Brandtaksationsprotokoller

Lokalhistorikeren Knud Søgaard er begyndt på at "oversætte" de lokale brandtaksationsprokoller - og dermed gøre indholdet af dem søgbar her på hjemmesiden

Brandforsikring har eksisteret siden midten af 1700-tallet. Forsikring var obligatorisk i købstæderne fra 1731, men frivillig for landbygninger.

I 1870/72 blev forsikringsselskaberne privatisererede, og der var derfor ikke længere afleveringspligt for brandforsikringsarkivalier. 

Brandtaksationer fra Thisted Købstad, 1867 kan hentes her.

 

_________________________________________________________

Brandtaksationsprotokoller fra Sydthy

Brandtaksationsprotokol Hassing Herred 1800-1825 I

Brandtaksationsprotokol Hassing Herred 1825-1857 II

Brandtaksationsprotokol Refs Herred 1800-1820

Refs Herred Brandtaxationer 1820-1846 

Refs Herred Brandtaxationer 1846-1862 I

Refs Herred Brandtaxationer 1846-1862 II

Refs Herred Brandtaxationsprotokol 1862-1870

Historisk Årbog 2015

 

Else Bisgaard: Kvinde med stemmeret

Hans Peter Kragh: Livets hårde tilskikkelser tog hun med værdighed

Hans E. Nørgaard: Mary Olesen fra Ringkøbing

Marianne Sørensen: Kvindekampens tidlige år i Thy

Knud Holch Andersen: På sporet af Hanstholm

Flemming Skipper: Hanstholm ville se med

Jens Andersen: Den forsvundne bajonet

Livija Klans-Kovalevskis: Om flygtningelivet i Danmark og Thisted 1945-51

Olaf Berg Nielsen: Vraggods fra en verdenskrig

Michael Riber Jørgensen: Snedsted Missionshus

Jimmy Munk Larsen: Strandvagt i Vorupør

Knud Jørgen Kristoffersen: Cementstøberier set med lokale briller

Charlotte Bøje H. Andersen: Digerne i kulturlandskabet

Jørgen Vestergaard: Et forsamlingshus blev skabt

Mie Buus: Udtørring af Flade Sø og Ørum Sø i 1800-tallet

Ingeborg Bidstrup Bertelsen: Første gang i jydernes land

Randi Solvang: Dobbeltbryllup i Villerslev 1912

Marianne Sørensen: Hvad skudsmålsbøgerne fortæller

Lise Lynge Dahlgaard: Spor efter antikken i Thisted

Michael Riber Jørgensen: Latterlighedens torv

Aksel Kristensen: Vejstrid i Gærup

Orla Poulsen: Børneskæbner

Jens Christian Moesgaard: Fra vikingernes Dorestad til vikingernes Thy

Jørgen Kjærgaard: Generalforsamling og beretning 2014-2015

Anne Frandsen: Lokalhistorisk litteratur 2014-2015 - et udvalg.

 

 

 Fra Kronborg Plantage til sovjetisk arbejdslejr

Et resultat af nationale modsætninger i Sovjetunionen og Hitlers offensiv mod Rusland i 1941 forskansede sig befrielsesdagene i Kronborg Plantage lidt nord for Thisted.  

Episoden blev optaget på film, som kan ses herunder

I august 1944 kom et hold georgiere til Danmark, i alt 800 mand og 400 heste. Bataljonen blev formeret som en særlig ”Aufklärungsabteilung” og blev flittigt anvendt til bevogtning af den østjyske længdebane mod jernbanesabotage. I besættelsens sidste dage endte en del af disse sovjetborgere i tyske uniformer i Thy. 

De var en del af de 12.000- 15.000 tidligere sovjetborgere i den tyske besættelseshær, der befandt sig i Danmark i slutningen af krigen, hvortil kom et mere beskedent antal ungarere og frivillige af anden national herkomst. De i alt 25.000 krigsfrivillige udgjorde næsten 24 procent af den tyske hærs samlede styrke i Danmark på dette tidspunkt. Og deres overgivelse kom ikke til at gå stille af alle steder. Den 6. maj, dagen efter kapitulationen, fandt de første lydighedsnægtelser sted blandt de sovjetiske soldater i tysk uniform. Flere steder kom det til direkte kamphandlinger, bl.a. i Ringkøbing-området. Det var frygten for at blive sendt tilbage til Sovjet, hvor de ville blive betragtet som landsforrædere, der førte til lydighedsnægtelser.  Denne problematik var jo velkendt i Danmark i disse dage, hvor man var i fuld gang med at arrestere de landsmænd, der havde iklædt sig tysk uniform.

Nægter at overgive sig

I løbet af den 6. maj blev det kendt i Thisted, at en georgisk/tysk afdeling soldater var deserteret og med fuld udrustning havde forskanset sig i Kronborg Plantage med et par danske gidsler som pant på friheden. Det var en alvorlig situation, som den lokale modstandsbevægelse næppe kunne stille meget op overfor. Langt den overvejende del af modstandsfolkene i Thy havde kun modtaget en nødtørftig instruktion i brug af våben, og georgierne var trænede soldater.

Situationen blev drøftet på møder mellem repræsentanter fra modstandsorganisationen, amtet og den tyske kommandant i Thisted, som tilbød en løsning med at sende et kompagni pålidelige tyske soldater til Kronborg for at kæmpe mod georgierne. Dette tilbud blev dog forkastet. I stedet blev overklitfoged Axel Rasmussen, Søholt, sendt til Kronborg for at forhandle med desertørerne. Axel Rasmussen havde de bedste forudsætninger for at opnå en løsning. Han var tidligere forstmand i Polen og talte sproget flydende. Og fra sin rolle som tolk for russiske soldater i tysk tjeneste havde overklitfoged Rasmussen opnået en del erfaring. 

