Fotograf Jens Steffensens arkiv

Jens Steffensen var i mange år indehaver af forretningen Fotomagsinet i Thisted. Da den blev afhændet startede han et produktionsselskab, der leverede på stills og levende billeder til pressen. Blandt andet en del luftfotos. Arkivet dækker løseligt en periode fra midten af 1950´erne til midten af 1970´erne.
Jens Steffensen døde i 2018.

Index til fotograf Jens Steffensens arkiv

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Lokalsamlingen af trykte bøger

På arkivet opbevares en næsten komplet samling af trykte bøger, der enten handler om Thy - eller er relateret til Thy. Samlingen er tilgængelig for publikum på arkivets læsesal, men er ikke til udlån.

Index til Lokalsamlingen

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Avisudklipsamlingen på Lokalhistorisk Arkiv

Som overskriften fortæller er dette en database med et stikordsregister til en samling af avisudklip. Men kun et index. Har du brug for at se en artikel kan du skrive til arkivet, der derefter vil fremsende en kopi af artiklen. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til at søge i databasen finder du her 

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Thisted Dagblad emneindex 1981-2003

Som overskriften fortæller er dette en database med et stikordsregister til Thisted Dagblad 1981-2003. Men kun et index. Har du brug for at se en artikel kan du skrive til arkivet, der derefter vil fremsende en kopi af artiklen. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Link til index finder du her

Stikordsregister til Thisted Amts Tidende 1882-1936

Som overskriften fortæller er dette en database med et stikordsregister til Thisted Amts Tidende 1882-1936. Men kun et index. Har du brug for at se en artikel kan du skrive til arkivet, der derefter vil fremsende en kopi af artiklen. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til at søge i databasen finder du her

 

Stikordsregister til Thisted Amts Tidende 1882-1936

Som overskriften fortæller er dette en database med et stikordsregister til Thisted Amts Tidenden 1882-1936. Men kun et index. Har du brug for at se en artikel kan du skrive til arkivet, der derefter vil fremsende en kopi af artiklen. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til at søge i databasen finder du her

 Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Registrant over arkivalier opbevaret på arkivets afdeling i Frøstrup

Der er adgang til databasen her

 Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Du kan også søge kombinere søgning f.eks. ved kun at finde poster frem for et bestemt sogn, f.eks: sogn:lild

Registrant over arkivets arkivalier med oprindelse i den gamle Sydthy Kommune frem til 2007

Der er adgang til databasen her

 Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Du kan også søge kombinere søgning f.eks. ved kun at finde poster frem for et bestemt sogn, f.eks: sogn:sjørring

 

Registrant over arkivets arkivalier med oprindelse i den gamle Thisted Kommune frem til 2007

Der er adgang til databasen her

 Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Du kan også søge kombinere søgning f.eks. ved kun at finde poster frem for et bestemt sogn, f.eks: sogn:sjørring

T126 Hebron af Vorupør

En beretning om et liv som fisker fra 1963 til 2001 i ord og billeder

Familien Harbo har sammensat denne scrapbog med Kr. Harbo Nielsen og Lis Harbo Nielsen og deres kutter T126 Hebron af Vorupør. Den rummer et fint stykke lokalhistorie med familen Harbo som omdrejningspunkt.

Bogen er venligst udlånt af Lis Harbo Nielsen, der nu bor på Solgården i Hundborg (2018).

DOWNLOAD SCRAPBOGEN SOM PDF-fil (224 Mb)  - Her

__________________________________________________________________________

Kysfiskeriet muligheder 1981

I 1881 blev der foretaget en undersøgelse vedr. kystfiskeriets muligheder i Vorupør. Rapportens forfattere er os ubekendt. Download rapporten her

Hebron s. 51

 

"Gutterne på kutterne" - første film

I to film skildres fiskerlivet på Lildstrand, som det foregik i 1981. Filmmaterialet fra 1981 er optaget af Nordsømuseet og bearbejdet i juli 2017 af Christen Axelsson. I den første film bliver billederne kommenteret af Bjarne Holmgaard, der i 1981 var skipper på kystbåden T83 "Helle". Siden 2007 har Bjarne Holmgaard været den eneste, der fiskede på fuld tid - og det gør han stadig i 2017 med kutteren HM40 "Helle", der søsættes fra stranden med en traktor.

