Skalpejagten

Lennon201John Lennon og Yoko Ono var ikke nem at komme i kontakt med for pressefotografer og reportere, der flokkedes omkring ejendommen i Vust. Men Aage Rosendal fra Verdensuniversitetet i Skyum dukkede altid op. Her med bemærkningen: ”Det var et billede, I ville ha`´ - her er ét!”
The Beatles ændrede musikhistorien. Med deres hårlængde vakte de opsigt blandt unge og forargelse i forældre-generationen. Det kan være svært at forstå i dag - dét med håret. For det var jo nærmest et pænt pandehår. Men der var ikke fedt i håret. Og det var opsigtsvækkende på et tidspunkt, hvor en tube Brylcreme var med i den potente udrustning hos enhver ung mand! Det lange hår blev et symbol ligesom blomsten, da hippierne - blomsterbørnene - dukkede op i 1960´erne. ”Make love, not war”. Vietnam-krigen var et symbol for det onde. Og det lange hår en opposition til de karseklædte amerikanske soldater.

I Danmark kom hårets længde hos en ung mand også til at skrive historie. Hans navn var Amdi Petersen, grundlægger m.m. af Tvind-imperiet. Han var i 1965 lærer på en skole ved Odense. Da han søgte om fastansættelse, blev det et nej. Skolekommissionens formand, en malermester, motiverede afslaget: ”Vi kan ikke tolerere en lærer, der er langhåret og fuldskægget. Man forventer da, at en lærer ligner almindelige mennesker”.

Thy og Han Herred kunne også være med, når det gjaldt hår og skæg. Og blå briller kunne man tilføje. For der var (næsten) ikke det middel eller den metode, der ikke blev taget i brug for at få et billede af John Lennon & Yoko Ono (og hendes datter Kyoko), da det rygtedes, at de havde haft besøg af frisøren. Hvad man blev vidne til, var det nærmeste, man på disse kanter er kommet en regulær skalpejagt.

Berlingske Tidende berettede torsdag 22. januar 1970:

”Jagten på kejserens skæg er gået ind. Over 100 pressefolk - især fotografer - fra Danmark, Tyskland og England har i de sidste 24 timer belejret den lille gård i Vust i Hanherred, hvor de nyklippede Lennon´er holder til, men ingen af dem har fået så meget som en lok.

I går eftermiddags måtte familien Lennons trofaste beskytter Anthony Cox tilkalde politiassistance fra Fjerritslev for at få fotograferne på afstand fra gården. Tidligt i går morges forsøgte en ihærdig fotograf at nærme sig gården, men han blev gennet væk af Cox, som meget bestemt forsvarede gården – kun iført underbenklæder”, skrev den københavnske avis.

Lennon202
Den lille landejendom i Vust var udsat for en regulær belejring i slutningen af januar 1970, da det rygtedes, at John Lennon havde ladet det lange hår falde. Klipningen gav genlyd i verdenspressen. Lennon var en af igangsætterne af den såkaldte hippiebevægelse, hvis symbol var det lange hår. Han opgav hippie-attituderne og blev politisk aktivist. Ifølge oplysninger i aviserne i januar-dagene 1970 var der omkring 100 pressefolk fra flere lande i Thy og Hanherred for at dække begivenheden.
Det må have været en kold omgang for Cox: Danmark lå kappet ind af den strengeste isvinter i mands minde.

Berlingske Tidende fortsatte:

”En anden fotograf forsøgte sig forklædt som postbud med anbefalet brev til Lennon. Hans nødtørftige forklædning blev straks gennemskuet. To fotografer havde lejet en mejetærsker og kørte ind på gården under påskud af at ville bede om mekanisk assistance. Men Cox vidste nok om landbrug til at vide, at de var for tidligt ude.

John Lennon er selv kede af det skete.

”Det var netop for at undgå publicity, at vi lod os klippe”, sagde han i går. ”Men vi altså forregnet os”, slutter avisen.

Rygter på egnen ville vide, at Lennon & Co. senere agtede at vise sig offentligt, således at de kunne fotograferes ”forfra, bagfra, fra siden og i farver”, som det hed. Så kunne freden måske genoprettes, som det var tilfældet efter det første pressemøde i Skyum Bjerge.

Nye billeder af Lennons nye look skulle ikke i kastes i gram for en tilfældig fotograf. Måske var det hele ikke så uskyldigt, som det kan tage sig ud. Måske var frisørbesøget led i det projekt – kald det kunstværk – som de to verdensberømtheder allerede havde gjort deres liv og færden til. I en god sags tjeneste: Fredens sag!

Under alle omstændigheder dukkede det officielle billede af de nyklippede hurtigt op og kan i dag ses i bøger og opslagsværker og ikke mindst på nettet, hvor Lennon og Yoko Ono lever i bedste velgående.

I øvrigt var det en kvindelig frisør fra Aalborg, der var blevet kaldt til Vust, skulle det senere vise sig. Klipperiet fandt sted i laden til landejendommen. Frisøren fik ikke lov til at feje berømthedernes hår op. Det blev – efter ordre – samlet i en plasticpose.

”Lokkerne kunne utvivlsomt have indbragt frisøren en mindre formue, hvis de var blevet solgt i totter til Beatles-fans”, noterede Thisted Dagblad.

Det lange hår, som Lennon selv samlede i en papirspose, blev et par uger efter byttet for et par af Muhammed Alis blodplettede boksershorts og siden solgt på en auktion til fordel for en engelsk Black Power organisation.

Lennon206Der blev af pressefolkene foran ejendommen i Vust udvist stor opfindsomhed for at få et billede den klippede Lennon-familie. Men den mest opfindsomme var en lokal fotograf, Jørgen Kjær. Han ventede til de øvrige fotografer havde forladt Vust i baghjulet af den bil, der skulle fragte negativerne til de officielle billeder til Aalborg Lufthavn og derfra videre til København for at blive fremkaldt og solgt til højestbydende. Overskuddet skulle gå til fredscentret i Kettrup. Fotoet, hvor John og Yoko sidder på en sofa og spiller guitar, blev fremkaldt på - og bragt i - Fjerritslev Avis.Lennon204Dette var det tætteste, pressefotograferne kom på Lennon-familien i Vust. Et billede af den nyklippede Kyoko. . .

Lennon203Vinteren 1969-1970 var streng, og pressefotograferne kom på lidt af en prøve på de glatte veje. Her bliver de – i ro og orden – eskorteret væk fra ejendommen i Vust af den tilkaldte Fjerritslev-betjent.

Konspirationsteorien

lennon og  neen 2Efter mødet med avantgardekunstneren Yoko Ono sprang John Lennon ud som krigsmodstander og fredsaktivist. Han fastholdt dog selv, at han først og fremmest var kunstner.Da John Lennon fandt Yoko Ono, fandt han resten af sin stemme. Sådan er det formuleret af en af de mange forskere, der over hele verden beskæftiger sig med fænomenet Lennon & Ono.