Axel Rasmussen fik fat i georgiernes leder, som Rasmussen kalder for Albert Asba. Ramussen tilbyder ham en dansk garanti for fri rejse til den dansk-tyske grænse. De kunne også få lov til at beholde deres våben. Georgierne accepterede. De havde sådan set intet alternativ. Der blev rekvireret nogle lastbiler fra Thisted Amts Vejvæsen, og de georgiske soldater blev derefter kørt til Axel Rasmussens embedsbolig ved Søholt, hvor de blev indkvarteret i laden, indtil transporten til grænsen kunne arrangeres. Enkelte fik skaffet civilt tøj og smed den tyske uniform væk, andre rev distinktionerne af. Karakteristisk for hele situationen bar nogle af de fremmede soldater både tyske og russiske dekorationer. 

Sidst i maj forlod desertørerne Thy i selskab med overklitfoged Rasmussen og flere andre repræsentanter fra de lokale myndigheder og blev kørt til den dansk-tyske grænse ved Kruså.Hvad der skete her står hen i det uvisse. Tilsyneladende kommer de ikke over grænsen. Hele affæren i Kronborg Plantage blev optaget på en amatørfilm som kan ses på arkivthy.dk. 

KGB-arkiverne 

I årene derefter har der været spekulationer over, hvad der siden skete med Albert Asba og hans folk!  Det spørgsmål kan nu besvares. 

Da Georgien opnåede selvstændighed efter opløsningen af Sovjetunionen, blev der adgang til den sovjetiske efterretningstjenestes arkiver i Tiblisi. Her kan man finde kilderne til blandt andet Asbas historie. Det  viser sig at han hedder Appolon Grigorjevitj Antjabadze - ifølge kaptajn Ivanov, der - som officer i kontraspionageafdelingen i ”Smersj” - foretager en lang række afhøringer i efteråret 1945 af den tidligere løjtnant i den tyske hær. 

Antjabadze blev født i 1925 i en lille georgisk landsby. Han er gift og far til en datter på fem år. I oktober 1940 blev han indkaldt som menig soldat i den Røde Hær. Som sådan blev han taget til fange af en tysk panservognsafdeling efter en træfning 7. juli 1941. I forhøret beretter Antjabadze om sin kummerlige tilværelse i forskellige tyske krigsfangelejre i Polen. Den hårde tilværelse som krigsfange motiverede ham til at melde sig til tysk krigstjeneste. I maj 1943 blev han sendt til Frankrig blandt andet for at bekæmpe partisaner. Den georgiske desertør stiger langsomt i graderne. Da han sammen med andre landsmænd bliver overført til tjeneste i Danmark i slutningen af 1944, havde han rang af løjtnant og stod i spidsen for et kompagni, der blev sat til at bevogte jernbanestrækninger i Østjylland mod angreb fra danske modstandsfolk. Men hvad foretog georgierne sig i Danmark?

-  Under opholdet i Arden blev jeg bekendt med en dansker, som arbejdede for modstandsbevægelsen, der var en skov i nærheden og englænderne nedkastede alle mulige former for ammunition og våben, og de blev nedkastet i det område, hvor min bataljon var dislokeret, men jeg slog med overlæg først alarm i kompagniet efter at danskerne havde skaffet alt af vejen, fortalte Antjabadze under forhøret og fortsatte:

-  Og det var også tilfældet den 15. marts, hvor englænderne med faldskærm nedkastede håndgranater, rifler og pistoler af forskellige kalibre, og jeg vækkede kompagniet og samlede alt det nedkastede op og overgav noget af det til den tyske enhed, men gravede resten af våbnene ned og jeg overgav dem senere til den danske modstandsbevægelse. 

Under jorden

I foråret 1945 opholdt Antjabadze sig som chef for et kompagni af den frivillige legion i omegnen af Thisted, hvor de byggede forsvarsværker ved kysten. 

- Den 27. marts rømmede jeg fra mit kompagni, tog flere af de yngre officerer af mit mandskab med og gik i hemmelighed bort fra tyskerne, vi trængte langt ind i landet, hvor jeg trådte i forbindelse med ledelsen af Danmarks frihedsbevægelse. Vi fik alle udleveret danske identitetspapirer, civilt tøj, og jeg indgik sammen med min gruppe frem til de tyske troppers kapitulation i den danske frihedsbevægelse og beskæftigede mig med at sprænge broer i luften o. lign., dvs. jeg kæmpede nu allerede mod tyskerne sammen med danskerne. Da så de tyske tropper overgav sig endegyldigt blev jeg sammen med de øvrige sovjetiske statsborgere den 19. august sendt fra Danmark over på de sovjetiske troppers side til lejr no. 208 og jeg opholdt mig i denne lejr ind til min arrestation i september, fortalte Antjabadze under afhøringen.

Da sagen mod Antjabadze kommer for en domstol i november 1945 erkender han sig skyldig i landsforræderi - og han idømmes 10 års frihedsberøvelse i en arbejds- og forbedringslejr. 

 

Befrielsen af Thy 1945

Se en lille film om hvorledes der gik for sig, da Thy blev befriet for den tyske Besættelse for 75 år siden:

 

Ålestem ved Taabel

Herunder er et filmklip, hvor fiskerne Jens Madsen og Karl Ejner Løsgstrup "høster" 900 kg. ål i deres ruser, der stod ved Kastet Å ved stemmet nord for broen over åen.
Jens Chr. Jensen fra Vestervig står bag kameraet.