"Gutterne på kutterne"  - anden film

Den anden film bygger ligesom den første på filmmaterialet fra Nordsømuseet. Og er bearbejdet i juli 2017 af Christen Axelsson. Her kommenterer Tage G. Nielsen billederne. Tage G. Nielsen er vokset op i Lildstrand og blev efter skolen fisker i Hanstholm. Han var skipper på egne kystbåde T105 og T58 (HM58) gennem 25 år. Tage Nielsen stoppede som fisker i 2005.

 

Egon Vendelbos erindringerEgon Vendelbo fra Glaede 18

INDHOLD:

(NB enkelte steder er der fejl i rækkefølgen i de indscannede dokumenter. Originalen befinder sig på den lokalhistoriske samling i Frøstrup)

1 Familiens stamtavler
10 Beboere som tilbage i tiden boede på ejendommene i Betlehem og i Glæde
15 Søndergade i Frøstrup
16 Min barndom i Glæde
30 Da vort land blev besat den 9. april 1940
32 Om hvordan vi oplevede krigstiden. Om tøj og mad og andet som var mangelvarer under krigen
42 Den ældste beretning fra Lild sogn
43 Da sandflugten hærgede og lagde egnen øde
44 Om egnen Betlehem og Myrup
48 Slægten Vabbesgård og Diernes i Myrupgård
60 Djerneshus og Nørefuglsang
62 Nørefuglsang
63 Mellemfuglsang
64 Sønderfuglsang
65 Frøstrup Hede
71 Vores Fødehjem i Glæde
77 Købmandsgården i Glæde
83 Mølbækfamilien i Glæde
105 Rærgård i Glæde
107 Ferdinands ejendom i Glæde
109 Kristian Myrups ejendom
112 Diernesgård
116 Koldkjærgård
119 Koldkjær Mølle
120 Glædebys første kommuneskole
123 Karl Kristensens ejendom i Glæde
125 Amalie og Niels Mouritsens Hus i Glæde
127 Da byboerne kom til Glæde
128 Skoleholder i Glædeby
129 Glæde skole
136 Om livet i Hjardemål Klit i 1885

 

Slagtermester Viggo Hansens film om Thisted Amts Tidende

Den lille korte film er optaget i 1939 og viser glimt fra produktionen af avisen, dengang den blev skrevet, sat og trykt i Jernbanegade.

Stenbjerghistorier


Minna Drechsler
, født i 1941, fortæller om sin barndom i Stenbjerg.
Varighed 21 min. Interview ved Orla Poulsen i 2017.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Kesse" - eller Niels Kristian Mikkelsen - er født i Stenbjerg i 1933.
På filmen fortæller Kesse lidt om Stenbjerg - og sig selv.
Varighed: 38 minutter. Optaget i 2017.

Havneindvielsen i 1967

Som ung mand tog Henning Hjorth fra Thisted sit smalfilmkamera med til de festlige dage i september 1967, da havnen i Hanstholm blev indviet. Det blev en folkefest med tusindvis af besøgende fra hele landsdelen - og blandt gæsterne var også Kong Frederik 9.

Historien om Hanstholm Havn ved 25 års jubilæet i 1992

I anledning af Hanstholm Havns 25 års jubilæum i 1992 producerede Jens Erik Hald en 20 minutter lang film, der tager sit udgangspunkt i byggeriet af havnen i 1962. Billedfortællingen beretter om indvielsen af havnen i 1967 og de senere udvidelser frem til 25 års jubilæet. Speak ved Birthe Hald.

Togfører A.C. Svalgaards dagbog. 04.01.1916 -20.09.1954

Læs dagbogen her!

 

Nekrolog
Thisted Dagblad 20.6.1973

DØDSFALD

Anders Christian Svalgaard Togfrer og lokalhistorikerPens. togfører A.C. Svalgaard, Skolegade, Thisted, er død, 90 år gammel. Han havde været svagelig i nogen tid.