Sandt er det, at John Lennon efter mødet med avantgardekunstneren Yoko Ono bosatte sig i New York og sprang ud som krigsmodstander og fredsaktivist. Han fastholdt dog selv, at han først og fremmest var kunstner og med enkle budskaber som "All we saying/Is give peace a chance" og "War is over" fik John Lennon så stor en gennemslagskraft, at han under Vietnam-krigen blev opfattet som en trussel mod den siddende præsident Richard Nixon. Både FBI og CIA havde mapper på John Lennon med overskriften "Sikkerhed. Revolutionære aktiviteter". De store folkemængder, som Lennons musik og enkle budskaber kunne mobilisere, blev efterhånden nærmest et vågent mareridt for den paranoide præsident med det store militær apparat og den tvivlsomme succes på slagmarken. Han vendte sig derfor - sammen med den magtfulde John Edgar Hoover, chefen for det amerikanske forbundspoliti FBI - mod borgerrettigheds- og fredsbevægelserne. De var en trussel en trussel mod den sociale orden. Efter at have gjort tjeneste under otte præsidenter havde Hoover en næsten urørlig position i det amerikanske magtapparat.

Og var det i virkeligheden det amerikanske sikkerhedspoliti, altså CIA, der beordrede mordet på John Lennon december 1980 i New York?

Teorien om, at den morddømte Mark Chapman i virkeligheden blot var en "nyttig idiot" for magtapparatet i USA, som jo ikke brød sig om eks-beatlen på grund af hans engagement i fredssagen, de politiske sange og det mere eller mindre erkendte narkomisbrug, dukkede op i timerne efter mordet. Den er siden blevet fastholdt bl. a. af sangerens søn Sean Lennon, der i 1998 i et interview sagde: "Det var helt klart i USA´s interesse, at min far blev dræbt ... disse pacifistiske revolutionære bliver dræbt af regeringen, det viser historien".

Selv sagde John Lennon allerede i 1972 til en ven: "Hvis der sker noget med Yoko og mig, er det ikke en ulykke". Og i "The Ballad of John and Yoko" sang han om sin egen korsfæstelse.
Det skal understreges - også her - at denne konspirationsteori aldrig er blevet bevist.

Tilbage i arkiverne står de mange sagsmapper med registreringerne af John Lenons gøren og laden gennem flere år og med indholdet af de aflyttede telefonsamtaler omhyggeligt noteret ned.

Præsidentens mænd ville vide besked, men hvad de fandt ud af og hvad de traf af beslutninger, beholdt de for sig selv.

Og måske kunne de også læse om et mærkeligt universitet i et fjernt land og en lokalitet kaldet Skyum Bjerge. Det får vi aldrig at vide.

Det var midt i det hele, at John Lennon og Yoko Ono besluttede at rejse fra USA til Thy og Hanherred, hvor den samlede verdenspresse - den lokale medregnet - var klar med blitz, papir og kuglepen og en helt anden indstilling end de amerikanske efterretningsvæsener.

Thisted Søndagsskole på tur til Års

 

Glimt fra Thisted i 1950erne

 

Svend Sørensen fortæller - om Friluftsteatret i Christiansgave

 

Thisted, Rundskuedag i 1926, Midsommerfest 1929, Månsson´s film fra 1930érne

 

Dyrmanns danseskole

 

Thisted i 1968

 

Thisted i 1936

1. del

 

2. del

Snedsted - og Thy i befrielsesdagene 1945

Filmen er optaget af orgelbygger Christensen fra Snedsted og bearbejdet af elever fra Snedsted skole.

Varighed 27 min.

Strandingen af den tyske coaster Espe
ud for Klitmøller i 1995

Alle ombordværende blev reddet.

Film optaget af Jens Fisker.

Dagligdag på Thisted Dagblad, 1976.

Kai Frostholm er ophavsmand til denne 8 mm film, der er optaget på Thisted Dagblad i 1976.

Filmens scener:Jernbanegade i Thisted foråret 1976.
Birgit Hedegaard modtager annonce i ekspeditionen.
Journalist Helen Conway Blake i redaktionslokalet.
Sportsjournalist Johannes Justesen (kaldet Just) modtager sportsresultater i redaktionslokalet.
Journalist Merete Bjerg i redaktionslokalet.
Imens kommer nyheder ind på fjernskriverne. Dels fra Sydthy og Hanstholm redaktionerne - dels fra Ritzau.
Fotograf Tage Jensens billeder laves til klichéer i plasticmateriale.
I maskinsætteriet fremstiller Bernhard Christensen spaltesats på sættemaskinen.
Maskinsætterne Iver Andersen og Bernhard Christensen.
Håndsætter Jens Erik Josefsen monterer rubrikannoncer.
Håndsætter Egon Sørensen sætter forretningsannoncer i håndsætteriet.
Håndsætter Per Christensen laver Radio og TV-siden ved hjælp af indkøbte pladestereotypier.
Håndsætter Bente Hebsgaard monterer rubrikannoncer.
Her laver håndsætter Egon Sørensen overskrifter til spaltesatsen.
Her laves en forretningsannonce til Smed Tæpper.
Igen laver Egon Sørensen overskrifter.
Typograf Aage Wiener samler spaltesats og overskrift for at tage korrektur aftryk.
Korrekturlæseren kontrollerer, om typografen har stavet korrekt. Evt. fejl må tilbage til sættemaskinen for at blive rettet.
Underfaktor Knud Pedersen laver ombrydning af hele avissider med forretningsannoncer, billeder, overskrifter og spaltesats.
Han får også lidt hjælp af Aage Wiener.
Stereotyør Vagn (? Laursen el. Frederiksen ?) kører færdige helsider til kalanderpressen, lægger en blød papmatrice og to stykker filt på siden og skubber siden ind i kalanderen for at sætte den i et hårdt pres. Derved skabes en matrice af hele siden.
Trykker Hans Toftdahl markerer og forstærker ophøjede punkter bag på den pressede matrice, så den kan holde til blytrykket, når avissiden rundstøbes.
Stereotypør Knud Bonnerup gør matricen klar til rundstøbning, mens trykker Frede Nielsen rengør en støbt rundstereotypi.
Knud Bonnerup lægger matricen i rundstøbemaskinen, der sprøjter flydende bly over matricen og derved laver en rundstereotypi til rotationstrykmaskinen.
Blyet er størknet og rundstereotypien er klar.
Trykkeriarbejder Erik Snæver Andersen henter rundstereotypierne til rotationstrykmaskinen, medens pakkedamerne gør sig klar.
Cheftrykker Jens Jørgen Christensen spænder rundstereotypierne fast på rotationen.
Farvesider og siderne med sort tryk indstilles før opstart.
Rotationen starter langsomt op og siderækkefølgen kontrolleres.
Der kommer fuld fart på rotationen og taxachauffør Frode Thomsen kører af sted med de første udgaver af avisen.
Pakkedamerne bundter og pakker aviserne.
Avis bundterne ryger udenfor, hvor byens avisbude er klar til at bringe dagens nyheder ud til abonnenterne.

Tretten film fra Hundborg skole

  
No. 1. Lejrskole i Vildsund. Femte klasse laver røverfilm.
De gik ud af 7. klasse i 1977. 
Handicapfilm, 7. klasse i 1976.

 
No. 2. 7. klasse på Bornholm. Klassen forlod skolen i 1976


No. 3. De uheldige helte. Vandet Sø, Bornholm og Hanstholm.
7. klasse i 1977/78.