 

Thisted Dagblad, den 24. april 1971:

Aktivisterne dømtes for
husfredskrænkelse

Deres reaktion:
- De sang "Danmark for folket"

Tretten af de fjorten tiltalte i Hjardemaal sagen blev ved domsmandsretten i Thisted i går idømt 25 dagbøder á 20 kr. for husfredskrænkelse. Den fjortende, en 30-årig filmarbejder, der endvidere var tiltalt for vold mod en betjent idømtes 35 dagbøder á 20 kr. De ti dagbøder fik han for vold mod betjenten, fremgår det af dommens præmisser. De dømte skal betale 7.000 kr. i salæg til advokat Jørgen Jacobsen.
Dommen blev givet med én stemmes dissens. Den dissentierende ville have de tretten idømt fjorten dages hæfte og filmarbejderen 20 dages hæfte.
I en kommentar til Thisted Dagblad efter dommen sagde anklagemyndighedens repræsentant, politimester J. Bodenhoff, at der er mulighed for, at anklagemyndigheden vil anke dommen, men bestemmelse herom træffes af statsadvokaten i Aalborg.

Jacobsen lutter smil
Forsvareren, advokat Jørgen Jacobsen var lutter smil efter domsafsigelsen.
- Jeg er tilfreds med dommen. Jeg synes, det var en fortræffelig afgørelse. Jeg vil råde mine klienter til at modtage dommen, men det må de selvfølgelig afgøre, når vi får talt om afgørelsen. Jørgen Jacobsen udbad sig da også betænkningstid med hensyn til appel for at holde muligheden åben.
Ved en uformel sammenkomst efter domsafsigelsen samledes kirkebesætterne og forsvareren til en stille pilsner, og man sang
"Danmark for folket".

31. august 1970. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Generationssammenstød. Kultursammenstød. Det gamle versus det ny samfund. Der var ikke den store forståelse, da en af de unge fra Thy-lejren mødte op foran den besatte kirke  i Hjardemål for at forklare sig. Budskabet var, at lejren ikke havde andel i besættelsen. Det gik ikke ind i den lokale befolkning.  De var ret så afvisende i denne udlægning - kom aktivisterne da ikke fra den selvsamme lejr? 

Foto: Tage Jensen

Må kunne skabe præcedens
Tre af de dømte sagde, at dommen må kunne skabe præcedens:
- Det mest glædelige og positive ved dommen er efter vor opfattelse, at vore motiver til aktionen synes at have påvirket rettens medlemmer og dermed dommens udfald. Vore motiver er altså gået forud for de juridiske aspekter. Vi tror, at der er forståelse for vor aktion. Det har vist sig i de samtaler, vi ar haft med repræsentanter for den lokale befolkning. Desværre lever vi som i båse med manglende kommunikation, og en bedre kommunikation vil kunne skabe bedre forståelse for alle parter.
Pabe + esa

Thisted Dagblad, den 1. september 1970:

De ved ikke, hvad de gør!

Den berømmede og berygtede Frøstruplejr er i opløsning , og en part af de mangeartede lejrdeltagere ser det i afslutningens dage som et mål at blive "smidt ud". Denne part opnåede forleden flertal for at yde modstand mod politiet, da det kom for at søge hash-forhandlere, og i sejrsrus fortsatte de i går til Hjardemaal Kirke med det ene formål at skabe opmærksomhed omkring sig selv.
Mon de har gjort sig klart, at egnens befolkning ville være endnu hurtigere til at angribe dem for deres selvtægt end lovens håndhævere?
Nu endte hele balladen hurtigt med, at politiet fik fredsbryderne ned fra tårn og loft, og det skal huskes, at de ynkeligt måtte bede om politibeskyttelse, før de vovede sig frem. Tusinder omkring dem har undt dem de tørre tærsk, som folk fra Hjardemaal Sogn var parat til at give dem, men det var en lykkelig udgang, at politiet overtog sagen i tide. De unge kunne have fortjent adskilligt, men det er ikke sådan, man skal regne. I en situation som i går i Hjardemaal er det værre at slå end at blive slået.
Det burde være husket også ved Frøstruplejren i aftes. Det skal huskes i de kommende døgn!
Alle vil forstå følelserne i den skare, der i går gik til angreb ved Hjardemaal Kirke, men det var sognepræsten, pastor Meng Sørensen, der havde ret. Kirkens værn må ske på lovens grund, og når menigheden samles til næste gudstjeneste, har den kun at tilgive de tåber, der smudsede kirken til. Landets lov angiver, at ingen må tage sig selv til rette, og kirkens lov er, at man skal tilgive dem, der ikke forstår det onde, de gør.

31. august 1970. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Efter konfrontationen mellem "besættere" og "befriere" ved lemmen op til kirketårnet. Til højre Bent Christensen. Situationen er anpændt.

Foto: Tage Jensen


F-n

Dagbladet Politiken juli 1970:

Sommerlejren i Thy:
Vi er blevet de
nye sigøjnere

Selv de bortløbne høns anmeldes til politiet
Kriminalpolitiet i Thisted er ved at drukne i arbejde. Anmeldelser strømmer ind om stort og småt, der er forsvundet. Ingen siger det ligeud, men der kastes skrå øjekast til den store lejr ved Frøstrup, hvor de langhårede går og tror, de kan lave det ny samfund.

I sommerlejren læser man ikke aviser hver dag, men har dog bemærket, at lokale blade kører en mistænkeliggørelses-linje, fortæller Bodil Møbjerg, Det ny Samfund.
”Vi har overtaget sigøjnernes rolle”, siger hun.
”Alle tyverier anmeldes, forsvundne dametasker med 43 kr. og bortløbne høns, for nu er der nogen at skyde skylden på”.
”Vi mærker ikke meget til det her i lejren. Selvfølgelig har vi også småtyverier –bortset altså fra det store af lejrkassen med 15.000 kr. – men det skal vi nok klare. Der er jo tyverier alle vegne, for der vil altid være nogen, som synes det er lettere at tage penge end at tjene dem selv. Men tit har vi været ude for, at en kom styrtende og meldte sine penge stjålne, og så lidt efter kom der en ærlig sjæl med en pung, der bare var tabt”.

