels Christian Olsen            M. Mortensen

Formand                              Jesper Sørensen                   Jens Thomsen

Anders Bjergaard                 Anders Larsen

Som Kjøber

Kristen Frøkjær Kristensen

 

SKJØDE.

Da Kjøberen nu har opfyldt Kjøbekontraktens Bestemmelser og betalt Kjøbesummen 847 Kr., og da den solgte Parcel ved Landbrugsministeriets Resolution af 6 f. m. er fraskilt og betegnet som Matr. No. 1b af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 2 1/4 Alb., uden særskilt Gammelskat, saa skal denne Parcel fra nu af tilhøre Kjøberen, Kristen Frøkjær Kristensen, med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har været ejet og besiddet af Kommunen, idet bemærkes, at hverken denne eller Skolelærerembeder har haft thinglæst Adkomst til samme. Det bemærkes: at der paahviler den solgte Parcel eventuel Gammelskats Forpligtelse.

Ø. og V. Vandet Sogneraad d. 8. Januar 1903.

P.S.V. Anders Vilsbøll

Fmd.

Anders Larsen                      Jens Thomsen                      Jesper Sørensen                   M. Mortensen

Niels Christian Olsen             Anders Bjergaard

Paategnet til Thinglæsning

Thisted Amt 9. Januar 1903.

Beyer

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 13. Januar 1903 og indført i Pantebog No. 32.

Christen Frøkjær Christensen boede paa matr.nr. 40b i Klitmøller

Thisted Dagblad 04-04-1992

Klitmøller Skole: Masser af liv i den 50-årige

Skolen i Klitmøller fejrer sig selv i disse dage. Anledningen er den nuværende skolebygnings 50-års jubilæum.

Den blev taget i brug 7. januar 1942 som afløser for den ”gamle” skolebygning, der bogstavelig talt lå klos op ad den nye.

Dengang for 50 år siden, da jubilaren var helt ny, var elevtallet helt oppe i nærheden af de 130 fra 1. til 7. klasse.

I dag har skolen omkring 50 elever fra børnehaveklasse op til og med 5. klasse.

Elevtallet er det hidtil laveste, men de kommende årgange af 0 til 6-årige tæller hver omkring en halv snes børn i gennemsnit, så det lover godt for skolen.

Samtidig er det besluttet, at skolens nærmeste nabo, den tidligere lærerbolig, skal indrettes til ny, aldersintegreret institution.

Det betyder, at skolens ”nye” nabo bliver en kombineret børnepasnings- og fritidsordning.

Det er en udvikling, der er tilfredshed med.

Anne Marie Andersen, formand for skolebestyrelsen, udtrykker i skolens jubilæumsskrift glæde over, at skolens nære og trygge rammer udvides med den nye institution.

‑ Mit ønske er, at Klitmøller Skole fremover skal have mulighed for at vokse og udvikle sig i takt med det samfund, der ikke kan undvære sin skole, skriver hun.

Intet tyder på, at det ønske ikke efterleves. Hanstholm kommune har den helt klare politik, at de små skoler skal bevares ‑ som det skete i Klitmøller efter en tilpasning af strukturen der betød, at skolen afgav sine større elever til Hanstholm Skole.

‑ Naturligvis er der et særligt sammenhold på en lille skole, og det er også godt at undervise i små klasser. Men børnene har bestemt også godt af at komme ud i større sammenhænge, siger skoleinspektør Frede Madsen.

Derfor finder han den nuværende ordning med skolestart i Klitmøller og afslutning i Hanstholm for udmærket.

‑ De små enheder er med til at give en tryg skolestart, men eleverne har også godt af at se, at der er en større verden udenfor. Og den mulighed får de efter de første fem skoleår, siger han.

Heller ikke Frede Madsen tvivler på skolens fremtidsmuligheder. Fortsætter opbakningen omkring skolen med samme styrke som hidtil, kan skolen bestå i mange år endnu, skriver han i jubilæumsskriftet.

‑ Skolen er en af de ”helårsfunktioner”, der skal bevares, hvis Klitmøller også fremover skal fremstå som en aktiv by. Men det kræver samtidig, at den har fuld dækning i lokalområdet. Det er en nødvendighed, at børnene fra Klitmøller også kommer på Klitmøller Skole. Og med ganske få undtagelser har vi altid haft fuld dækning, siger Frede Madsen.

Skolens beliggenhed er i sig selv med til at sikre en naturlig tilgang. Der er et stykke vej til de nærmeste naboer‑ og Klitmøller Skole kan som noget helt specielt rose sig af, at havde det samme skoledistrikt som i 1814 ‑ så Klitmøller er på ingen måde ny i skolesammenhæng.

jfa

Thisted Dagblad 27-03-1993

Mit arbejdsfristed

Med sangen:

Husker du vor skoletid,

husker den så nøje.

Du var i en kjole hvid,

og jeg i stumpet trøje.

Jeg må altså melde pas, for når vi snakker om enkeltheder, så som tøj og en almindelig dag på Klitmøller skole for 50 år siden; står det hele faktisk meget fjernt og dunkelt for mig.

Og dog ‑ den dag jeg selvforskyldt, og dengang syntes jeg vist velfortjent, fik ti slag af spanskrøret i ”Bachspejlet” ‑ glemmer jeg næppe. Særligt det sidste og tiende slag, husker jeg, men det skal jeg nok fortælle om en anden god gang.

Jeg må vel nok erkende, at verden har forandret sig i de 50 år, der er gået, siden vi flyttede fra den dengang gamle skole og ind i den nye og stadigvæk flotte skolebygning, som i de senere år har gennemgået en grundig modernisering.

