Thisted Dagblad, 22. april 1971

Kirkebesætterne skal til Thisted endnu engang

På grund af tidnød udsættes behandlingen af den klage for myndighedsmisbrug, de tiltalte har rejst mod politiet –Vidneforklaringer og filmforevisning i retten i formiddag. I Hjardemaal-sagen afhørtes i formiddag tre af de tiltalte som forsvareren, advokat Jørgen Jacobsens vidner til belysning af den tiltale for vold mod en politibetjent, der er rejst mod en 30-årig filmarbejder. Siden forklarede tre af de tiltalte om formålet med besættelsen af Hjardemaal Kirke, og retten så den timelange film, aktivisterne optog under aktionen.

De tiltalte og deres forsvarer må i øvrigt tage turen til Thisted endnu engang. På sin vis bliver der ikke én, men to Hjardemaal-sager. På grund af tidnød blev den klage, de tiltalte har rejst mod politiet for vold, udsat til senere behandling. Dette var hovedpunktet, man kredsede om under gårsdagens retsmøde, indtil dommer Søndergaard traf afgørelsen: Udsættelse.
Klagen angår politivold mod aktivisterne i forbindelse med deres anholdelse i kirken og under transporten til arresten i Aalborg.

Bodenhoff: - Ensidig belysning

Politimester Jørgen Bodenhoff kunne som anklagemyndighedens repræsentant god se, at det for forsvareren ville være fordelagtigt at få klagen behandlet under straffesagen, der efter Bodenhoffs mening dermed let ville få en ensidig belysning.

- Det er for ubilligt over for os, at kun sådanne mennesker høres, der udtaler sig om vold mod politiet. Vi må også have mulighed for at få indkaldt og afhørt de vidner, vi i den anledning ønsker at føre. Advokat Jørgen Jacobsen ønskede videre under klagesagen at afhøre Bodenhoff som vidne, hvilket politimesteren skarpt protesterede imod. - Jeg kan ikke være både anklager og vidne i den samme sag.

Jacobsen: - Politibeskyttelsenvaklende

Jørgen Jacobsen forklarede, at han ønskede at vise, at politibeskyttelsen ved kirken og politiets hele adfærd var vaklende og mangelfuld. – Politiet må bære en stor del af skylden for, at det i det hele taget er kommet til en retssag. Den kunne være undgået, hvis politiet havde båret sig mere snedigt ad.

- Det er de forkerte mennesker, der sidder tiltalt her i dag. Det burde have været de civile borgere, der stormede kirken, der sad på anklagebænken, sagde Jørgen Jacobsen.
En 30-årig filmarbejder er tiltalt for vold mod en betjent ved ifølge anklageskriftet at have overfaldet betjenten, der førte ham hen ad kirkeloftet. Han tiltales for at have grebet om politibetjentens hals, presset han hjelm bagover og sluttelig have grebet fat i betjentens hår.
Herom forklarede filmarbejderen, at på vejen mødte de en anden af de tiltalte, en tonemester, der kom slæbende med sin båndoptager. Han passerede dem, gik ned ad trappen, hvorpå tiltalte hørte "et frygteligt skrig". Han ville da vende sig om, fordi han blev bange, og derved strejfede han muligvis betjenten med hånden. Hans forklaring blev støttet af en anden tiltalt, der betegnede episoden som "et håndgemæng".
En anden af de tiltalte, en 28-årig arkitekt, forklarede i retten i formiddag, at han på vej ned havde set tonemesteren ligge sammenkrøbet på gulvet med sin båndoptager. Foran ham stod en betjent. Han løb tilbage til de andre i klokkerummet og råbte: - De slår os! Der på så han ud ad vinduet, og råbte til mængden nedenfor: - Vi har overgivet os, men vi får bank.
Og forklarede han: - Jeg så nogle grinende ansigter, og nogle råbte bravo!
Bodenhoff: - Så De betjenten foretage sig noget?
Arkitekten: - Nej.
En anden af de tiltalte havde set en betjent, som løb ned til filmarbejderen og rettede to-tre knytnæveslag mod hans hoved. En 27-årig arkitekt gav en af de tre forklaringer på formålet med aktionen. Han sagde bl.a., at Hjardemaal Kirke blev besat i "et forsøg på at realisere vor tro på handlingsfrihed og på fællesskab bl.a. med dem udenfor kirken".
To kvindelige deltagere i aktionen fortalte ligeledes om bevæggrundene, at det var et forsøg på at realisere det kærlighedsbudskab, som kirken står for. – Vi forsøgte at finde en sandhed, men autoriteterne gav os ikke fred og ro til at søge den. Vi er kede af, at aktionen blev lagt på så højt et plan, at thyboerne ikke forstod nuancerne. Lederne af ordenspolitiet i Aalborg, politikommissær Erik Sørensen, der har til opgave at tilrettelægge udrykningstjenesten, fortalte om Aalborg-politiets arbejde under aktionen.
Jørgen Jacobsen: Havde De indtryk af, at besættelsen var et led i en større aktion?
Erik Sørensen: Ja, absolut. Vi havde nogen tid forinden deltaget i en aktion i Frøstrup-lejren, hvor vi blev mødt med massiv modstand, så vi vidste, hvordan stemningen var. Vi var ængstelige for, at kirkebesættelsen var led i en større aktion, der kunne forstyrre ordenen.
Jørgen Jacobsen: Er det rigtigt, at man kontaktede justitsministeriet i anledning af sagen?
Erik Sørensen: - Ja.
Jørgen Jacobsen: - Underligt, at man skulle helt til tops med den!Politikommissæren fortalte videre, at der, før den store politistyrke fra Aalborg rykkede ud, var blevet sendt civilklædte betjente i forvejen for at orientere sig på stedet, bl.a. om hvor mange, der kunne være i kirken.