Ikke engle
Bodil Møbjerg tror ikke, at sommerlejren kun er beboet af engle.
”Men fornylig skete indbrud hos to læger i byen og straks skrev man, at der formentlig var tale om narkotika, selv om ingen vidste det. Det er en klar mistænkeliggørelse af os. Det er muligt, at det var nogen fra lejren, men det er også muligt, at det var nogen fra Thisted, eller et helt tredje sted. Men tyverier er ikke noget problem for os her, jeg har snarere indtrykket af, at det er et problem for alle andre. Bortset fra tyveriet af lejrkassen har vi ikke engang talt om tyverier ved fællesmøderne”.
Et problem i sommerlejren er ifølge Bodil Møbjerg, at folk rejser for hurtigt, og at mange ikke er interesseret i at deltage i aktiviteter, fordi de holder fast ved den traditionelle dase-ferie.
”Og så er det i øvrigt koldt her, især om aftenen, men vi har hørt, at vejret skulle blive bedre i august”.

Dagbladet Information august 1970

Turisterne

af Niels Ufer


”Dette med ”turisterne” var et problem, som fra allerførste dag optog lejren og blev det næsten faste punkt på fællesmødernes dagsorden. Mens tallet af turister på hverdage – de blev en fredag optalt til 1260 – var overkommeligt, følte mange efterhånden, at det gik for vidt om søndagen. Efter en søndag med et anslået turisttal på 4000, påpegede en taler, at det var lige tåbeligt nok, at der var dobbelt så mange turister som indbyggere, ja, at det betød, at der stod to turister og gloede på ham personligt. Han foreslog derfor, at man lukkede lejren totalt af for de fremmede. Dette fik Anette fra kollektivet Nordkrog til at holde den måske bedste tale, som blev hørt under fællesmøderne. Hun læste op af en af de mange målsætningserklæringer, der var blevet fremsat af Henning Prins førlejrens start. Citatet stammer fra Ekstra Bladet: ”Vi vil have, at folk skal møde hinanden og holde op med at være bange”.
”Er vi ved at blive bange?”, spurgte Anette og fastholdt i den grad forsamlingen på disse idealer, at der ikke i mindst en uge var nogen, som rejste spørgsmålet om turisterne.
Men efter den tredje turist-søndag, hvor hovedvej A 11 endnu en gang var totalt blokeret og fem, måske seks tusinde turister havde oversvømmet lejren, og næsten voyeuristisk beskuet det par hundrede lejr-indbyggere, der ikke var taget til stranden, vedtog et fællesmøde, at nu måtte man lukke lejren, i hvert i en uge som et eksperiment”.

Dagbladet information august 1970:

Fiskerne

AF Niels Ufer


”På grund af Thy-lejrens nære tilknytning til Hanstholm-fiskerne, som fra første dag havde været trofaste gæster i Heste-Klaus´ øl-telt, var det naturligt at lade en fisker foretage den officielle indvielse den morgen, det nybyggede supermarked stod færdigt. Det skete ved 7-tiden, efter at et arbejdshold hele natten havde knoklet for at flytte varerne fra den gamle købmandsbutik over i nybygningen.
Til stede var foruden arbejdsholdet Hanstholm-fiskerne Daffy og Frede, g da Daffy var bedst skåret for tungebåndet, blev det ham, der fik lov til at klippe snoren over. Han tog imod denne indbydelse til trods for nattens anstrengelser hos Heste-Klaus og blev udstyret med en tromme. I spidsen for en procession, der i øvrigt bestod af en violinspiller og Frede samt arbejdsholdet, marcherede han derpå til sagte trommehvirvler og marseillaisen ind gennem forretningen. Højtideligt bad han Frede foretage det første indkøb. Frede kastede en plovmand på bordet og købte en kasse øl, som han – stadig i marchtempo – hejsede op på skulderen og vandrede videre med ud af butikkens udgangsdør. Her bevirkede den almene tilstand efter mange timers øl-drikning samt måske en vis sans for dramatiske effekter, at Frede snublede og tabte hele kassen op ad forretningens dørstolpe, hvorfra øllet fra en snes flasker løb ud på jorden.
Alle var enige om, at mere heldigt kunne en dåb ikke forløbe, og man satte sig i en hyggelig rundkreds, hvor Daffy underholdt med historier, mens der blev serveret kaffe og resten af indholdet i den tabte kasse.
Skønt lejren ligger 25 kilometer fra Hanstholm, ankommer dagligt en mængde fiskere, hvis fribyggeragtige syn på tingene har vist sig at matche i overraskende grad med forholdene i lejren. I mange henseender er f. eks. fiskernes arbejdsmetoder tiltalende: de tager ud i fire dage på Vesterhavet og træller for at fylde garnene. Når de vender hjem, kan de være heldige at medbringe flere, ja, mange tusinde kroner. Der skal nok findes nogle, som herefter straks står til søs igen, men vanen for det store antal, vi mødte, var i hvert fald en anden. Nemlig at gå i land og leve - godt - indtil det var nødvendigt at stå til søs igen.
Faktisk er forholdet mellem ”de beskidte langhårede” og fiskerne så godt, at det må have været en sælsom overraskelse for et mindretal, der er vant til at betragte sig selv som isolerede i forholdet til det øvrige samfund. Ikke desto mindre imødeså man i lejren med en vis bekymring den fiskeri-konflikt, som der er blevet talt så meget om. Var den kommet, havde der næppe været tvivl om, at fiskerne ikke alene fra Hanstholm, men også fra Skagen og Hirtshals ville have taget midlertidigt ophold i lejren – og så ville tallet nok have været større, end lejren kunne absorbere”.