No. 4. 7. klasse på Bornholm. På filme findes der også billeder
fra Hanstholm.


No. 5. Bornholm 1979.


No. 6. 1981-1982 - 6. KLASSE PÅ BORNHOLM.


No. 7.
1. KL.  1980  PÅ HJERL HEDE
2. KL   1981  HELLIG SØ
3..KL   1982  VANDET SØ


No. 8. 1981 . 6. KL BORNHOLM 

 
No. 9. 7. KL 1982 PÅ LEJR


No. 10. BORNHOLM 1983
1984/1985 HELLIGSØ

 
No. 11. 
1983 NØRHÅ 4.KL
1984 HELLIG SØ 5. KL
1985 BORNHOLM 6. KL

 
No. 12. 1987  BORNHOLM (KLASSE IKKE ANGIVET)

 
No. 13. CA. 1987. Bornholm UD 1990-1991

Sydthy Kavalkaden

 

Gadebilleder fra Thisted, 1957

 

Udflugter til Agger, Vestervig, Morup Mølle. Klip fra Thisted

 

Udflugt med turbåd til Livø, 1981

 

Lokalhistoriske film fra Thy

Efterhånden som digitaliseringen af den beskedne samling af lokalhistoriske film, som arkivet råder over, skrider frem, bliver filmene tilgængelige her fra hjemmesiden. Vi er fortsat interesseret i at modtage filmoptagelser, som kan være med til at skildre egnens lokale historie.

 

Motocrossløb i Skjoldborg - 1956

motorcrossI et par år havde motorsporten en base i Thy, nærmere bestemt i Skjold, hvor en ny motocrosbane blev taget i brug i 1956. Men banen blev kun benyttet et par år, hvorefter sporten flyttede til Sundby på Mors. Gunnar Thomsen fra Sjørring har venligst stillet denne lille film fra åbningsløbet til rådighed for arkivet.

 

Stenbjerghistorier - "Kesse" og Minna

Minna Drechler og "Kesse" - eller Niels Kristian Mikkelsen - fortæller erindringer fra deres barndom


  

Slagtermester Viggo Hansens film om Thisted Amts Tidendeslagterhansen

Slagtermester Viggo Hansen optog en lille film om Thisted Amts Tidende i 1939. Det var før avisen kom til at hedde Thisted Dagblad og dengang redaktion og tryk foregik i Jernbanegade i Thisted.

 

Viljen til Thy

Filminstruktør Jørgen Vestergaard lavede viljentilthy
i 2007 et prtræt af Thy 
for forlaget Knakken. Filmen
blev støttet af enrække lokale virksomheder og
Thisted Kommune.
Allerede nu er der sket så mange ændringer lokalt
at filmen er blev histprisk interessant.



civilt

Civilt beredskab. En øvelse

16. min. Hvis krigen kommer. 
Det civile beredskab afprøves i Thisted ca. 1966.

Viljen viser vej

- reklamefilm for Hanstholm Havn 

Produceret i 1996 af fotograf Jens Steffensen

Varighed 12. min.

 

 viljenviservej

De sidste på Stranden

Stenbjerg fiskerleje 1971.
Produktion og kamera: Wagner Boll.
Kommentar og klip: A. Hjorth Rasmussen
Med støtte fra Sparekassen Thy og Thisted Museum.

 

 Desidstepstranden

Glimt fra Thisted i 1950erne

Mange klip fra Statsbanerne.

Varighed: 30:00 min

 

 banegrd

Otte små fortællinger om Thisted

Med museumsinspektør Svend Sørensen som kyndig guide aflægges der besøg på Dyrskuepladsen, Sdr. Kirkegaard, Thisted Havn, Dagligbrugsen på Refsvej, Synopalhavnen, Uddannelsescentret, Friluftsteatret i Christiansgave og Kronborg Plantage.

synopal

En familie i Thisted i 1968

Fjernsynet fremstillede et portræt af Thisted i 1968 med familien Morell som gennemgående figurer. Det er en skildring af en lille provinsby, der kunne opfattes som typisk for tiden.

Varighed: 42 min.

 Thisted1968

Unges besættelse af Toldboden
i Thisted i 1971

Se TV-aktuelts lille indslag om Thisted-ungdommens besættelse af den gamle toldbod på Havnen. Besættelsen var et forsøg på at gøre opmærksom på, at man manglede et samlingssted specielt for unge. 
Varighed: 46 sekunder.

toldbod

I krigens spor

På TV-MIDT Vest har man været så venlig at digitalisere en af arkivets originale 16 mm film i en HD-udgave. Det drejer sig om Jagtrådets film "I krigens spor", der skildrer de tyske efterladenskaber langs den jyske vestkyst umiddelbart efter Besættelsen. Her kan du se de 10. minutter af filmen, der viser Hanstholm.

 spor

Thisted Lufthavns jubilæum i 1995

Filmen er optaget af Hugo Andersen og varer 52 min.

 Lufthavn

På hajfiskeri med kutteren Slavensky af Agger

Varighed: 29:00

slavensky

Da hestekraft var heste

Fotograf: Wagner Boll
Tekst: Svend Sørensen
Indtaling: Poul Jørgensen
Varighed: 60:00

heste

Tanker på en cykel

Et portræt af borgmester Holger Visby.
Produceret i 1981 af Thisted Museum med støtte fra Sparekassen Thy.

Se filmen her.

Varighed: 18:00

Holger Visby

Rundt om Thy

Filmen er optaget i 1938 af slagtermester Hansen fra Thisted. Se filmen

Varighed: 50:00


 

rundt om thy

Snedsted Grøn By

1988 - Optaget af Henning Poulsen
Varighed 18:00


Snedsted
Film fra Forsvarsbrødrenes arkiv:

Fugleskydning i Kronborg Plantage 1981

Varighed 21:00


 
 Fugleskydning
Film fra Forsvarsbrødrenes arkiv:

Udflugt med turbåd til Livø - Thisted - Livø tur/retur 1981

Varighed 17:00



 Udflugt-til-Liv

Film fra Forsvarsbrødrenes arkiv:

Udflugter til Agger, Vestervig, Morup Mølle. Klip fra Thisted. 1959.

Varighed 6:28


 

 Udlugter-til
Film fra Forsvarsbrødrenes arkiv:

Gadebilleder fra Thisted og udflugt til Sønderjylland, 1957

Varighed 9:42


 

 GADEBILLEDE-FRA-THISTED-I-1957

Film fra Forsvarsbrødrenes arkiv:

Klip fra Thisted i befrielsesdagene i maj 1945.

Varighed 10:26

 BEFREIELSES

Missionsuge i Agger 1975

Spilletid 45 min.

Missionsugeiagger

Sydthy Kavalkade

Film med klip fra Sydthy i gamle dage. Videoen er et resultat af den indsamling af videofilm, der fandt sted i begyndelsen af 1990´erne. Det blev til mange hundrede spoler film med en samlet spilletid på over 30 timer. Videoskolen i Viborg 1993. Samlet spilletid 57 min.


 

Sydthykavalkade

Tretten film fra Hundborg Skole

Optagelser af navnlig udflugter og ekskursioner i perioden fra 1975 til 1990.


