Præstegården
og selvejerne i 1785
Embedsmændene i København forsøgte at følge med i, hvordan de mange love og forordninger virkede. Gennem amtmændene – der var Statens lokale embedsmænd rundt omkring i landet - blev der regelmæssigt udsendt spørgeskemaer for at tilvejebringe nyttige oplysninger til lovgiverne om, hvordan reformerne blev gennemfart i praksis. I det lille landsogn Toorsted blev sognepræsten Michael Vogelius Steenstrup (1774-1809) bedt om svare på spørgsmål om forskellige forhold i sognet. Sognepræstens svar er blevet til vigtige oplysninger om, hvordan det var at bo i Torsted i 1785.
Michael Vogelius havde nogle år tidligere afløst sin far som sognepræst for Sjørring/Torsted sogn. Den unge præst var således stedkendt og vokset op i et hjem, der blev rost af biskop Brorson i Ålborg for sin pietistiske indstilling. Vogelius var også en belæst mand. På præstegårdens reoler stod en samling på 250 bøger, og det var usædvanlig dengang. Vogelius møder vi nogle år senere som lodsejer i Sjørring, da han deltager i forhandlingerne om ophævelsen af dyrkningsfællesskabet og udskiftningen af Torsted by. Men i 1785, da han sad med gåsepennen i hånden for at svare på de på spørgsmål, som regeringen havde stillet, skrev han, at han til sit eget underhold havde jorden til Sjørring Præstegård (14 tønder htk.), hvorpå der boede tre husmænd. De to boede på indmarken og den sidste på udmarken. Foruden præstegården fik Vogelius også indtægter fra en annexgård i Torsted og gården Spanggård, der også lå i Torsted.
Spørgsmål og svar lød således:
Spørgsmål:
Om gården "endnu ligger i fællig med bønderne, eller deres jorder for sig selv er udskiftet og indhegnet"?
Svar:
"- Ligger en deel i fællig med bønderne, dog meest i store flade, og er ikke indhegnet eller indgrøftet. Agerens marker og jorder dyrker og driver jeg selv med egen dertil holdende hæste og folk."
Spørgsmål:
Er der "hegnet med steen giærder eller grøfter?"
Svar
"- Om marken og på marken findes ingen indhegning, undtagen en have, som jeg sidste sommer lod indgrøfte, 410 favne, grøften 1½ alen bred, og 1½ alen dyb, desuden har jeg i årene 1776- 1777 ladet tvende haver ved præstegården på 130 favne forsynet med stengiærder af flintesteen, hentet fra Sjørring og Thaarsted leergrave af.”
Spørgsmål:
Er der "humle-have anlagt"?
Svar:
”- Ingen, thi de kand ikke groe for Vester havets og vestenvindens skyld, som nedslaar og hentørrer det i utiide."
Spørgsmål:
”Har præstegården græsningsret i overdrev - og er samme udskiftet.?
Svar:
”Til byerne og sognene finder fast ingen overdreve undtagen nogle smaae heeder, som for meere end 100de kan finde over imellem mændene selv udskiftede, saa at hver har faaet sit land paa 2 á 3 steder, men med denne deeling er præstegaarden ifølge sit hartkorn i mine tanker bleven meget fornærmet. Det saa omstritte heedestykker skiftede saaledes efter indbyrdes vedtægt, at hver har sin part til tørvegrøft og lyngslet: men til faaredrift regnes det endnu som fællig, dog er det for det meeste en meget ringe jord samt baade til tørvegrøft, lyng-slet og faaregang."
Spørgsmål:
Om der er foretaget udskiftning?
Svar:
”Ingen har endnu forlanget udskiftning, enhver er fornøjet med sit eget: Og desuden ere de fleeste af selvejere fattige, har kiobt deres gaarde dyre for renter det meeste af kiobe-summerne, og giver nu 2 a 3 gange saa meeget til rente som tilforn i landgilde.
I Sjørring sogn findes en selfejergaard, Norntoftgaard kaldet: ongefæhrlig 21-2 hartkorn, som beboes af 2de selffejere, Mads Harkiær og Niels Thomsen, der har fra Arilds tiid haft sine marker og jorder for det meste i Endeel.
Vogelius Steenstrup fortæller altså, at hverken Sjørring eller Torsted sogne er udskiftet, og at markerne drives i fællesskab uden nogen form for indhegning eller indgrøftning. Den eneste indhegning eller indgrøftning, han beretter om, er hans egen anlæg af en ny have i 1776/77, Denne have har han forsynet med stengærder af flintesten, der er hentet i lergrave i Torsted og Sjørring.
Han konstaterer, at der hverken til Sjørring eller Torsted er overdrev, bortset fra nogle små heder, som var blevet udskiftet mellem sognemændene i slutningen af 1600-tallet, således at hver fik sin jord samlet 2 til 3 steder.
Pastor Vogelius Steenstrup kan ikke lade være med at ærgre sig over, at disse hedestykker eller overdrev bruges af bøndeme til fælles græsning af får - og han karakteriserer i det hele taget heden som meget ringe både til lyngslet, tørvegrøft og fåregang.
I 1785 er der ingen i de to sogne, der har forlangt udskiftning "enhver er fornøjet med sit eget", som Vogelius formulerer det og hævder, at de fleste af sognets selvejerne er fattige, fordi de har købt deres gårde for dyre og betaler to til tre gange så meget, som dengang de betalte landgilde til herremanden.
Præstens svar passer meget godt til det billede, som andre indberetninger giver af Thy som helhed. Udskiftningen i Thy fandt først sted 10 år senere, men da skete den næsten også på een gang. I 1810 var der kun et par herregårde – hovedgårde, som det hed, der var ”komplette”.