8. juli 1970. Der er stil over modtagelsen af lejrdeltagere og bilende gæster udefra, der skal ind og se på alt det, der dag efter dag skrives om i både lokale og landsdækkende aviser. Nogle af de store aviser har endog faste reportere i Thy-lejren (Frøstrup-lejren). TV følger også godt med. Det var godt stof med bred appel - til de forargede og til dem, der vil ruske lidt op i det gamle samfund med sjov tobak, alternativ livsstil, musik og (fri) kærlighed.

Dagbladet Information august 1970:

Det revolutionære
supermarked

Af Niels Ufer

John fik lyst til at bygge et supermarked. Det havde længe irriteret ham og andre i sommerlejren, at de to, måske tre tusinde indbyggere hver morgen (ved 10-tiden) måtte stå i lange køer for at få et rundstykke og morgenmælken. Og den købmandsbutik, der var indrettet i et hjørne af den halvt nedbrændte gård, som foreningen Det ny Samfund havde købt af Leo Kari, kunne med en daglig omsætning på 15.000 kr. slet ikke følge med. Seks-syv mennesker i rollerne som ekspedienter blev stressede af at rende rundt og falde over hinandens ben bag disken. Og mange mennesker opgav simpelthen at købe ind i lejren, fordi der altid var for meget tryk på. De, som havde biler, kunne køre den syv kilometer lange tur til Frøstrup for at gå i Brugsen, til Spar-købmanden eller hos Købmand Jensen - men kun de færreste i sommerlejren har biler.
John, der er TV-fotograf, havde den fordel, at han også kunne stable nogle penge på benene. Han havde netop vundet en præmie for en kortfilm, så derfor kunne han tillade sig at bestille varer hos Thisteds tømrerkonge, en solid borger, der viste sig at være en flink fyr, man kunne være på fornavn med. Han hedder Otto. Han dels solgte, dels forærede John tilstrækkeligt med tømmer til at projektet kunne starte. Og blive realiseret på tre dage. Pris: fem-seks tusinde kroner. Det sjove ved den historie er naturligvis først og fremmest, at man kan lave et supermarked med 140 kvadratmeter butiksplads på tre dage. Dernæst at det kan gøres for så få penge - der med lejrens omsætning vil kunne afdrages på få uger. Alene disse talmæssige succes´er er perspektivrige: Tænk hvis f.eks. en gruppe aktivister opstiller en børnehave i en weekend og præsenterer myndighederne og offentligheden for en fuldt færdig institution!
Mange mennesker, som ankommer til lejren, stiller i begyndelsen ret bastante spørgsmål i retning af: ”Hvad er Det ny Samfunds program”? I løbet af kort tid finder de ud af, at et sådant program ikke eksisterer, og at der snarere er tale om forskellige idéer, som ikke kan nedfældes på et stykke papir, al den stund der næppe findes en papirkvalitet, der er så solid, at den kan bære så
store modsigelser uden at briste. Eller også har man dannet sig et eller andet fikst billede af det ny samfund og bestræber sig på at påvise, at ”det nye samfund jo i virkeligheden er en lille model af det gamle”. Det skete eksempelvis for forfatteren Peter Ronild, hvis polemik med lejrens indbyggere i det par dage, han var der, på forhånd var dømt til det rene skænderi og frembringelse af dårlige vibrationer. I mere vid forstand er alle, der møder med fasttømrede teorier, dømt til skuffelse. Og det er måske her, vi kan være inde ved kernen i en lejr som Thy-lejren.
Åbenheden er normen. Går man sig en aftentur, kan man ikke undgå at blive inviteret på en chillum her, en bajer der, en kop the hist og en pandekage pist. Man behøver ikke engang en tromme, men bare en bordplade eller et stykke brænde for at kunne hamre med på en af de mange monotone, men til tider fantastisk vibrerende aftenkoncerter rundt om bålene i den kolde aftenluft. Om dagen kan man enten lege yogi og kontemplere eller også tømme skraldebøtter, hente brænde bygge hus, opbygge læhegn, flytte rundt på teltene, stå i butik, lave mad, sælge radiser, brød, fisk, is, saftevand eller sæbeboble-dimser. Man kan diskutere, elske, gå tur - eller spørge turisterne om de vil støtte lejren med en femmer.

 

Dagbladet Information august 1970:

Ideerne
bag Thylejren

Af Leif Varmark

Datering: 03.07.1970

3. juli 1970. Før den "officielle" åbning af Thy-lejren (Frøstrup-lejren). To af "lederne" - organisatorerne - Henning Prins og Leo Jespersgaard. Inde i teltet ses Mariann Brandt og Kirsten Amby(2 Thisted-piger). Det ny Samfund havde købt "Trægården" og 40 tdr. land jord på initiativ af Leif Varmark og Henning Prins. De inddrog arkitekten Leo Jespersgaard i forberedelsen, og de tre kom til at udgøre lejrens daglige ledelse under den mindre smigrende betegnelse "juntaen". Da Thy-lejren gav muligheder for at eksperimentere med nye ledelsesformer, var der store forventninger til, at det daglige fællesmøde kunne fungere som et slags demokratisk forum. Det kom imidlertid ikke altid til at holde stik. Her er alt ny nu fryd og gammen - dagen før det går løs og den store invasion  . . .

