Thisted Dagblad 21. april 1970

14 tiltalte afhøres kollektivt

Retssagen mod kirkebesætterne fra Hjardemaal indledt i formiddag –Politi med walkie-talkies bevogtede indgangen til retsbygningen

Retssagen mod kirkebesætterne fra Hjardemaal indledtes ved en domsmandsret i Thisted i formiddag. Kun én af de 15 tiltalte udeblev. Indgangen til retsbygningen var bevogtet af politi, der i dagens anledning var udstyret med walkie-talkies. Det kom dog ikke på noget tidspunkt til episoder. Samtlige 14 tiltalte, der er i alderen 20 til 31 år, nægtede sig skyldige i tiltalepunkterne om krænkelse af husfreden ved den 31. august 1970 at have trængt sig ind i Hjardemaal Kirke, hvor de efter anklageskriftet skulle have udøvet vold på person eller fremsat trussel om sådan. Af hensyn til de trange pladsforhold blev kun pressen lukket ind.
Den første halve times tid gik i hovedsagen med afklaring af et processuelt spørgsmål: om de 14 tiltalte skulle afhøres kollektivt eller enkeltvis.
Politimester Jørgen Bodenhoff, Thisted, der repræsenterer anklagemyndigheden, forlangte de tiltalte afhørt enkeltvis, hvilkdet forsvareren, advokat Jørgen Jacobsen, København, protesterede imod under henvisning til retsplejelovens heromhandlende hovedbestemmelse, paragra 846. Domsmandsretten, der består af dommer Ester Søndergaard og domsmændene fru Hanne Møller og vævemester Erik Poulsen, begge Thisted, gave forsvareren medhold, hvorefter referentbordet blev skubbet tilbage og stole hentet ind. Pladsen var trang.

Aktivisternes film vises i retten
Den film, Hjardemaal-aktivisterne optog af aktionen, blev det besluttet at vise for domsmandsretten. Advokat Jørgen Jacobsen havde fremlagt begæring herom, og han forklarede, at han var af den opfattelse, at filmen er central for forståelsen af bevæggrundene for aktionen. Filmen har en spilletid på ca. en time, og den køres formentlig for retten i byrådssalen i morgen formiddag.
En 23-årig sociologstuderende var første tiltalte, der afhørtes. Han forklarede, at han havde opholdt sig 14 dage i Frøstrup-lejren inden besættelsen af Hjardemaal Kirke. På et spørgsmål fra politimester Jørgen Bodenhoff svarede han, at han ikke turde sige, hvornår en aktion mod specielt Hjardemaal Kirke blev besluttet, men man havde planlagat en aktion mod en kirke.
Bodenhoff: - Var der ikke nogen enkeltperson, der fik idéen?Tiltalte: - Nej, det var en fælles idé.

Alt var kollektivt
Tiltalte forklarede, at han kun én gang havde været ved Hjardemaal Kirke før aktionen, og han havde ikke været med til at tage noget aftryk til den nøgle, der blev anvendt, da man trængte ind. Han ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt andre havde taget aftryk. Besættelsen af kirken var en kollektiv opgave.
Om en radiosender og –modtager, der fandtes i kirken, forklarede tiltalte, at den skulle benyttes som kommunikationsmiddel udadtil. Bodenhoff: - Der var også en sender og modtager i Frøstrup-lejren. Stod De i forbindelse med Lejren?
Tiltalte svarede benægtende, men ønskede i øvrigt ikke at udtale sog om spørgsmålet.
Forsvareren: - Der er jo ikke rejst tiltale om overtrædelse af radiospredningsloven.
Anklageren fremlagde i retten et dokument over radioproceduren og spurgte, hvem der havde lavet den. Tiltalte svarede, at den var fremstillet kollektivt, hvortil politimesteren replicerede: - Ja, jeg er klar over, at alt er kollektivt.
Bodenhoff: - Var den opslåede erklæring lavet i forvejen, og hvem havde gjort det?
Tiltalte: - Den var fremstillet umiddelbart før – og kollektivt!Bodenhoff: - Igen kollektivt! Sig mig, hvordan 15 mennesker kunne skrive noget sådant kollektivt?
Tiltalte: - Det var fælles beslutninger, der lå til grund.
På spørgsmål fra politimesteren om, hvor længe man havde regnet med at holde kirken besat, svarede tiltalte, at det kom an på omstændighederne, men som det maksimale ca. en uges tid.
Imod kirkens monopol
Tiltalte gav herefter på politimesterens foranledning en længere redegørelse for sit personlige motiv til at deltage i Hjardemaal-aktionen. Han forklarede, at det hele var en symbolsk handling, der ikke specielt var møntet på Hjardemaal Kirke, at han mente, at handlingen måtte ses i en større sammenhæng.
- Statskirken optræder som en autoritet over for den religiøse befolkning og forsøger at samle folk ét sted, hvor den kan styre deres religiøse følelser.
Politimesteren: - Er det forkert at gøre det?
Tiltalte: - Ja. Kirken har monopol på at formidle den religiøse følelse, ligesom den stærke koncentration af kapitalen skaber monopolisering. Det samme er tilfældet med statsmagten.
Vort formål med aktionen var ved et fælles arbejde inden for kirken at skabe mulighed for et andet fællesskab.
"Vi slår jer ihjel"
Tiltalte forklarede om befolkningens reaktion på besættelsen, at man ikke på forhånd var klar over, om der ville blive nogen reaktion. Man regnede med muligheden deraf, men håbede, det ikke blev til vold. - Hvordan blev I klar over, at de lokale beboere var fortørnet over det, der skete i kirken?
Tiltalte: - De kom med voldsomme udbrud og begyndte at bryde ind i kirken. Folk råbte bl.a.: "Hvis vi får fat i jer, slår vi jer ihjel og begraver jer på kirkegården".
Bodenhoff: - Forsøgte I at overtale befolkningen og gøre dem aktionens formål forståelig?
Jørgen Jacobsen: - Hvordan skulle de kunne det med den form for angreb?
Bodenhoff: - Har De været med til ved fysisk magt at forhindre den lokale befolknings indtrængen?
Tiltalte: - Det vil jeg ikke udtale mig om.

22. april 1971. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Inden dagens retsmøde fortsætter, bliver morgenavisernes referat af gårsdagens afhøringer studeret med stor interesse af de tiltalte kirkestormere fra Hjardemål. Studeret med en interesse der kan sammenlignes med læsningen af en teateranmeldelse dagen efter en premiere. Det var også lidt af et skuespil, det gamle og det "ny" samfund opførte med en nøje defineret rollefordeling. Iscenesættelsen var i top. Et gammelt rådhus på et stort torv i en fjern provinsby. 

Foto: Tage Jensen

Tilhørere blev nægtet adgang
Politiet var – som indledningsvis omtalt – talstærkt repræsenteret ved retsbygningen, og kun mod legitimation slap ni pressefolk ind i retslokalet. De øvrige interesserede, som stod i opgangen til retslokalet, blev efter dommer Ester Søndergaards kendelse nægtet adgang til at overvære retssagen, der fortsatte i eftermiddag. Også torsdag og fredag er berammet til sagen.
Pabe + esa