Dagbladet Information august 1970:

Ideerne
bag Thylejren

Af Leif Varmark

Datering: 03.07.1970

3. juli 1970. Før den "officielle" åbning af Thy-lejren (Frøstrup-lejren). To af "lederne" - organisatorerne - Henning Prins og Leo Jespersgaard. Inde i teltet ses Mariann Brandt og Kirsten Amby(2 Thisted-piger). Det ny Samfund havde købt "Trægården" og 40 tdr. land jord på initiativ af Leif Varmark og Henning Prins. De inddrog arkitekten Leo Jespersgaard i forberedelsen, og de tre kom til at udgøre lejrens daglige ledelse under den mindre smigrende betegnelse "juntaen". Da Thy-lejren gav muligheder for at eksperimentere med nye ledelsesformer, var der store forventninger til, at det daglige fællesmøde kunne fungere som et slags demokratisk forum. Det kom imidlertid ikke altid til at holde stik. Her er alt ny nu fryd og gammen - dagen før det går løs og den store invasion  . . .

Foto: Tage Jensen


Der har været en del uenighed, for ikke at sige mytedannelse, om meningen med Det ny Samfunds Sommerlejr. Er den et farligt politisk eksperiment i hippie-forklædning, en totalt udflippet foranstaltning eller blot en lidt avanceret campingplads, hvor beboerne selv skal fjerne deres affald?
Og arrangørerne, folkene bag? Er det nogle smarte fyre, som forsøger at skaffe sig lidt ”image” og lidt mønt under dække af ungdomsoprøret, er de dygtige, revolutionære politikere eller blot en samling småskøre eksistenser, som prøver at få det en smule skægt for sig selv og andre?
Det er ikke muligt at beskrive intentionerne bag sommerfestivalen. Hver mand møder op med sine ideer og visioner, og betegnelsen ”Det ny Samfund” er så vidtspændende og fantasibefordrende, at den næppe kan samles til nogen fast ”ideologi” eller ”strategi”. Jeg vil derfor forklare mine intentioner og min hensigt med at ødelægge tre måneder af mit helbred til
at forberede sommerfestivalen:


Indadtil: At få miljøets medlemmer til at fungere bedre sammen gennem praktisk arbejde
og ved fælles løsning af fælles problemer. ¤ At lære anderledes tænkende personer og
grupper at kende, at lære at acceptere indbyrdes forskelligheder og udvikle gensidig tolerance.
Afvikling af frustrationer. ¤ At eksperimentere og udvikle nye strukturer og nye former for
kommunikation. ¤ At lære at fungere i kaos eller i spontant opståede situationer. ¤ At blive vant
til at handle under skiftende vilkår og klare uforudsete episoder uden paranoia. ¤ Udvikling af
nye aktive folk, som kan handle selvstændigt og konstruktivt, som kan tage fornødne initiativer
og som kan skaffe sig fornødent overblik og kendskab til miljøets administrative og politiske
muligheder. ”Kadrer”. ¤ At motivere til større teoretisk og historisk interesse.


Udadtil: At bryde igennem de venstreorienteredes traditionelle isolering. Afvikle karakteren
af ”enklave” i det bestående borgerlige samfund. ¤ At vise gennem et praktisk fungerende
eksempel, at vi er en gruppe af flinke, dygtige, intelligente og hyggelige mennesker, som intet
har at gøre med det billede, massemedierne har skabt af os. ¤ At smugle en masse nye idéer,
tanker og visioner ud til folk ved hjælp af det nye presse-image. ¤ At statuere et eksempel: Vi
er mange og kræver at blive respekteret. ¤ At drage nært beslægtede grupper og personer ind
i miljøet og turne dem på, dvs. indgyde folk politisk mod og gøre dem længselsfulde efter at gå
i aktion for at skaffe sig indflydelse over eget arbejde og egen hverdag. ¤ At vise at enhver
form for strissere, herunder psykostrissere, er overflødige i et demokratisk land.