Foto: Tage Jensen


Der har været en del uenighed, for ikke at sige mytedannelse, om meningen med Det ny Samfunds Sommerlejr. Er den et farligt politisk eksperiment i hippie-forklædning, en totalt udflippet foranstaltning eller blot en lidt avanceret campingplads, hvor beboerne selv skal fjerne deres affald?
Og arrangørerne, folkene bag? Er det nogle smarte fyre, som forsøger at skaffe sig lidt ”image” og lidt mønt under dække af ungdomsoprøret, er de dygtige, revolutionære politikere eller blot en samling småskøre eksistenser, som prøver at få det en smule skægt for sig selv og andre?
Det er ikke muligt at beskrive intentionerne bag sommerfestivalen. Hver mand møder op med sine ideer og visioner, og betegnelsen ”Det ny Samfund” er så vidtspændende og fantasibefordrende, at den næppe kan samles til nogen fast ”ideologi” eller ”strategi”. Jeg vil derfor forklare mine intentioner og min hensigt med at ødelægge tre måneder af mit helbred til
at forberede sommerfestivalen:


Indadtil: At få miljøets medlemmer til at fungere bedre sammen gennem praktisk arbejde
og ved fælles løsning af fælles problemer. ¤ At lære anderledes tænkende personer og
grupper at kende, at lære at acceptere indbyrdes forskelligheder og udvikle gensidig tolerance.
Afvikling af frustrationer. ¤ At eksperimentere og udvikle nye strukturer og nye former for
kommunikation. ¤ At lære at fungere i kaos eller i spontant opståede situationer. ¤ At blive vant
til at handle under skiftende vilkår og klare uforudsete episoder uden paranoia. ¤ Udvikling af
nye aktive folk, som kan handle selvstændigt og konstruktivt, som kan tage fornødne initiativer
og som kan skaffe sig fornødent overblik og kendskab til miljøets administrative og politiske
muligheder. ”Kadrer”. ¤ At motivere til større teoretisk og historisk interesse.


Udadtil: At bryde igennem de venstreorienteredes traditionelle isolering. Afvikle karakteren
af ”enklave” i det bestående borgerlige samfund. ¤ At vise gennem et praktisk fungerende
eksempel, at vi er en gruppe af flinke, dygtige, intelligente og hyggelige mennesker, som intet
har at gøre med det billede, massemedierne har skabt af os. ¤ At smugle en masse nye idéer,
tanker og visioner ud til folk ved hjælp af det nye presse-image. ¤ At statuere et eksempel: Vi
er mange og kræver at blive respekteret. ¤ At drage nært beslægtede grupper og personer ind
i miljøet og turne dem på, dvs. indgyde folk politisk mod og gøre dem længselsfulde efter at gå
i aktion for at skaffe sig indflydelse over eget arbejde og egen hverdag. ¤ At vise at enhver
form for strissere, herunder psykostrissere, er overflødige i et demokratisk land.

Dagbladet B.T. juli 1970:

Nysgerrige thyboer kigger
hippier - måtte betale
efter hvor store biler er

THISTED – B.T.: Ikke engang kongeskibets besøg i Thisted kunne konkurrere med den
lokale interesse for Det ny Samfunds store sommerlejr i Frøstrup cirka 20 kilometer nordøst
for Thisted. Flere tusinde nysgerrige - størsteparten landmænd - sværmede i og omkring
sommerlejren for at opleve ungdom i fri natur og fri dressur. Interessen for at opleve rigtige
hippier og aktivister fra hovedstaden på nært hold var så stor, at lejrledelsen tog tre til fem
kroner i entré af de gæstende biler.
”De små biler slipper med tre kroner, mens de store amerikanske må af med mindst fem
kroner”, siger Leif Varmark, der hører til Det ny Samfunds administrationsgruppe.
”De lokale beboere har fri adgang, og det er helt forståeligt, at de vil hilse på deres nye
naboer. Vi tror ikke, der bliver det mindste vrøvl med beboerne i Frøstrup, for de godt 800
gæster, som allerede er flyttet ind i sommerlejren, sætter jo omsætningen i vejret i de lokale
forretninger”, siger Leif Varmark.
Det kniber stadig med at få lejrdeltagerne interesseret i de forskellige arbejdsopgaver.
Men administrationsgruppen tager det helt roligt og gav i aftes deltagerne yderligere et døgn
til - som man udtrykte det - ”at samle tankerne og flippe ud i … der er plads til at flippe
overalt”, sagde en af lederne.
Det ny Samfund er i aktivistkredse kendt som den bløde fløj med de positive
demonstrationer. Sommerlejren i Frøstrup er derfor ikke nogen aktiviststorm på Thy, men
derimod en fredelig og velorganiseret masseferie, der skal bevise, at mennesker kan
samarbejde uden ledere og på helt frivillig basis.
”De skrappe aktivister kommer ikke her i lejren, for de betragter os som upolitiske
svæklinge, fordi vi ikke er med ved ambassade-demonstrationer og lignende”, siger Leif
Varmark.
”Men vi mener selv, at vore aktioner har meget mere politisk bid”.
Håndboldlandsholdets ”vildmand” Palle Nielsen er med i lejren og er med til at skabe
stemning. Hele søndagen underholdt han med bongotrommer og sang.

Aktuelt, 24. april 1971:

Bødestraf til de 14 kirkestormere

 

31. august 1970. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). De anholdte aktivister blev mødt med kraftige mishagsytringer fra flere hundrede mennesker, som stod tæt på kirken i Hjardemål. Politiets hunde gav også deres gøen med. Folks efterladte køretøjer skabte i øvrigt trafikkaos på landevejen. Politiet havde virkelig noget at se til.

Foto: Tage Jensen

25 dagbøder á 20 kr. til de 13 aktivister, 35 dagbøder til den 14.

Thisted: 13 af de 14 kirkestormere, der de sidste tre dage har fåetderes sag behandlet ved en domsmandsret i Thisted, blev i går idømt25 dagbøder á 20 kr. med forvandlingsstraffen 25 dages hæfte. Den fjortende aktivist fik 35 dagbøder á 20 kr. med forvandlingsstraf 35 dages hæfte, da han yderligere var tiltalt for vold mod politimandunder besættelsen af Hjardemål Kirke den 31. august sidste år. De tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til appel.

Anklageren, politimester Jørgen Bodenhoff, Thisted, havde begæret straf med frihedsberøvelse i 60 dage, men landsretssagfører JørgenJacobsen, København, havde begæret sine klienter frifundet.

