Fattiggården (Spanggård)

Gård nr. 11 på udskiftningskortet

14 år før den store udskiftning finder sted i 1787- beder ministeriet i København sognepræsten i Sjørring/Thorsted om at besvare nogle spørgsmål om de fattiges vilkår.

” Hvor stort er de fattiges antal i Sjørring og Thorsted sogne” - hedder det bl.a i spørgeskemaet og Vogelius skriver:

Sjørring
No.1  Sidsel Olesdatter, 56 år og sengeliggende.
No.2  Ane Madsdatter, lam enke, 70 år og sengeliggende.
No.3  Maren Cristensdatter, en gammel og udlevet enke.
No.4  Peder Mortensen. Børn: 2 fattige og halvnøgne børn.
No.5  Anders Jensen Rytter. Krøblet søn.
No.6  Anne Peitersdatter. Et fattigt fader og moderløst barn.
No.7  Anne Christensdatter. En fattig og syg enke.

Thorsted sogn og bye
No.1 Jesper Madsen, en fattig og udlevet enkemand på 80 år.
No.2 Maren Christensdatter Wigh: En fattig ”gyldesløs” 86 år

Om de fattiges vilkår i almindelighed lader vi sognepræsten berette:

“For de fattiges børn opdragelse indsamles blandt sognets beboer så vidt muligt, og stundom erlanges og i højt trængende tilfælde nogen hjælp af herredskassen. Skolegang, bøger og undervisning har de efter skolefundsatsen frit, og så vidt de kunne løfte en hole, vænnes de til bondearbejde, og kunne gerne om sommeren få tjeneste hos bønderne med at vogte kvæg og får, men om vinteren er alt tungest, da sådanne børn jages på fattighjemmet, som har lidet til síg selv og slet intet til børnene, ja må endog betale ekstra skatter af...........

Her kunne vel et anlæg være nyttigt af et almindeligt arbejdes hus i det ringeste udi.....amt....hvor skulle vel fonden og forskuddet, som ikke ville være ringe, komme fra, vistnok er.....at om vinteren, har de fleste stærke husmænd lidet eller intet at bestille, uden med at snoe simer og ride gang til byen, men det er kuns til aftens gerning, om dagen har de da slet intet at bestille, thi bonden nærer sig disse trange tider med ganske få folk om vinteren. Men om sommeren har alle husmænd anden arbejdsføre nok at bestille og i mønstringstiden gives her endog trang af friske arbejdsfolk, medens nationalmandskabet er udkommanderet. Anstalten for de fattiges pleje og underholdning i købstæderne er mig for det meste ukendt, men på landet kunne vel hver sogn især når man bliver fri for omløberne som dagligdagen er fast utallige (på)....... holde sine egne fattige, idet mindste lod sligt sig vel gøre i Thyland hvor anstalterne for de fattige er på de.........af alle danske provinser, som jeg har været udi, og kender noget til. Kuns at Thyland kunne befries for de utallige friske omløbere af vendelboer, hanboer, himmelboer ,ja endog fra Harsyssel og Sønderjylland indstrejfer nogle da og da, især af de såkaldte tatere og glarmester.......som re og bør med rette kaldes kjæltringer og forbandet parti.

Her kunne beskikkes fattiges fogeder i hvert sogn, som burde have deres visse ..........på .......og en morgenstjerne at værge sig med, ja når tiggerne blive ham for mægtigt og for mange, kunne sognefogden med fornødne mænd på anfordring komme ham til hjælp. Men ønskeligt var det om sognefogden, som har meget at bestille og slet ingen løn derfor,  stedelige få visse korn af hver hel og halv gård i sognet efter hans gård i hartkorn og størrelse. I førstningen ville det vel blive vanskeligt at få nogen fattigfoged indtil det kom i gang, imidlertid kunne turen årligt omveksles i melllem de fattige og stærkeste husmænd i sognene, mon det ikke og kunne være nyttigt at tvende mænd hver søndag blev udstævnet som en vis aften, der ingen burde bestemme uden de selv skulle visitere hus og hjem og optage de indkvarterede omløbere med pålæg og uden mulkt, at hver bonde skulle være pligtig til at aflevere de fattige han den nat havde huset næste morgen, for derfra med fattigfogden og .......foruden må jages ud af sognet, hver på vejen til sit hjem, sådanne anstalter syntes og meget at kunne hæmme det nye betleri, som nu på nogle år er blevet almindelig mode Thyland, nemlig om foråret løber mange husmænd om at tigge byg til sæd om efteråret en utallige mængde piger og drenge at tigge uld til strømper, hvormed bønderne ikke udarmes lidet. Disse få og ringe tanker underkastes fornuftigen højere eftertanker i underdanighed.

Fattiggården er fra 1885



Hundrede år senere - i 1885 - indrettes en fattiggård i Spanggård. Hvordan det gik for sig kan man læse om i Thisted Amtsråds Tidende. Amtsrådet havde tilsyn med sognekommunerne. Derfor skulle amtsrådet godkende oprettelsen af en fattiggård.

Amtsrådstidende, møde den 30. maj 1885
Sag nr.124 - 1885:
Andragende fra Sjørring-Thorsted Sogneråd om tilladelse til for 15.600 kr. at købe gården Spanggård i Thorsted, som skal benyttes til fattiggård og om approbation på tegning og overslag for de bygninger, som i dette øjemed skulle opføres. Anbefaledes af kredsudvalget. Samtykke meddeltes.

Amtsrådstidende, møde den 26. november 1885:
Sag nr. 247 - 1885:
Andragende fra Sjørring-Thorsted Sogneråd om approbation på de forskellige reglementer for fattiggården i Thorsted.

Amtsrådstidende 1904:
Sag nr.91 - 1904.
Sjørring-Thorsted Sogneråd ansøger om tilladelse til at bortforpagte kommunes fattiggård i Thorsted for 5 år fra 1. april 1904 at regne. Kredsudvalget anbefaler. Meddeles på samme betingelser som nr.89 (- at enlig stillede børn ikke må optages på fattiggården, men skulle søges anbragt under plejeforsorgen)