Den gamle skole var meget enkel, husker jeg, en større bygning på vel 160 kvm og uden nogen form for udsmykningsløjer. Jeg tror nok, at den svarede nøje til datiden og miljøet, bare lige ud ad landevejen, med en gang midt i bygningen, der tjente som fælles opholdsrum med plads til støvler og overtøj, men da der ingen varme var, mindes jeg alligevel, når vi trak en halvvåd stortrøje på, eller gennemfugtigt fodtøj på de kolde fødder.

På begge sider af gangen var der en dør ind til de to klasseværelser der hver var på ca. 60 kvm, hvilket var Klitmøller skoles samlede undervisningsområde.

I hvert klasselokale stod der en skrummel kakkelovn og en svær tørvekasse og der var en karakteristisk hørm i klassen, når vi sådan en 30‑40 unger sad og svedte i halvvåd kluns, og kakkelovnen forsøgte med lærerens hjælp, at futte de ‑ til tider halvvåde tørv ‑ af. Jeg kan næsten fornemme lugten endnu.

Vi var 15‑20 elever i hver årgang dengang så de 7 skoleår i og omkring min tid gav ca. 125‑130 elever i skolen. Da der kun var 2 lærere til skolen, blev vi næsten alle timer undervist 2 årgange sammen, og det siger sig selv, at der skulle være ro og disciplin i klassen for at undervisningen kunne fungere. En tur i gården til besøg på et par gamle wc'er blev næsten ikke tolereret i timen, og jeg mener aldrig, at jeg nogensinde har dristet mig til at spørge om lov. Nej ‑ der var i hvert fald lov og orden i datidens skole, hvor godt det så end var. Som sagt var der 2 lærere i Klitmøller og jeg føler oprigtigt, at de satte alle gode kræfter ind på at banke lærdom i hovedet på os unger.

Med de store muligheder nutidens lærere har i dag ‑ sammenlignet med datidens lærere ‑ tror jeg i hvert fald, der var folkeskolelærere, der kunne lære en del fra dengang.

De gamle lærere vidste nemlig, at nøglen til fremtiden eller det grundlæggende var ‑ så længe vi endnu er danskere ‑ dansk og derudover regning og skrivning, men som skrevet står: ”Verden ændre sig” ‑ eller også ændre vi verden ‑ til hvad?

Jeg er ked af, at jeg er så skeptisk over nutidens skole. Jeg var selv meget glad for min skoletid, også i den gamle skole, og jeg husker, at vi var meget spændte på at flytte over i den nye, og stadig nuværende skole. Der er skam 3 klasseværelser, sløjdlokale til drengene, og pigerne fik også som noget nyt husgerning og madlavning. Som noget helt nyt havde vi fælles fysik, som vi anså for vældig drabelig, når vi foretog forsøg.

Nu blev der skam i alt ansat 3 lærere ved Klitmøller skole. Der skete så uendeligt meget i disse år, anden verdenskrig rasede omkring os, og som tiden gik blev der mangel på næsten alt, jeg tør nok love, vi fik lært genbrug, hvis der i det hele taget var ting at bruge af, men skolen stod midt i det hele som samlingspunkt, og jeg føler som et fristed ‑ i bogstavelig forstand ‑ et arbejdsfristed for os børn. Det hele hængte nemlig sådan sammen, at næsten alle børn fra de var seks år deltog aktivt i alle hjemmets gøremål, og i et fiskersamfund var det muslingekroge, en arbejdsdag på ofte 6‑8 timer udover skolen, så det tror pokker, at vi var lykkelige for at slippe hjemmefra ”arbejdsanstalten”.

Jeg mener også, at de allerfleste var glade for at gå i skole, der var hos de allerfleste en iver for at få lov til at lære, og jeg tror en sund kappestrid, som jo desværre i dagens Danmark er hængt ud til spot og spe.

Jeg føler den dag i dag, at min tids skolelærere vidste, at mangel på kundskab skabte afmagt, og det var dem magtpåliggende at banke så megen viden ind i de små hjerner og sjæle som det var dem muligt, og det er jeg dem meget taknemmelig for.

Særlig taknemmelig er jeg for min gamle lærer M. C. Nielsen, som i dag bor på Klitrosen i Klitmøller, han var nemlig alletiders lærer og han brugte aldrig spanskrøret.

KLITMØLLER, marts 1993.

Hans Bach

Thisted Dagblad 27-01-2000

Skoleleder fra Ræhr til Klitmøller Skole

Skoleinspektør Gunnar Ottesen, der har været skoleleder på Ræhr Skole siden 1. februar 1997, tiltræder 1. april stillingen Som skoleleder på Klitmøller Skole. Sideløbende med at Gunnar Ottesen skal lede Klitmøller Skole; er han fra 1. april konstitueret som leder af Ræhr Skole indtil sommerferien, hvor skolen nedlægges som selvstændigt undervisningssted.

Klitmøller Skole har, siden skoleinspektør Bent Nelander i efteråret fratrådte stillingen på grund af sygdom, været ledet af Jørgen Puggaard, der er viceskoleinspektør på Hanstholm Skole. Jørgen Puggaard fortsætter i stillingen som viceskoleinspektør i Hanstholm som hidtil.

Ansættelsen af Gunnar Ottesen som skoleleder i Klitmøller sker formelt fra 1. april, så han kan være med til at planlægge det kommende skoleår for elever og lærere i Klitmøller. Af hensyn til planlægningen og for at få en glidende overgang vil arbejdet i realiteten begynde lidt tidligere, oplyser kulturchef Jan Krogh, Hanstholm Kommune.