 

Hundborgskole

Fisker i Klitmøller

”Fiskerliv i Klitmøller” filmet i ca. 1961 af Kristian Konge ombord på fiskekutteren ”Jylland”, hvor besætningen var Axel Bach, Svend Madsen, Poul Odder, Kristian Konge (en fætter til Kristian Konge, som filmede). I filmens start ses Petrea & Anders Konges hustru, som sidder og sætter bidder på krogene, dernæst på stranden ses Carl & Peter Grønkjær, som hjælper med at trække ”Danmark”” og T71 ”Nordhavet” ud. Der blev fanget torsk, havkatte, langer, rødspætter og kuller med muslingkrogene. Som regel havde bådene 16 krogbakker med ud. hver med 500 kroge på. Fangsten på en god dag kunne være 16 kasser fisk.
Fortalt af Harry Bach (en søn af Axel).


 

FISKERIKLITMØLLER

Dagligdag på Thisted Dagblad

Fra dengang bladet boede i Jernbanegade og selv producerede den daglige avis.


 
thisted dagblad 

Strandingen af den tyske coater Espe
ud for Klitmøller i 1995.

Optaget af Jens Fisker.

Stranding 1995 Espe 

Snedsted - og Thy - i befrielsesdagene 1945

snedsted befrielses 

Sportsbegivenhed i Snedsted ca. 1950

snedstedgym 

Snedsted i bevægelse

 
Snedsted 

Georgiere i Thy under Besættelsen

Filmen skildrer, hvorledes en flok deserterede georgiere i tysk tjeneste mødes af de danske myndigheder med overklitfoged Axel Rasmussen, Vester Vandet, i spidsen - og efterfølgende får ophold hos overklitfogden på Søholt i Vester Vandet - inden de i køretøjer fra Thisted Amt eskorteres til grænsen, hvor de lokale ledsagere vinker farvel. 

Varighed: 22 min.

 

russere

Thyland Rhapsodi 

Filmen er et kig ind i et forsvundet Thy. Et Thyland som det tog sig ud for de kreative thistedboer, der med filmfotografen Jens Steffensen i spidsen satte sig for at skildre egnen på en måde, der kaldte på genkendelsen hos thyboerne og vakte interessen hos folk udefra til at komme på besøg - til turisterne. Det var dengang, man også i Thy begyndte at få øjnene op for, at her var et område, der kunne få stor betydning i fremtiden. 

Varighed: 30 min.


 

Thyland

I krigens spor

Filmen er produceret af Jagtrådet kort efter befrielsen i 1945 og skildrer de ødelæggelser, som den tyske besættelse forvoldte langs den jyske vestkyst. Der er en del billeder fra bl.a. Hanstholm. Filmen er stum.

Varighed: 30 min.

Jagtfilm 

Thisted i 1936

Fotograf Månsson optog i maj 1936 en film fra Thisted, der skildrer byen, dets erhvervsliv - samt enkelte institutioner

Månsson 1 

"Det blæser op til storm"

Filmen er tilstræbt spillefilmsagtig og handler om fiskersamfundet i Agger. Handlingen sættes i gang af to brødre, der driver til havs i en jolle, mens

faderen er på havet. Drengene bjerges af en lystfisker, og der antydes en redníng gennem forbøn. Handlingen foregår ved havet i Agger og i Agger by. De medvirkende i filmen er lokale folk fra Agger. Scenen med den gamle mand, er fra den gamle havn i Agger kaldet "Æ Æwer".
Varighed: 12 min.

 

 

 

 

redning
 Læs mere om Felix Film her

Hans Bakgaard og Ræven fra Boddum Bæk

Film af sydthy-digteren 
Hans Bakgaard.

Varighed: 58 min.

Bakgaard 

Thisted i 1979

For midler stillet til rådighed af Sparekassen Thy optog en filmfotograf i 1979 en række levende billeder for Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune. Det var ikke tale om en film - bare nogle sekvenser, der kunne fastholde tiden. 
Varighed: 33 min.


Thisted 1979

En tur til Thy

Helmer Homgaard fra Brande tager os med på en kommenteret rundtur til Sydthys landskab og byer. Filmen, der fra 1995, opbevares ligesom de øvrige film på dette site, på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.


 


 

Sydthy Kavalkade

En film fra det gamle Sydthy
med glimt af folke-og landbolivet i forskellige perioder.
Optagelserne er fra private film og varer 55 min.
.
 
 
HurupScreenPrint web

Hanstholm - Historien om en havn

Se korte klip fra to af filmene på DVD´en

Klip 1
Klip 2

I 2007 udsendte forlaget Knakken Jørgen Vestergaards nye fortælling om tilblivelsen af Hanstholm Havn. Filmen blev udsendt på en DVD sammen med fire andre kortfilm, der også sætter fokus på Hanstholm. 
 

 

Sådan er vi ikke

Filmen blev optaget på 8 mm smalfilm i 1957 af en gruppe unge med Svend Flyvholm og Hugo Andersen som primus motor og producenter. Det er en skildring af, hvorledes sæderne kunne være i forfald. Ved premieren i Royal mødte et talstærkt publikum op.

Varighed: 52 min.


 

Sådan er vi

Søndagsskole

Thisted Søndagsskole på udflugt til Aas i 1937. 

Varighed: 6 min.

Søndagsskole 

Gymnastikopvisning på Sjørring Volde - og kongebesøg i Thisted

Varighed: 1:42 min

Se filmen

Sjørring
   

20´ernes og 30´ernes Thisted

1926 - rundskuedag i Thisted. Filmen varer 6 min. og er optaget af biografejer Georg Pors. Billederne viser blomstersmykkede optog, folkedans, baljesejlads og holmgang i havnen: HAVNEN.1929 - Midsommerfest i Thisted. Filmen varer 7 min. og viser festpladsen, cigarrygende herrer, udklædte piger, kvindelige ryttere og forskellige optag. Filmen er optaget af biografejer Georg Pors. Desuden klip fra fotograf Månssons film fra midten af 1930erne.

Rundskuedag
   

Turistfilm fra 1946

Overbibliotekar Grønkjær producerede i 1946 en Thyfilm, der skulle lokke turister til egnen. Filmen er en rundtur i by og på land og præget af tiden lige efter afslutningen af 2. Verdenskrig.

34 min.

Turist46
   

Glimt fra Dyrehaven i Vilsund

Varighed: 5 min.



 

Vilsund

Dyrmanns danseskole

Film optager af frisør Dyrmann. Den er optaget 1. april 1945 på Hotel Phønix. Herdis Dyrmann fortæller: "Det var mit første afdansningsbal. Den er optaget om eftermiddagen, fordi der var udgangsforbud. Vi fik den vist som reklame i biografen."
Varighed: 2 1/2 min.

dyrmann
   

J. P. Jacobsens Hus i skæbnetimen

I dag er J. P. Jacobsens fødested bevaret for eftertiden og har siden 1979 været indrettet til brug for Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune. Før den tid var huset hjemsted for erhvervs- og turistkontoret.
I midten af halvtredserne var huset på vej til at blive nedrevet for at give plads for parkering. Kun via en ihærdig privat indsats fra en kreds af private lykkedes det at redde huset og få det renoveret.

