tekster om thylejren

Thy-lejren. Frøstrup-lejren. Man var ikke så karrig med geografien dengang i 1970. Til gengæld kom Thy på alles læber og på det nærmeste gennem alle journalisters skrivemaskiner. Thy-lejren var dette års mest omtalte begivenhed. Ingen tidligere skandale, intet kongehus og ingen enkelt politisk begivenhed havde tidligere fået så mange avislinjer på så kort tid. Det er faktisk blevet dokumenteret.




Tekster om Thylejren

 
Land og Folk juni 1970
På vej til Thy

Jyllands-Posten juli 1970: 
Thy-turen kan blive alletiders

Information juli 1970  
Overraskende velkomst  til sommerfolket i Thy

Aktuelt juli 1970:
Frøstrups provopræst

Dagbladet Politiken juli 1970

Sommerlejren i Thy:
Vi er blevet de nye sigøjnere  

B.T. juli 1970:

Nysgerrige thyboer kigger hippier - måtte betale efter hvor store bilerne er


Politiken august 1970:
Thisteds borgere opretter vagtværn:
”Thisted et sandt eldorado for tyveknægte”

Information august 1970:
Fiskerne, af Niels Ufer 

Information august 1970
Turisterne, af Niels Ufer

Information august 1970:

Ideerne bag Thy, af Leif Varmark

Information august 1970:
Det revolutionære supermarked,
af Niels Ufer

”Hovedbladet” - ungdomsoprørets

hoforgan - 1971:
Thy - paradis eller forbryderrede,
af forfatteren Carl Heinrich Petersen

Information 1999 
Lejrkassen der blev stjålet

Politiken juni 1999, kronik  

Oprørets radikalitet,
af Niels Martinov

Eftermæle 1999

Tal ikke ondt om Thy-lejren!  

Aktuelt juli 2000
Pibens gamle lyd

I dag fylder Thylejren 30 år som

en hyldest til anarkistiske dyder og

indre værdier.

Politiken august 1970:

”FRA THY til Møn har denne sommers lejre af ungdom fra alle sociale lag krævet et nyt samfund. De er dødtrætte af og keder sig i det etablerede demokrati, de vil noget andet. Selv om det er lykkedes for nogle at vække forargelse og appellere til dommedagsinstinkter blandt borgerskabets sædelige, har deres eksperimenterede adfærd også avlet en sund reaktion. For vender man det døve øren til slagordene og flosklerne fra de sekteriske, kan der drages en sund lære af de unges forsøg på at skabe noget ”andet””.


Information august 1970:

"Forholdet mellem naboer og ”langhårede” er et spørgsmål om at møde hinanden på hinandens betingelser. Den slags er blevet forsøgt under de fodbold- og håndboldkampe, som blev gennemført mellem lejren og Frøstrup og Østerild sportsklubber. Det blev nogle festlige forestillinger, hvor det blev af ganske underordnet betydning, at lejren tabte 8-1 og 13-2. Imidlertid er det jo to verdener, der skal mødes. En med og en uden myndigheder”.

Information august 1970:
Mere generelt kan det heller ikke undgå at gøre indtryk på de mere eftertænksomme beboere på egnen, at den thyske ungdom for første gang i årtier ikke forlader stedet, så snart de skal tjene penge, men bliver, fordi der er sjovt at være. Den lokale ungdom kommer selvfølgelig til beat-arrangementerne i lejren”.

Information august 1970:
”Det var svært at håndhæve fællesmøde-beslutningen om at lukke turisterne ude fra lejren. ”Vagtholdet” ved indgangen bestod af folk fra begge fløje – turisterne blev både budt velkommen og forment adgang til lejren. Ifølge legenden skal der endda være tilfælde, hvor det ene parti forklarede manden ved rattet, at der var adgang forbudt, mens det andet parti samtidig forklarede mandens kone i den anden side af bilen, at selvfølgelig var de velkomne. Hvordan turisterne slap ud af denne situation uden at blive skizofrene – ja, det melder historien intet om”.