Efterlyste film

Afhøringerne i går af de 14 tiltalte blev langvarig og trak ud til hen ved 20-tiden i aftes, før Dommer Ester Søndergaard kunne erklære retten hævet. Under afhøringerne fortalte de unge samstemmende om aktionens planlægning, forløb og deres motiver til at deltage. Aktivisterne nægtede alle, at have slået civilbefolkningen, der stormede kirken, eller de senere indtrængende politifolk.
En 27-årig fortalte, at planen om besættelsen var opstået spontant blandt ti deltagere i Frøstrup-lejren. Deltagerne havde besøgt ca. 30 kirker for at finde en egnet til formålet.
Under afhøringen af tonemesteren efterlyste Jørgen Jacobsen et lydbånd, som tonemesteren havde optaget under aktionen, samt tre andre lydbånd. Der blev ligeledes efterlyst et filmkamera med en film, som forsvareren hævdede viste politiets indtrængen i kirken. Tingene var blevet konfiskeret under aktionen. Politimester Bodenhoff kunne ikke gøre rede for, hvor de var blevet af, men lovede at undersøge det.
Under den videre afhøring fremgik det, at de tiltalte ikke havde ønsket en konfrontation med befolkningen, og en 31-årig kunstner sagde, at motivet til deres handlinger havde været at "realisere en religiøs oplevelse som resultat af en fælles oplevelse".
To af de kvindelige deltagere kom bl.a. ind på politiets behandling af aktivisterne og fortalte om en episode, der førte til tiltale mod en 30-årig filmarbejder for vold mod embedsmand i funktion. De forklarede, at de havde forsøgt at skille parterne, og en anden kvindelig deltager sagde, at hun ikke havde set noget til en episode, hvor politiet skulle have øvet vold mod tonemesteren. Årsagen var, at hun allerede havde fået bank og var endt under en af kirkebænkene.
Under afhøringen spurgte Jørgen Jacobsen en af de kvindelige deltagere, om hun havde lagt mærke til et samarbejde mellem politiet og den civile befolkning. Det havde hun ikke, svarede hun.

 

3. april 1971. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Kirkestormerne fra Hjardemål med deres forsvarer, landsretssagfører Jørgen Jacobsen, uden for Thisted Rådhus efter domsafsigelsen. 13 af de 14 tiltalte i Hjardemål-sagen blev ved domsmandsretten idømt 25 dagbøder á 20 kr. Den fjortende, en 30-årig kunstner, der endvidere var tiltalt for vold mod en betjent, idømtes 35 dagbøder á 20 kr. De 10 dagbøder fik han for vold mod betjenten, fremgik det af dommens præmisser. De dømte skulle betale 7.000 kr. i salær til deres forsvarer. (Hvis de nævnte beløb skal omregnes til nutidskroner, skal der ganges med fire - i følge lokale bankkyndige).

Foto: Tage Jensen