Varighed: 2:17 min

Se filmen 

168 small
   

 

 

 

 

Kontakt

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 17 28 43

Thisted afdeling - J. P. Jacobsens Hus - J. P. Jacobsens Plads 8 -7700 Thisted
Åbent: Mandag-onsdag mellem 13.00 og 16.00.

op small
Arkivar Orla Poulsen
tlf. privat 97 92 28 38

Hurup afdeling - Hurup Bibliotek - Søndergade 1 - 7760 Hurup
tlf. 99172864
Åbent: Torsdag 13.00 - 17.00 - eller efter aftale!

Hanne-1

Assistent Hanne Løkkegaard

Tømmerby-Lild Lokalhistoriske Arkiv

Kirkevej 13, 7741 Frøstrup
Tlf. Erik Rohde 51 74 11 69

Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Åbent hver lørdag fra kl. 14.00 - 16.00 

Arkivets samling dækker hovedsagelig den gamle Tømmerby-Lild sognekommune.
Kontaktpersoner: Else Svanborg, privat tlf. 97991715

Vangsaa Arkiv

Skjærbakken 17, Vangsaa, 7700 Thisted.
På Facebook

Jette smallArkivar Jette Andersen
Åbent efter aftale:
tlf. 97 97 42 72
– mobil 23 47 55 57.Jette Andersen
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Hundborg Lokalhistoriske Arkiv

er åbent torsdag fra 15 til 17 på Solgårdsvej 9C
og i øvrigt åbent efter aftale.
http://www.hundborg-lokalhistorie.dk/


Lokalhistorisk Arkiv for Sydhannæs

Plejecenter Stenhøj, Tømmerbyvej 162 (indgang fra gården) 7742 Vesløs
Telefon 97 99 35 08
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lokalhistorisk eftermiddag 1. torsdag i måneden kl. 14.30 – 17.00 eller efter aftale

Hurup i 100 år

af Børge Steffensen

 

 {module Fabrik List Module}

 

Tingbogsekstrakter fra Thy og Hannæs Birk

Hent tingbøgerne som pdf-fil

 

I 1982 udgav Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS to bind med ekstrakter af tingbøger fra Thy. Ekstrakterne var udarbejdet af arkivar Torsten Balle, der døde i 1979.

Bind I indeholder Hillerslev og Hundborg Herreder 1666-1688.

Bind II indeholder Hillerslev og Hundborg Herreder 1666-1688 og Thisted Købstad 1670-1711.

Tilsammen udgør de to bind over 1600 sider.


Arbejdet med at udarbejde ekstrakter blev fortsat af Georg Møller Frederiksen. Forlaget Knakken har udgivet nogle hæfter, men her publiceres:

  • Ekstrakter af Justitsprotokol for Hillerslev og Hundborg Herreder 1690-1699.

Teksterne fra læses samlet - med register - ved brug af Acrobat Reader. 

Hannæs Birk

Hannæs Birk eller Næsbo ting var et såkaldt bekvemmelighedsting, der eksisterede fra ca. 1400 til 1687, da Hanherredernes ting blev delt i en østre og vestre del. Hannæs Birketing blev afholdt ved Tømmerby Kirke og dækkede sognene Øsløs, Vesløs, Arup, Tømmerby og Lild der tilsammen udgør halvøen Hannæs, samt nabosognene Vust, Vester Thorup og Klim. Tingbøgerne fra 1631-1686 er bevaret og findes i kopi på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.
Disse ekstrakter er lavet af slægtsforskeren Wolf Møller, Randers, der før sin død i 1998 skænkede sit store arkiv til arkiverne i Thy, Hanherred og Hannæs.Ekstrakterne er renskrevet af Else Svanborg, Frøstrup, 2007.

Download ekstrakter fra Hannæs Birk. (pdf)

Jens Kirk fortæller

Redaktør Clemmen Brunsgaard fortæller

 

Fortalte og skrevne erindringer

___________________________________________________________________________________________

Hedevigs dagbog som e-bog

hedevigsdagbogTo efterkommere af Hedevig Andersen, nemlig Steffen Kjærulff og Ole Juul Jensen har sat et minde over deres oldemor Hedevig Andersen ved at udgive en kommenteret udgave af den dagbog, hun førte mellem 1888 og 1913. Dagbogen, som Hedevig kaldte "Smaa Optegnelser fra Børnenes daglige Liv", består af ca. 72 håndskrevne sider og originalen befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune 
Hedevig blev født i Hamborg i 1859 af danske forældre og flyttede i sin barndom til Danmark. I hele den omtalte 25 års periode, hvor optegnelserne blev skrevet, boede familien i Thisted. Hedevig var gift med Anders Christian Andersen, der var kunstmaler, skolelærer m.m.

Hedevig boede i Thisted til sin død i 1930.
HENT DAGBOGEN HER SOM PDF

___________________________________________________________________________________________ 

Erik Møller, Hurup, fortæller erindringer til skuespiller Carl Nielsen.

Erik Møller er født i Faddersbøl ved Hundborg år 1900.
Optagelsen er foretaget 14. december 1982.
Carl Nielsen har selv kaldt Erik Møller for "En brølstærk mand fra Thy" }{/article}

___________________________________________________________________________________________


___________________________________________________________________________________________


___________________________________________________________________________________________ 


___________________________________________________________________________________________

Forstander Alfred Jørgensen fortæller om sin tid ved Dragsbæklejren fra 1947. Interview fra 1971.

___________________________________________________________________________________________

Kristian J. Kristensen fortæller om Vildsund Ungdomsklub:


___________________________________________________________________________________________

At arbejde hos Smthson - to tidligere ansatte fortæller


___________________________________________________________________________________________

Indvielsen af Snedsted Idrætsklub


________________________________________________________________________________________

Anna Andreasen fra Hillerslev fortæller erindringer (1982 - interview med Hans Mark fra Projekt Landboliv)


___________________________________________________________________________________________

 Thisted Teatersyndikat. Lydoptagelse fra forestillingen "Snedronningen", 1987



Skibstedgaard

En beretning fra 1936

 

 

Erindringer

Brug piletaster for at finde flere tekster længere nede på siden.

 

Preben Dahlgaard har lavet interviewet herunder med fhv. skoleinspektør J. V. Præstgaard, Snedsted Skole.

 

Lærer Henry Johansen fortæller om Gettrup Skole efter 1940

 

Lærer Jørn Nielsen, Østerild, fortæller ...

 

Se scrapbogen med skoleminder fra Thisted real- og mellemskole i årene 1921 til 1936 med 

billeder og kommentarer om skoleudflugter, teaterforestillinger mm.

 

Fæstebønder i 1700 tallet:

Kølbygaard med tilhørende bøndergods

Af Sigrid Brandi

Billede1
Kølbybygård lige før nedrivningen i 1919.