Anders Christian Svalgaard var født på Halden ved Thisted i 1882 og havde sin første plads 1902-03 hos plantør Bruhn, Nystrup Plantage. Sin militærtjeneste aftjente han ved marinen, og han deltog bl.a. i sørgemarchen ved Kong Christian IX´s bisættelse gennem Københavns gader. Han var også med, da der blev afgivet honnør for vagtskibet "Jylland" ved Kong Haakons afrejse til Norge. Efter sin tjeneste i marinen havde Svalgaard plads i Charlottenlund hos 3 forskellige købmænd, men i samme forretning. I 1907-08 arbejdede han ved anlægget af galopbanen i Ordrup Krat.

Så vendte Svalgaard tilbage til sin fødeby og blev ekstraarbejder ved Thisted-Fjerritslebanen fra 1908. I 1910 blev han fast ansat og avancerede efterhånden i graderne fra portør til togbetjent og togfører, som han blev i 1932. Han blev pensioneret i midten af 1950erne.

A.C. Svalgaard var navnlig kendt for sin store historiske interesse og havde blandt andet gjort det grundlæggende arbejde ved Byhistorisk Arkiv i Thisted. Han sad i Historisk Samfunds bestyrelse, havde skrevet en lang række bidrag til Historisk Årbog, en mængde historiske artikler i bladene, og han var en flittig leverandør af lejlighedssange. Han havde forfattet en del slægtsbeskrivelser herhjemme og i udlandet og hjalp blandt andet gennem denne virksomhed en tysk familie, der var kommet i vanskeligheder, efter at Hitler havde taget magten.

A.C. Svalgaard havde gennem mange år indsamlet folkeminder, der blev sendt til Dansk Folkemindesamling. Fra tid til anden havde Svalgaard optrådt som foredragsholder ud far sin store historiske viden. Han var æresmedlem i marineforeningen og hos forsvarsbrødrene.

A.C. Svalgaard overleves af hustruen og fire børn.

Et portræt af Anders Præstgaard, der som toårig kom til Hansted i 1902.

Arkæolog Jens-Henrik Bech orienterer om opbygningen af en ny oldtidsudstilling på Thisted Museum.

Bagermester Carl Christensen fortæller om tiden som bager i Nørregade i Thisted.

Viljen til Thy

En film af Jørgen Vestergaard, 58 min.
Produceret af Forlaget Knakken. 2007

Klitmøller

 

Kvinderne bag fiskerne

Emma Madsen og Grethe Harbo Jensen fortæller i denne lille video om livet som fiskerkoner i Klitmøller i 1960´erne.
Kvinder bag fiskerne

Fiskeri fra Klitmøller med kroge

Jens Olsen Krogh, Thorkild Hansen og Peder Grønkjær fortæller om fiskeriet med kroge og demonstrerer
hvordan det gik til ...

Knud Mortensen var Klitmøllers lokalhistoriker

Nu afdøde fhv. isenkræmmer Knud Mortensen var om nogen den person, der vidste mere om Klitmøllers historie
end nogen anden. Gennem et langt liv indsamlede han historisk kildemateriale, som arkivet har omsat til en
særlig website, hvor man blandt andet kan finde oplysninger om de enkelte ejendommes historie. Klik på billedet for at se mere ..

Klitmoellersite

Eksempler på dialekt og optræden af skuespiller Carl Nielsen

Oplæsning: "A howe godt" af Johan Skjoldborg

Oplæsning: "Bedemandsremsen" (af digteren Jens Kirks mor)

Oplæsning: "En gebommerlig Gild" af Johannes V. Kirk

Oplæsning: "Mi bette dreng" af J.P. Jacobsen

Oplæsning: "Nae i æ Thue" af Jens Kirke

Revysang: "Valgkandidaten" af Hans Bakgaard. Musik Aksel Hindbjerg. Fra sommerrethyen

Dialog: "A dejns awwskejnsgilld" af Anton Berntsen 

Skuespilleren Carl Nielsen beretter om sin barndom på Koldbygaard

Hans Bakgaard

Vagt ved havet (1965)

Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig flyvevåbnets redningshelikopter i aktion. Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm havn. Instruktøren Jørgen Vestergaard har valgt at optage om vinteren, hvor naturen udfolder sin mørke og barske side. 
22 min. Manuskript, klipning og instruktion: Jørgen Vestergaard. Kamera: Lennart Steen. Produceret for Statens Filmcentral.