- Jeg vil ikke tilråde at appellere i denne sag, men det bestemmer mine klienter jo, sagde Jørgen Jacobsen efter domsafsigelsen i gåreftermiddag. Politimester J. Bodenhoff siger, at han ikke ved, om han vil appellere til landsretten.

Aktionens formål

Det, der har været afgørende for mine klienter og mig undre sagen, har været at få selve aktionens formål gjort forståeligt, siger Jørgen Jacobsen, - og det mener jeg, dommene viser er lykkedes så nogenlunde. Nu er blot klagesagen tilbage, som vi har rejst mod politiet, og den fastholder vi. Efter retsplejelovens § 814 tiltaler vi politiet for myndighedsmisbrug under kirkeaktionen, under transporten til og i Ålborg arrest.

Kollektiv dom

Gårsdagens retsmøde gik med procedurer fra anklager til forsvarer. 

- Alle de tiltalte må være ansvarlige for de voldshandlinger, vidner har beskrevet her i retten, sagde politimesteren. Han fremførte, at det ikke kunne bevises, hvem af de femten tiltalte, der havde kastet medmursten og stole samt slået en civil i hovedet med en jernstang, men da de tiltalte flere gange havde fremhævet aktionens kollektive karakter, mente politimesteren, at de også måtte modtage en kollektiv dom.

Politimesteren fortalte i sin timelange procedure om bevæggrundene bag befolkningens aktion for at få besætterne ud af Hjardemål kirke.

Han nævnte Frøstruplejren, og alle de ting, befolkningen havde sat iforbindelse med den, samt den irritation, lejren efterhånden blev for dele af befolkningen.

- Derfor svingede den stemning, der ved Frøstruplejrens begyndelse havde været velvillig nysgerrighed over til at blive en afstandstagen.

Det viste sig jo også, at nogle bruge Frøstruplejren som camouflage, sagde politimesteren i retten. Han begærede, at de tiltalte blev idømt domme, som de tiltalte i retssagerne efter demonstrationerne i forbindelse med verdensbankkongressen sidste efterår. I verdensbanksagerne faldt domme på 60 dages hæfte.

Ophæver hinanden

Landsretssagfører Jørgen Jacobsen begærede sine klienter frifundet, idet han mente, at de to paragraffer, aktivisterne var tiltalt efter, ophæver hinanden. Han mente, at en kirke ikke på samme tid kan være et offentligt hus og et hjem. Han anførte endvidere, at der sammenholdt med de tiltaltes indrømmelser og vidneforklaringerne kun kunne rejses en sag efter politivedtægtens §16 om uretmæssigt ophold på offentligt sted. Landsretssagføreren fandt det ikke bevist, at besætterne havde kastet med forskellige genstande, og han mente ikke, at anklageren havde anskueliggjort, hvem af de femten tiltalte, der havde udført de forskellige handlinger. På det grundlag afviste han, at der skulle dømmes kollektivt for vold i sagen og begærede i øvrigt sine klienter frifundet.

Reim

BOG OM THYLEJREN

I 2010 udgav forlaget Knakken en bog om Thylejrens historie fra 1979 og frem til 2010 i anledning af 40 års
jubilæet.

Bogen behandler både begivenhederne i og omkring Thylejren i 1970 - men knytter samtidig en historisk tråd
til årene efter - og her ikke mindst Thylejrens kamp for overlevelse.

Læs bogen i billeder herunder - eller udskriv/download den.

Kirkebesættelse

Klitmøller ejendomme - efter matrikelnumre
 

1 2a 3 3b 3c 3f 3g 3i 3k                      
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       
                                       

Film fra Lildstrand

 En byhistorisk vandring i Lildstrand - anno 2019 - ved Christen Axelsson og Ellen Margrethe Thomsen.

Christen Axelsson har interviewet 5 ældre fiskere fra Lildstrand. Det er der kommet to små film ud af.
Filmene kan ses her:
Lildstrandfiskere fortæller. Første film.

Lildstrandfiskere fortæller. Anden film

 

Om Redningsstationen i Lildstrand 1852-1975. To film á 20 og 25 min.s varighed.
Det barske liv som redningsmand ved Vestkysten illustreret ved Redningsstationen i Lildstrand, hvorfra mange søfolks liv blev reddet.
Den ene film fortæller, hvordan redningstjenesten blev til, og hvad det til tider farlige arbejde bestod i.
Den anden film beskriver tre hårde og risikable redninger, og hvordan antal redninger så ud i forhold til andre redningsstationer i Thy.
 
Den tredie film handler om stormfloden, der ramte Lildstrand i 1981.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Lildstrand - Stormflod 1981
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Beretninger om livet som fiskere: Tage Nielsen

Thisted Sømandshjem

Interview med bestyrer af Thisted Sømadshjem Emilie Petersen, der boede Solbakkevej 33. Interviewet er lavet i efteråret 1980 af nabo Kaj Kålund.

Thisted Sømandshjem

Interview med bestyrer af Thisted Sømandshjem Emilie Petersen, der boede Solbakkevej 33. Interviewet er lavet i efteråret 1980 af nabo Kaj Kålund.

Vævemester Erik Poulsen fortæller om uldspinderiet i Thisted

Erik Poulsen

Vævemester Erik Poulsen (1918-2006) blev 15 år gammel ansat på Thisted Uldspinderi, der dengang hed Undéns Fabrik. Her arbejdede han under sin far Poul Christian Poulsen, der kom til Uldspinderiet som vævemester i 1903. I 1948 blev P.C. Poulsen afløst som vævemester af sønnen Erik, der fortsatte på fabrikken, indtil han gik på efterløn i 1978.