Kølbygård Hovedgård var beliggende i Hunstrup sogn i Nordthy, Hillerslev herred. I ældste tid skal godset have været ejet af munke, siden blev det kirkegods og efter reformationen adelsgods.
1679 blev ejendommen købt af den borgerlige Søren Jensen, der 1689 solgte til Thisteds borgmester Envold Nielsen Berregård, der var gift med den på egnen navnkundige Anne Søe.
I 1769 udgjorde Kølbygårds hovedgårds jord: ca. 35 tdr. hartkorn
Bøndergodset, fordelt på 120 bønder og 98 husmænd : 379 tdr. hartkorn Veslsøsgård hovedgårds jord udgjorde: 26 tdr. hartkorn
Bøndergodset, fordelt på ca. 75 bønder og 58 husmænd: 318 tdr. hartkorn
Hovedgårdene blev drevet med markbrug og husdyrhold. 1731 havde begge hovedgårdene tilsammen 14 køer, 2 tyre, 166 får og lam, 223 stude og 9 heste inkl. føl og plage. Hesteholdet kan synes lille, men man har sikkert ikke haft brug for mere, da fæstebønderne selv mødte med heste, vogne, folk og redskaber ved deres hoveriarbejde på hovedgårdens marker.
Stamhuset blev ophævet 1797 og dermed fri ejendom. En stor del af bøndergodset blev solgt fra i årene 1797-1804 og Kølbygård og Vesløsgård godser blev 1804 delt ved salg i 2 selvstændige ejendomme. De havde da været i slægten Berregårds eje i over 100 år. Herefter skiftede gårdene ejere flere gange, og bøndergods solgtes stadig fra.
I årene 1910-15 blev gårdene udstykket, og bygningerne fjernet.

Bøndergodset
I Thy og Vester Hanherred var den enlængede bygning med lerklinede vægge og stråtag fremherskende, især for husenes og de mindre gårdes vedkommende. Den lå som regel i øst-vestlig retning, boligen mod øst, stald, lo og lade i den vestlige ende. En anden gårdtype var “Parallelgården”, der bestod af 2 parallelt liggende bygninger overfor hinanden. I den ene var beboelsen, i den anden stald, lo og lade. De største gårde kunne desuden have en eller to tilbygninger til ladehuset, så gården blev tre- eller firelænget. En del gårde lå frit i landskabet med egne marker omkring gården, således også præstegårdene og hovedgårdene, men de fleste lå i landsbymidten, enten i grupper eller rækker. Omkring gårdene og de fleste huse lå toften, der anvendtes som gårdsplads eller til græsning og kålhave. Skove fandtes ikke i Thy og Vester Hanherred på den tid, næppe nok krat, så blæsten kunne frit suse over markerne, ind mellem huse og gårde og umuliggjorde beplantning omkring bygningerne. Toften gik derfor som regel lige over i bymarken.

Fordelingen af jorden
Bymarken var inddelt i “indmarksjord” og “udmarksjord”, også kaldet “havrelandet”. Disse to marker var opdelt i en række “fald” bestemt af terræn og jordbundsforhold. Faldene var atter opdelt i en række strimler “agre”. Hver bonde havde een eller flere agre; i hvert fald så han kunne få lige del af både den gode og mindre gode jord. Konsekvensen af det var, at den enkelte bonde kunne have mange små agre fordelt ud over bymarken. 

Billede2

Interiør fra Kølbygård, ca. 1919.

En bonde i V. Thorup havde således sin markjord fordelt på 26 agre, de fleste på omkring 1½ td. bygsædeland (1 td.= 10.000 alen²) og en enkelt ager på 10 tdr. bygsld., desuden 3 tdr. i toften ved gården og 10 stk. “engbond”, hvorpå han kunne avle 52 læs hø årligt. I Vesløs, Arup, Højstrup og Tømmerby havde bønderne mellem 10 og 28 agre, som regel på under 1 td. land i gennemsnit.

Hver bonde dyrkede selv sine agre og rådede over afgrøderne, men systemet med de mange agre bevirkede, at han måtte pløje, harve og så i de enkelte fald samtidig med sine byfæller. I de fleste bymarker blev den del af indmarksjorden, der lå nærmest byen “alsædejorden” tilsået hvert år, skiftevis med byg, rug og havre og gødet hvert tredie, fjerde eller femte år. Denne jord hvilede aldrig. På den anden del af indmarksjorden “brødjorden”, avledes korn eller ærter 3-5 år i træk, hvorpå den lå i hvile i lige så mange år eller længere. Havrelandet blev aldrig gødet, men tilsået med havre, i reglen 3-4 år i træk, hvorefter den hvilede, ofte 8-10 år. I den tid markerne hvilede, blev de brugt til græsning for kreaturer og heste. De enligt beliggende gårde har sandsynligvis haft en lignende driftsform, men var, hvad de dyrkede arealer angik, uafhængig af fællesdriften. F.eks. havde “Odgård” i Vesløs 30 tdr. land i eet stykke med ¼ alsæd og ¾ brødjord. Variation i dyrkningsformen forekom dog ofte, ligesom alle byer ikke havde alle tre slags jorder, f. eks. havde Kløv by ingen havreland. Beboerne her lejede af Kølbygård arealer i Kok Eng og Tagmark. Hunstrup bys mark lå i fællesskab med Klastrup og Hjardemål bys marker.

Foruden de dyrkede arealer var der til mange byer hedejord og kær til lyngslet og tørvegravning, jord, der var ødelagt af sandflugt og jord, der var opgivet som agerjord på grund af dens ringhed. Af et grandebrev (landsbyvedtægter) fra Øsløs 1736 fremgår det, at byens beboere alle havde del i lyngslettet. Gårdmændene måtte bjerge 1½ læs lyng for hver td. hartkorn, deres ejendomme bestod af, husmændene 2 læs pr. td. hartkorn og de jordløse, 1 læs pr. hus årligt. Degnen og smeden måtte hente 4 læs lyng årligt.

Høstudbyttet og kreaturholdet var det økonomiske grundlag for gårdmandsfamiliernes eksistens. I gode år kunne kornavlen nok indbringe så meget, at der kunne sælges af den, så bonden havde penge til nødvendige udgifter til skatter, folkehold m.v., men i andre år strakte kornet næppe til mere, end hvad der blev brugt til mel og gryn i husholdningen og til sædekorn og foderkorn, foruden det, der skulle afleveres som landgildekorn og tiender. I dårlige høstår kunne det ske, det ikke en gang strakte til det. Bonden måtte så håbe på, godsejerens velvilje til at give henstand og lån af korn til udsæd. Et dårligt høstår kunne let have en selvforstærkende virkning - lånekornet skulle jo betales tilbage, hvilket ofte resulterede i, at der blev sparet på udsæden, så udbyttet blev for ringe flere år i træk. Det kunne være en medvirkende årsag til, at bonden ikke kunne klare udgifterne og måtte afstå fæstet. Almindeligvis regner man med, at bondebrugets kornafgrøde i 1700 tallet gav et foldudbytte på 3-5 fold, og med de forbedrede afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter i sidste halvdel af århundredet gjaldt det om at intensivere landbrugsbedriften og forøge udbyttet.

Hovedgårdene havde de bedste muligheder for intensiv drift, fordi jorden lå samlet og kunne dyrkes af de hoveripligtige bønder, hvorfor man må forvente, at hovedgårdsdriften gav et større udbytte end den almindelige bondegårdsdrift, hvor reelle forbedringer vel ikke skete, før man systematisk opmålte og omplacerede agrene, så bonden fik sine marker samlede (udskiftningen) - og ved udflytning af gårdene fik både jord og gård samlet til en enhed.