Havnen 1970

Dette er først og fremmest en dokumentarisk fremstilling af de tekniske og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med bygningen af havnen i 1960´erne
20. min. Produktion: Ib Dam film A/S for Labroratoriet for Havnebygning med støtte fra Hanstholmkonsortiet. Instruktion: Flemming la Cour. Fotografer: Frank Paulsen, M. Schacke-Møller, Jeppe Jeppesen og Per Bressendorf.

 

Hanstholm - historien om en havn (2007)

Jørgen Vestergaards kommentar: - med denne film vender jeg tilbage til nogle motiver, der har optaget mig fra min tidligste start i filmbranchen. I 1959 var jeg flyttet fra Thy til København, men da jeg ville tegne et filmisk billede af det gamle fattige og forsømte Hansted, før det nye havnebyggeri forandrede alting, tog jeg afsted med nogle ruller s/h 16 mm film og en interesseret amatørfotograf. Det var stumfilm, lyden skulle komme senere, når jeg havde klippet de bedste optagelser sammen, men ingen ville støtte færdiggørelsen. Med "Vagt ved havet" (1965) og "Havnen" (1967) genoptog jeg min fascination af Hanstholm, og nu var der både økonomi og professionelt greb om tingene.
Hanstholm - historien om en havn blev produceret i anledning af Hanstholm Havns 40 års jubilæum. 
30. min. Manus og instruktion: Jørgen Vestergaard. Fotograd: Orla Nielsen. Lyd: Erik Olsen. Klip: Henrik Jørgensen. Produktion: JV Film og TV med støtte fra Thisted Kommune, Hanstholm Hvan og Hanstholm Havnefortum, Sparekassen Thy.

 

 

Se film om Hanstholm

_________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanstholm - historien om en havn

(2007)

Filminstruktør Jørgen Vestergaards kommentar: - Med denne film vender jeg tilbage til nogle motiver, der har optaget mig fra min tidligste start i filmbranchen. I 1959 var jeg flyttet fra Thy til København, men da jeg ville tegne et filmisk billede af det gamle fattige og forsømte Hansted, før det nye havnebyggeri forandrede alting, tog jeg afsted med nogle ruller sort/hvid 16mm film og en interesseret amatørfotograf. Det var stumfilm, lyden skulle komme senere, når jeg havde klippet de bedste optagelser sammen, men ingen ville støtte færdiggørelsen. Med ”Vagt ved havet” (65) og ”Havnen” (67) genoptog jeg min fascination af Hanstholm, og nu var der både økonomi og professionelt greb om tingene.
40 års jubilæet i dag gav mig lyst til at citere fra de gamle film og sætte dem ind i en nutidig ramme af interviews med Hanstholmfolk. Det er både saglige forklaringer og personlige udsagn. Tidl. skattechef Leif Kristensen siger det med overbevisning og varme, som jeg har ladet stå som filmens slutord: ”Jeg vil da håbe, at I forstår, at jeg elsker Hanstholm, for det gør jeg – rigtig, rigtig meget. For mig er det det bedste sted, det kan jeg godt sige.”30 min.2007
MANUS OG INSTRUKTION: Jørgen Vestergaard FOTOGRAF: Orla Nielsen,dff LYD: Erik Olsen KLIPNING: Henrik Jørgensen PRODUKTION: JV Film & TV med støtte fra Thisted Kommune, Hanstholm Havn og Hanstholm Havneforum, Sparekassen Thy. Leif Kristensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havnen (1967)

Et dokumentarisk øjebliksbillede af byen Hanstholm, hvor det besværlige havnebyggeri på optagelsestidspunktet har været mere eller mindre i gang i 50 år og nu omsider er på vej til sin delvise afslutning. Billedet af Hanstholm i 1967 er billedet af et gammelt, lukket samfund i opbrud og et nyt ufærdigt på vej. Det sættes i relief af tilbageblik på havnebyggeriets historie og på Hanstholms rolle under besættelsen som et stærkt led i tyskernes vestvold.11 min.1967
MANUSKRIPT, KLIPNING, INSTRUKTION: Jørgen Vestergaard. KAMERA: Lennart Steen. PRODUCERET for Statens Filmcentral”Med fast greb om det lokale hæver filmen sig op og får alment perspektiv. Drøm-virkelighed, tidernes skift, landets forvandling.”
Niels Jensen, Danmarks Radio, Ugens Film

Havnen 1970

Dette er først og fremmest en dokumentarisk fremstilling af de tekniske og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med bygningen af havnen i 1960´erne
20. min. Produktion: Ib Dam film A/S for Labroratoriet for Havnebygning med støtte fra Hanstholmkonsortiet. Instruktion: Flemming la Cour. Fotografer: Frank Paulsen, M. Schacke-Møller, Jeppe Jeppesen og Per Bressendorf.

