Dagbladet information august 1970:

Fiskerne

AF Niels Ufer


”På grund af Thy-lejrens nære tilknytning til Hanstholm-fiskerne, som fra første dag havde været trofaste gæster i Heste-Klaus´ øl-telt, var det naturligt at lade en fisker foretage den officielle indvielse den morgen, det nybyggede supermarked stod færdigt. Det skete ved 7-tiden, efter at et arbejdshold hele natten havde knoklet for at flytte varerne fra den gamle købmandsbutik over i nybygningen.
Til stede var foruden arbejdsholdet Hanstholm-fiskerne Daffy og Frede, g da Daffy var bedst skåret for tungebåndet, blev det ham, der fik lov til at klippe snoren over. Han tog imod denne indbydelse til trods for nattens anstrengelser hos Heste-Klaus og blev udstyret med en tromme. I spidsen for en procession, der i øvrigt bestod af en violinspiller og Frede samt arbejdsholdet, marcherede han derpå til sagte trommehvirvler og marseillaisen ind gennem forretningen. Højtideligt bad han Frede foretage det første indkøb. Frede kastede en plovmand på bordet og købte en kasse øl, som han – stadig i marchtempo – hejsede op på skulderen og vandrede videre med ud af butikkens udgangsdør. Her bevirkede den almene tilstand efter mange timers øl-drikning samt måske en vis sans for dramatiske effekter, at Frede snublede og tabte hele kassen op ad forretningens dørstolpe, hvorfra øllet fra en snes flasker løb ud på jorden.
Alle var enige om, at mere heldigt kunne en dåb ikke forløbe, og man satte sig i en hyggelig rundkreds, hvor Daffy underholdt med historier, mens der blev serveret kaffe og resten af indholdet i den tabte kasse.
Skønt lejren ligger 25 kilometer fra Hanstholm, ankommer dagligt en mængde fiskere, hvis fribyggeragtige syn på tingene har vist sig at matche i overraskende grad med forholdene i lejren. I mange henseender er f. eks. fiskernes arbejdsmetoder tiltalende: de tager ud i fire dage på Vesterhavet og træller for at fylde garnene. Når de vender hjem, kan de være heldige at medbringe flere, ja, mange tusinde kroner. Der skal nok findes nogle, som herefter straks står til søs igen, men vanen for det store antal, vi mødte, var i hvert fald en anden. Nemlig at gå i land og leve - godt - indtil det var nødvendigt at stå til søs igen.
Faktisk er forholdet mellem ”de beskidte langhårede” og fiskerne så godt, at det må have været en sælsom overraskelse for et mindretal, der er vant til at betragte sig selv som isolerede i forholdet til det øvrige samfund. Ikke desto mindre imødeså man i lejren med en vis bekymring den fiskeri-konflikt, som der er blevet talt så meget om. Var den kommet, havde der næppe været tvivl om, at fiskerne ikke alene fra Hanstholm, men også fra Skagen og Hirtshals ville have taget midlertidigt ophold i lejren – og så ville tallet nok have været større, end lejren kunne absorbere”.

8. juli 1970. Der er stil over modtagelsen af lejrdeltagere og bilende gæster udefra, der skal ind og se på alt det, der dag efter dag skrives om i både lokale og landsdækkende aviser. Nogle af de store aviser har endog faste reportere i Thy-lejren (Frøstrup-lejren). TV følger også godt med. Det var godt stof med bred appel - til de forargede og til dem, der vil ruske lidt op i det gamle samfund med sjov tobak, alternativ livsstil, musik og (fri) kærlighed.