Billede3På Kølbygård Hovedgård gravede man grøfter omkring marken og videre gennem engene og kunne på denne måde aflede vandet fra engene efter behov. Omkring år 1785 blev ca. 35 tdr. land kær opdyrket til kornmark. Man forsøgte sig også med humleavl, men uden held på grund af “de herskende skarpe vinde og det kolde klima”, hvorimod man “med god nytte tilsåede en del marker med kløver”. I nogle efterretninger fra Vesløsgård, indsendt 1791 i forbindelse med opgørelse af hoveriet, angives foldudbyttet ved hovedgården til mellem fire og seks fold i alsædejorden og mellem fire og en halv og otte fold i brødjorden - og havrelandet med tre folds udbytte for sort havre.

Bøndernes høstudbytte og kreaturhold angives ligeledes med bønderne selv som kilder. Eksempelvis var høstudbyttet hos Jens Bertelsen i Vesløs, hvor gårdens hartkorn var seks tdr. syv skæpper, 1 fjerdingkar og 2 album, med 20 tdr. land fordelt på 5 agre i alsædejord, der dyrkes tre år i træk med byg, rug, havre og havre. I et middelår avler Jens Bertelsen 16 tdr. rug, 5 tdr. byg, 24 tdr. havre, 8 tdr. ærter og ¼ læs hø. På overdrevet kan han græsse 10 store høveder. Jens Bertelsen opgiver at have 4 heste, 1 plag, 5 køer, 2 ungnød, 12 får og 2 grise.

Jens Kløv i Sdr. Arup med hartkorn 5.3.3.1., har 19 tdr. 4 skp. land fordelt på 10 agre i alsædejord og 8 agre i brødjord, der dyrkes tre à fire år i træk med byg, rug, byg, havre eller ærter. Brødjorden hviler til græs to à fire år, mens alsæden dyrkes bestandig. Høstudbyttet er her 16 tdr. rug, 50 tdr. byg, 20 tdr. havre, 4 tdr. ærter og 2 læs hø. På overdrevet kan han græsse 16 store høveder. Jens Kløv har 5 heste, 1 plag, 5 køer, 1 stud, 8 ungnød, 18 får, 1 svin og 1 gris. Af samme efterretninger fremgår det, at bønderne, der bor langs Limfjorden nok har en lille fordel ved heltfiskeri i fjorden, men at indtægten næppe kan sættes til nogen vis pengeindtægt.

Udskiftningen
Udskiftningen ret sent i gang i Thy. De fleste landsbyer, hvor Kølbygård gods ejede bøndergods, blev først udskiftet omkring 1796-1808, enkelte før: F.eks. Hovsør og Øsløs i 1785-86.
Ifølge provst C. Diørups beskrivelse af udskiftningen i Thisted amt (udg. 1843) var udskiftningen i amtet ikke lige vellykket overalt. Hannæs, skrev han, led af de almindelige ufuldkommenheder, da udflytning manglede. Udskiftningen var bedst i den nordlige del af Lild, hvor stederne i forvejen lå mere isolerede i klitterne - og i Hjardemål, hvor der egentlig ikke var samlede byer, hvorfor gårdene bedre kunne få markerne samlede. Arup hørte til de bedst udskiftede landsbyer, hvor de fleste gårde fik deres jord i eet stykke. I Hunstrup fik bønderne smukke, regelmæssige, samlede lodder, hvorimod agrene i Østerild var lange og smalle. Blandt andre Tved, Skinnerup, Nors og Vester Vandet, hvor de fleste kun havde indmark og udmark, foruden klitterne, mangledes i høj grad udflyttere, hvorved markerne blev vidt udstrakte. Indmarken var god, men udmarken så langt borte, at den ikke kunne nås med gødning. I det hele taget, skrev Diørup, indfriede udskiftningen ikke de forventninger, man havde stillet til den, meget af arbejdet var hastværksarbejde og den tog for lidt hensyn til “skadelig vands afledning” og vejenes regulering. Ifølge Diørup var bønderne for uoplyste til at indse fordelen ved at få markerne samlet, for alle ville have del i den gode jord og ikke give slip på tørveskær og eng. Dertil kom ulysten til at flytte ud af byerne og sætte sig ned på den ringe jord i udmarken. Bønderne kunne indse, at jordens ringhed skyldtes udpinthed og at den ved gødningstilførsel med tiden kunne forbedres betydeligt. Trods Diørups mening om den mere eller mindre mislykkede udskiftning, må den dog have været et stort skridt i den rigtige retning og må have betydet en forenkling i bondegårdsdriften. De mangler udskiftningen led af, har rettet sig med tiden ved mageskifte, køb og salg. Men det fik 1700-tallets bønder ingen glæde af.

Fæsteforhold ved godset
Ved overtagelse af en fæstegård fik bonden udleveret et fæstebrev - en slags lejekontrakt - hvori hans rettigheder og pligter var anført. Fæstebrevet blev tillige indført i godsets 2 fæsteprotokoller, benævnt “Kølbygårds fæsteprotokol 1676-1787” og “Vesløsgårds fæsteprotokol 1719-1850”. Når Kølbygårds fæsteprotokol betegnes med årstallene 1676-1787, er dette kun delvis rigtigt. - Begge protokoller ser ud til at være påbegyndt omkring 1719, som følge af forordningen af 23.1. samme år, der påbød godserne at føre protokol over udstedte fæstebreve, idet fæstebreve, dateret før 1719 ikke er opført i datoorden, men for de flestes vedkommende landsbyvis. Begge protokoller indeholder fæstebreve dateret før 1719, og begge protokoller indeholder breve fra begge hovedgårde. Mange af brevene dateret 1719 tyder på et allerede igangværende fæsteforhold. Foruden dato for overtagelse af fæstet, bringes fæsterens navn og i mange tilfælde hans fødested, fæstegårdens beliggenhed og størrelse, hvem han har overtaget fæstet efter - og hvad årsagen til fæsteafståelsen havde været. Fæstebrevene giver os derimod ikke oplysninger om de bevæggrunde, der fik den nye fæster til at overtage fæstet: Om det var efter eget ønske, eller
om han mere eller mindre var presset til det for at undgå militærtjeneste. Med Stavnsbåndets indførelse 1733, der dels skulle sikre mandskab til militærvæsenet og dels skulle binde de unge karle til fødestavnen og dermed sikre godsejeren både arbejdskraft og fæstere til gårdene, fulgte ikke pligt til overtagelse af en fæstegård. Pligt til fæste havde kun de karle, der fra 1746-1774 blev hjemsendt efter tjeneste v. landmilitsen. Loven var blevet til under den krise, der opstod som følge af kvægpesten, der nedsatte karlenes lyst til at fæste gård.
Bonden fæstede gården med ret til at beholde den hele sit liv, når visse betingelser blev opfyldt: Han skulle betale de til enhver tid gældende skatter. Han skulle betale landgilde i rette tid og yde hoveri eller arbejdspenge og endelig skulle han vedligeholde fæstegårdens bygninger og lovligt dyrke jorden. Desuden skulle fæstebonden “være sin husbond og dennes fuldmægtig hørig og lydig og overalt være sin Kgl. Majestæts allernådigste lov og forordninger efterrettelig”. Et fæstebrev kunne også indeholde bestemmelser om aftægt for den forrige fæster, hans enke eller familie, ægteskab med en efterlevende enke eller forrige fæsters datter. Var der tale om familieforhold mellem afgående og tiltrædende fæster, var også det nævnt.