 

Vagt ved havet (1965)

Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig flyvevåbnets redningshelikopter i aktion. Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm havn. Instruktøren Jørgen Vestergaard har valgt at optage om vinteren, hvor naturen udfolder sin mørke og barske side. 
22 min. Manuskript, klipning og instruktion: Jørgen Vestergaard. Kamera: Lennart Steen. Produceret for Statens Filmcentral.

Historien om Hanstholm Havn ved 25 års jubilæet i 1992

I anledning af Hanstholm Havns 25 års jubilæum i 1992 producerede Jens Erik Hald en 20 minutter lang film, der tager sit udgangspunkt i byggeriet af havnen i 1962. Billedfortællingen beretter om indvielsen af havnen i 1967 og de senere udvidelser frem til 25 års jubilæet. Speak ved Birthe Hald.


Havneindvielsen i 1967

Som ung mand tog Henning Hjorth fra Thisted sit smalfilmkamera med til de festlige dage i september 1967, da havnen i Hanstholm blev indviet. Det blev en folkefest med tusindvis af besøgende fra hele landsdelen - og blandt gæsterne var også Kong Frederik 9.


Viljen viser vej

- reklamefilm for Hanstholm Havn

Produceret i 1996 af fotograf Jens Steffensen

 

 

 

Sir William af Hanstholm

Af Flemming Skipper

 

Mange har lagt kræfter i opfyldelsen af drømmen om en havn i Hanstholm. Men det var Sir William, der bar de tungeste byrder. Verdens største kran. Mindre kunne ikke gøre det, da havnebyggerne ved Helshage skulle tage de afgørende livtag med havet. En 27 meter høj bredskuldret jætte, der selv vejede 900 tons og i de stærke arme kunne løfte 600 tons og vel at mærke holde denne vægt helt i ro og i strakt arm, indtil havbunden var klargjort og den enorme sænkekasse forsigtigt anbragt på sin blivende plads. Den kunne klare bølgekraft på op til 200 tons uden at lade sig anfægte af det. Prisen for en sådan kæmpe var fem millioner kroner. Det er 57 millioner i nutidskroner.
Historien om verdens største kran fortælles i det andet bind om Hanstholms historie, der udkommer 4. november. ’Drømmen om en havn’ var titlen på det første bind fra 2013. Det sluttede omkring 1960 med havnelovens vedtagelse og begyndelsen på havnebyggeriet.
I den nye bog er det ’Drøm og virkelighed’, som forfatterne Knud Holch Andersen, Mie Buus og Flemming Skipper beretter om på mere end 400 sider og med 300 illustrationer. Det er Hanstholm skrevet ind i den store historie om vækst og krise i et Danmark i forandring. Hanstholmen rummer det 20. århundredes udviklingshistorie med voldsomme forandringer over blot tre generationer.
Jætten, verdens største kran, var af skotsk afstamning, bygget af et firma i Glasgow, Sir William Arrol & Co. Limited i samråd med det konsortium af ingeniørvirksomheder, der havde ansvaret for havnebyggeriet. Den kom derfor naturligt nok til at gå under navnet Sir William. En kran af disse dimensioner lader sig ikke uden videre transportere over længere afstande. Sir William ankom til Aalborg Havn i enkeltdele på op til de 25 tons, der var maksimum for havnekranens løfteevne. Delene blev så fragtet til byggepladsen ved Helshage på lastbiler. Skotske teknikere mødte op i Hanstholm i vinteren 1964 for at færdigmontere kranen og prøvekøre hele anlægget.
Så var Sir William klar til at trække i arbejdstøjet, men kranen kom til at døje med et par uheld, der betød, at det først var i april 1965, den for alvor viste, hvad den duede til. Men derefter arbejdede Sir William støt og roligt, når det var ’kassevejr’ og byggede efterhånden hele den østre ydermole op. Da kranen var færdig med det, blev den ved en meget kompliceret manøvre i sommeren1968 flyttet ind over havneområdet, der nu for længst var taget i brug, og over til den vestre ydermole, som den derefter gik i gang med. Med udgangen af 1970 kunne Sir William melde ’færdigt arbejde’.
’Drøm og virkelighed’ er en generationshistorie med de mange unge familier, der etablerer sig i Hanstholm i løbet af 1960erne og de udfordringer, de møder gennem de følgende årtier. Med bl. a. en dramatisk udvikling af havfiskeriet, færgefart og kommunesammenlægning fulgt op til dag med de ambitiøse planer for en udvidelse af havnen. En fremtidsdrøm fra mellemkrigstiden forstærket af 1960ernes optimisme lever fortsat i den aktuelle udbygningsplan.
I de sidste fem år har Lokalhistorisk Arkiv foretaget en omfattende indsamling af kilder og gennemført forskning og formidling omkring Hanstholms historie gennem de sidste 100 år. Museum Thy, Museumscenter Hanstholm og mange mennesker med tilknytning til Hanstholm har deltaget i arbejdet. Levende kilder har spillet en afgørende rolle, og der er gennemført 30 interviews, der er afgivet skriftlige beretninger, og mange har hjulpet med personoplysninger og indsigt i de forskellige områder. Hanstholm Havn har været et af danmarkshistoriens største egnsudviklingsprojekter med afgørende betydning for Thy og sammen med tvillingehavnen i Hirtshals for hele Nordjylland.

