Opgaver
Velkommen til en tur rundt i Thylejrens univers sommeren 1970.
Sitet er bygget op omkring to begivenheder: For det første er det selve lejren som fænomen. Til at belyse dette er der en generel artikel, der fortæller historien om lejren. Desuden er der en række artikler fra tiden dengang. Nogle af artiklerne er tæt på lejrbeboerne – andre er reportager fra Thisted Dagblad. Endelig er der billeder, der fortæller deres egen historie.
For det andet er der et selvstændigt afsnit om aktionen mod Hjardemaal Kirke. Aktionen havde ikke direkte noget med Thylejren at gøre – og så alligevel. Det kan I selv skønne. Hjardemaal-affæren – som den blev kaldt – er en konkret afgrænset begivenhed, der blev efterfulgt af en retssag. Hvad der foregik omkring kirken, fremgår af tidens avisreportager og aktivisternes egen erklæring om formålet med aktionen. Endelig er der billederne, der viser, hvad der skete fra aktivisternes ankomst og frem til deres arrestation.
Herunder er valgt nogle områder ud, som man kunne give sig i kast med.
Forslag til opgaver:
Kirkebesættelsen
Tekster og arbejdsspørgsmål.
# 1
Hjardemål Kirke, 31. august
Erklæring fra Hjardemål
Erklæringen blev ophængt på døren til Hjardemaal Kirke. På nogle af billederne kan I se, hvorledes lokale folk, står og studerer indholdet.
Opgave: Giv en karakteristik af sproget i denne erklæring. Vurder om erklæringen – således som den er formuleret – har kunnet overbevise læserne ved kirkedøren i Hjardemaal.
# 2
Ekstrabladet, 1. september 1970:
Slagsmålet om Kirken
Hvilken holdning til kirkebesættelsen kommer til udtryk i denne leder? Og hvilken opfattelse af thyboerne har lederskibenten?
# 3
22.04.71 Politiken
Aktivister i pænt tøj for at skabe kontakt
# 4
22.04.71 Thisted Dagblad
Kirkebesætterne skal til Thisted endnu en gang
Tekst # 3 og # 4 illustrerer, hvorledes to forskellige aviser, en landsdækkende og en lokal dækker samme begivenhed. Find lighedspunkter og forskelligheder mellem aviserne dækning af sagen i forhold til synsvinkel, sprog og holdningen, således som den kommer til udtryk direkte eller indirekte.
# 5
Reportage
Ud fra billederne laves der en reportage fra begivenheden. Skriv som om du selv har været til stede. Lad billederne styre din viden om begivenheden. Eller med andre ord: Du behøver ikke lade dig forstyrre at historiske fakta. Omfanget skal svare til en mindre artikel, altså mellem en halv og trekvart A4-side.
Sommerlejren
# 1
Information august 1970:
Det revolutionære supermarked
af Niels Ufer
Brug artiklen til at karakterisere journalistens opfattelse af lejren. På hvilken måde er journalisten præget af begivenheden og tiden?
# 2
Information august 1970:
Fiskerne
af Niels Ufer
Brug artiklen til at karakterisere journalistens opfattelse af lejren. På hvilken måde er journalisten præget af begivenheden og tiden? Hvilken opfattelse af lokalbefolkningen kommer til udtryk i artiklen?
# 3
Reportage
Ud fra nogle af billederne skal/kan du lave en artikel om livet i lejren den sommer. Lad som om det var en artikel fra dengang. Artiklen skal fylde mellem en halv og en hel A4-side. Lad dig ikke forstyrre af historiske fakta, men understreg tværtimod det billedlige indtryk i reportagen.