Fæstevilkår
Ved overtagelse af fæstegården måtte bonden sædvanligvis præstere en kontant ydelse, “indfæstning”, der i princippet stod i forhold til gårdens værdi, beliggenhed og tilstand. Beløbet svingede fra under 10 rdl. for de mindste til 100 rdl. for de største og bedste gårde. Til sammenligning kan anføres at en god hest som regel blev vurderet til ca. 14 rdl. I tilfælde af overtagelse af en forsiddergård (gård, som fæsteren måtte afstå på grund af fattigdom, druk, efterladenhed eller lign.) kunne beløbet helt bortfalde. Oftest betaltes da i stedet forgængerens restance, hvis ikke gården var i så ringe stand, at fæsteren blev fri for både restance og indfæstning og endda måtte have hjælp til såsæd, trækkraft og materialer til reparation af bygningerne, foruden fritagelse for hoveri, mens gården blev genopbygget.

Mens det således ikke var særligt kapitalkrævende at få foden under eget bord, måtte fæsteren årligt betale en afgift, landgilde, til godsejeren i form af naturalier eller penge. Endvidere var han pligtig at gøre hoveri på hovedgården eller betale et kontant beløb “arbejdspenge”. Fæstebrevet angav ikke, hvori arbejdet bestod eller hvor meget hoveri, bonden skulle yde. Indtil omkring 1750 blev blot angivet at bonden skulle “gøre sædvanligt arbejde”. Siden blev hoveriet angivet som en plovdel, f.eks. ¼, ½ eller hel plov.
Bønderne var opdelt i plovlaug, så mange sammen, der i alt udgjorde en hel plov. Til en hel plov hørte en bestemt mængde arbejde, og enhver i plovlauget ydede hoveri i forhold til sin plovdel. Først fra 1769 blev godsejerne påbudt at indsende hoverireglementer i forbindelse med reformtidens forsøg på at få hoveriet
fastlagt til bestemte slags arbejder og bestemte antal arbejdsdage for at sikre bonden mod et stadigt stigende hoveri, men først allersidst i århundredet kom der en reel fastsættelse af hoveriet, idet landbokommissionen, efter forordningen om Stavnsbåndets opløsning i det væsentlige var afsluttet, tog fat på en reform af hoveriforholdene.
Vilkårene for godsets fæstebønder var først og fremmest præget af de ydre forhold - et fattigt samfund med høje skatter og stagneret landbrugsdrift, der - da udsigt til større afsætningsmuligheder og produktion i sidste halvdel af århundredet - var en hindring for rationel udnyttelse af jorden, så godset, der ikke var hindret af det irrationelle fællesskab, i første omgang, fik fordel af de bedre konjunkturer på hovbondens bekostning.
Først i slutningen af århundredet, spores de forbedringer, der fra regeringens side blev iværksat for at øge produktionen og forbedre bøndernes vilkår, men både ophævelse af fællesdriften og fastsættelse af hoveriet kom så sent, at ikke mange af 1700 tallets bønder fik gavn af reformerne.

Liste over godset fæstere
På grundlag af Kølbygård og Vesløsgård godsers fæsteprotokoller er fæstebrevene blevet sorteret og bøndergodset opført ejendom for ejendom med de respektive fæsteres navne påført med henvisning til, hvor i protokollerne yderligere oplysninger kan søges. Listen er suppleret med oplysninger fra godset skifteprotokoller over afholdte skifteforretninger hos bønderne, ligeledes med henvisning, samt enkelte andre kilder.

 

Skolebørn fortæller ...

 

sls-Matrikelkortweb

Gårde og huse på Hannæs

Af Ingvard Jakobsen

Lærerne fortæller ..

Jens V. Præstgaard blev uddannet på Th. Langs Seminarium i Silkeborg og virkede på Snedsted Skole i årene 1948 til sin pension i 1990. Jens V. Præstgaard oplevede skiftet til den nye centralskole i Snedsted,som stod færdig i 1959.

Anne Marie Ranneries gik på Thisted Borgerskole og blev i perioden 1950-1952 uddannet i København.
Efter endt uddannelse fungerede Anne Marie Ranneries som lærer ved Thisted Borgerskole i årene 1953-1964, herefter
ved Brændgårdsskolen i Herning i årene 1964-1972 og ved Vester Vandet Skole i Thisted i årene 1972-1990

 

 

 

 

 

 

 

 

Alice Sørensen fortæller om Hanstholm ..

Interview 2012

 

Evald Harbo fortæller

En snak med fisker og redningsmand Evald Harbo fra Hanstholm (2012)

Fiskeribetjent og familievejleder

Hardi Jensen arbejdede i slutningen og tresserne og i halvfjerdserne dels som fiskeribetjent 
og dels som familievejleder i Hanstholm. Hør ham fortælle og sig selv og sit arbejde.

 

Niels Gravesen fortæller

Niels Gravesen blev som 24-årig socialinspektør i Hanstholm i 1973. 
Her fortæller han om de 20 år på posten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havnen (1967)

Et dokumentarisk øjebliksbillede af byen Hanstholm, hvor det besværlige havnebyggeri på optagelsestidspunktet har været mere eller mindre i gang i 50 år og nu omsider er på vej til sin delvise afslutning. Billedet af Hanstholm i 1967 er billedet af et gammelt, lukket samfund i opbrud og et nyt ufærdigt på vej. Det sættes i relief af tilbageblik på havnebyggeriets historie og på Hanstholms rolle under besættelsen som et stærkt led i tyskernes vestvold.11 min.1967
MANUSKRIPT, KLIPNING, INSTRUKTION: Jørgen Vestergaard. KAMERA: Lennart Steen. PRODUCERET for Statens Filmcentral”Med fast greb om det lokale hæver filmen sig op og får alment perspektiv. Drøm-virkelighed, tidernes skift, landets forvandling.”
Niels Jensen, Danmarks Radio, Ugens Film

Gunnar Vendelbo fortæller ...

Gunnar Vendelbo er født i 1937 og opvokset i Lild Strand, hvor hans familie gennem generationer har fisket fra. Som 15-årig blev han fast besætning på sin fars kystbåd. 
Efter at have boet i Hirtshals i to år flyttede Gunnar Vendelbo i 1967 med sin familie til Hanstholm. Her fra fiskede han i næste 40 år. 
Gennem karrieren har han ejet eller haft anparter i 11 kuttere, og på et tidspunkt var hans samlede tonnage på næsten 1.000 tons. I 2005 overdrog Gunnar Vendelbo rederiet, som dengang bestod af to store kuttere, til sin søn Valter Vendelbo.
Gunnar Vendelbo har i to perioder været i Hanstholm Fiskeriforening bestyrelse.Med baggrund i egne erfaringer fortæller Gunnar Vendelbo om fiskeriets udvikling og 
Hanstholms udvikling.

... om fiskeri fra Hanstholm

... om kvoternes betydning for erhvervet i dag