Thy atter frit

Biografejer Georg Pors´12 min. lange film om befrielsesdagene i Thisted.

 

Tømmerby – Lild  1900-1970

Fortalt af Kresten Møller

 

KrestenMllerKr. Møller f. 1896, d. 1988.
Boede på fødegården Mølkjærgaard, Søndergade 74, Frøstrup. Han overtog gården efter sine forældre i 1923, og solgte den til sin søn i 1953.
Medlem af Tømmerby-Lild sogneråd i 11 år, heraf de 8 som kasserer. Sognefoged i 24 år fra 1940, virkede som lokalmedarbejder for Sparekassen Thy her i Frøstrup.

Som pensionist var han meddeler til Nationalmuseet, da de i hans erindringer fandt oplysninger, som de ikke havde andre steder.

 

Klik her for at læse erindringerne om Tømmerby-Lild

 

 

Lokalhistoriske bøger - digitaliseret

Klik på billederne for at downloade pdf-filer

Drommen om en havn forside

Hvor vejene mdes forside 

 

hedevigsdagbog RumiThy-1

 

Torvene Koebstad1

Thylejren del1 THISTED KBSTAD 2 copy Del2 THISTED KBSTAD 2 copy THISTED KØBSTAD 3

forsidefjernvarme detrenevandforside  500quizforside  hvornaarvardetforside

Pop og Pigtraad om mere end 200 musikere og 65 orkestre fra popmusikkens guldalder i Thy Paperback

Thisted Havn 1 

Handbog for Vagekoner forside Besttelsesestiden i Vorupr 1

 

 

 

 

 

 

Dengang Norge blev til Norge

- og dengang Thykysten spillede en vigtig rolle for det norske folks overlevelse.

NordenI år er det 200 år siden Norge løsrev sig fra sit tilhørsforhold til Danmark og fik sin egen demokratiske forfatning. Een af de første af slagsen i Europa. I den anledning har Foreningen Norden i Skien taget initiativ til at udgive en bog, der fortæller om, hvorledes der så ud i Norden, da Norge "blev født". Og udgangspunktet har været et historisk tidsbillede af venskabsbyerne Uddevalla, Skien og Thisted.
Bogen kan hentes her som pdf.

 

 

 

 

Om Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune


SLA - Sammenslutningen af Lokalhistoriske arkiver bragte i maj 2016 et portræt af arkivet i bladet Omslaget. Læs artiklen her!

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetager den samlede lokalhistoriske indsats i Thisted Kommune, men delt i to afdelinger i Thisted og Hurup. De to afdelinger under Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune har til opgave at pleje det lokalhistoriske arbejde i hver deres geografiske område. Thisted afdelingen med base i J.P. Jacobsens Hus har til opgave at dække den nordlige del af kommunen, medens Hurup afdelingen har til opgave at dække den sydlige del af kommunen.