Interview ved Orla Poulsen ca. 1985 - hvor vævemesteren fortæller Uldspinderiets historie og arbejdsprocesser ud fra nogle billeder, han iagttager. Klik herunder for at høre interviewet:

 

Tilladelse til materiale med oplysninger om private forhold

 

Arkivmateriale, der indeholder oplysninger om rent private forhold, er først frit tilgængeligt, når det er over 75 år gammelt. Du kan søge om tilladelse til at se materialet, selvom der ikke er gået 75 år.

Arkivloven fastsætter fristerne

Det er arkivloven, der fastlægger, hvornår arkivmateriale bliver frit tilgængeligt, så alle kan bestille og benytte det på læsesalen. Fristen er 75 år for materiale, der rummer oplysninger om rent private forhold. Fristen skyldes hensynet til privatlivets fred.

For andet arkivmateriale er fristen 20 år.

Oplysninger om private forhold

Private oplysninger er oplysninger om bl.a. økonomiske, helbredsmæssige, religiøse, seksuelle og politiske forhold.

Sådan søger du om tilladelse

Du kan søge om tilladelse til at se arkivmaterialet, selvom der ikke er gået 75 år

Det skal du være opmærksom på, når du søger om tilladelse

Du vil blive bedt om at oplyse dit formål med ansøgningen. Samt navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Efter modtagelsen af ansøgningen kontakter vi dig straks med henblik på at oplyse om sagsgangen.

Du skal også søge om tilladelse, selvom det er din egen sag. Ansøgning sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Søger du om tilladelse til at se materiale, der omhandler nulevende myndige personer vil du blive bedt om at vedhæfte et samtykke fra vedkommende. Er personen død, skal du vedhæfte samtykke fra alle efterkommere i lige linje og/eller ægtefælle. 

Det er din opgave som ansøger at indhente de nødvendige samtykker. 


Sådan er sagsgangen, når du søger om tilladelse

Når vi har modtaget din ansøgning starter vi med at undersøge, om vi har det materiale, du efterspørger. Det er ikke altid tilfældet.

Når vi har behandlet sagen, vil du modtage en e-mail med et link til svaret på din ansøgning.

Hvis arkivmaterialet ikke er afleveret til arkivet, skal ansøgningen sendes til den forvaltning, der har skabt sagen.

Har du fået tilladelse, vil du blive bedt om at underskrive, at du vil overholde de vilkår, vi har sat som betingelse for din tilladelse. Et vilkår kan fx være, at du ikke må offentliggøre de oplysninger, du kan læse i arkivmaterialet.

Når du har fået tilladelse, kan du benytte materialet på arkivets læsesal. Er der tale om en sag, der i omfang kun rummer få dokumenter, sender vi en digital kopi til dig. Vi vil i din tilladelse skrive, hvordan du vil kunne se materialet.


Hvis du har spørgsmål!

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål undervejs i ansøgningsprocessen.

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
J.P. Jacobsens Hus
J.P. Jacobsens Plads 8
7700 Thisted
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf. 99 17 28 43

Hvor vejene mødes. Historier fra Sundby og Vildsund

I 2011 mødtes en gruppe historieinteresserede folk fra Vildsund og Sundby omkring indsamlingen af kilder og beretninger fra deres lokalområde, nemlig Vildsund og Sundby. Det blev til en udgivelse med på Forlaget Knakken under ledelse af arkivar Thomas Norskov, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.

Download bogen ved at klikke på billedet herunder.

Hvor vejene mdes forside

Historien om en hane

Instruktør Jørgen Vestergaards lille film er optaget omkring 1988, hvor billedhugger Henning Wienberg Jensen arbejdede med fremstillingen af skulpturen af hanen, der er opstillet på Lille Torv i Thisted. Filmen er optaget for små midler på video og følger de forskellige faser, hvor Wienberg hjemme på Mors modellerer på sin hane og med håndværksmæssig hjælp får lavet en gipsform, så hanen kan blive støbt i bronze. Undervejs fortæller han energisk og morsomt om sit arbejde.

Erindringer fra Snedsted:

"EFTERKRIGSBØRN"

Otte klassekammerater fra Snedsted - alle født 1947-48 udgav en erindringsbog i september 2018. I bogen beskriver de deres opvækst i og omkring Snedsted fra deres fødsel, indtil de forlod Snedsted Skole efter realeksamen. Bogen dækker således tiden fra 1947 til 1965. Hver især fortæller de om familie, det omgivende samfund, begivenheder som havde betydning for dem m.m.. Alle otte forfattere kommer fra forskellige miljøer i Snedsted by og fra landet omkring Snedsted. 
 

Index til Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred

Index til stikkordsregister

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Stikordsregister til pressefotograf Tage Jensens scrapbøger

Index til stikkordsregister

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Stikordsregister til Sydthy-årbogen

Index til stikkordsregister

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

Fotosamlingen på LATK - navneindex

Index til arkivets samling af papirbilleder. En stor del af billeder er digitaliseret og upladet til thisted.visbilleder.dk

Find databasen her

Vejledning i at søge 

Når du søger, skriver du hele eller dele af ord/talværdier, ganske som var det Google, du var igang med at søge på. Du kan også med fordel begrænse dine søgninger med +/- (ligesom på Google) f.eks:abort +sygehus -1976: find poster hvor ordet 'abort' optræder og hvor ordet 'sygehus' optræder men hvor '1976' ikke optræder.

 

Index til Historisk Årbog for Thy og Han Herred

Historisk Årbog er udgivet af Historisk Samfund siden 1906. Knud Søgaard har digitaliseret hovedparten af de mange artikler, der kan læses her via hjemmesiden som pdf-filer. Til artiklerne er der udarbejdet index som kan tilgås her. Når man har fundet frem til artikel, man ønsker at læse, går man ind i den pågældede årbog og finder artiklen via et pdf-link.