Hvad er Torsted?

Man kan finde optegnelser om Torsted tilbage i år 1280, hvor Vestervig Kloster købte jord i Torsted. På dette tidspunkt staves byens navn Torstedt - på et senere skøde fra 1460 staves byens navn som "Thorstadh".

En del gravhøje og oldtidsminder i vidner også om, at Torsted har været befolket længe før vikingetiden, bl.a. er der i sognet to fredede langdysser og en gravhøj ”Torshøj”, der har givet landsbyen sit navn.

Men navne på levende mennesker er der ikke mange af, så langt tilbage i tiden.

Kirken er fra romansk tid og skulle ifølge en præsteindberetning fra 1638 have været et fristed, hvor forbrydere og andre eftersøgte kunne have en slags "helle".

I det topografiske værk, Trap Danmark, der udkom i en første udgave i 1858, oplyses, at Torsted sogn er et såkaldt ”annekssogn” til Sjørring og ligger en halv mil fra Thisted, og at sognets areal er 1567 tdr. land. I Trap Danmark fastslås det også, at jorden i Torsted er af god kvalitet, bortset fra udmarken – altså den yderste del af sognets jord – hvor der er områder med hede.

Dengang, i 1858, bestod sognet af to byer, nemlig byen Torsted - og byen Klat Mølle. Møllen er der ikke længere, men vejen forbi stedet, hvor møllen lå hedder i dag ”Klatmøllevej”. Tilsammen boede der i de to byer 202 mennesker i 19 gårde og 13 huse. Heraf lå 4 gårde og 5 huse udenfor byerne. Trap Danmark fortæller også, at både hoved- og bierhverv dengang var jordbrug. Torsted er altså 202 mennesker i 32 boliger - i gennemsnit 6,3 person i hver husstand - i året 1858.

Med 1858 som udgangspunkt kan vi konstatere, at "den gamle tid" egentlig ikke er slut endnu. Den nye tid med industrialisering ligger lige om hjørnet. Trap konstaterer, at sognet bestod af byer. Det er en brug af ordet, som nu forekommer os fremmed, men det var det altså ikke i midten af 1800-tallet, hvor en by egentlig var en samling af gårde, der havde været fælles om at dyrke jorden tilbage i 1700-tallet.

I Trap Danmark kan man også læse, at fire ud af nitten gårde lå uden for byerne, og at kun fem af tretten huse lå udenfor. Det kunne være sjovt at kigge nærmere på, hvilke gårde og huse, der egentlig er tale om, og hvilke mennesker, der boede i dem.

Vi kan hente oplysninger fra Chr. V's matrikel fra 1688, der var Danmarks første egentlige opmålingsarbejde, hvor Danmarks jord blev takseret og opmålt for at skaffe et korrekt grundlag for skatteberegningen. Det var dengang, man beskattede jordejendom i modsætning til i dag, hvor man hovedsagelig betaler skat af den indkomst, man har i form af løn.

I matriklen fra 1688 kan man se, at der dengang var tyve gårde og otte huse i Torsted - foruden Klat Vejrmølle. Antallet af gårde og huse har således været nogenlunde det samme gennem næsten 200 år fra 1688 til 1858.

Det er disse ca. tyve gårde, der udgør grundstammen i den gamle landsby Torsted.

Landsbyen Torsted

Tilbage i 1700-tallet var landsbyen centrum i det enkelte menneskes liv. De fleste af gårdene var fæstegårde, der blev drevet af en fæster, dvs. en bonde, der lejede jorden af en ejer, der for Torsteds vedkommende kunne være den store herregård, Ørum, i Sydthy. For retten til at dyrke jorden skulle bonden til gengæld betale en afgift, den såkaldte landgilde, og arbejde for godsejeren, hvis fæstegåden lå i nærheden af herregården. Torsted lå så langt væk fra Ørum, at der næppe har været mange af bønderne i Torsted, der har ydet hoveri.

Landsbyen udgjorde et fællesskab. Man var fælles om at dyrke jorden og fælles om at avle kvæg, ligesom fællesskabet også omfattede mange andre arbejdsprocesser. Man var fælles om at grave tørv og fælles om lergravene, hvor man hentede materiale til byggeri. Når et hus skulle klines op, mødte hele byen op til "liergild". Når en gård skulle have sin uld kartet, samledes byens unge piger til "kartegilde". Man var også fælles om smed og degn, når man havde sådan en. Beslutninger om, hvornår og hvordan man skulle arbejde i fællesskabet, blev taget på det såkaldte ”grandestævne", hvor granderne, dvs. naboerne, mødtes.