Dkningsomrde LokalhistoriLokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune varetager også en funktion som et særligt paragraf 7 arkiv, hvilket betyder, at de kommunale arkivalier ikke længere afleveres til det statslige arkivvæsen, men til Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.
Hvorledes arkivet systematisk registrerer arkivalierne fremgår af denne oversigt!
Hurup afdelingen fokuserer på sognene markeret med blåt. Thisted afdelingen fokuserer på sognene markeret med hvidt.
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, Thisted afd. bor i J.P. Jacobsens fødehjem på J.P. Jacobsens Plads nr. 8.

Foreningsarkiver

En lang række foreninger har afleveret deres gamle forhandlingsprotokoller, kassebøger, medlemslister, scrapbøger m.m. til arkivet, der opbevarer arkiverne for eftertiden. Medlemmerne kan til enhver tid komme og studere foreningens historie - og samtidig kan andre også have glæde af de oplysninger, der ligger gemt i foreningsarkivet.
Netop foreningerne har haft afgørende betydning for egnens udvikling. I deres arkiver finder vi oplysninger om tidligere tiders græsrodsbevægelser i referaterne fra f.eks. andelsmejeriets, sygekassens og partiforeningens generalforsamling. Foreningsarkivet afspejler ofte mere end noget andet tidens strømninger og holdningsændringer, der er vigtige at kortlægge for at kunne forstå samfundsudviklingen.
Gennem kampagner er der gjort en særlig indsats for at indsamle lokale arkiver og en lang række foreninger har benyttet sig af tilbuddet.

Virksomhedsarkiver

Også i virksomhedsarkiverne er der vigtigt stof at hente om den lokale historie. Det gælder, hvad enten virksomheden er en fabrik, en købmandsforretning eller en håndværksmester.

Arkiver fra private

Om hvert eneste menneske kan der »opstå« et arkiv af personlige papirer: dåbsattest, soldaterpapirer, ansættelsespapirer, breve, scrapbøger, erindringer og lignende, der er med til at tegne et billede af det enkelte menneske – og dermed det omgivende samfund. Lokalhistorisk Arkiv har gennem årene modtaget værdifulde private arkiver og er til stadighed interesseret i afleveringer fra private.

Lokale bøger og aviser

Biblioteket har gennem årene samlet bøger og andet trykt materiale, der vedrører egnen i fortid og nutid, så brugerne kan være sikre på at finde al relevant materiale fra egnen. Denne samling kan benyttes på Lokalhistorisk Arkiv.
På Lokalhistorisk Arkiv fortages en daglig registrering af lokalstoffet i Thisted Dagblad. Registreringen omfatter både personer og emner.
Men også de ældre aviser er helt eller delvist registeret efter emner og personer.

Gammel billede af J.P. Jacobsens HusFotografier og film

I de sidste hundrede år har fotografiet hjulpet os til en sikker fornemmelse af forandringer i vore omgivelser. Og siden 20'erne har filmen været et supplement til det faste billede.

Lokalhistorisk Arkiv råder over en omfattende samling af fotografier og film. Fotosamlingen vokser støt, dels gennem gaver fra privatpersoner og foreninger - og arkivets egne affotograferinger af de fotografier, som vi låner.
Billedsamlingen dækker hele kommunen og er registreret på en sådan måde, at det via et index er muligt at søge både på emner og personer.
Samlingen af film er digitaliseret.

Det kommunale arkiv

Thisted Rådstuearkiv og de gamle sognekommuners arkiver er for de ældste deles vedkommende afleveret til Landsarkivet i Viborg.

Af hensyn til privatlivets fred er alle offentlige arkiver ikke tilgængelige før 50 år efter deres oprindelsestidspunkt. For særligt følsomme oplysninger gælder det, at arkivalierne skal være 80 år gamle, før de er tilgængelige for udenforstående.
Men en del arkivalier, f.eks. vedrørende ejendomme, planforhold og lignende er tilgængelige for offentligheden i det omfang, de har været det på tilblivelsestidspunktet.
Selv om hovedparten af de kommunale arkivalier er afleveret til Landsarkivet i Viborg, er der siden 1985 sket en sanering af Thisted Kommunes fjernarkiv, således at de ældste - og i administrativ henseende »døde« arkivalier - er opbevaret og registreret på Lokalhistorisk Arkiv, der også har udarbejdet registrant over de kommunale arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Og siden 2007 har arkivet fungeret som §7 arkiv for Thisted Kommune. Dvs. nu afleverer de kommunale forvaltninger ikke længere deres arkivalier til Statens arkiver, men til os.

Registrering

Alt materiale, der indleveres til opbevaring på Lokalhistorisk Arkiv, bliver registreret via edb, og der udarbejdes fortegnelser over indholdet i de enkelte arkiver, så de besøgende har mulighed for at finde frem til det ønskede arkivmateriale. Hvad der findes fremgår af den elektroniske registrant, der findes her på webstedet.

Læsepladser

Lokalhistorisk Arkiv har sin egne læsesale i Hurup og Thisted. Her kan alle komme, hvad enten de har et bestemt emne, de vil undersøge, eller de blot ønsker at orientere sig i arkivets samlinger. Arkivets personale vejleder de besøgende i brugen af arkivets materialer.

Da store dele af arkivet opbevares på et fjernmagasin, må man være forberedt på, at det kan tage lidt tid, inden det ønskede materiale kan benyttes.

Fra lsesalen i ThistedKopier af arkivalier af de statslige arkiver

Det kan være vanskeligt at sige, hvor langt tilbage i tiden arkivalierne på arkivet rækker, men de ældste bevarede kilder til egnens historie vil typisk kunne findes i Rigsarkivet i København og Landsarkivet i Viborg.

l landsarkiverne skal alle lokale stats- og amtslige forvaltninger - aflevere deres arkivalier - det gælder f. eks. sognepræster, dommere, politimestre, distriktstoldkamre m.v.
I Rigsarkivet opbevares alle lokale arkiver før 1559 samt centraladministrationens arkiver, heriblandt de reviderede regnskaber for lokale embedsmænd.
For at kunne hjælpe de besøgende, der ønsker viden om egnens ældre historie, samt slægtshistorikere, hvis familie har tilknytning til Thy, har arkivet købt kopier af de mest benyttede arkivalier, bl.a. folketællinger, kirkebøger, brandtaksationer, tingbøger o.s.v. Kopier erhverves dels i form af fotokopier, dels som mikrofilm til læsning i mikrofilmapparater.

Forskning og formidling

Det er et af Arkivets mål selv at bidrage til skabelsen af ny viden om byens og egnens historie ved at foretage undersøgelser af dens udvikling. Denne forskning er også helt nødvendig for at give arkivets medarbejdere den indsigt, der er nødvendig for at kunne yde de besøgende kvalificeret vejledning i brugen af samlingerne. Resultaterne af denne forskning bliver så vidt muligt publiceret som artikler, bøger og foredrag.

 

Registrering af arkivalier - forvaltninger

shapeimage 8Inden arkivalierne kan afleveres til §7-arkivet, er det nødvendigt, at de bliver registreret. Denne opgave påhviler den afleverende myndighed.

Det er dansk arkivpraksis, at alle arkivalier ordnes og registreres efter det såkaldte ’proveniensprincip’. Det vil sige, at arkivalierne skal registreres efter det system, som den afleverende myndighed har bygget arkivet op efter. Eksempler på typiske systemer er Kl-journalsystem, vejnavne, matrikelnummer, cpr-nummer eller datoorden.

Når man skal registrere arkiverne, sker det via arkivets hjemmeside.

Her inddateres en registratur for hver arkivserie i registraturformularen. Det vil sige, har man en arkivserie med KL-sager og en arkivserie bestående af personsager, skal man udfylde et registraturblad for både KL-sagerne og personsagerne.

For at logge på er det nødvendigt med et brugernavn og et password.

Send en e-mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  til arkivet og få tilsendt brugrnavn og adgangskode.

Klik her for at få adgang til databasen med inddateringsformularen

Registrering af arkivalier - institutioner

Alle kommunale institutioner og/eller organisationer, der modtager væsentlige økonomiske midler fra Thisted Kommune skal registrere deres arkiver i databasen herunder.

Adgangen til databasen kræver brugernavn og adgangskode.

Send en e-mail til arkivet - adressen er arkiv@thisted.dk og få tilsendt brugernavn og adgangskode.

Få adgang til databasen ved at klikke her!